Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
SOLO-taksonomien i praksis er en håndsrækning til lærere og lærerstuderende i arbejdet med læringsmål og tydelig progression. Bogen præsenterer en række SOLO-redskaber, der kan bruges til at skabe et fælles sprog for læring og hjælpe eleverne med at udvikle et dynamisk tankesæt om læring. Redskaberne kan hjælpe elever og lærere med at identificere og beskrive, hvad de gør, forklare, hvordan det går, og forudsige, hvad de skal gøre som det næste.I bogen behandles særligt de tre spørgsmål:•Hvad er SOLO-taksonomien? Kapitel 1 besvarer 'ofte stillede spørgsmål' om SOLO-taksonomien.•Hvorfor SOLO-taksonomien? Kapitel 2 beskriver nogle af SOLO-taksonomiens væsentlige styrker. •Hvordan kan SOLO-taksonomien anvendes i praksis? Kapitel 3 skitserer en række konkrete praksisredskaber, såsom SOLO-heksagoner, HOT SOLO-kort og rubrics til selvvurdering.
SOLO-taksonomien i praksis er en håndsrækning til lærere og lærerstuderende i arbejdet med læringsmål og tydelig progression. Bogen præsenterer en række SOLO-redskaber, der kan bruges til at skabe et fælles sprog for læring og hjælpe eleverne med at udvikle et dynamisk tankesæt om læring. Redskaberne kan hjælpe elever og lærere med at identificere og beskrive, hvad de gør, forklare, hvordan det går, og forudsige, hvad de skal gøre som det næste.I bogen behandles særligt de tre spørgsmål:Hvad er SOLO-taksonomien? Kapitel 1 besvarer 'ofte stillede spørgsmål' om SOLO-taksonomien. Hvorfor SOLO-taksonomien? Kapitel 2 beskriver nogle af SOLO-taksonomiens væsentlige styrker. Hvordan kan SOLO-taksonomien anvendes i praksis? Kapitel 3 skitserer en række konkrete praksisredskaber, såsom SOLO-heksagoner, HOT SOLO-kort og rubrics til selvvurdering. Pam Hook er uddannelseskonsulent og vidensleder på uddannelsesområdet. Gennem sit arbejde som forsker og forfatter har hun udviklet en række konkrete redskaber baseret på SOLO-taksonomien, som kan implementeres i en målstyret praksis til synliggørelse af læring og progression.
This resource takes SOLO Taxonomy and combines it with current theories on how students learn and effective pedagogies. It shows how to develop curious minds in science by accessing learning through the science capabilities, collaboration, citizenship and community.
This book includes practitioner-based research methods schools can use to determine the effect of using SOLO in the classroom, and by this means contribute to the understanding and enhancement of educational practice.
Offers a comprehensive range of SOLO strategies and resources that support the use of this model to make learning visible in the classroom.
This book sets out a well-founded approach to providing explicit language learning support, especially in the crucial area of academic language and illustrates how SOLO Taxonomy strengthens language outcomes.
Flere af bogens redskaber findes i digital form til download og direkte brug i egen praksis på www.dafolo.dk/taksonomier. Her kan du også finde videoer, uddrag af bogen m.m.I de nye forenklede Fælles Mål er der lagt vægt på, at eleverne ved, hvad de skal lære, og ikke kun, hvad de skal lave. At kunne svare på dette spørgsmål forudsætter gode, konkrete læringsmål. Læringsmål og taksonomiske redskaber omhandler målopfyldelse gennem taksonomier til udarbejdelse af gode læringsmål og succeskriterier på flere forskellige niveauer. Ved at bryde et overordnet mål ned i mindre bidder bliver det overskueligt for eleverne at se vejen mod målet, ligesom progressionen i læringen bliver tydelig. Når læringsmål er differentierede, er der ydermere større chance for, at alle elever bliver udfordret i deres nærmeste udviklingszone, og at de derved bliver så dygtige, som de kan, jf. et af folkeskolereformens formål.Med hver sit selvstændige kapitel præsenteres Benjamin Blooms kognitive taksonomi, John Biggs og Kevin Collis’ SOLO-taksonomi, Robert J. Marzanos taksonomi for læringsmål, Elisabeth Simpsons taksonomi for psykomotorisk læring samt David R. Krathwohls affektive taksonomi i teori og praksis som redskaber til synliggørelse af læring. Ifølge den newzealanske uddannelsesforsker John Hattie er netop synliggørelse en væsentlig faktor i forhold til at forbedre elevernes læringsresultater, så de bliver i stand til at svare på de tre kernespørgsmål:Hvor er jeg på vej hen? Hvordan klarer jeg mig? og Hvor skal jeg hen herfra?Læringsmål og taksonomiske redskaber er inddelt i tre dele. I del 1 forklares baggrunden for målstyret undervisning og taksonomier, i del 2 præsenteres de fem forskellige taksonomier for læring, og i del 3 findes konkret inspiration og redskaber til direkte anvendelse i praksis. Bogens målgruppe er lærere, lærerstuderende, ledere, konsulenter og pædagoger uanset skoleform, men eksemplerne er skrevet med afsæt i grundskolen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.