Bøger af Niels Åkerstrøm Andersen

Klassisk og moderne organisationsteori er et oversigtsværk på dansk, som har holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Bogen forsøger at give overblik over såvel teoretiske som praktiske delfelter, i håndbogsform. Indholdet afspejler både klassiske og internationalt udbredte perspektiver og mere aktuelle perspektiver hvoraf visse repræsenterer områder, hvor dansk og skandinavisk forskning har fået en særlig tyngde.Bogens er skrevet til studerende fra bachelorniveau og opefter, men kan med fordel også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse.

I dag dannes mening ikke kun som implicit effekt af samfundspraksis. Mening er strategificeret i alle dimensioner (tid, rum og socialitet) på alle samfundets felter. Der dannes politiske institutioner med det eksplicitte formål at producere mening og sprog. Kampagneinstitutioner findes i store dele af det organiserede samfund, og moderne ledelse tager i dag karakter af ""management of meaning"". Der er derfor mere end nogensinde behov for analyser af samfundets meningsdannelse - og dermed også for analysestrategier, som gør os i stand til at afdække meningsdannelsen uden selv at blive meningsregimernes blinde fange. Denne bog handler om Michel Foucault, Reinhart Koselleck, Ernesto Laclau og Niklas Luhmann som analysestrateger. Det analysestrategiske perspektiv præciseres til forskel fra traditionel metode. Dernæst fremlægges og sammenlignes de forskellige analysestrategier, som de fire forskere benytter sig af. Det er bogens udgangspunkt., at disse forskere på trods af deres forskelligheder har det til fælles, at deres teorier alle er propammer for iagttagelse af meningsdannelse - og det er bogens formål at skabe en analysestrategisk diskussion på tværs af de forskellige retninger.

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed. Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatteren Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. IndholdRedaktionelt forordKapitel 1: IndledningKapitel 2: BiografiKapitel 3: Det systemteoretiske blikKapitel 4: Samfundets uddifferentieringKapitel 5: Styring og ustyrlighedKapitel 6: Magtens kodeKapitel 7: Det politiske systemKapitel 8: Beslutning og organisationKapitel 9: Konflikt og protestbevægelser som immunmekanismerKapitel 10: Mennesker og natur ekskluderet fra samfundetKapitel 11: En radikal politisk teori.NøglebegreberUdvalgte teksterLitteratur

Denne bog handler om, hvordan vi fra sociologien kan analysere afhængigheder og forbindelser mellem radikalt forskellige iagttagere såsom organisationer, algoritmer, mennesker og organismer.I bogen foreslår Niels Åkerstrøm Andersen at bruge begreberne medie og form som analysestrategi. Medier repræsenterer forskellige horisonter af løst koblede muligheder. Form realiserer, vælger ud og fryser muligheder fast. Disse begreber er helt generelle og samtidig tvinger de en til at være konkret i ens empiriske analyser.I dag foldes former og medier på nye måder, og sociale iagttagelser bliver afhængige af ikke-sociale iagttagelser. Det gælder for eksempel, når man i skolen gør pædagogiske vurderinger af elever afhængig af adaptive algoritmers iagttagelse af den enkeltes læringsmønstre.Analysestrategien tager udgangspunkt i Fritz Heider, Bernd Herzogenrath, Walter Seitter og Niklas Luhmann. Udover Åkerstrøms eget kapitel indeholder bogen således oversatte nøgletekster af Heider, Herzogenrath og Seitter, der nu for første gang foreligger på dansk.Bogen henvender sig til alle med en sociologisk interesse for former og medier, hvad enten udgangspunktet er organisationer, arkitektur, politik, velfærd, kommunikation eller medieteori.

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Organisation i anden ordens perspektiv – systemteoriens analysestrategiske maskine Niels Åkerstrøm AndersenTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

Partnerskaber er et af tidens modeord. Vi har i dag både offentlige-private partnerskaber, sociale partnerskaber, partnerskaber mellem kommuner og frivillige organisationer og partnerskaber mellem ngo'ere i Danmark og den tredje verden.Hvordan kan det være, at partnerskaber dukker op alle vegne? Hvad er deres indre logik? Hvornår bryder deres logik sammen?I Partnerskabelse analyseres partnerskaber som en måde at lave aftaler på i et hyperkomplekst samfund, hvor aftalebetingelserne hele tiden forandrer sig. Partnerskab er en kontrakt om kontrakter, et løfte om senere at indgå et løfte, og er som sådan designet til konstant at opretholde et løftes plasticitet. Partnerskaber sammenbinder en lang række forskellige kommunikationssystemer som økonomi, politik, ret og sundhed uden nogen sinde at producere fællesskaber. De er en slags mulighedsmaskiner, der konstant afsøger produktive koblinger af forskelligartede logikker og perspektiver. Partnerskaber er simpelthen et skrøbeligt svar på den tiltagende diffentiering og omstillingshastighed overalt i vores samfund. Niels Åkerstrøm Amdersen er professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen i København.

"Hvis man efter endt læsning af Niels Åkerstrøm Andersens bog, Legende magt [...] spørger sig selv, hvad det egentlig er, man lige har læst, kunne ét svar være: En moderne Fyrsten" Karen Syberg, InformationHellige køer, Slave for en dag, Diversitetsbingo, Sundhed på spil, Ansvarsspillet, Coach2coach og Føl dig frem. Flere og flere voksne deltager i forskellige spil og lege i de organisationer, de arbejder i eller er i kontakt med som borgere og brugere. Hvordan kan det være, at brugen af leg i disse år eksploderer i både private, offentlige og frivillige organisationer? Legende magt analyserer de organisatoriske lege som et symptom på mere vidtgående forandringer i den måde organisatorisk og politisk magt udøves på i moderne samfund. Bogen afdækker de intrikate koblinger mellem leg, pædagogik, magt og beslutning, og viser, hvordan magten i dag suspenderer sig selv gennem leg for at blive mulig på en ny måde. Ofte er det helt frivilligt for den enkelte at hoppe med på de organisatoriske lege. Til gengæld kan man ikke stige af igen. Legen forpligter. NIELS ÅKERSTRØM ANDERSEN er professor på Institut for Ledelse, Filosofi og Politik, CBS - Handelshøjskolen i København. Han er en flittigt benyttet kommentator og en efterspurgt foredragsholder. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet Borgerens kontrakt-liggørelse (2003) og Partnerskabelse (2006).

Bedre ledelse ses i dag som svaret på ganske mange af velfærdssamfundets problemer og udfordringer. Antallet af medarbejdere i ledende funktioner, udgifterne til eksterne konsulenter og udbuddet af ledelseskoncepter er vokset markant, og begreber som coaching, lean, koncernstyring samt anerkendende, systemisk og narrativ ledelse er blevet hverdagskost i offentlig forvaltning. Efterspørgslen på mere ledelse drives af, at betingelserne for at lede bliver mere og mere diffuse og dobbelttydige. Offentlige ledere skal levere stabilitet, driftsikkerhed og nul-fejl.  Men de skal også kunne skabe radikal innovation og gentænke organiseringen af velfærdssamfundet. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at overskride det traditionelle, skabe innovation, realisere skjulte potentialer, ”tænke ud af boksen” og hele tiden genopfinde velfærdsstaten. Ledere forventes at udvikle og genopfinde, hvad vi overhovedet mener med velfærd. Samtidig bliver det mere og mere åbent, hvilken fremtid der skal styres imod. Hvordan kan vi planlægge og investere i fremtiden, når den grundlæggende er ukendt og usikker? Ledelse kommer til at handle om, hvordan man kan holde forventninger til fremtiden åbne og fleksible, men samtidig skabe stabilitet og retning. Velfærdsledelse – mellem styring og potentialisering sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering.

Hvis transformation er tidens svar, hvad er da spørgsmålet?Den danske velfærdsstat er under transformation. Offentlige organisationer formulerer visioner, lægger strategier og anvender koncepter, der udtrykker ønsker og håb om grundlæggende transformative forandringer af samfundet. Det gælder koncepter som radikal innovation, adaptive algoritmer, agile strategier, teknologisk disruption og potentialitetsledelse. Tidens ledelsesudfordringer handler om netop tid og forhåbninger om en radikal anden fremtid.‘Transformation’ betyder om-formning eller om-dannelse i modsætning til begrebet ‘reform’, der betyder genetablering af den oprindelige form og orden. Transformation er i dag et ideal om forandringer så dybe, at også stedet, hvorfra der skabes forandringer, omformes. Transformationsledelse handler om at gøre sig åben og modtagelig for en endnu ukendt fremtid. Vi ved ikke helt, hvad der kommer. Vi ved kun, at det, der er, skal forsvinde for at give plads til det nye. Transformation med henblik på transformation skaber en permanent form for midlertidighed. Det er stabilitetens nye form.TRANSFORMATIONENS POLITIK benytter sig af to gennemgående greb. Det diskurspolitiske greb, hvor vi spørger til det politiske i det aktuelle fokus på transformation. Og det samtidsdiagnostiske greb, der spørger til den tendens i tiden, der bærer transformationsbegrebet frem. Hvis transformation er tidens svar, hvad er da spørgsmålet? Hvad sætter det på spil? Hvad sker der med organisation og ledelse, når idealet er konstant transformation? Findes der et sted, hvorfra transformation kan styres, når nu intet undslipper dens logik?Bogen henvender sig til den refleksive leder, der ikke lader sig spise af med generiske ledelsesmodeller, men søger efter en dybere forståelse af, hvordan tidens transformationsideal former nye ledelsesrum. Den inviterer ligeledes den samfundskritiske læser til at tænke med og finde nye vinkler på, hvad transformationsbegrebet markerer i den politiske debat om reformer og ledelse til tiden.

This book is about how power communication inrecent years hasbegun to reflect on its own limits in a new way. It focuseson a number of areas within the welfare state and how power desires non-power. It looks at financial policy, voluntary policy, educational policy and public steering technologies.

In this thought-provoking book Niels Akerstrom Andersen uses a unique combination of deconstruction, systems theory and discourse theory to critically discuss topics such as the management of feelings, partnerships as second order promises, and work-life balance as an immune defense against over-socialized employees.

Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.Indhold»Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)»Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)»Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)»Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)»Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)»Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)»Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)»Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)»Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed.Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatterne Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Shows how the effects of new forms of managerialism penetrate the state, local governments, welfare institutions as well as professional work and citizens rights. It facilitates a discussion about how basic values are put at stake with new reforms and managerial tools.

Fire institutioner på Frederiksberg sætter de uddannelsespolitiske visioner og mål på dagsordenen. De forsøger at skabe bæredygtige faglige miljøer, forskningstilknytning, sikre uddannelse af professionsbachelorer og skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og samfundets behov for professionsuddannede. Deltagerne er fra Diakonissestiftelsen, Frøbelseminariet, Frederiksberg Seminarium og Den Sociale Højskole. Det er med udgangspunkt i dette samarbejde denne antologi er udarbejdet. Antologien er opdelt i fire hoveddele: ● Første del handler om forholdet mellem profession og samfund ● Andel del rejser spørgsmålet om, hvordan professionsuddannelserne skal forholde sig til de personlige kompetencer. Spørgsmålet diskuteres i lyset af indførelsen af professionsbachelortitlen og af professionernes historiske udvikling og deres afgræsning i forhold til andre professioner. ● Tredje del sætter fokus på forholdet mellem den professionelle og klienterne, herunder på spørgsmålet om hvordan den professionelle kan etablere hensigtsmæssige relationer til klienterne og en frugtbar kommunikation. ● Endelig rejses i fjerde del nogle grundlæggende kritiske spørgsmål til den aktuelle interesse for professionernes personlige aspekt. Er interessen udtryk for en intensiveret udnyttelse af de professionelles arbejdskraft? Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1. del: Profession og samfund 1. Per Fibæk Laursen: Personligheden på dagsordenen 2. Niels Åkerstrøm Andersen: Medarbejderen i kærlighedens tegn 3. Jette Steensen: Profession og personlighed set i lyset af velfærdsstatens omstrukturering 2. del: Profession og person i uddannelsesperspektiv 4. Inge Weicher: Uddannelse(r) i forandring - professionsbachelor og fagforståelse 5. Per Schultz Jørgensen: Den personlige lærer - set i et uddannelsesperspektiv 6. Lone Grundtvig Buss: Pædagog, profession og person - set i et uddannelsesperspektiv 7. Emmy Bran

I og med at opfattelsen af medarbejderrollen i det offentlige har undergået en forandring fra den pligtopfyldende tjenestemand til den ansvarstagende medarbejder, har organisationen ændret sine sproglige koder og erstattet rettens medkærlighedens sprog og

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.

Organisationsforskningen har de senere år beskæftiget sig med kommunikation som ét aspekt blandt andre, men denne bog går mere radikalt til værks. Udgangspunktet er, at organisationer kun er kommunikation.Inspirationen til bogens artikler er hentet hos den tyske sociolog Niklas Luhmann, hvis rige og ambitiøse teori om sociale systemer vinder stadigt større udbredelse. Analyserne er empirisk orienterede, men har samtidig et tydeligt teoretisk afsæt. Ud over at præsentere og diskutere centrale dele af det systemteoretiske organisationsbegreb afprøver artiklerne dets produktivitet i konkrete studier. Ledelse, beslutningstagning og reorganisering er bare nogle af de temaer, som bliver behandlet.Luhmanns systemteori giver mulighed for at tænke på tværs af traditionelle skel og tilbyder et frugtbart perspektiv på de forskellige organisationsformer, som i disse år skyder op i det private og offentlige. Organisationsformer der indeholder elementer fra både staten, markedet og den frivillige sektor.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle andre, der beskæftiger sig med private og offentlige organisationer i et kommunikationsteoretisk perspektiv.

Socialforvaltninger laver kontrakter med enlige mødre om deres måde at være mor på og om mødrenes seksualliv. Med utilpassede unge laves forældrekontrakter, om hvor tit familien skal spise hovedmåltider sammen, og hvad de skal snakke om, mens de spiser. Folkeskolen forsøger sig med elev- og skole/hjem-kontrakter om elevens forpligtelser på en bestemt personlig udvikling. Unge kriminelle tilbydes ungdomskontrakter som alternativ til straf. Ny lov kræver indvandrerkontrakter, hvori den enkelte indvandrer forpligter sig til en specifik selv-integration.Det handler om borgerens kontraktliggørelse. Klassisk liberalisme forudsatte individets frihed. At indgå en kontrakt betød en frivillig binding af egen frihed. Dagens borgerkontrakter forudsætter ikke, at individet er frit. Tværtimod forventes det, at mange borgere er ufrie forstået på den måde, at de ikke har taget friheden på sig. De mange kontrakter designes til at forme borgernes forståelse af dem selv som frie. Vi får pligt til frihed.Det sker selvfølgelig i frihedens navn. Alle gode kræfter taler om borgerens mægtiggørelse, om empowerment. Men for at mægtiggøre folk må man i første omgang betragte dem som magtesløse. Først da kan de tilbagegives deres frie vilje. Borgerkontrakter er en empowermentteknologi. Den er begrundet i et opgør med formynderiet, men installerer selv et dobbeltformynderi. Vi får offentlig forvaltet frihed.Niels Åkerstrøm Andersen (f. 1964) er forskningsprofessor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København, og kendt som en skarp og original samtidsdiagnostiker.  Han har især gjort sig bemærket med en række analyser af, hvordan styring, aftaler og administrative- og forvaltningsmæssige reformer virker ind på centrale områder som frihed, privathed og individualitet.  Han er bl.a. forfatter til Discursive analytical strategies (2003), Kærlighed og omstilling - Italesættelsen af den offentligt ansatte (med Asmund Born, 2001),  Udlicitering - Strategi og historie (1997), Udlicitering - Når det private bliver politisk (1996), Selvskabt forvaltning (1995) og Privat politik (med O.K. Pedersen, John Elberg og Peter Kjær,1992).

”Shifters”Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund BornTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003