Bøger af Michael Böss

Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet

Enormt, vildt og koldt. Sådan har canadiske forfattere og kunstnere i århundreder portrætteret Canada, og det barske liv i ødemarken er en vigtig national fortælling. Men Canada er mere end vild natur. Canada er også en mosaik af kulturer og folk.Nationale drømme – historien om Canada er en forskers nysgerrige og personlige indføring i Canada, der insisterer på en fælles nationalitet på trods af befolkningsgruppernes vidt forskellige og ofte uforenelige nationale drømme. Michael Böss rejser fra St. John i øst til Yukon i vest og fra kolonitidens pelsjægere til nutidens politiske skandaler. Han guider os gennem Canadas historie, dykker ned i kunst og litteratur, taler med canadiere og gør holdt i reservater, storbyer og museer. Resultatet er den store bog om Canada, der i 1867 blev grundlagt ved historiske tilfældigheder og politiske kompromiser, og som lige siden har kæmpet for at se kulturel mangfoldighed ikke kun som et vilkår, men som en styrke.

Individets rettigheder bør ikke overtrumfe demokratiet og hensynet til fællesskabet. I bogen forsvarer forfatter, forsker og debattør Michael Böss det demokrati, som er trængt af populisme, liberale demokrati-skeptikere og myter om en demokratisk krise.Michael Böss fortæller om liberalismens historie og betydning på en ny og original måde. Nye former som rettighedsliberalisme, markedsliberalisme og kulturliberalisme er med til at øge individualismen og opsplitte samfundet og skade demokratiet og det folkelige fællesskab. I dag er liberalismen dog ikke kun en borgerlig ideologi, men findes også i tvivlsomme venstreorienterede udgaver i form af multikulturalisme og identitetspolitik.Med inspiration fra bøndernes andelsbevægelse og arbejdernes kooperativer i 1800-talletpeger Michael Böss på nogle principper og værdier, som skal være med til at løse de problemer, vi står overfor. Ikke mindst det store politiske dilemma, der består i at afveje behovet for sikkerhed og frihed.

Det digitale massemenneske handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af digitaliseringen af vores samfund og hverdag, fra brug af robotter på arbejdspladsen og sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv.Forfatteren sætter udviklingen af den nye teknologi ind i et historisk perspektiv, og bogen bygger på tesen om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som massesamfundet skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre opnår vi det modsatte resultat. Michael Böss inddrager sine egne erfaringer og bruger sin omfattende viden fra forskellige videnskaber til personligt at tage stilling til de emner og dilemmaer, han debatterer. Der er således tale om en bog, man kan blive både klog og provokeret af.

I dag er der tendens til at sætte lighedstegn mellem udlændingepolitik og værdipolitik. Men der er også værdier bag spørgsmål om velfærden, samfundsøkonomien, retsstaten, folkeskolen, den offentlige sektor, demokratiet og forholdet mellem stat og kirke. Denne bog handler om sådanne samfundsværdier og er skrevet af en samfundsforsker og uafhængig debattør.Værdiforskerne fortæller os, at de værdier, vi hylder som danskere, har været forholdsvis stabile gennem de sidste 30 år. Men de kan ikke påvise den stigende modsætning mellem de værdier, vi hylder, og den måde, vi lever og indretter vores samfundet på. Det er den modsætning, forfatteren interesserer sig for. Han kritiserer dagen værdipolitik for at have været for snæver og splittende, og tager afstand fra multikulturalister, ny-oplyste, nationalkonservative og superliberalister. Han lægger i stedet op til en ny værdipolitik hen over den politiske midte. Han mener, den skal have en social, demokratisk og etisk dimension og trække på historiske værdier. Forfatteren kalder sig en socialliberal ”republikanist” og gengiver fortællingen om Danmark på en ny og overraskende måde.

I Det arktiske hjemland rejser Michael Böss tusindvis af kilometer over det canadiske Arktis. Rejsen går fra vikingernes Newfoundland over Baffin Island og Nunavut til Beringsstrædet, og undervejs fortælles historien om de arktiske folk fra forhistorisk tid til i dag. Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet. På godt og ondt. Det enorme område er ukendt land for mange danskere, men har meget til fælles med Grønland. Det arktiske hjemland bygger på historiske skildringer og på Böss’ egne møder med fangere og forandringer, med rensdyr og rettigheder og med sne, selvstændighed og sociale problemer. Især interesserer forfatteren sig for tiden efter Anden Verdenskrig, hvor beboerne trods udfordringer med identitet, sprog og smeltende is stædigt holder fast i Arktis som deres storslåede hjemland.

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn. "Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på. Om forfatteren: Michael Böss, født 1952, er dr.phil. og lektor emeritus i Historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet. Tilknyttet diverse dagblade som skribent og anmelder. Har udgivet en lang række anmelderroste bøger som bestselleren "Det demente samfund" (2014) og "Liberalismens vildfarelser" (2021).

DET DIGITALE MASSEMENNESKE handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af den støt stigende digitalisering af vores samfund og hverdag, fra brugen af robotter på arbejdspladsen og i sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv.I bogen trækker Michael Böss på egne erfaringer i mødet med digitaliseringen og sætter udviklingen af digital teknologi og kunstig intelligens ind i et historisk og sociologisk perspektiv. Bogen bygger på en tese om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som ”massesamfundet” skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre ofte med det modsatte resultat. Det er ikke tilfældigt, at det udtryk, der fra omkring 1980 erstattede ”massesamfundet”, var ”informationssamfundet”. Desværre indfanger begrebet ikke den pointe, at den nye samfundstype også skabte en ny personlighedstype: det digitale massemenneske.

Michael Böss har med Op omkring Island skrevet en guidebog der henvender sig til læsere, der ønsker at vide mere om Island, end de vil kunne få i en almindelig rejseguide. Lige fra dem, der ønsker at anvende den som udgangspunkt for deres egen rejse til Island; over dem, der ønsker at få et hurtigt indblik i både det gamle og det nye Island; og til dem, der i al almindelighed interesserer sig for historie, kultur, livsfilosofi og samfundsdebat. I hvert kapitel går til turen til et helt særligt sted på øen, som inspirerer forfatteren til at reflektere over et tema, der er central for forståelsen af dette rige kulturland. Böss skriver om islændingenes forhold til; sagaerne, havet, turismen, kulturelle påvirkninger, national selvforståelse, økonomisk kollaps og meget andet. En kulturhistorisk rejsedagbog, der ikke blot gør læseren klogere på Islændingene, men også perspektiverer egen kultur og selvopfattelse.

Economists used to claim that material self-interest and the rational choices of the individual were universal factors that transcended cultural values and differences. This position has been challenged by critics, who have pointed out the methodological and philosophical weaknesses of this approach. They dispute the idea that social order can be explained as the product of the choices of individual agents, and that social agents operate independently of their social and cultural values and norms. Today, there is virtual agreement, not only among students of culture, but also among social scientists that "culture counts" in both politics and society as well as in international relations. In this book, a number of international political scientists, economists, philosophers, and humanist scholars address the role of culture, ethnicity, and religion in contemporary states and societies.

Med DET DEMENTE SAMFUND hudfletter historiker og samfundsforsker Michael Böss vores nutidsfikserede samfund og påviser ansatser, bevæggrunde og årsager til den omsiggribende historiefornægtelse i hverdagens Danmark.For med en ideologiseret ”nødvendighedens politik” er magthaverne langsomt, men sikkert ved at udhule vores historiske bevidsthed. Tilbage står et dement samfund uden rødder og retning. I skåltaler hylder politikerne gerne værdierne i dansk historie og kultur, men glemmer dem, når de skal til at lovgive. Det er alarmerende, for uden at kende vores rødder ved vi ikke, hvad vi kommer af, og hvor vi skal hen. Det gælder for det enkelte menneske, og det gælder for samfundet. Fortiden kan aldrig blive uinteressant. Med William Faulkners ord - og bogens motto: ”Fortiden er aldrig forbi, den er end ikke fortid.”

Om at begå sig som dansker i udlandet. Om at kommunikere med folk fra andre lande uden at trampe rundt som en elefant i den interkulturelle porcelænsforretning. Med afsæt i et portræt af landets specifikke træk og egen selvforståelse gives der brugbare råd til, hvordan man tager kontakt til en udenlandsk virksomhed, forbereder det professionelle møde og begår sig i det sociale liv. De elleve EU-lande er beskrevetaf eksperter, der hver især har et indgående kendskab til "deres" land, og som har boet og arbejdet i og med det pågældende land i adskillige år.Bogen henvender sig til alle, der rejser i et professionelt øjemed: forretningsfolk, politikere, journalister, studerende og til enhver med interesse for omverdensforståelse.

Kan man være liberal og national på samme tid? Kan et multietnisk samfund fungere som nationalstat? Vil nationalstaten fortsat have en rolle at spille i en globaliseret tidsalder? Det er nogle af de hovedspørgsmål, der bliver diskuteret i denne bog. På alle tre spørgsmål svarer forfatteren ja.  Bogen argumenterer for, at medlemskabet af en nation giver det enkelte menneske mulighed for at foretage meningsfulde valg, både for sit eget liv og for sit samfund. Den forklarer, hvorfor nationalstaten også i fremtiden er en "rationel investering". Men det forudsætter, at vi fornyer vores forståelse af, hvad det vil sige at være dansker. I Danmark har vi historiske forudsætninger for en sådan ny forståelse, men inspirationen kan også komme udefra. Bogen viser hvorfra og giver et bud på en fornyet dansk identitet, som er baseret på en nationalfølelse, der er forenelig med en kosmopolitisk bevidsthed.  Forfatterens forsvar for nationen bygger på liberale værdier som personlig frihed, rettigheder og pluralisme, men også på republikanske som pligter, solidaritet og loyalitet over for staten og fællesskabet. Bogen rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler på det danske samfund, men er samtidig et bidrag til den danske tradition for konsensus om grundlæggende værdier.

Globaliseringen er en udfordring, der skaber både vindere og tabere. Indtil 2008 var de små nordeuropæiske lande blandt vinderne, da de traditionelt er gode til at tilpasse sig ændringer i den internationale politiske økonomi. Men hvad er faktorerne i deres succes, hvad er betydningen af staten i en globaliseret økonomi, hvordan forklarer vi den differentierede virkning - og hvad skete der efter den seneste økonomiske tilbagegang?"The Nation-State in Transformation" søger at besvare spørsgmål som disse og hævder, at globaliseringen forvandler nationalstaten. De små stater tjener som eksempler og referencer for en mere generel diskussion om aktuelle tendenser.