Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.
Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser giver en indføring i de vigtigste videnskabsteoretiske retninger, man skal kende som studerende.Viden er ikke noget, der dumper ned fra himlen, den er skabt i en specifik historisk kontekst, hvilket er vigtigt at tænke over og forholde sig til. Derfor kan bogen betragtes som en slags værktøjskasse, der forøger de studerendes muligheder for bevidst at reflektere over de spørgsmål, de må stille sig, både når de præsenteres for viden produceret af andre og er involveret i egne opgaver på studiet.I hvert kapitel er der eksempler fra pædagogisk praksis, som hjælper til at forklare bogens videnskabsteoretiske pointer. Denne 2. udgave er omfattende revideret og udvidet med en række kapitler.Om førsteudgaven skrev anmelderne:”… en tilgængelig introduktion til et svært emne” - ”… en hurtig, nem og elementær indføring i videnskabsteori” - ”… en introducerende, men ikke alt for forenklet fremstilling af, hvad videnskabsteori er [...] bogen er velskrevet og godt disponeret” Marianne Høyen er uddannet ingeniør, cand.mag. i pædagogik og ph.d. Ansat som lektor i pædagogisk sociologi på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.Ulf Brinkkjær var indtil sin død i 2016 lektor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning
I denne bog redegøres for nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis. Efter to år var en stor gruppe nyuddannede lærere og pædagoger overbeviste om, at de ville fortsætte inden for det pædagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de - i et 3-4 årigt perspektiv - ikke ville fortsætte som lærer eller pædagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes håndtering af disse udfordringer, der sammenfattes som pædagogiske institutioners arbejdspladscurriculum.Bogen bygger på forskningsprojektet "Professionslæring i praksis" fra 1997 til 2003.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.