Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af A Mock Book

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Lovelock i Hambach
    af Karsten Wind Meyhoff & Asmund Havsteen-Mikkelsen
    190,95 kr.

    Terra Nova er en dokumentarisk beretning om aktivisme, kul og planetens overlevelse. To journalister tager til Hambach i Nordrhein-Westfalen i Tyskland for at lave en reportage fra en af klimakrisens mest højspændte frontlinjer lige nu. De vil portrættere livet omkring Europas største kulmine, interviewe Greta Thunberg og deltage i en stor demonstration for at stoppe rydningen af Hambachskoven. Men tingene tager en uventet drejning, da de møder den engelske forsker James Lovelock og hvirvles ind i en malstrøm af begivenheder på liv og død. Lovelock viser dem en helt ny side af Gaia og gradvist indvies de i hemmelighederne bag klodens økologi, som i sidste ende sætter deres væren på spil. Terra Nova er anden del i en trilogi med titlen ’Planetarisk ekspedition’. Første del Herzogs sidste dage udkom i 2021 og fulgte den tyske filminstruktør Werner Herzog til katastrofeområdet omkring Tjernobylværket i Ukraine. Karsten Wind Meyhoff er skribent og forlægger.Asmund Havsteen-Mikkelsen er billedkunstner og skribent.

  • - Mennesket i et planetært perspektiv
    af Jacob Lillemose
    133,95 kr.

    Forestillingen om, at mennesket er i centrum for verden, er kendetegnende for den moderne civilisation. Men den er også en vildfarelse. Og en konstrueret løgn. Som har haft fatale konsekvenser for det øvrige liv på Jorden, og som spiller en hovedrolle i den aktuelle klimakrise. I dette essay præsenterer Jacob Lillemose en række videnskabelige, historiske og kunstneriske perspektiver, som overgår den menneskelige skala og ansporer mennesket til at udvikle en planetarisk sensibilitet og forståelse for dets tilværelse på Jorden. Det er perspektiver, der kalder på både ydmyghed og undren og åbner for nye kritiske og visionære forestillinger om at være med på plantens rejse i det uendelige univers.

  • af Karsten Wind Meyhoff & Asmund Havsteen-Mikkelsen
    163,95 kr.

    Herzogs sidste dage er en dokumentarisk beretning om naturens hævn, svampenes væren og menneskets livsdrift. Historien følger den tyske filminstruktør Werner Herzogs kamp mod den sjældne sygdom somatoxi og hans heroiske forsøg på at kurere sig selv. Tilstanden skal behandles med stoffet soma, som består af en cocktail af psykedeliske svampe, der bedst lader sig finde i den særegne natur i eksklusionszonen omkring Tjernobylværket i Ukraine. Anført af stalkeren Boris drager Herzog sammen med en mindre ekspedition ind i zonen og afslører dag for dag nye aspekter af en autonom økologi og et desperat menneskes forvandling. Det bliver en meditativ rejse ind i zonens liv og Herzogs deroute. Herzogs sidste dage er første del i en trilogi med titlen ’Planetarisk ekspedition’.

  • af Fernando Pessoa
    128,95 kr.

    Den anarkistiske bankier foregår på en café i Lissabon og er en fabulerende politisk traktat over anarkismens og engagementets væsen. Med lige dele alvor og satire redegør en stenrig og berygtet børsspekulant for sit anarkistiske livssyn og præsenterer samtidig et tankevækkende opgør med samfundets begrænsninger af individet. Pessoas klassiker udkom første gang i 1922 og er den længste enkeltstående prosatekst, den portugisiske digter udgav i sin levetid.

  • af Asmund Havsteen-Mikkelsen
    168,95 kr.

    Den amerikanske arkitekt Louis Kahn (1901-74) har aldrig bygget noget i Danmark. Alligevel er spor af hans arkitektur at finde mange steder i dansk byggeri. Den danske kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen satte sig for at dokumentere Kahns indflydelse i dansk arkitektur på sin Instagram-profil. Det er nu blevet til bogen Louis Kahn i Danmark, der i tekst og foto dokumenterer inspirationen fra Kahn, ligesom bogen også indeholder en kritik af tidens arkitektur. Kahns betydning som arkitekt skyldes det brud, han indvarslede med den Internationale Stil, der dominerede fra 1930’erne og frem til midten af 1950’erne. Et brud, der er karakteriseret ved Kahns forsøg på at give moderne arkitektur et nyt sprog for monumentalitet. ”Vi har brug for et nyt sprog til at tænke og formgive monumenter, der rummer de institutioner, som kan udtrykke vores kollektive drømme, længsler og håb. Monumenter der kan give os en tro på, at social retfærdighed er mulig – om det så gælder boligbyggeri, skoler, universiteter eller sundhedsklinikker. Monumenter der kan inspirere os til at leve og tænke i en fælles verden,” siger Havsteen-Mikkelsen.

  • af Anton Nans
    168,95 kr.

    Anton Nans er på jagt efter en anden verden i det amerikanske Vestens vildnis. Reportagerne fører den danske skribent og slacker ind i den røde ørkens hemmeligheder og kortlægger et dunkelt kapitel i hoboernes mytologi. ”Alt, hvad en tafa gør, er del af en spirituel praksis. For dem er havet og stranden kirken. Hele tilværelsen er kontemplation af naturen, som er den eneste måde, Gud manifesterer sig på for en tafa. At spille fodbold er del af en spirituel praksis, at surfe er en del af samme praksis, det samme er ibogaen. Og så videre. Det hele er manifestationer af den måde, Gud udtrykker sig på. Gud erfares direkte i deres erfaringer, og tafaerne betragter erfaringen som en direkte kontakt og udveksling med Gud. Som de erfarer ham, ser han dem, og alt er gennemsigtigt, især på havet, og intet er skjult. Kan du følge mig? Anton Nans, fra Hobo-feber

  • af Harry G. Frankfurt
    106,95 kr.

    En af de mest iøjnefaldende træk ved vor kultur er, at der er så meget bullshit. Alle ved det. Vi leverer alle sammen vores bidrag. Men vi har ikke nogen klar forståelse af, hvad bullshit er, hvorfor der er så meget af det, eller hvilke formål det tjener. Harry G. Frankfurts klassiske essay om, hvad bullshit er, og hvorfor bullshit ikke er det samme som løgn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.