Bøger af Per Nielsen

Bogen er en efterfølger til Kognitiv terapi - modeller og metoder fra 2005. I denne bog præsenteres dels opdateret kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser hos voksne, dels en række af de væsentligste såkaldt tredjebølge bidrag til behandling. Bogen indeholder f.eks. kognitiv terapi ved misbrug, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD, ludomani, arbejdsrelateret stress og kapitlet om mindfulness, ACT, positiv psykologi, "compassion focused therapy" og neuropsykologi. Bogen giver såvel en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske kliniske anvisninger på vurdering og behandling. Der er endvidere skemaer til klinisk brug til alle kapitler, der kan downloades fra HRs hjemmeside. Kognitiv terapi redigeres at to kapaciteter på omådet: Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog, leder af Klinik for angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital og adjungeret professor. Mikkel Arendt, cand.psych, PhD, post.doc forsker og ansat ved Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital.

Der blev sat et stort fedt punktum for ham med nummer 4 på ryggen. Og hjem gik Per. Bare Per. Hjem til en skilsmisse, og så sad man bare der. Uden nogen karriere og et ægteskab, der var opløst. Hvad gør man? Jeg gik hjem, trak gardinerne for og gik i seng. Og blev der de næste to år.Per Nielsen spillede 548 kampe for Brøndby, og trøjen med rygnummer 4 vil for altid være forbundet med den store forsvarsspiller. Han har vundet det danske mesterskab i den blågule trøje og spillet mod Europas største klubber, men et langt liv som fodboldspiller i Brøndby har sin pris. Fortællingen om Per Nielsen er ikke kun en succeshistorie om livet som fodboldspiller i Danmarks mest populære klub, men også en beretning om depression, knive i ryggen og brudte løfter for millioner af kroner.Sammen med anekdoterne fra omklædningsrummet og fodboldbanen er bogen en afslørende rundtur i klubbens kulisser fra tiden på toppen og en billet til første række i Brøndbys langvarige nedtur. Holder du med Brøndby, eller er du bare fodboldfan – denne bog vil give dig et unikt indblik i livet som professionel fodboldspiller i Nordens største klub.

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

Collage er en overset kunstart, omend genren har rødder et godt stykke tilbage i kunsthistorien. Slår man op i R. Broby-Johansens ”Kunstordbog”, definerer han collage som ”et billede, fremstillet af sammenklippet papir eller tøj”; mens en decoupage er ”... opklistret, udklippet kulørt papir”. Digteren H.C. Andersen (1805-1875) lavede flere collagebøger og -skærme. Pablo Picasso (1881-1973) og Georges Braque (1882-1963) begyndte i 1912 at lave kubistiske collager af avisudklip. Den tyske kunstner Kurt Schwitters (1887-1948) rendyrkede fra 1919 og frem collagen som kunstart.Hvis man som Per Nielsen laver en collage eller to om dagen, bliver det med tiden til en hel del. Da han for noget tid siden gennemgik bunken af collager, lagde han mærke til, at rigtig mange af motiverne indeholdt et eller flere elementer af tid, f.eks. et ur. Urtid? Det gav ham ideen til dét, der med tiden er blevet til denne bog, fortællinger om tid i billeder – stort set uden ord. Hvis der forekommer ord, er det fordi de indgår som en del af motivet. Hvert billede rummer sin egen historie, som man kan digte videre på. Tid er en underlig størrelse. Den er der hele tiden og samtidig forsvinder den. Tiden går, siger man. Men hvor går den hen? Det er der ingen, der ved, for man kan rent faktisk slet ikke definere, hvad tiden er. Den kendte amerikanske fysikprofessor John Wheeler hævdede, at tid er naturens måde at undgå, at alting sker på én gang. Vi kan opfatte tid som lineær, uendelig og uafvendelig, fordi tiden kun synes at bevæge sig fremad. Eller vi kan opleve tiden som relativ og subjektiv, fordi vores opfattelse af tid varierer afhængigt af situationen og vores sindstilstand. De indfødte i Australien har et begreb, de kalder for drømmetid. En form for tid, som indeholder både fortid og nutid på samme tid. Giv dig god tid med denne bog!

Mørkt stof er det mystiske stof i universet, der får galakser og galaksehobe til at hænge. Og længe før vor tidsregning skrev en kinesisk filosof, at de ord, der siger det rigtige, lyder forkert. Poul G. Exners poesi har velformulerede elementer af mørke og sandhed i sig. Derfor inviterede Per Nielsen, som foruden meget andet også er billedkunstner, Poul G. Exner til at skrive digte til sine collager. Sammen har de skabt dette fælles bogværk, hvor Poul G. Exners poetiske tekster og Per Nielsens collager har fået en troldsplint af universets mystiske mørke stof i sig.

Fortællingen om Antoinette Marie, apotekerdatteren fra Omsk, er historien om en familie, der gennem generationer har krydset grænser og med tiden er blevet spredt for alle vinde.Antoinette Marie Rosenplänter – i familien kaldet Toni – blev født den 30. juli 1876 i Omsk. Ad skæbnens uransalige veje endte hun i København, hvor hun døde i 1953.I årene før sin død nedskrev Antoinette Marie sine erindringer om sin sibiriske opvækst i Omsk fra tiden omkring 1880 til 1894. Hendes håndskrevne memoirer er i familiens eje og har ikke tidligere være publiceret.Antoinette Maries barnebarn, Mogens Porsvig, som velvilligt har stillet hendes memoirer til rådighed for denne udgivelse, skriver følgende:Som barn af den yngste datter (Ellen Elisabeth Agnes Vosbein) har jeg kendt og været sammen med min mormor i årene inden hun døde i 1953. Min egen familie boede i København så tæt på mormor, at jeg som ca. 10-årig dreng en gang imellem blev sendt hen til hende med sporvogn for at aflevere noget til hende. I hendes lille stue fandtes ting, porcelæn og billeder med tilknytning til både Rusland og andre steder i Europa, hvor hun havde været. Jeg opfattede hende som en fin, gammel dame, der kunne fortælle både sjove og lidt uhyggelige historier fra sin barndom i Sibirien. Især at hun kunne fortælle om ulve gjorde indtryk.Historikeren Per Nielsen har i samarbejde med den russiske historiker Aleksandr Kiseljov kommenteret og suppleret teksten med yderligere information og billedmateriale.De to historikere har tidligere samarbejdet omkring bogen ”Plovmanden. Søren Revsgaard Randrup – en dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af det 20. århundrede”, en biografi om danskeren, Søren Revsgaard Randrup (1876-1935, der er ’verdensberømt’ i Sibirien og stort set ukendt i Danmark. Bogen, udkom på russisk i 2019 og på dansk i 2020.

Forlaget Skriver – Den hemmelige protokolI en periode har Per Nielsens bog om den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne, været udsolgt, men nu er der et nyt oplag. Bogen fik i en anmeldelse i Jyllandsposten følgende ord med på vejen af historikeren Bent Jensen, da den udkom første gang i 2010: ”Det er en virkelig saglig, sober og grundig gennemgang af de baltiske nationers indlemmelse i Sovjetunionen i 1940, efter at Sovjetunionen og Nazityskland året før havde underskrevet en hemmelig protokol, der delte Østeuropa mellem de to totalitære banditstater....Konsekvenserne af den sovjetisk-tyske pagt var forfærdelige for de tre små baltiske nationer, som nu blev indlemmet i Sovjetunionen under foregivende af, at der var tale om en frivillig tilslutning med overvældende støtte af Estlands, Letlands og Litauens befolkninger.Arrestationer, beslaglæggelser af ejendom, henrettelser af folkefjender og tvangsdeportationer af socialt skadelige elementer plus masseindvandring af russisktalende fra Sovjetunionen blev den nye virkelighed. Et stort antal baltere flygtede for at søge lykken i de vestlige demokratier.Men trods national åreladning og fremmed indvandring bevarede de tre små nationer deres identitet og kunne efter den virkeliggjorte socialismes sammenbrud for 20 år siden tage fat på genopbygningen af deres nationer. Et kort afsnit i denne glimrende lille bog fortæller om, hvor svært det officielle Rusland har det med at komme overens med sovjettidens forbrydelser mod andre nationer.”

Denne bog er en biografi om Søren Revsgaard Randrup (1876-1935), en dansk forretningsmand, der i slutningen af 1800-tallet rejste til Sibirien og grundlagde en plovfabrik i Omsk. Til forskel fra de mange andre danske virksomheder, som i begyndelsen af 1900-tallet drev forretning i Sibirien, havde Søren Randrups virksomhed sit hovedsæde i Omsk, og han boede der selv permanent. I 1919, da den russiske revolution nåede Sibirien og forretningen bart blev stoppet, havde Randrup 400 ansatte og hans fabrik producerede 25.000 plove om året. Søren Randrup tog aktivt del i det sibiriske erhvervsliv, og hans fabrik var ikke en filial af en virksomhed i Danmark. Måske er det derfor, at han i dag er en berømthed i Sibirien, men stort set ukendt herhjemme.”Plovmanden” er resultatet af et unikt samarbejde på tværs af landegrænser mellem to historikere, en russisk, Aleksandr Kiseljov, der bor i Khanty-Mansiysk, Sibirien – og en dansk, Per Nielsen, der bor i Odense. Forfatterne har søgt oplysninger i danske, russiske, lettiske og engelske arkiver; ja sågar i et arkiv i Kazakhstan. Det lykkedes også for forfatterne at komme i kontakt med direkte efterkommere af Søren Revsgaard Randrup i henholdsvis England og Canada, og derved fik de adgang til en række ellers ukendte dokumenter og fotografier, som stadig er i familiens eje. Alt i alt har de to forfattere haft held til at samle materiale fra så mange forskellige kilder, at der tegner sig et billede af ikke kun forretningsmanden, men også mennesket Søren Revsgaard Randrup – en succesfuld dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af 1900-tallet.

Danmark blev en tid kaldt verdens lykkeligste land. Med sit alfabet for lykkelandet skriver Per Nielsen sig frem til, hvordan det hænger sammen. Den fingerede forklaring til nærmeste udlænding bliver uundgåeligt at forstå som bagsiden af lykkelandet.Digt efter digt folder Per Nielsen med det gode danske navn sig derefter ud i al sin individualitet - med sin helt egen og tydelige stemme som bærebølge, dansk så det gør noget:’Ormene har boret sig ind i sproget’ En underlig balance mellem lykkeligt smil og dyb melankoli, hvis ikke fortvivlelse, med en ofte underspillet humor, som han dog helt lader slå ud i lys lue i digtet om ost og elskov, Aloznogrog!Med denne samling digte markerer Per Nielsen sit 40 års jubilæum på den danske digterscene – og slutstrofen i samlingens sidste digt rummer hele essensen af digterens virker: Ulæselighed vænner man sig aldrig til.