Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lars Jakob Muschinsky

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Videnskabsteori og metode i pædagogiske studier
    af Lars Jakob Muschinsky & Martha Mottelson
    258,95 kr.

    Undersøgelser. Videnskabsteori og metode i pædagogiske studier handler om at undersøge pædagogiske forhold. Den præsenterer en række af de tankegange og overvejelser, der ligger bag pædagogisk forskning, forskellige måder, den kan udføres på, og metoder, den kan benytte sig af. Og den diskuterer, hvordan viden skabes, og hvordan man som deltager i pædagogisk praksis vil kunne anlægge et forskningsmæssigt blik på praksis – dvs. hvordan man med inspiration fra forskning og brug af videnskabelige tankegange, procedurer og metoder kan systematisere sine undersøgelser og iagttagelser, så de får noget af den kvalitet og gennemslagskraft, vi kender fra forskningen. Første del af bogen handler om, hvad det indebærer at skabe viden. Anden del koncentrerer sig om den praktiske gennemførelse af en undersøgelse, fra den indledende fase, hvor fokus ligger på, hvad der skal undersøges, over de følgende faser, hvor undersøgelsen designes, gennemføres og sammenfattes. Bogen er til studiebrug i bredeste forstand. Den retter sig mod undervisningssammenhænge i de pædagogiske professionsuddannelser, men er også relevant i efter- eller videreuddannelse inden for det pædagogiske eller det sociale område. Martha Mottelson er lektor og forsker på læreruddannelsen, professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky har tidligere været forsker i pædagogik på Københavns Universitet og rektor for læreruddannelsen på Zahles Seminarium.

  • af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    568,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • af Karsten Schnack, Søren Smidt, Martin Bayer, mfl.
    357,95 kr.

    Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

  • - - i et professionsfagligt perspektiv
    af Christine Pilegaard Larsen, Lone Bæk Brønsted, Unni Lind, mfl.
    82,95 kr.

    Hvad sker der, når nye initiativer og nyt indhold introduceres i professionsuddannelserne? Hvad vil det sige, at en uddannelse skal knyttes mere til praksis, end den tidligere har været? Hvilke konsekvenser får det i uddannelserne, når studerende forlader monoprofessionerne og mødes i tværprofessionelle fora? Hvad ligger der i at koble praksis og teori – eller teori og praksis? Hvilken betydning får det for os som undervisere og konsulenter, at vi som ansatte i professionshøjskolerne også er uddannelsesudviklere? Dette er nogle af de professionsfaglige diskussioner, der tages op i denne bog om uddannelsesudvikling.Udgivelsen er forfattet af medarbejdere ved Professionshøjskolen UCC, som det seneste år har deltaget i processer eller projekter, hvor uddannelse skulle udvikles. Bogen henvender sig til alle, der har interesse i uddannelsesudvikling i professionsfaglige sammenhænge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.