Bøger udgivet af Forlaget Ravnerock

”Den yderste ring i vandet’ er en slags ’roadnovel’. En snurrende rejseroman om det at flygte ud af sit hverdagsfængsel med brændende udlængsel som energi i både krop og sjæl. Lige meget hvordan og hvorledes, gælder det om at komme videre. Med Paris for enden af regnbuen, den romantiske stad svøbt i søde drømme om karriere og kærlighed”. Bo Tao MichaëlisElvira er på vej til Paris på forretningsrejse. Hun er succesfuld og brutal overfor sine leverandører og kolleger. Nu har hun nogle vigtige forretningsmøder i byernes by. I lufthavnen møder hun Hanibal. Han er charmerende og mystisk. Der er noget over Hanibal, som er både genkendeligt og underligt. De aftaler at mødes i Paris, hvor Hanibal vil guide og underholde Elvira. I Paris træffer Elvira derudover forskellige skikkelser, som giver hende gode og mindre gode råd blandt andet en politimand, som er ved at løse en rækker forbrydelser i byen og hans venlige kone. Samtidig afsløres en familietragedie fra Elviras barndom og ungdom, som har bestemt hendes tankemønstre, men som samtidig låser hende mere og mere fast i dem. Jeg får et nummer, tror jeg, for jeg kan mærke det krøllede papir imod min håndflade og senere som en kradsende følelse imod benet, gennem lommens stof. Et nummer, som jeg kan ringe til, i Paris, hvis jeg vil. Forfatteren er debutanten, Mathilde Grundtvig Christensen, som har læst dansk og historie på Københavns Universitet. Hun underviser på Birkerød Gymnasium og bor i Allerød med sin mand og tre børn.

Lær dit ordblinde barn at læse er den første bog nogensinde, der vejleder forældre om, hvordan de selv kan undervise et barn, der har svært ved at lære at læse. »Det er helt ubegribeligt, at den her bog ikke allerede findes,« siger forfatter Ulla Lauridsen. »Alle forældre hjælper jo deres børn efter bedste evne, men der har ikke været nogen bog om, hvordan man griber det fornuftigt an.« Lær dit ordblinde barn at læse er udsprunget af forfatterens egne erfaringer som mor til en ordblind dreng. Da hun selv begyndte at undervise ham, kendte han ikke alle bogstaverne i alfabetet, selvom han gik i 3. klasse, og i dag læser han alderssvarende, selvom han er stærkt ordblind. Det er ikke forfatterens mening, at forældrenes indsats skal stå alene, men mange forældre oplever, at indsatsen fra skolens side er utilstrækkelig, enten på grund af manglende ressourcer eller simpelthen i forhold til vanskelighedernes omfang. »Ordblinde børn hjælpes for lidt og for sent,« siger Ulla Lauridsen. »Jeg tror ikke der findes noget offentligt tilbud, der giver den optimale støtte. Det bedste vil være, at forældrene supplerer det, skolen gør, i et tæt samarbejde med læsevejlederen, og denne bog ruster dem til at gøre det.« Bogen er udgivet med støtte fra MV-Nordic (tidligere Mikroværkstedet), som producerer IT-hjælpemidler til blandt andet ordblinde børn og voksne.

Efter en del år med zen meditation og mindfulness rejste forfatteren til Japan for at praktisere zen og studere den japanske te-ceremoni. Hun blev fascineret af japanernes måde at fejre naturen og årstiderne på: ikke kun kirsebærblomstringen og de røde blade om efteråret, men hver årstid med sine små betydeligheder, de første spirende græsstrå, ankomsten af de første fugle, sommerens irisblomster og guldsmede, efterårsstemningen, iskrystaller. Hjemme i Danmark igen, begyndte hun at iagttage den nordiske, danske natur og dens årstider med nye øjne, inspireret af zen, mindfulness, og japansk æstetik. Måned for måned henter hun nu inspiration fra Japan, blander begge kulturer, observerer, mærker efter i naturen, skriver haiku, og drikker matcha te. I små korte tekster, eller årstidstanker, her i bogen tager hun os med og formidler nye måder at være opmærksom på vores egen natur, integrere den i en travl hverdag, og skabe små oaser af stilhed og skønhed.

Ib Ivar Dahls nye bog Blå busseronner. Den handler om det, der er inde i de ”Blå busseronner”. I små, korte tekster fortælles om strandboere, øboere, fiskere, bådførere og færgemænd og deres samhørighed med kysten og havet. Ib Ivar Dahl har selv i det meste af sit voksenliv ernæret sig som bådfører og sejlende natur- og friluftsvejleder, lige som han har drevet fiskeri til familiens selvforsyning. På den baggrund beskrives væsentlige tankesæt, vaner og handlingsmønstre set indefra hos en traditionsrig befolkningsgruppe.

Nickolaj Kroghly skriver på sin nyeste udgivelse ’Opløst’ til tider mørkt og dystert om altings opløsning og forfald, men også lyst og livsbekræftende om den mulighed det giver for forandring og plads til at noget nyt og levende kan opstå og blomstre.Digtene i ’Opløst’ beskriver følelsen af, at alting er ved at falde fra hinanden – det gælder både den indre og ydre verden. Når kaos overtager og alting går i stykker og nedbrydes til ukendelighed. Det gælder både det ydre og det indre. Når sygdom og konflikter hærger og truer med at ødelægge verdensordenen, de nære relationer eller dit eget selvbillede, dine drømme og håb. Og ikke mindst de frustrationer og den enorme afmagt, som kommer med følelsen af, at du også selv er ved at gå i opløsning.Samtidig er er altings opløsning også en naturlig og ofte nødvendig del af livet. Som tiden går, forsvinder minderne om barndom og ungdom, og med årets cyklus må træernes nedfaldne blade gå til grunde, så nyt liv kan spire. På samme måde må vi gennemgå nødvendige transformationer gennem livet, så fastgroede forestillinger og idealer kan opløses og give plads til nye erkendelser. Det er den spirituelle kunst at forvandle lidelse til bevidsthed. Det danske Hard-Rock band SKARNET har på deres anmelderroste debutalbum ’Vinger til salg’, der udkom i efteråret 2020, fundet inspiration til titler og tekster i Nickolaj Kroghlys to tidligere digtsamlinger: ’Drømmedværg’ fra 2009 og ’De Skabsgale’ fra 2015.

Nødvendighedens kulturEr den klassiske (danske) kultur død og borte? ”Gør vi nok for dansk kultur? Eller er den blevet glemt af ”økonomismen”, som ser på bundlinjen? Og hvad er den økonomiske bundlinje værd, hvis den danske kultur går tabt undervejs?” Sådan spørger Per Stig Møller i bagsideteksten på Thomas Hovaldts og Benny Pedersens nye bog ”Nødvendighedens kultur”. Bogen er den tredje i deres samtale-serie, og i den giver en halv snes danskere, som alle beskæftiger sig professionelt med kultur på forskellige planer, deres bud på, hvad kultur, arv og formidling er. Fælles for dem er, at de er nydere, udøvere, formidlere, igangsættere, arbejdsgivere og tilskuere. Per Stig Møller er ikke i tvivl og skriver videre i bagsideteksten: ”Det er os alle sammen, der er ansvarlige for den klassiske danske kultur. Det er os, der afgør, om den skal leve videre.”Som en slags konklusion foreslår bogens forfattere, at kulturministeren rykker væk fra sidstepladsen i Statsrådsrækkefølgen og langt op i geledderne, fordi kulturen er så afgørende for vort samfund, hvor de økonomiske ministre ellers har haft det store ord at skulle have sagt.gvis også vigtigt, hvem kulturministeren er. Det er velsagtens også derfor, at tidligere socialdemokratiske kulturikoner som Julius Bomholt og Niels Mathiesen satte sig så tydelige spor. I bogen medvirker blandt andre Anne Margrethe Dahl, Kasper Holten, Thure Lindhardt og Peter Lodahl. Kunstmaleren Henrik Godsk har med sine kvindeportrætter og firkantede 'passager' illustreret ’Nødvendighedens Kultur’, og lige her omkring udgivelsesdatoen udstilles hans værker i Sydney.

Ny bog giver dybde og perspektiv til debatten om kultur og danskhed gennem 12 interviews med kulturpersonligheder. I en tid hvor de fælles udfordringer og forandringerne i verden synes endeløse, er mangen en nation optaget af at forhandle og definere egen identitet og ståsted. Herhjemme udspiller vi vores egen lokale version af samme projekt, og samfundsdebatten spinder stadigt hurtigere og mere hidsigt om nogle helt grundlæggende spørgsmål – hvem er vi? Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Tonen er skarp, og tempoet er højt. Så højt, at nuancer og værdifuld indsigt ofte går tabt i hurtige udmeldinger og positioneringer. Med bogen ”Midt i en paniktid” har de to forfattere Benny Pedersen og Thomas Hovaldt besluttet at gøre op med de hurtige aftrækkere. ”Med de få sekunder radio og TV tilbyder i dag til at komme med udtalelser om en given ting, bliver resultatet ofte overskriftsagtigt og uden egentlig dybde. Vi har haft et ønske om at give mennesker med indflydelse og erfaring fra et langt liv fuld taletid, et ønske om at skabe mere plads til at tanker og pointer kan udfolde sig helt og fuldt. Samtidig vil vi gerne bidrage til den igangværende debat om danskhed og vores kulturelle identitet. Derudover vil vi gerne sætte gang i en debat om vækst. Vækst, som ikke nødvendigvis er pengevækst”, forklarer Thomas Hovaldt. Til det formål har de to forfattere inviteret 12 markante og kendte personligheder til samtaler om, hvad det er at være dansk og om deres holdninger til dansk kultur. Med udgangspunkt i Oscar Hansens sang, ”Danmark for folket” får Mogens Lykketoft, Per Stig Møller, Bertel Haarder, Gorm Greisen (Etisk Råd) Naser Khader, Carl Christian Ebbesen, Tage Baumann (DR), Leif Sylvester, Mogens Jensen, Michael Christiansen (DR), Uffe Elbæk og Vincent Hendricks (Københavns Universitet) lov til at tale fyldigt og udtømmende i de 12 dvælende og personlige interviews, der udgør bogen. Det er blandt andet den dvælende tilgang, der er bogens force – netop det at give tid. Som Mette Sillesen siger i forordet: ”‘Midt i en Paniktid’ sætter bestemt noget i gang i modtageren. Den er den nye luksus: Tid – til fordybelse, eftertænksomhed og tilbageblik.”

BJØRNEDYRET – En billedpoetisk fortælling om Tardigrada – en overlever Den 24. februar udkommer en ny bog af billedkunstneren Kirsten Svenstrup med korte tekster rigt illustreret med hendes egne værker i smukt farvetryk. Bogen er en fortælling om bjørnedyret, et af verdens allermindste dyr, som i øjeblikket har forskernes store opmærksomhed, fordi det har helt særlige evner til at overleve de mest ekstreme forhold i verden. Bjørnedyret er ekstremt sejlivet og i modsætning til mennesket næsten udødeligt. Det får det mikroskopiske dyr til nærmest at ligne fiktionens superhelte. Og dog er dyrets eksistens taget ud af den skinbarligste virkelighed. Kirsten Svenstrup har ladet sig inspirere af forskernes beretninger om det lille dyr, som nærmest ligner en vingummibamse. Det er blevet til en eventyrlig fortælling om, hvordan mennesket forsøger at aflokke det lille dyr hemmeligheden bag dets enorme styrke og overlevelsesevne. Det er også en fortælling om, at mennesket ikke ubetinget er den sejeste skabning på jorden, og at vi stadig har meget at lære. Bogen er en billedmættet fortælling for børn og voksne om menneskets trang til at udforske alt i verden for blandt andet at opnå større indsigt i sig selv og sin egen natur. Det er et lille kunstværk i ord og billeder og vil glæde alle, der har sans for både humor, hjertevarme og livets store linjer. Bogen foreligger i et smukt udstyr med fast bind, bedste papirkvalitet og kunstnerens egne værker som illustration.

Bandit fortæller, hvad der sker, når Mads forelsker sig i Mathias i stedet for i Marie. Det er en sjov og varm roman, der lægger op til debat. Bogen handler om Mads, der lige begyndt i 1. G, da han finder ud af, at han er forelsket i klassekammeraten Mathias. Bandit skildrer, hvad Mads tænker og føler, mens han springer ud som bøsse. Den fortæller, hvordan Mads forelsker sig for første gang, hans første besøg i det Københavnske homo-miljø, og hans familie og venners mere eller mindre heldige måde at tackle hans nye liv på. ”Jeg anbefaler ’Bandit’ varmt” ”Jeg har grint, og grædt, og jeg kan varmt anbefale ’Bandit’ til alle unge mennesker uanset seksualitet,” siger sangeren og entertaineren Thomas Bickham, blandt andet kendt under aliasset Tomboy og som vinder af Celebrity Big Brother.”Bogen er en rigtig fin skildring af de konflikter, opgør og forløsninger, der følger som en naturlig konsekvens af at finde sin sande identitet og stå ved den.” ”Bogen er skrevet i et sprog som henvender sig til unge mennesker, og lægger i høj grad op til debat.”

"Succes er ligesom en stige. Du kravler op på den, og når du når til tops, bliver du tiljublet og klappet på ryggen, og så er det overstået. Så gælder det om at komme ned og få flyttet stigen et nyt sted hen, hvor du kan blive udfordret og udvikle dig og stille og roligt kravle op igen. For igen at flytte stigen og kravle op et tredje sted. Det giver ingenting at blive hængende det samme sted under skyerne. Man skal ned og have kontakt til grundlaget, det er jo der, det kommer fra." Sådan siger Leif Sylvester om succes og anerkendelse i en af de mange, inspirerende samtaler med operasangerinde Anne Margrethe Dahl, som vi bliver præsenteret for i bogen "Flyt stigen. Leif Sylvester og Anne Margrethe Dahl i samtale", der nu udkommer på Forlaget Ravnerock. Multikunstneren Leif Sylvester, som måske bedst er kendt som billedkunstner og skuespiller og operasangerinden Anne Margrethe Dahl, som i mange år har været fast tilknyttet sopran ved Det Kongelige Teater mødtes flere gange henover en sommer og det fysiske resultat af de mange, gode samtaler er samtalebogen "Flyt stigen". I bogen bevæger de to kunstnere sig igennem overvejelser om stort og småt, tungt og let og mest af alt om kunst; hvad det er, hvad det koster og hvad det giver. Det er samtaler om mod, frygt, kærlighed og tab som altid og uden tøven bevæger sig kærligt og varmt de to mennesker imellem. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Karina Dybro Hansen og Thomas Hovaldt, som har flere fælles projekter bag sig. Sammen har de blandt andet stået for den redaktionelle del af flere blade om udøvelse af musik, senest Musikmagasinet under Dansk Amatørmusik, og er derigennem blevet klogere, men samtidig også mere nysgerrige på den kreative proces og det at leve med og af kunsten. En blanding af kendskab og undren som ledte til tanken om at sætte de to kunstnere sammen og som i sidste ende fandt sin form som samtalebogen "Flyt stigen".

Et tidsbillede af Merete Næsted Erindringens labyrint er et erindringsværk om forfatterens opvækst i Vestjylland i en periode, da Danmark ændrede sig radikalt fra landbrugsland til industriland. Forfatteren fortæller om sit hjem og sin nære familie, om den magt Indre Mission udøvede i det lille samfund sydvest for Herning. Og også om forholdene i halvtred-serne i en landsbyskole, hvor man „kun“ fik undervisning hver anden dag. Der fortælles også om overgangen fra land til by. Om det at komme fra landsbysko-len til en byskole med mere end tusinde elever og skolegang hver dag. Den handler også om den grænseoverskridende overgang til mellem- og realskolen, om fritidslivet og om en tid fuld af skyldfølelse og uro over ikke længere at høre fuldt ud til i den missionske verden, som dominerede i hjemmet. Det sker med indlevelse, respekt og kærlighed

- De maler stadigvæk på Gud og vil vel male på ham til deres dages ende. Hvis de imidlertid (hvilket jeg anser for udelukket) endnu engang skulle mødes her i livet og vise hinanden de billeder, som de i mellemtiden har malet af Gud, hvem ved: Måske ville disse billeder knap nok adskille sig fra hinanden – Fra ”En forening opstået af et tvingende behov” ”At min bog om Vorherre (som blev skrevet for tre år siden i en lykkelig tid i syv på hinanden følgende nætter) endnu engang skulle finde frem til og skaffe mig skønne, værdifulde lsere, - det vidste jeg i min sjæl; for denne bog er blevet mig selv af hjertet kær.” Sådan skrev Rilke i 1903 i et brev til sin svenske veninde, Ellen Key, som han dedikerede denne og senere udgaver til. Rainer Maria Rilke (1875-1926 er en af de mest betydningsfulde digtere i den moderne tyske litteratur, og var sammen med T.S. Eliot med til at lægge grunden til den modernisme vi kender i dag. Blandt hovedværkerne kan nævnes ”Malte Laurids Brigges optegnelser” 1910. Rilke rejste meget, havde bopæl utallige steder og statsborgerskab i flere forskellige lande. Denne rastløshed prægede mange af hans tekster, også ’Historier om Vorherre’, der er hans første helstøbte prosaværk. Værket ligger tidligt i forfatterskabet, men allerede her oplever man at gå ind i Rilkes poetiske rum. Det er det samme poetiske rum, der folder sig ud i fuldt flor i hovedværkerne ’Duino Elegierne’ og ’Sonetter til Orfeus’. ’Historier om Vorherre’ udkommer her for første gang på dansk oversat af Ane Mette Brandt. Ane har været vild med tysk siden skolen, hvor det især var tyske digte. Brandt er cand.mag. i dansk med først tysk som bifag siden kunsthistorie.Hun var en af skriveaktivisterne på det kollektive avisprojekt 'Avisen Fyn' og har udgivet 2 romaner (1988 og 1992), og en digtsamling. Rilkes bog ”Geschicten vom lieben Gott” har i mange år spøgt i Ane Mette Brandts hoved, som et ønske om at gå i dybden med den og oversætte til dansk.

Efter 8 års russisk krig mod Ukraine kom storangrebet den 24. februar 2022.Samme dag startede Bjarne på en KrigsDigtDagbog, der bliver delt på Bjarnes blog og på sociale medier.Et digt hver dag om krigen set fra Nordfyn. Skrevet af en digter med en del besøg i Ukraine.Planen er, som Bjarne kækt sagde til en DR journalist, at fortsætte til russerne er drevet ud af Ukraine. Et vanvittigt skriveprojekt mod en vanvittig invasion!Denne bog er digte udvalgt fra KrigsdigtDagbogen. Arbejdet er støttet med et legat fra Autorkontoen.Nogle af digtene er oversat til Ukrainsk af Svitlana Colding og skulle efter planen komme med i en antologi udgivet i Kharkiv. Nogle af digtene er også oversat til engelsk og tysk.20 kr. fra hver bog bliver delt mellem Biler til Ukraine mobilpay 669994 og Bevar Ukraine www.bevarukraine.dk

Når talen falder på sindslidende, tænker man ikke først digte, tænksomhed, eftertænksomhed og refleksion over såvel fortid som nutid og fremtid. Ikke desto mindre er det, hvad denne digtsamling tilbyder, netop fra en sindslidende.Digte, der bygger på forfatterens erindring om livet og de mennesker han har mødt. Erindringer er så mange ting, og den kan ikke koges ned til blot en enkelt bog, men Jørn Falk har forsøgt at samle pejlemærker for, hvordan han er nået derhen, hvor han er, spejlet gennem et sind, der tilfældigvis er hans. Jørn Falks digte blev oprindelig skrevet som historier, men en udfordring fra forlagets konsulent, genstartede Jørns digtskrivning, der er mere nerve i de her digte fra et liv på kanten, end i historierne, hvis man tør kaste sig ud i digtlæsningen. Det er måske derfor, der er brug for en digtsamling som denne. Mørkekammer fortsætter en fin dansk tradition med digte skrevet af forfattere, der selv lever eller har levet, i det vores behandlersamfund kalder, et liv på kanten.

Poesiens dag I 1999 indstiftede UNESCO World Poetry Day – Verdens Poesidag. Datoen er den 21. marts. Formålet med dagen er at udbrede kendskabet til lokale og internationale digtere samt sætte fokus på poesien som genre. Poesiens dag blev afholdt for første gang i 1999, og hvert år siden da, er dagen blevet markeret på verdensplan af mange forskellige organisationer og institutioner. Fynske Forfattere, der er en undergruppe under Dansk Forfatterforening, har i samarbejde med Odense Bibliotekerne gennem de senere år markeret dagen på forskellig vis. Igen i år udgiver Fynske Forfattere en antologi med fynske digtere i forbindelse med fejringen. Det er faktisk fjerde gang, det sker, så disse antologier kan godt gå hen og blive et samlerobjekt i litterære kredse. Dagen fejres traditionen tro med digtoplæsning af 16 digtere på Hovedbiblioteket i Odense, den 21.03.18 kl. 19 Emnet for Verdens Poesidag 2018 er krimidigte. Vi har samlet poetisk materiale til antologien blandt fynske digtere. Forordet er skrevet af den fynske formand for Det Danske Kriminalakademi Martin Jensen. Bogen er illustreret med grafiske værker af Terese Larsen. Digtene handler om drab, drama, drifter, død, dråben, der flyder over i det kriminelle. Alt det, som krimiforfatterne traditionelt skriver om og mere til; men tolket i et poetisk udtryk. Kort og godt – de fynske digtere er gået krimigenren i bedene. Redaktionsgruppen består af Bjarne Kim Pedersen, Cindy Lynn Brown og Per Nielsen fra Fynske Forfattere. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Odense Bibliotekerne, der igen i år velvilligt har støttet de fynske digteres fejring af Poesiens dag. Og til Krimimessen i Horsens, hvor vi får lov til at præsentere bogen søndag den 18. marts kl. 15.

Finn Jeppesen debuterede i 2003 med digtsamlingen Evigt – Digte hurtigt efterfulgt af digtsamlingen Nyt lys (2004). I 2007 udkom den da 46 årige forfatter med Haiku digtsamlingen Solsortens bad. I 2009 kom børnebogen Historien om de to skovmus Oswald og Henry, men Finn Jeppesen søger hele tiden nye spændende emner og i 2012 udkom han med den socialrealistiske roman Geddesvinget. Når Finn Jeppesen ikke arbejder med et bog projekt, har han bl.a. haft artikler i Information og Fyens Stiftstidende. I efteråret 2016 udkom Finn Jeppesen med digtsamlingen Det frigjorte menneske den første i en triade. Blækket var såmænd knapt nok tørt, før den fynske digter gik i kast med efterfølgeren - den netop aktuelle digtsamling - Det bevidstløse menneske. Beskrivelse. Hovedtemaet i digtsamlingen er nutidsmennesket, og dets konstante ”rastløse” tilstand i fraværet af noget eller nogen, deraf savnet og længslen, kærligheden – den åbenbare gengældte og afsondrede hemmelige - som det, uanset karakter, må leve med i en mere eller mindre kronisk tilstand af sjældent at være i stand til at være til stede, hvor det rent faktisk er, men håbløst ubevidst må fortsætte eksistensen som Det bevidstløse menneske. Digtsamlingen beskriver ligeledes den ”unge angst” og den første famlende forelskelse … Form. Digtsamlingen er inddelt i seks dele, hver del repræsenterer en særegen form, heriblandt Haiku digte, som forholder sig tro mod traditionen, og følgelig de klassiske regler for opbygning af Haiku. Miljøer. En del af digtene er centreret om cafémiljøet, men også det ensomt støvede forblæste golde og øde, tomme P-pladser ensomme hoteller og tankens rum, danner rammen omkring disse digte, men flere ”stikker” yderligere ud, og bevæger sig i randen af en religiøs filosofisk aura. Målgruppe. Det bevidstløse menneske henvender sig ikke til en bestemt målgruppe, men den modne læser, vil måske få mest ud af digtene.

At tage tråden op er at fortsætte samtalen, samværet, emnet eller aktiviteten på et senere tidspunkt. Der behøver ikke at være en tidshorisont. Det kan være alt fra et øjeblik til flere år.” ”Vi fortsætter, hvor vi slap”.Således tog jeg tråden op, da jeg begyndte min proces igennem et broderi-eventyr i eftersommeren 2022.Jeg begyndte at brodere for mange år siden, da jeg som knapt 12-årig blev anbragt på børnehjemmet Møllebakken i Sdr. Højrup i nærheden af Ringe.I frk. Jensens systue, som var en slags udestue, opbevaredes linned af alle slags, rent tøj til os børn, og også strikkegarn og sysager. Her duftede altid dejligt rent, og jeg husker det som et lyst og spændende sted.Vi store piger fik udleveret garn af frk. Jensen, så vi kunne strikke dukketøj til vores babydukke – en gave fra børnehjemmet. Jeg lagde mærke til, at nogle af de andre piger sad med broderier. Det fangede min interesse, og da jeg bad om det, fik også jeg en ”klud”, broderigarn og et enkelt korsstingsmønster at brodere efter.Meget hurtigt opdagede jeg glæden og ”friheden” ved at fordybe mig i sytøjet. Jeg havde mit eget kreative frirum, hvor der ikke fandtes triste tanker, savn eller længsel. Ved at fokusere på mønster, sting, tælling af tråde, og alt hvad der hører til, fandt jeg sikkerhed og tryghed. Her følte jeg mig ”fredet”. Jeg skabte min egen verden med struktur og forudsigelighed – og glæde.At det også virkede som en slags terapi, var jeg ikke klar over dengang.”Alle broderierne er udført med genbrugsmaterialer.100 sider med broderier og ideteksterne.Affotograferet og indbundet.

Anne Grete Hvirvelkær er en interessant kunstner, der i en moden alder er begyndt at arbejde med collager. Hendes senest inspiration er især kommet fra billeder, som hun finder i blade fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, fortrinsvis bladet Tidens Kvinder, hvor der i annoncer for bladet f.eks. stod “Bed Deres mand forære Dem et abonnement på TIDENS KVINDER, så får De det regelmæssigt ind ad døren hver eneste tirsdag.”Det var egentlig billederne, hun skulle bruge, men da hun begyndte at læse i bladene, blev også teksterne interessante. Det gav hende ideen til at lave denne bog med hendes collager, suppleret med udvalgte underfundige tekster fra bladene. Det er en samling af collager, inspireret af en tid, der hørte hendes barn- og ungdom til. Denne bog vil vække minder og blive til glæde for mange.

Digtsamlingen ”Er” udkommer den 23.02. 2023 på forlaget Ravnerock, den er forfatterens ottende digtsamling.Øvrige titler:Evigt digte 2003.Nyt lys digte 2004.Solsortens bad Haiku digte 2007.Historien om de to skovmus Oswald og Henry børnebog 2009.Geddesvinget roman 2012.Seneste udgivelser:Det frigjorte menneske digte 2016.Det bevidstløse menneske digte 2018.Det anonyme menneske digte 2019.Hviler i haiku – hvis det ikke var for fluerne Haiku digte 2020.

Fortællingen om Antoinette Marie, apotekerdatteren fra Omsk, er historien om en familie, der gennem generationer har krydset grænser og med tiden er blevet spredt for alle vinde.Antoinette Marie Rosenplänter – i familien kaldet Toni – blev født den 30. juli 1876 i Omsk. Ad skæbnens uransalige veje endte hun i København, hvor hun døde i 1953.I årene før sin død nedskrev Antoinette Marie sine erindringer om sin sibiriske opvækst i Omsk fra tiden omkring 1880 til 1894. Hendes håndskrevne memoirer er i familiens eje og har ikke tidligere være publiceret.Antoinette Maries barnebarn, Mogens Porsvig, som velvilligt har stillet hendes memoirer til rådighed for denne udgivelse, skriver følgende:Som barn af den yngste datter (Ellen Elisabeth Agnes Vosbein) har jeg kendt og været sammen med min mormor i årene inden hun døde i 1953. Min egen familie boede i København så tæt på mormor, at jeg som ca. 10-årig dreng en gang imellem blev sendt hen til hende med sporvogn for at aflevere noget til hende. I hendes lille stue fandtes ting, porcelæn og billeder med tilknytning til både Rusland og andre steder i Europa, hvor hun havde været. Jeg opfattede hende som en fin, gammel dame, der kunne fortælle både sjove og lidt uhyggelige historier fra sin barndom i Sibirien. Især at hun kunne fortælle om ulve gjorde indtryk.Historikeren Per Nielsen har i samarbejde med den russiske historiker Aleksandr Kiseljov kommenteret og suppleret teksten med yderligere information og billedmateriale.De to historikere har tidligere samarbejdet omkring bogen ”Plovmanden. Søren Revsgaard Randrup – en dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af det 20. århundrede”, en biografi om danskeren, Søren Revsgaard Randrup (1876-1935, der er ’verdensberømt’ i Sibirien og stort set ukendt i Danmark. Bogen, udkom på russisk i 2019 og på dansk i 2020.

I en periode har Nathalia og Per Nielsens oversættelse af Carlo Nicolodis erinderinger fra sin barndom i Letland, været udsolgt, men nu er der et nyt oplag. Da bogen udkom første gang i 2011 skrev Kristeligt Dagblads boganmelder Mads Rosendahl Thomsen følgende under overskriften Italien-Letland tur-retur. Fine erindringer om en barndom i Letland under Anden Verdenskrig: ”Bogen gengiver på fin vis barnets nogle gange troskyldige blik på de dramatiske begivenheder, krigen førte med sig, men som også sætter mørke spor i personligheden. Fly, der bomber, tyskere, der truer, og folk, der dør ved miner efter krigen: "Man kan sige, at døden var blevet en naturlig del af dagligdagen, nærmest ligesom gøgens kukken i skoven. Der skulle gå mange år, før folk igen vænnede sig til freden og en tilværelse, hvor en mere human opfattelse af livet var normen."

Irmelin H.C. Prehn , BA fra Kunstakademiets Arkitektskole (2009) Hendes debut ”NOGLE TING/ om inventar og transport” er en samling digte, der leger med en blanding af hverdagselementer, abstraktioner og andre mærkværdigheder. Bogen er skrevet i en tone, der er skiftevis sart, arrig og humoristisk og indeholder både cykelhjelme, forstads-stemninger, IKEA-møbler, kønsspørgsmål og fugle. ”NOGLE TING/ om inventar og transport” er et varekatalog af lyrik, der er inddelt i afsnit med trafikrelaterede titler såsom ”STATION/ her står jeg og glor” eller ”CYKELSTI/ i bevægelse”. Bogen kan læses ét afsnit ad gangen, som en sammenhængende nærved-prosa-læsning, eller der kan kombineres frit på kryds og tværs alt efter hvilken (ind)retning, man som læser ønsker at transportere sine rum. En fyldig portion ord.

Carsten Svendsens 4. digtsamling er ude nu. Titlen er opkaldt efter et af de mere skæve digte i bogen. Er man til humor og vild energi i sproget, anbefales disse fabulerende digte. Digtene tager udgangspunkt i glæde og undren over “Skaberværket”. Værket er delt i fire dele: Naturseancer: Hverdagsvisioner om det store i det små. Eksistens: om menneskets grundvilkår, også det mere alvorlige. hvorfor er vi her? det umulige, kærligheden og døden. Afsnittet Samvær(d) handler om det pudsige og barokke i vores ageren. Personlige notater er lune betragtninger og erindringer af den morsomme slags.Carsten Svendsen er opvokset ved Roskilde. Studerede i København. Musikvidenskabeligt Institut. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har været lærer i 40 år. Sideløbende har han dyrket lyrikken.

Forlaget Skriver – Den hemmelige protokol I en periode har Per Nielsens bog om den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne, været udsolgt, men nu er der et nyt oplag. Bogen fik i en anmeldelse i Jyllandsposten følgende ord med på vejen af historikeren Bent Jensen, da den udkom første gang i 2010: ”Det er en virkelig saglig, sober og grundig gennemgang af de baltiske nationers indlemmelse i Sovjetunionen i 1940, efter at Sovjetunionen og Nazityskland året før havde underskrevet en hemmelig protokol, der delte Østeuropa mellem de to totalitære banditstater. ... Konsekvenserne af den sovjetisk-tyske pagt var forfærdelige for de tre små baltiske nationer, som nu blev indlemmet i Sovjetunionen under foregivende af, at der var tale om en frivillig tilslutning med overvældende støtte af Estlands, Letlands og Litauens befolkninger.Arrestationer, beslaglæggelser af ejendom, henrettelser af folkefjender og tvangsdeportationer af socialt skadelige elementer plus masseindvandring af russisktalende fra Sovjetunionen blev den nye virkelighed. Et stort antal baltere flygtede for at søge lykken i de vestlige demokratier. Men trods national åreladning og fremmed indvandring bevarede de tre små nationer deres identitet og kunne efter den virkeliggjorte socialismes sammenbrud for 20 år siden tage fat på genopbygningen af deres nationer. Et kort afsnit i denne glimrende lille bog fortæller om, hvor svært det officielle Rusland har det med at komme overens med sovjettidens forbrydelser mod andre nationer.”