Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Korshøjen Et sted i Litauen

Bag om Korshøjen Et sted i Litauen

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788794173537
  • Indbinding:
  • Paperback
  • Sideantal:
  • 197
  • Udgivet:
  • 4. juni 2024
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 170x240x18 mm.
  • Vægt:
  • 577 g.
  • BLACK NOVEMBER
  På lager
Leveringstid: 1-3 hverdage
Forventet levering: 21. november 2024

Beskrivelse af Korshøjen Et sted i Litauen

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

Brugerbedømmelser af Korshøjen Et sted i Litauen



Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.