Bøger af Lars Qvortrup

Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.

Bidragene er samlet i nærværende bog, som indeholder 14 bidrag fra norske og danske forskere. Der sættes kritisk spot på Luhmanns teorier om dannelse ud fra 4 perspektiver: Del 1.: Luhmann som generel dannelsesteoretiker - Kritisk fokus på tesen om at al psykisk og social realitet dannes i operationelt lukkede selvdannende systemer.Del 2: Luhmann om medieret dannelse - Kritisk fokus på betydningen af psykiske og sociale systemers brug af digitale medier til at danne sig selv.Del 3: Luhmann som uddannelsesteoretiker - Kritisk fokus på, hvorledes uddannelse som lukket system har betydning for, hvordan uddannelse kan være mulig.Del 4: Luhmann om dannelse som semantik - Kritisk fokus på dannelsesbegrebet som en historisk semantik uddannelsessystemet har brugt som en selvbeskrivelseDisse 4 perspektiver danner forskellige veje ind og ud af Luhmanns forsøg på at tænke dannelse i det moderne samfund. Bidrag: Simon Calmar Andersen, Stein Bråten, Yvonne Fritze, Lars Geer Hammershøj, Jens Jørgen Hansen, Gorm Harste, Tina Bering Keiding, leg Koefoed, Helle Mathiasen, Yngve Nordkvelle, Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Ole Thyssen og Jesper Tække.

At lede en skole er at udøve daglige mirakler. For at få det til at lykkes, kræves der lyst, talent og energi. Masser af energi. Men først og fremmest kræves der professionalisme.For skoleledelse er mange ting. En skoleleder er meningsleder, dvs. hun former det rum af mening, inden for hvilket skolens daglige liv udfolder sig. Hun er beslutningsleder, dvs. træffer beslutninger og skaber beslutningspræmisser inden for hvilke hensigtsmæssige beslutninger træffer sig selv. Hun er kommunikationsleder, ikke alene fordi hun konstant kommunikerer med sine medarbejdere, men også fordi hun skaber rammer for skolens mange former for kommunikation i klasselokalet, i skolens forskellige team, på lærerværelset og i ledelsesgruppen. Hun er oversættelsesleder, dvs. oversætter mellem skolens og omverdenens sprog så skolen fungerer i samspil med politikere og embedsfolk, med lokale og nationale medier og – først og fremmest – med skolens nærmeste omverden, forældrene. Og hun er refleksionsleder både i forhold til sin egen ledelsespraksis, men også sådan at skolen løbende vurderer sig selv og benchmarker sig i forhold til det, andre skoler præsterer.Alle disse aspekter af skoleledelse gennemgås i bogen: Hvordan sørger du som skoleleder for at skolen fungerer indad, dvs. i forhold til medarbejderne, udad i forhold til brugere og omverden og ”opad” i forhold til det der er selve meningen med netop din skole?Forfatterne, Birthe og Lars Qvortrup, har begge undervist i mere end femogtyve år i henholdsvis folkeskolen og på universitetet. De har mange års ledelseserfaringer fra den pædagogiske verden. Og de arbejder med viden, læring og ledelse forskningsmæssigt og i praksis.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Datainformeret skoleledelseAf Lars QvortrupMed skolereformen er der opstået et øget krav om at undervisning, ledelse og skoleudvikling skal være datainformeret. Dette kan kaldes en revolution i dansk skolepraksis, og det medfører da også modstand fra forskellige sider. Artiklen her tager udgangspunkt et eksempel fra en skole i Ontario-provinsen i Canada og gennemgår principperne bag og forudsætningerne for at lede en datainformeretskoleudvikling.Bred brug af data giver blik for alle eleverAf Gitte Grønkær SvendsenDanmarks Evalueringsinstitut udgav for nylig en rapport om brugen af data i folkeskolen. De har sammen med fire skoler undersøgt, hvordan man gennem en bred brug af data kan få blik for alle elevers udvikling og læring. Artiklen her formidler de centrale pointer fra projektet og beskriver, hvilken rolle ledelsen har i at udvikle en systematisk brug af data på skolen.Bliver grisen tykkere af al den vejning?Af Morten Kliim-DueDet er naivt af tro, at data nærmest af sig sætter kvalitetsudviklingen i gang. Det er imidlertid lige så naivt at mene, at skolens sande værdier ikke kan beskrives med data. Forfatteren til denne artikel placerer sig et sted imellem disse to yderpunkter, når han fra et forvaltningsperspektiv ser på, hvilken data der ville kunne sige noget fornuftigt og brugbart om skoleudvikling.Ledelse med evalueringskapacitet i folkeskolen – kobling mellem klasseværelse og kommune i arbejdet for inklusionAf Kristian Gylling OlesenI denne artikel bliver arbejdet med inklusionsindsatsen et eksempel på, hvordan brugen af data i en løbende evaluering kan kvalificere og informere både det ledelsesmæssige og det pædagogiske arbejde. Med udgangspunkt i Evaluation Capacity Building ser artiklen nærmere på, hvordan du som leder i folkeskolen med data kan bidrage til at evaluere, lede og organisere inklusion.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Inklusion i Danmark – hvilke konsekvenser har begrebsdefinitioner for den pædagogiske praksis?- Inkludering och skolans osäkerheter – att stödja professionella att lära - Excellens, likvärdighet och fokus på lärande – ett finländskt perspektiv på inkludering- Norsk skole anno 2013: Økende ekskludering under dekke av inkludering? - Vardagsanknytning i biologiböcker- Kommentar: Tid til undervisning og læring – kvantitet og kvalitetTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Reduksjon i andel elever som mottar spesialundervisning. Af Thomas Nordahl.- Skoleudvikling og skoleledelse: Hvorfor og hvordan? Af Lars Qvortrup.- Gutters opplevelse av sin skolesituasjon - noe skolen kan påvirke? Af Ann Margareth Aasen.- Tidstypiske oppfatnings- og handlingskriser hos ungdommer. Af Thomas Ziehe.- Disponibel model til analyse og problemløsning - en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Af Bent B. Andresen.- "Uddannelsespolitiske udfordringer" - man skal høre meget, før ørene falder af. Af Anders HingelTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Professionaliseringens indre barrierer. Af Stefan Hermann.- Didaktikken, "profesjonen" og pedagogikken. Af Yngve Nordkvelle.- Læreruddannelsens lærebøger - den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position. Af Lars Qvortrup.- Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret leg. Af Ole Henrik Hansen.- Kommentar: Intervju med klasseromsforsker. Af Kirsti Klette.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Kvalitet i dagtilbudet - hva sier barna? Af Thomas Nordahl og Lars Qvortrup.- Gränseöverskridare i förskoleklassen - konstruktioner av kön i barns vardag. Af Ylva Odenbring.- Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling. Af Ann-Katrin Svensson.- Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? Af Torben Næsby.- Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen". Af Camillla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard LarsenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Artiklerne i denne bog er skrevet af ledere fra skolerne i Slagelse og Kristiansand. De har alle deltaget i et efteruddannelsesforløb i systemisk ledelse. En efteruddannelse, som kvalificerer til at lede implementeringen og forankringen af LP-modellen på egen skole. I artiklerne formidler lederne udbyttet fra efteruddannelsesforløbet, og giver bud på hvordan det kan omsættes i praksis. Artikler er skrevet i et tæt samarbejde mellem ledere fra forskellige skoler. Ledelsesopgaven er i fokus, men artiklerne behandler den fra forskellige vinkler. Bogen henvender sig til alle, som er optaget af at lede forandringer og udvikle organisationer.Center for Skole i Slagelse Kommune og Oppvekstsdirektøren i Kristiansand Kommune har sammen taget initiativ til uddannelsesforløbet. Uddannelsesopgaven er løst af LP-modellen.dk - University College Nordjylland.

Religion er med fornyet kraft blevet en levende del af virkeligheden. Religionen har til alle tider spillet en betydningsfuld rolle i forhold til teatret. Som modspiller, som inspiration, som beslægtet dimension, der gestalter det uhåndgribelige. Forståelsen af både religion og teater er under opbrud i disse år. Faste grænsedragninger og begrebsdannelser er ikke længere en selvfølge. Der åbnes for afsøgninger af krydsfelter mellem de to områder.I bogen behandler en række forskere – fra Canada, Danmark, Italien, Sverige, USA – relationen mellem Religion og Teater ud fra en række tilgange: teologiske, filosofiske, sociologiske, teatervidenskabelige, psykologiske m.fl. – og ud fra tre overordnede perspektiver: Tradition, Modernitet, Hyperkompleksitet.

Ledelse og læring - i organisationer ser læring som omdrejningspunkt for moderne organisationer, der skal ledes under et vilkår af foranderlighed. I bogen bliver ledelse ikke belyst som endnu en "bindestregs-ledelse", men som refleksioner af en række muligheder for at lede kultur, relationer, medarbejdere, forandringsprocesser, evaluering, beslutninger mv. hvor læring er en grundbetingelse. Vilkår for ledelse i den private og offentlige sektor ligner hinanden mere og mere selv om der naturligvis stadig er afgørende forskelle. Bogens afsæt er, at ligheder er mere markante end forskelle. Bogens kapitler fokuserer derfor på ledelse som generelt fænomen - og det nævnes eksplicit når fx ledelse i den offentlige sektor i kapitlet er gældende. Ledelse i det offentlige har tradition for at spejle sig i den private sektors billede; med åbning i denne bogs kapitler lægges der op til, at inspirationen også kan gå den modsatte vej. Bogens målgruppe er ledelsesstuderende og folk der navigerer i ledelsespraksis; derved henvender den sig til ledelsesstudier på diplom- og masterniveau samt til ledere, der ønsker at kvalificere deres ledelsespraksis gennem et teoretisk perspektiv. Bogen er redigeret af Frode Boye Andersen, Cand. pæd.pæd., lektor ved JCVU. Lise Hounsgaard, adjunkt, Ph.d., Enheden for sygeplejeforskning, SDU. Birgit Ryberg, Cand. pæd. psych, Ph.d.. lektor ved JCVU. Erik Elgaard Sørensen, ph.d., postdoc. i klinisk sygepleje Forskningens hus Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.