Bøger af Kirsten Trans

Senfølger kan vise sig på mange måder, både psykisk og socialt. Fælles for de berørte er, at de ofte ikke føler sig mødt af det system, der skulle hjælpe dem. Bogen her tilbyder redskaber og viden til social- og sundhedspersonale, der møder unge og voksne med senfølger. Senfølger efter seksuelle overgreb giver et indblik i, hvilke følger incest og pædofili kan have på længere sigt for voksnes sociale og psykiske trivsel. Bogen giver råd om, hvordan følger efter seksuelle overgreb kan afhjælpes gennem psykoterapi. Desuden er bogen en hjælp til ansatte i social- og sundhedssektorerne om samarbejdet med unge og voksne, som i barndommen har været udsat for incest eller pædofili. Forfatteren problematiserer den organisatoriske opdeling mellem social- og sundhedssektoren. Unge og voksne med senfølger kan have svært ved at få den rette hjælp, når hun eller han betragtes henholdsvis fra et socialt perspektiv eller på baggrund af en psykologisk forståelse. Der er behov for, at professionelle i langt højere grad forstår og hjælper mennesket i en kombineret social og psykologiskindsats. Kirsten Trans er socialrådgiver og har flere psykoterapeutiske efteruddannelser. Hun har arbejdet som socialrådgiver og socialfaglig leder hos Kriminalforsorgen og som socialfaglig og psykoterapeutisk behandler i psykiatrien for psykisk lidende og socialt udsatteborgere. Derudover har hun i privat regi arbejdet som psykoterapeut. I dag er hun faglig chef ved Blå Kors Danmark.

I Hvad ingen så fortæller Gitte om sin barndom i 1960'erne og 1970'erne fra de tidligste øjeblikke, hun kan huske, over sin første anbringelse som treårig og videre til, hvordan hun efterfølgende kastes rundt i et system, der gang på gang svigter hende.Hendes forældre var alkoholiserede, og plejepersonalet på de institutioner, hun anbringes på, tabte hende, så det nu har sat spor i hende, som selv den dag i dag sidder dybt. De få jævnaldrende og voksne, der formåede at udvise omsorg og forståelse, forsvandt lige så hurtigt ud af hendes liv, som de opstod.Hvad ingen så tydeliggør de problemer, der er ved både den tidligere og nuværende tilgang til anbragte børn. Den er et indspark i debatten om, hvordan vi skaber bedre betingelser for anbragte såvel som udsatte børn – men den er først og fremmest Gittes egen historie.