Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Mia Finnemann Schultz

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mia Finnemann Schultz
    257,95 kr.

    Læsemakker for børn i udsatte positioner giver dig en praksisnær beskrivelse af Læsemakker-metoden med særligt fokus på udsatte børn. Hæftet kan ses som et supplement til grundmaterialet Læsemakker – sammen om læsning (2011), men kan også selvstændigt bruges som inspiration til en læsefaglig indsats for børn, der befinder sig i en socialt udsat position.Læsemakker er et bud på en mesterlærebaseret indsats for bedre læsning på tværs af klassetrin. Læsemakker er intensiv fokusering, én-til-én, på læsning og læserelaterede aktiviteter og er et supplement til den øvrige læseundervisning. Læsemakker erstatter således ikke undervisning foretaget af en lærer. Hvis man vælger at arbejde med Læsemakker, giver man flere elever mulighed for at arbejde i dybden med det faglige i læseprocessen. Samtidig får eleverne en helt konkret rolle i makker-konstruktionen. Om forfatterenMia Finnemann Schultz er lærer og specialunderviser af uddannelse. Hun har i mange år arbejdet med vidensindsamling og har blandt andet importeret metoden Læsemakker til Danmark fra Stanford Universitetet i Californien, USA. Da hun var ansat i Dansk Videnscenter for Ordblindhed, udviklede hun metoden i samarbejde med en række læsekonsulenter, audiologopæder og skoler. Siden har hun arbejdet som konsulent i Socialstyrelsen og nu i Undervisningsministeriet. Her har hun bl.a. beskæftiget sig med udsatte børns læring.

  • af Mia Finnemann Schultz
    837,95 kr.

    Læsemakker er en hjælp til usikre læsere - og til deres læsevejledere og lærere. Gennem tæt samarbejde i makkerpar bliver både yngre og ældre elever bedre til at læse, mens de har det sjovt.Læsemakker indeholder alt nødvendigt materiale til at planlægge og gennemføre et læsemakkerforløb: kopiark med aktiviteter til eleverne, brevforlæg, plancher til undervisningen, tjeklister og meget mere.Bogen er praksisrettet og kan indgå direkte i læsevejlederens planlægning. Materialet er gennemprøvet med gode erfaringer på en lang række danske skoler. Bogens opgaver er udviklet i samarbejde med fire audiologopæder fra Københavns Universitet.Du kan for et symbolsk beløb (10 kroner) købe en pdf med alle bogens arbejdsark, plancher og kopiark. Disse materialer må frit distribueres til alle undervisere på den institution, der har købt undervisningsmaterialet. Søg på Læsemakker e-bog.

  • af Mia Finnemann Schultz & Line Knudsen
    637,95 kr.

    Guide til undervisning i funktionel læseforståelse af audiologopæd Line Knudsen og lærer Mia Finnemann Schultz er en guide til læreren, der giver overblik  over funktionel læsekompetence: Hvad er funktionel læsekompetence? Hvad er funktionelt genrekendskab? Hvordan kan genrekendskab støtte udvikling af læseforståelse på de ældste klassetrin? Hvordan kan genrekendskab udnyttes i effektive læse- og skrivestrategier? Guiden indeholder et manuskript og materialer til et intensivt kursus i funktionel læsekompetence. Kurset er på fire lektioner og tager udgangspunkt i reciprok undervisning og 5 konkrete strategier, som kan hjælpe elever til at lokalisere relevante oplysninger i tekster hurtigere og mere sikkert, bl.a. ved de obligatoriske nationale læsetest.Guiden kan bruges som vejledning til elevhæfterne i serien Læs og skriv i genrer, der er til elever i udskolingen, men kan også anvendes selvstændigt på læreruddannelsen, læsevejlederuddannelsen og andre efter- og videreuddannelser.

  • af Mia Finnemann Schultz
    117,95 kr.

    Læsehæftet Læs og skriv i genrer - læsekursus - Argumenterende tekster giver læseusikre elever i udskolingen redskaber til at læse og forstå især anmeldelser og debatindlæg. Eleverne undersøger genrernes særlige kendetegn og sprog.  Via et funktionelt genrekendskab kan eleverne finde oplysningerne i teksterne hurtigt og  sikkert. Læsehæftet er skrevet af Mia Finnemann Schultz, der arbejder med metoder, materialer og praksis for læsesvage og ordblinde elever.Læsehæftet er tilrettelagt for at nå de elever, der har brug for en mere fleksibel læsekompetence. Hæftets overskuelige redskaber kan bruges til de obligatoriske læseprøver.Læsehæftet indgår i serien Læs og skriv i genrer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.