Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Socialpsykologi – en grundbog til et fag omhandler en række klassiske som nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. Bogen fremstiller socialpsykologien som et bredt favnende felt, der rummer en række indbyrdes ganske forskellige måder at beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund på. Samlende for de forskellige tilgange er det fælles formål at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag til socialpsykologien, og sammenligningen og vekselvirkningen mellem de to tilgange er en af dens gennemgående ledetråde. Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del lægges der vægt på at introducere til socialpsykologiens traditioner, persongalleri og paradigmer. I bogens anden del er der udvalgt en række konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater bliver præsenteret.Socialpsykologi – en grundbog til et fag er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Erik Laursen, professor i pædagogisk sociologi og læringsforskning samt Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi, alle ved Aalborg Universitet. Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.
"Discusses how, when and why football spectators produce sound, and it examines the structures, meanings and functions of these sounds and their relationship to the football match as an experience"--
Hvordan kan man begrunde og diskutere udvælgelsen af de medietekster, som skal danne grundlag for analyse? Det er dét spørgsmål, som denne antologi undersøger og giver svar på.Antologien er inspireret af, at der i skrivende stund ikke findes en samlet uddybende og konkret eksemplificerende behandling af metodemæssige udfordringer i forbindelse med udvælgelsen af medietekster. Emnets relevans afspejler sig i øvrigt i det forhold,at der uafladeligt produceres nye typer af medietekster, alt imens relationerne mellem nye og gamle medier forandres. I takt med denne produktion kompliceres den forskningsmæssige proces i forhold til at skulle finde, udvælge og begrunde sine medietekster.Antologiens første to kapitler indeholder en præcisering af medietekstperspektivet samt en anskueliggørelse af nytteværdien og nødvendigheden af, at det nævnte spørgsmål reflekteres og besvares. Antologiens følgende kapitler præsenterer eksempler på konkrete besvarelser af spørgsmålet med henvisning til en bred vifte af medier og medietekster. Kapitlerne illustrerer samlet set, at nok kan vi opstille et overordnet spørgsmål angående tekstudvælgelse, men udmøntningen af besvarelsen er væsentligt præget af det specifikke forskningsspørgsmål og de konkrete medier og medietekster, som er under behandling.Antologien henvender sig til forskere og studerende på de universitære humanistiske og samfundsvidenskabelige fag- og studiemiljøer, hvor medietekstanalyse er på dagsordenen.Bogen er 4. udgivelse i serien MÆRKK - Æstetik og kommunikation
Menneskets frembringelser af æstetiske udtryk er uløseligt forbundet med medier. Det ved vi fra kunstens verden og fra studier af sang, drama, billeder og skrift. Uden for kunstens område kommer æstetik til udtryk i bl.a. massemediernes og digitale mediers fremstillingsformer gennem bestræbelser på at skabe sansemæssigt nærvær på trods af afstand. Medier indeholder forskellige muligheder for at udtrykke sig æstetisk, som dels er betinget af det enkelte medies udtryks- eller produktionsvariable, dels er formet socialt og kulturelt gennem konventioner (fx genrer og stilarter) såvel som af institutionelle forhold. På den baggrund fokuserer denne bog på medieæstetiske potentialer og virkemidler uden for kunstens område og mere specifikt inden for:- Politisk kommunikation: politikeres iscenesættelse- Forbrugskultur: fremstillinger af produkter og forbrug- Hverdagslivets medier: brug af apps og sociale medieplatforme til afslapning, underholdning og kommunikationBogens sigte er at præcisere og demonstrere forskellige dimensioner af, hvordan medieæstetik kan forstås og analyseres med inddragelse af aktuelle fænomener inden for de nævnte domæner.
Musik i tv-reklamer er et stærkt kommunikativt fænomen. De fleste af os udsættes dagligt for denne musik, og det kan være svært at lukke ørerne for den. Således kan musik i tv-reklamer bl.a. fange vores opmærksomhed, skabe hukommelse og bidrage til at karakterisere det, som reklamen forsøger at sælge.Denne bog er en indføring i, hvad der karakteriserer musik i tv-reklamer, og hvordan musikken kan undersøges i et tekstanalytisk perspektiv.Bogen præsenterer en række kategorier og modeller, som kan bruges til at analysere musik i tv-reklamer og anden lignende musik (fx musik i film, musikvideoer og musik i andre reklamesammenhænge).Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved mellemlange og lange videregående uddannelser, hvor musik og medieret kommunikation er på dagsordenen, men kan også læses af undervisere på højskoler og i gymnasieskolen, hvor bogens temaer og cases kan inspirere til fx AT-forløb.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.