Bøger af Klaus Nielsen

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI handler om de psykologiske aspekter ved pædagogiske praksisser. Kort sagt: Hvordan tager man bedst muligt hensyn til psykologiske fænomener som eksempelvis motivation eller læring, når man tilrettelægger en intenderet forandringsproces for andre?Som den første på dansk giver bogen en nærmere afgrænsning og beskrivelse af den pædagogiske psykologi. Denne 2. udgave udmærker sig ved at være opdateret i forhold til nogle af de nyeste og mest aktuelle aspekter af den pædagogiske psykologi med en revideret indledning, et helt nyt kapitel om ADHD i et pædagogisk-psykologisk perspektiv og med referencer til den nyeste debat om læring i skolen.Bogen viser, hvordan denne gren af psykologien har udviklet sig i takt med moderniteten, og hvordan disciplinen bliver afgørende for realiseringen af de vestlige samfunds uddannelsessystemer. Bogen griber fat i udviklingen fra den tidligt moderne periodes laboratorieforsøg med dyr til den senmoderne pædagogiske psykologis studier af menneskers læring i arbejds- og hverdagsliv. Der henvises undervejs til de praktiske implikationer af forskellige teorier om læring, og bogen gennemgår baggrunden for brugen af intelligenstest og konsultation i pædagogisk-psykologisk rådgivning.Bogen er skrevet til såvel professionsuddannelser som til bachelor- og kandidatuddannelser på universitetsniveau, men kan desuden benyttes som overbliksskabende introduktion til pædagogisk psykologi blandt undervisere og udøvende praktikere.

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.

Det lærende menneske stiller skarpt på seks forskellige perspektiver fra den læringsteoretiske bagage. Udgangspunktet for hvert perspektiv er praktiske handlinger, som lærere og elever foretager sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af praksis og handlemulighederne heri. Dette perspektivskifte tydeliggør, hvordan forskellige læringsmæssige pointer kan se ud i praksis, og hvordan de kan underbygges praktisk, teoretisk og empirisk.De seks læringsteoretiske perspektiver kan også inspirere til og underbygge beslutninger om pædagogisk praksis. Det kan de, da teorierne hjælper til at få øje på, løse, fortolke og kritisere det, vi normalt ikke yder så meget opmærksomhed. De seks perspektiver, som bogen åbner for os, er læring gennem: tænkning og erfaring konstruktioner narrativer æstetisk praksis eksistentielle valg deltagelseDet lærende menneske henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

Denne bog handler om bøger og litteratur. Nærmere bestemt handler den om begrebet det litterære værk, som inden for litteraturvidenskaben er en kompleks størrelse. Bogen og værket udfordrer feltet på dets manglende refleksion over dette vigtige begreb og nuancerer definitionen af litteraturanalysens genstand. Når vi læser et litterært værk, sker det altid via et medie – oftest en bog trykt på papir – og denne fysiske genstand udgør en central del af vores læseoplevelse. Bøgerne er stadig vores primære adgang til litteraturen. Men til trods for denne dominerende position spiller bogen som medie kun en marginal rolle inden for litteraturvidenskaben, hvor materielle betragtninger sjældent indgår i fortolkningen. Det er et problem for fagets videnskabelighed og akribi. For hvad er det egentlig, vi analyserer, når vi giver os i kast med et litterært værk? Denne bog syntetiserer disciplinerne boghistorie og litteraturteori og præsenterer en række værktøjer til at indarbejde den boghistoriske refleksion i sine analyser. Bogens primære målgruppe er litteraturstuderende på universiteterne.Bogens eksempelmateriale består af dansk såvel som udenlandsk litteratur. Som demonstration af metodens anvendelighed analyseres Per Højholts publikumssucces Gittes monologer, der udkom i årene 1981-84.Klaus Nielsen er ph.d. og udgaveleder ved Grundtvigs Værker, Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet. Han er medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber.Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet."Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så vidt forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Inden for pædagogisk tænkning er man i stigende grad blevet opmærksom på, at læring er socialt baseret, og at det lærende menneske har brug for en passende form for støtte fra omgivelserne, hvis dets læring skal optimeres. Stilladsbegrebet ikke blot fastholder denne synsvinkel, men giver også mulighed for at sammentænke forskellige vinkler på læring og udvikling i en praksisnær helhedsforståelse. Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Bogens artikler er forankret i nyere teoretisk og empirisk forskning og henvender sig til studerende ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter, pædagog- og lærerhøjskoler samt alle med professionsinteresse for, hvorledes man pædagogisk kan støtte op om børn og unges læring og udvikling.

I Am Agile er en engelsksproget lærebog om Agil Projektledelse, skrevet af Scrum Master Klaus Nielsen fra IT-Universitetet.Whether you want to further your Agile Project Management training at the University, gain professional best practice insights or seek an certification from ICAgile or the Project Management Institute, you need a reliable guidance. I Am Agile, Knowledge That Sets You Apart shows you, step by step how to become agile and thereby master, adapt to and learn the knowledge of Agile Project Management.Written by a seasoned lecture from a top ranking University, highly successful certified consultant and contributor to the practice of Project Management.

I disse år vinder en række nye pædagogiske arbejdsformer indpas i skolen og andre pædagogiske institutioner. Kontrakter mellem elev og lærer, vejledning, projektarbejde, logbøger og portfolio, ophævelse af traditionel klasseundervisning til fordel for nye organisationsformer og en stigende grad af individualiseret læring er nogle af disse tiltag. Samtidig med at disse arbejdsformer hilses velkomne som bidrag til en nødvendig fornyelse af måden at tænke skole og læring på, opstår i deres kølvand en række spørgsmål og en kritisk diskussion af det, de nye arbejds- og organisationsformer risikerer at afstedkomme: dårlige læringsresultater (som i sagen om Håbo Skole i Sverige), tilsidesættelse af de svageste elevers behov, overførsel af ansvaret for læringsresultaterne på den enkelte elev, en øget individualisering, der truer fællesskabet, omklamring og kontrol af elevens/barnets personlighed og hele liv, sådan som bl.a. debatten om indførelse af en barnets bog i daginstitutionerne affødte, etc. I Pædagogikken og kampen om individet tager seks nordiske forskere de nye pædagogiske arbejdsformer og de elev- og personlighedscentrerede iscenesættelser af undervisning og læring op til debat. En række af de nye metoder blev oprindelig indført af pædagoger, som stod for en "kritisk pædagogik" med individets frigørelse som mål. Det er på tide, siger bogens forfattere, at den kritiske pædagogik nu retter et kritisk blik mod sig selv og forsøger at afdække ikke bare, hvad de nye pædagogiske arbejdsformer frigør fra, men også hvad de frigør til. Pædagogikken og kampen om individet rummer bidrag af Lise Halkier, Kenneth Hultqvist, John Krejsler, Steinar Kvale, Klaus Nielsen og Tone Saugstad.

With these essays, the writers help to put the mass of changes in the former USSR and the Eastern Bloc into a larger historical and sociological perspective by considering the social complexity which surrounds any political and economic system. Seen in this light, it is easier to understand why the surgical implants of the free market into Eastern Bloc and former Soviet countries have not been accepted.

En antologi målrettet lærere og ledere i EUD, som ønsker at udvikle deres kompetencer. Bogen henvender sig også til de medarbejdere, der har ansvaret for andres kompetenceudvikling.Denne bog er blevet til, fordi pædagogisk kompetenceudvikling af lærere og ledere i EUD både er et krav og et behov efter gennemførelsen af EUD-reformen i 2015. Bogen viser, at kompetenceudvikling kan foregå på mange måder – både formelt og ikke-formelt. Kapitlerne i bogen har fokus på den ikke-formelle kompetenceudvikling, som typisk er forankret i hverdagens undervisning.Formålet med bogen er at diskutere og konkretisere, hvilke muligheder lærerne og lederne har for at arbejde med ikke-formel kompetenceudvikling i hverdagen på er­hvervsskolerne. De enkelte bidrag kobler forsknings- og erfaringsbaseret viden og belyser forskellige former for situeret kompetenceudvikling. Bidragene dækker bredt og omhandler bl.a., hvordan pædagogisk ledelse, hverdagsinnovation, handlebårne kompetencer, mesterlære og forskningscirkler på hver deres måde kan indgå i kompetenceudviklingen.

Det hævdes i dag fra flere sider, at Danmark i en globaliseret verden skal udmærke sig ved kreativitet. Flere mener desuden, at vi som børn er kreative, men at uddannelsessystemet og vores socialisering gennem opvæksten betyder, at vi aflærer de kreative kvaliteter. Vi bliver dårlige til at associere, til at tænke på nye måder og få ideer, til at turde prøve nyt og meget mere. Det er alvorlige anklager, men vi har brug for at vide mere om, hvad kreativitet kan være, hvad såkaldt kreative mennesker gør for at være kreative, og om hvordan man kan lave kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen.

Ledelse og læring - i organisationer ser læring som omdrejningspunkt for moderne organisationer, der skal ledes under et vilkår af foranderlighed. I bogen bliver ledelse ikke belyst som endnu en "bindestregs-ledelse", men som refleksioner af en række muligheder for at lede kultur, relationer, medarbejdere, forandringsprocesser, evaluering, beslutninger mv. hvor læring er en grundbetingelse. Vilkår for ledelse i den private og offentlige sektor ligner hinanden mere og mere selv om der naturligvis stadig er afgørende forskelle. Bogens afsæt er, at ligheder er mere markante end forskelle. Bogens kapitler fokuserer derfor på ledelse som generelt fænomen - og det nævnes eksplicit når fx ledelse i den offentlige sektor i kapitlet er gældende. Ledelse i det offentlige har tradition for at spejle sig i den private sektors billede; med åbning i denne bogs kapitler lægges der op til, at inspirationen også kan gå den modsatte vej. Bogens målgruppe er ledelsesstuderende og folk der navigerer i ledelsespraksis; derved henvender den sig til ledelsesstudier på diplom- og masterniveau samt til ledere, der ønsker at kvalificere deres ledelsespraksis gennem et teoretisk perspektiv. Bogen er redigeret af Frode Boye Andersen, Cand. pæd.pæd., lektor ved JCVU. Lise Hounsgaard, adjunkt, Ph.d., Enheden for sygeplejeforskning, SDU. Birgit Ryberg, Cand. pæd. psych, Ph.d.. lektor ved JCVU. Erik Elgaard Sørensen, ph.d., postdoc. i klinisk sygepleje Forskningens hus Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.