Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Mytte Fentz

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en kulturhistorisk og aktuel beretning
    af Mytte Fentz
    288,95 kr.

    Mytte Fentz har skrevet denne rigt illustrerede gobelinbog som en hyldest til den tekstile interiørkultur i Norden og det øvrige Europa. De vævede vægtapeter, med den stemning af pragt og rigdom der omgav dem fra omkring 1300 til 1700-årenes afslutning, nød stor anseelse og popularitet hos konger, fyrster og andre potentater i hele Europa. Dialogen mellem bogens historiske og aktuel­le del, hvor atten danske og tre nu svenske her­regårde inddrages, afspejler de vidtfavnende kulturelle kontakter, som altid har eksisteret mellem Europas højeste kredse. Viden udveksledes her, men samtidig blev den indbyrdes konkurrence opretholdt for at demonstre­re individuel rigdom og magt. I bogen diskuteres handel med gobeliner samt de kulturhistoriske impulser der inspirerede Nordens og Europas fyrstelige huse til at indlede et så kostbart projekt som at lade boligens vægge udsmykke med vævede tapeter, gyldenlædertapeter eller variationer af for­­skelligfarvede stofbaner af eksklusive damaskvævede silker. Mytte Fentz er cand.mag. i middelalder-arkæologi og etnografi fra Aarhus Universitet, Moesgaard. Hun har publiceret fra begge fagområder, og har på Forlaget Rhodos tidligere udgivet det store værk "The Kalasha – Mountain People of the Hindu Kush".

  • - Mountain People of the Hindu Kush
    af Mytte Fentz
    488,95 kr.

    Middelalderarkæologen og etnografen Mytte Fentz har under sine længerevarende ophold i Pakistan indsamlet materiale til dette pragtfulde bogværk om Kalashafolket – de sidste kafirer i Hindu Kush.Mytte Fentz følger en stolt tradition af dansk etnografisk forskning i Centralasien samtidig med at hun med denne bog kaster lys på nødvendigheden af at gøre en indsats for at Kalashafolket kan få lov til at bevare deres kultur og levevis i Hindu Kush.I de tre dale Rombur, Bomburet og Birir i det mest uvejsomme område af Pakistan tæt på den afghanske grænse lever dette vidunderlige folk, som ikke alene er underlagt naturens luner, men hvis livsglade og farverige kultur og gamle religion også er under konstant pres fra den omliggende verden.Mytte Fentz skildrer familielivet, traditionerne, festerne og det hårde arbejde hos Kalashafolket, som opretholder livet ved dyrkning af korn, vindruer og valnødder på den sparsomme frugtbare jord i dalene og ved fremstilling af gedemælksprodukter af mælk fra familiernes geder, som ledes til græsning på bjergsiderne.Den dyrkbare jord i dalene vandes ved hjælp af et sindrigt system af vandingskanaler, ligesom vandets kraft udnyttes af de mange vandmøller, som Kalashafolket har bygget i området. Vandmøllerne og den specielle arkitektur – huse, som i flere etager klynger sig til bjergsiderne – beskrives indgående i denne bog og illustreres af tegninger udført af den engelske arkitekt John Harrison, som ledsagede forfatteren på en af hendes rejser til Hindu Kush.Mytte Fentz har levet hos Kalashafolket i længere perioder, og giver os her i ord og billeder et enestående indblik i deres hverdagsliv og skikke.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.