Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Religionsdidaktik gennemgår en række forskellige tilgange til og traditioner for religionsundervisning i grundskolen. Hvad er fx forskellen på at undervise i religion ud fra fortællinger, ud fra ”livs-spørgsmål” eller ud fra antropologisk feltarbejde? Hvilke videnskabelige inspirationer trækker forskellige former for religionsundervisning på, og hvordan pædagogiseres de?Undervisningens indhold er præget af forskellige videnssyn, verdensbilleder og fagdidaktiske valg, der har konsekvenser for, hvad der kan læres. Forfatterne sætter fokus på konsekvenserne af at trække viden produceret ”uden for” skolen ind i pædagogisk praksis. Samtidig er antologien et bud på, hvordan man kan arbejde fagligt med fagets didaktik.Religionsdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig fagligt med religion, didaktik og curriculumstudier.
"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.
Interkulturel didaktik handler om at organisere undervisning for alle skolens elever – om at integrere en interkulturel dimension i den almindelige pædagogiske tænkning. Bogen introducerer til traditioner for interkulturel didaktik og leverer inspiration til at reflektere over og skabe ny handling i forhold til pædagogiske udfordringer som: Hvordan kan forskelle i skolen forstås og håndteres? Hvordan kan alle elever inkluderes i undervisningen? Kan forskelle gøres frugtbare? Hvordan kan ulighed bekæmpes? Bogens første del gennemgår, hvordan traditioner for interkulturel undervisning har udviklet sig i den anglosaksiske verden. På denne baggrund inviteres læseren med ud i didaktiske refleksioner over, hvordan undervisning kan forandres i interkulturel retning. Bogens anden del bringer en række analyser af eksempler på interkulturel undervisning i praksis. Fokus er det didaktiske arbejde med indholdet, eleverne og arbejdsformerne, og med dette afsæt peger forfatterne på både udfordringer og muligheder for at interkulturalisere undervisningen.
Kulturforklaring. Uddannelseshistorier om muslimskhed handler ikke om muslimer. Den handler om, hvordan det blev muligt og meningsfuldt overhovedet at omtale grupper af børn i den danske folkeskole som muslimske elever. I 1970 gik det op for det officielle Danmark, at ”gæstearbejdernes” børn var blevet elever i folkeskolen – eller burde blive det. Der blev oprettet modtagelsesklasser og klinikker for ”fremmedsprogede elever”, der blev iværksat skolerejser til ”jugoslaviske elevers” landsbyer og særlige ”tyrkiske pigeklasser”. ”Kineserbørns” spisevaner blev beskrevet pædagogisk, og der blev udarbejdet kommunale rapporter om elevernes ”kulturelle splittelse”. Betegnelserne for eleverne ændrede sig i løbet af årene – fra fremmedarbejderbørn, tosprogede elever til muslimske elever – og det samme gjorde rammerne for at fortolke, beskrive og håndtere dem. Bogen undersøger, hvordan kultur og religion i den proces blev genstand for både interesse og problematisering. Og hvordan dette har været med til at forme det rum, elever, deres forældre og lærere manøvrerer i. Læseren tages med på besøg i de faglige og pædagogiske miljøer, og de uddannelsespolitiske kampe, der er foregået siden 1970. Og læseren får et indblik i bl.a. københavnske klasserum, som de tog sig ud i starten af 2000'erne, hvor begivenhederne omkring 11. september 2001 satte islam på både den nationale og internationale politiske dagsorden. Mette Buchardt er lektor ved Aalborg Universitet. Hun forsker i uddannelses- og velfærdsstats-historie, bl.a. hvordan migration er blevet håndteret i uddannelsessystemet, og den betydning religion er blevet tillagt.
Bogen belyser en række sider af denældre europæiske okkulte tradition, der blandt andet er et produkt afrenæssancen, oplysningstiden og kolonialisering, og viser, at det okkulte ognyreligiøsitet, som både har stået i modsætning til og påvirket kristendommen,hverken er så vestlig og så ny endda.Den gamlenyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøsebølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyserantologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære ogpopulære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøsetraditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammelstørrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dagforstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spilleten rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne afkolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsenaf religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiskesubkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er enakademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske ogfilosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk ogvestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemtekulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner somlitteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogiskfilosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning påseminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetetsstudier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig forkultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne PiaRose Böwadt og Mette Buchardt.
Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse traditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammel størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk filosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning på seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for kultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.