Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

Indtryk fra en rejse i sovjetrepublikken Armenien i efteråret 1974. Da bogen udkom i 1977, skrev anmelderne:"Der er ikke noget i vejen med kvaliteten. Det er en interessant bog om et forfulgt folk.... Arne Herløv fortæller godt og ikke ukritisk... og han tager læserne med de mest forbløffende steder."John Njor - Politiken"Arne Herløv Petersen lægger i sin rejsebog om Armenien ikke skjul på mange slags kritik over for sovjetiske forhold... Min viden om Armenien er begrænset. Og derfor kan jeg ikke med sikkert grundlag imødegå Herløv Petersens kritik. Det må andre og mere vidende folk gøre. Jeg tillader mig at undres."Eske K. Mathiesen - Land og Folk""Gylden oktober" kan absolut anbefales. Den er blevet bedre end ideologen bag den måske ønskede det, fordi forfatteren og journalisten heldigvis tager magten fra ham."Ravn - Kristeligt Dagblad

"Håbet er grønt" er en samling noveller om andre verdener. En mand kan gøre sig usynlig, men bliver afsløret, da han drikker et glas campari. En kvinde flyver til et andet solsystem og taler med en gulerod. En dansker rejser tilbage til 1520 og bliver skyld i det stockholmske blodbad. En tyrkisk grønthandler får hele Europa islamiseret, men bliver ikke lykkeligere af den grund. En mand bliver teletransporteret til Singapore, men kommer ud for et beklageligt uheld. Universer bliver skabt af et nys, og en fortørnet far rider på dromedar fra en oase ved Frankfurt ud i den store tyske ørken.

Leon er ikke tilfreds med livet. Han kan ikke rigtig lide nogen mennesker. Heller ikke chefen. Men han har ikke nogen planer om at myrde sin chef. Når han alligevel kommer til det, er det nærmest et uheld. Men når nu det er sket, så er der ikke andet at gøre end at rydde op efter sig. Og skyde skylden på en anden. "Helgardering" vandt førstepræmie i forlaget Centrums romankonkurrence. Anmelderne skrev: "Ved læsningen af Helgardering mindes man gode og lattermilde stunder sammen med store satirikere som Soya eller Hans Scherfig. Som dem kan Arne Herløv Petersen virkelig være ustyrlig morsom" Knud Bjarne Gjessing, Fyens Stifstidende "Herløv Petersen har med kunstnerisk konsekvens valgt at lade Leon fortælle sin historie i ufuldstændige sætninger, der giver prosaen en rykvis og staccatoagtig rytme, som det lige kræver et par sider at vænne sig til. Men det virker vældig godt, næsten fysisk, på læserne, der via alle disse ultrakorte sætninger og associationer inde i Leons hoved mærker hans indespærrethed og desperation" Jens Andersen, Weekendavisen "Dens humor er smittende. Det er meget. Begavet satire er en sælden - og bestemt prisværdig - vare i dagens Bogdanmark" Ejgil Søholm, Information "Sproget er effektivt og pågående og letter med ekspressionistisk kraft på kloakdækslet til tankernes slamkiste" Lars Handesten, Berlingske Tidende "Der kunne komme en morsom, ægte dansk filmkomedie ud af den" Claes Kastholm, Politiken

Hanno er en ung mand i Karthago i byens storhedstid før de puniske krige. Han har to ønsker i livet: At vinde den smukke Elyssa og at blive optaget som sanger i det kor, der synger til gudernes ære. Hans og Elyssas forældre giver deres samtykke til ægteskabet, og da Elyssa føder en søn, er Hanno ør af lykke. Men han brænder stadig for sin kunst, og han er parat til at gå over lig for at nå sit mål.

Simmer er en bondedreng, der vokser op på Langeland i slutningen af det 11. århundrede. Han dur ikke til så meget andet, så han bliver sendt til Odense for at læse til præst. Ved tilfældighedernes spil bliver han viklet ind i de politiske og kirkelige intriger og kommer til en spille en afgørende rolle ved drabet på Knud den Hellige. Da bogen udkom i 2005, skrev anmelderne: "Arne Herløv Petersen skriver på et stort overskud, hans sprog er fuldt af finurligheder, og hans brug af ironi er på et muntert, fint niveau... "Simmer" er en bog, man har det rigtig godt med; så godt, at man bliver lidt ked af det, når sidste side er vendt." Mette Winge, Politiken "Jamen tænk, jeg måtte grine højt! Det er ellers ofte tonefaldet i mange historiske romaner, der irriterer. Højtideligt eller bevidst "jævnt" og under alle omstændigheder blottet for humor. Så derfor er Arne Herløv Peteresens roman "Simmer" sådan en herlig overraskelse, for her må der gerne grines, skønt fortællingen er nok så grum... Arne Herløv Petersen skildrer dette i grunden mistrøstige kapitel af Danmarkshistorien med et spottende veloplagt sprog og en total respektløs humor... "Simmer" er bare en skøn roman, som jeg fornemmer, at Arne Herløv Petersen har moret sig prægtigt med at skrive. Han boltrer sig overgivent i det mest ødsle billedsprog." Katinka Bruhn, Weekendavisen "**** - Gevaldigt underholdende er det" Hans Flemming Kragh, Ekstrabladet "***** - Historien fortælles med lune og smittende energi, og Herløv Petersen har en fremragende indføling i det middelalderlige menneskes sind, der vakler mellem hedenskab og kristendom. Sådan som det moderne sind faktisk også fortsat gør." Knud Bjarne Gjesing, Fyens Stiftstidende "Simmer er en spændende bog med farverige person- og ikke mindst miljøskildringer. Den handler mest om datidens almindelige mennesker, der på mange måder lignede nutidsmennesket på godt og ondt. Det fornemmes tydeligt, at forfatteren "kan" sin middelalder, og har lagt stor research i forarbejdet til bogen. Historien er medrivende og elementært spændende." George Zeuthen, Arbejderen "Arne Herløv Petersen har en stor historisk viden. Og han formår at indarbejde den i en umiddelbar og fængende fortælling, hvis mange kraftfulde detaljer og tilsvarende metaforik opbygger en atmosfære, der er lige så ram og besk, som den er troværdig." Claus Grymer, Kristeligt Dagblad "**** - Drøj humor og underholdende vitalitet... Herligt bliver man underholdt." Niels Houkjær, Berlingske Tidende "Det er en spændende historie, som Arne Herløv Petersen her fortæller, og han har valgt at berette om begivenheder og mennesker i en saga-agtig stil. Det er han sluppet godt fra. Sproget er mundret, og ordene falder, som de skal. Spændende historisk roman fra tiden, da Danmark blev kristnet." Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Beskrivelse af den spionsag, der i 1981-82 blev ført mod forfatteren. Da bogen udkom i 2009, skrev anmelderne:Særdeles velskrevet med anstrøg af galgenhumor og en del selvironi... Selv om Arne Herløv Petersen aldrig får rettens ord for, om han var skyldig eller ej, så er det en utrolig god historie, han har at fortælle.Bo Maltesen i PolitikenOffer for en sammensværgelse... Myndighedernes behandling af sagen ser fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mildt sagt ikke køn ud.Niels Lillelund i Jyllands-PostenArne Herløv Petersens litterære evner fejler ikke noget... sprogligt morsom og veloplagt.Bent Blüdnikow i Berlingske TidendeVidner om eklatant sløseri og amatørisme inden for såvel PET som i kommissionen... Bogen har nemlig litterære kvaliteter, og det er ellers sjældent i debatbogsgenren. Herløv Petersen skriver af sit hjertes lyst, og selvironien i bogen er sine steder vidunderlig. Der er tale om en særdeles grundig gennemgang af hele sagen... Sagen mod ham (er) ikke et højdepunkt i Danmark som retssat, og det ville være klædeligt, om relevante institutioner reagerede på de mange henvendelser fra Arne Herløv Petersen for blandt andet blot at opnå aktindsigt.Claus Mechlenborg i Kristeligt DagbladNoget af det mest velskrevne koldkrigslitteratur på dansk... Sagen er, at Arne Herløv Petersen i de sidste 29 år har løbet rundt i en kafkask labyrint mellem justitsapparat, medier og myndigheder... Men heldigvis er Arne Herløv Petersen en stor humorist af scherfigske dimensioner. Han spidder morsomt sine antikommunistiske modstandere... Skueprocessen er nemlig sarkastisk og velskrevet som ind i helvede.Jesper Vind Jensen i WeekendavisenHerløv Petersen er akkurat så veldokumenteret, bidsk og underholdende som go`e gamle Carl Madsen, da denne spiddede samfundet...Bogen er en alvorlig anklage, der veloplagt, veldokumenteret og humoristisk viser CIA`s indflydelse i PET og dele af dansk presse, samt klæder et inkompetent efterretningsvæsen og koldkrigeriske socialdemokrater af til skindet.Bjarne Nielsen i Arbejderen

Den hvislende hvæsen steg i styrke, det kogte i underverdenen, det var en tyk stråle af lyd, en syden af dampturbiner, det var verdensslangen, der rullede sig ud og hvæsede med åbent gab mod solen. Og så kom braget. Et drøn, der overfaldt deres mentale volumenkontrol og pressede nålen over i det røde felt, trykkede den fast mod højre ende af skalaen. Et brag, der tvang dem til at åbne munden for ikke at sprænge trommehinderne, og som fik dem til at blive stående med åben mund, som fisk der er trukket op af vandet, og stirre med tomme øjne ud ad vejen, på den søjle af støv, der nu stod op mod himlen, mens lyden forplantede sig videre under dem som en skælven af jordskorpen. Da Tsunami udkom i 2003, skrev anmelderne:"Forfatterens pen glimter, sprutter og sprudler hen over siderne så læseren er åndedøden nær...Arne Herløv Petersens nye roman er en farverig, vildtvoksende og gruopvækkende fortælling om et undertrykt folk,der slår igen overfor denne verdens globaliserede magtcentre....En flintrende knaldhård fiktiv reportage"Carsten Clante - DR Kulturnyt "Han har sproget i sin fulde magt, han skriver spændende - også ironisk - om den sydamerikanske hverdag... Et vældig godt og intenst tilbud om eksotiske steder og gigantiske katastrofer, der frit kan nydes fra sofaen."Bettina Heltberg - Politiken"Han fremfører uomgængeligt sit ærinde med sikker og vidende hånd."Mads Kastrup - Berlingske Tidende"Arne Herløv Petersen skriver godt - sproget flyder... med rammende formuleringer, kvikke iagttagelser, mundrette dialoger etc."Katinka Bruhn - Weekendavisen"En hæsblæsende spændingsroman med hårdkogte agenter og blodige magtkampe... Arne Herløv Petersen er en dreven og professionel historiefortæller, og "Tsunami" skrider frem i et medrivende og stadigt accelererende tempo. Romanen er oplagt som forlæg til en film."Knud Bjarne Gjesing - Fyens Stiftstidende"En af de bedste danske agentromaner i adskillige år er Arne Herløv Petersens Tsunami. Det er ikke bare en spændende historie, men også en fortælling der holder sig så tæt op af virkeligheden, at den kunne være foruroligende"George Zeuthen - Arbejderen

I de glade tressere anskaffer nogle hippier sig et folkevognsrugbrød og kører til Nepal. Men vejen til Himalaya er ikke bestrøet med blomster."Rugbrød til Himalaya udkom første gang i 1972 og foreligger nu også som e-bog.Da bogen udkom, skrev pressen:"Begavet rejsereportage og farce om et romantisk trip til fantasiernes riger, der desværre også har sine meget konkrete og hårdslående sider. Alt i alt en spændende historie... - fuld af charme og ærlig forståelse."Knud Holst - Berlingske Tidende"Det er førsteklasses rejsereportage med overspringning af alt det uvæsentlige, det er spændende og det er sjovt. Og sjovt er det pokker ikke bare alligevel, for bag gagsene og de nu og da rent afsindige hændelser ligger der... en meget stor og hjerteskærende alvor."Franz Berliner - Politiken"Et stærkt billede af nye turistlande under den blanke turistoverflade.. Det er en god ny dansk roman."Henning Ipsen - Jyllands Posten.

Der var så dejligt ude på landet. Men er der stadig dejligt? "De tre aber" følger udviklingen i den fiktive Lindelse kommune på Langeland gennem tre årtier - halvfjerdserne, da blomsterbørn og betonsocialister bosatte sig på øen, firserne, hvor erhvervslivet var konge, og halvfemserne, da forfaldet satte ind og nomader og nynazister flyttede ind i de tomme huse. "Arne Herløv Petersen skildrer hele denne eksplosive udvikling med en blanding af indignation og ironi... Han har et godt - og vittigt - øje til det management-sprog, der har udviklet sig... Romanen om De tre aber kommer meget tilpas i den nye VK-regerings første år."Jens Kistrup, Weekendavisen"Han hører og ser forbandet godt.... Forfatteren har en eminent evne til at opsnappe f.eks. blomsterbarnets og kommunalpolitikerens særlige ordforråd."Kamilla Löfström Kristensen, Ekstrabladet"Denne på mange måder velskrevne, fintmærkende og morsomme bog... Man frygter hans Danmarksportræt er vellignende... Underholdende, interessant og tankevækkende... Den anbefales hermed."Marie Tetzlaff, Politiken "Arne Herløv Petersen kan skrive vedkommende litteratur. Hans roman De tre aber... er en historie, der strækker sig over tre årtier fra 70'erne, 80'erne til 90'erne... De tre aber er en kollektivroman, der skildrer et stykke Danmarkshistorie på godt og ondt, og med klar adresse til, hvad man må gøre ved det onde. Det sidste er ikke det mindst ringe ved romanen, der anbefales varmt."George Zeuthen, Arbejderen

Den, der finder guldgrisen - i en pakke vaskepulver, mellem køkkenrullerne, i posen med mel - får den store gevinst: Skattefrihed resten af livet. Og så går den vilde jagt efter guldgrisen.

Digte om flyvende katte, katte i sne, katte der forklarer meningen med det hele og katte, der bare sidder på deres hale og ser sig om.

Opdateringer fra Facebook 2019

Arne Herløv Petersen er én af dansk litteraturs søjler. Han debuterede på sin 15 års fødselsdag den 14. marts 1958 i antologien Unge meninger om Vi Mennesker der udkom på forlaget Arena. Siden har han skrevet et tocifret antal romaner og digtsamlinger foruden sin omfattende produktion af oversættelser og sit vældige bidrag til bevarelsen af dansk litteratur med ebogsproduktion og udgivelse af kendte og ukendte perler skrevet frem til 1947 (senere forfattere er omfattet af copyright).Nu udgiver Det Poetiske Bureaus Forlag hans Udvalgte digte med uddrag fra 34 bøger, deriblandt hans bedste oversættelser, samt hidtil utrykte digte. Arne Herløv Petersen springer endvidere ud som ophavsmand til et par pseudonymer, hvoraf ét er blevet prisbelønnet og anmelderrost efter årtusindeskiftet.Sådan lyder samlingens første digt: SAS-hotellet Juniaften; tågegrøn. Selv skyerne tar fejl og går tværs gennem bygningen.En ung Arne Herløv Petersen fanger det, vi andre i årevis har prøvet at sætte ord på. Sommerskyernes spejling i Arne Jacobsens monumentale bygning overfor Hovedbanegården.Et afsnit i den store udgivelse rummer eksperimenterende poesi, hvor digtet aftegner indholdet grafisk. Det afspejler konkret poesi og den tid, det blev til i, men går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og Apollinaire.Det er måske mest sigende for samlingen, at dens mere end fem hundrede sider vækker mindelser om det Ivan Malinowski kaldte ”Glemmebogen”, en antologi, der rummer det, vi ikke bør glemme fra de seneste 50-60 år, hvor Arne Herløv Petersen har sanset, iagttaget og skrevet.Bogens femte del er et udvalg af de digtoversættelser forfatteren har foretaget, og her indgår nogle af hans favoritter, modernismens første store forfatter, James Joyce, haikuets klassiske mester Basho og en forløber for surrealismen, den engelske nonsensdigtnings kendteste navn, Lewis Carroll. For ikke at tale om Arne Herløv Petersens imponerende fordanskning af Edgar Allan Poes Ravnen: I en midnat mørk og øde, da med øjne matte, røde træt jeg gransked folianter om en fortids karakter, mens jeg blunded, træt i tanken, lød der pludselig en banken på min dør, et slag mod planken, som en gæst der ankom her. Det er blot en gæst, der banker. Det er bare det, der sker. Dette kun, og intet mer. Intet mit erindring dæmper, det var i en mørk december, hvor hver glød på arnen kæmper mod det mulm, en vinter ser. Ivrigt længtes jeg mod morgen, og jeg søgte glemme sorgen gennem bøger glemme sorgen, at Lenore er ej mer. Ak, hin skønne sjældne pige, som kun himlens engle ser, og som nu er navnløs her.Og så videre. Og meget mer.

Lyset, replikkerne og fortællingen fra besættelsestidens København, som Arne Herløv Petersen genskaber med overbevisninger, sender læseren direkte ind i et spændende og levende tidsbillede og en fortælling om en følsom, ærlig og søgende ung digter, der døde alt for tidligt, og den kreds af venner, digtere og modstandsfolk han bevægede sig i. Store dele af fortællingen er således dedikeret til personligheder som Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Ester Nagel og Sonja Hauberg. Bogen er desuden forsynet med en fyldig litteraturliste med kilder til Morten Nielsen og de øvrige digteres liv og værker samt besættelsestiden som sådan.*Arne Herløv Petersen har udgivet digtsamlinger og romaner. Senest er kommet: Zephyr. (Fortælling 2017), Fugle kan ikke flyve. (Digte 2018) og Udvalgte digte (2018), alle på Det Poetiske Bureaus Forlag.

Med sin nye digtsamling på Det Poetiske Bureaus Forlag, Fugle kan ikke flyve, når Arne Herløv Petersen ind i et sted, hvor ikke alle forfattere får lov at komme. Der, hvor det komplekse i livet fremstår enkelt, og endda ind i mellem smukt: LÆRKE Det var de farveløse dage hvor den eneste sol var ukuelig følfod, og de skrabede nætter hvor de eneste stjerner var sovende sneprydEn række af digtene tager fat i det ældgamle, men stadig aktuelle filosofiske og eksistentielle problem, somprægede f. eks. den tidlige Svend-Aage Madsens forfatterskab – hvad er virkeligheden: RØDKLØVER Man kan forestille sig rødkløver Se farven for sig Indsnuse duften Og derfor ved jeg ikke om du er der når du holder om mig(Det Poetiske Bureaus forlag)

"April" "repræsenterer et nybrud i fyrrernes danske roman, men kunne ikke få betydning for dens udvikling, da bogen først blev udgivet i 1961. Bogen er et indgående og dybdepsykologisk perspektiveret portræt af den unge kvinde Jane, med vægten på hendes bearbejdning af dødsangsten... Selve romanfiktionen er bygget op i en meget kompleks struktur, der tillige ændrer sig under forløbet, således at fremstillingsformerne forskydes fra det stærkt sprængte til det mere helhedsprægede."Finn Hauberg Mortensen i "Danske digtere i det 20. århundrede" 1981

"Syv år for Lea" (1944) beskriver først en piges barndom på landet og derefter gymnasietiden i en københavnsk forstad. Den fik Politikens kunstnerpris 1944, blev meget diskuteret og læst af generationer af gymnasieelever."Syv år for Lea" "rummer det hele: Barndommens ordløse angst og momenter af svimlende lykke, møder med de voksnes løgne og hykleri, forsøgene på at komme overens med seksualiteten og de krampagtige forsøg på at finde den der *mening* med tilværelsen. Og de vidunderlige fascinationer fra en tid, jeg altid har følt en skamløs fascination af... Sonja Hauberg er langt fra den eneste, der har beskrevet tabet af en barndoms landlige paradis, mødet med den sorte skole og gymnasiets terperi, men få har gjort det med samme stilsikre lethed"(David Jascobsen, Turner, Weekendavisen 22.7.11)

Sonja Haubergs debutroman "Hvad vil du mig" fra 1942 handler om den unge pige Lise, der har et meget anstrengt forhold til sin mor og efter et problematisk forhold til komponisten Finn finder tryghed hos barndomsvennen Niels ude på landet."Romanen er skrevet i et lyrisk sprog, der i sine tæt sansede og symbolladede naturbilleder minder om J.P, Jacobsens.. Det er som Marie Grubbe snarere symbolisme end naturalisme, også i sit menneskebillede. Lise frigøres som Marie til at leve sit eget liv, til at acceptere og få accept af sine drømme og anfægtelser uden at underlægge sig dem" ("Danske digtere i det 20. århundrede", 1981)

Loulou Lasssen (1876-1947) er mest kendt som oversætter af Maupassant og som journalist. Hun var i mange år knyttet til Politiken, og hun var den første kvindelige journalist, der ikke var henvist til mad- og modestof. Hun skrev reportager, artikler om medicin og sundhed og stod under første verdenskrig for redaktionen af krigsnyhederne. "Det evigt kvindelige" er hendes eneste roman. Den udkom under hendes fødenavn Loulou Marcussen og fortæller om en kvindelig forfatter, der vil leve alene og have samme ret som mændene til at dyrke elskov med de mænd, hun vælger. Men den mand, hun først har valgt, er blød og hæmmet af sin stærke moderbinding og hun må opgive ham igen. Politiken skrev i sin anmeldelse bl.a. " [Hun] lader aldrig sin Heltinde i Ro, udspejder og belurer hende og aflokker hende den inderligste Tilstaaelse… Og man hører gennem Bogen et triumferende Udbrud over, hvor godt der er sigtet, og hvor rigtig der er ramt.”

Sonja Haubergs skuespil "Ebbe Skammelsøn" fortæller i et klart og enkelt sprog den gamle historie om soldaten, der drog ud i krig og efterlod sin kæreste, og om den træske bror, der over for kæresten lyver soldaten død for selv at få hende. Historien er flyttet frem til anden verdenskrig, men myten er tidløs.

Sonja Hauberg (1918-1947) er mest kendt for romanen "Syv år for Lea", der blev slugt af generationer af gymnasieelever, men hun debuterede allerede som attenårig i 1936 med to digte i tidsskriftet "Vild Hvede", hvor hun også fik trykt en del noveller. Hun var politisk aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti og skrev kronikker i bl.a. Politiken og Social-Demokraten om pædagogik og litteratur."Den inderste søjle" samler for første gang denne side af Sonja Haubergs litterære virksomhed i bogform

Opdateringer på Facebook i året 2017 - meninger, vurderinger og små essays om især litteratur og samfund.

Horla er en gyser fra sindssygens grænseland - om en mand, der oplever et ondsindet, usynligt væsens tilstedeværelse og vil gå over lig for at få dette væsen ryddet af vejen, Da Maupassant skrev historien, var han ramt af syfilis, der få år efter satte sig på hjernen, så han blev anbragt på en sindssygeanstalt.

Den første roman med emne hentet fra Grønland blev mærkeligt nok skrevet af en mand, som ikke kendte landet af selvsyn, B. S. Ingemann. Det drejer sig om fortællingen „Kunnuk og Naja eller Grønlænderne“ fra 1842…Den væsentligste indvending mod bogen må være den, der sædvanligvis rettes mod størstedelen af Ingemanns produktion, nemlig at alt er fremstillet i et lidt for romantisk skær. Det gælder ikke bare de poetiske talemåder, som de optrædende benytter sig af, men også skildringen af det grønlandske dagligliv. Her er ikke megen tale om sult og kulde eller om mændenes anstrengende og farefulde fangstture og kvindernes trættende arbejde med at tilberede de mange skind. Om grønlændernes livsbekræftende holdning skriver Ingemann i sin efterskrift med et udtryk, der i vore dage kan lyde lidt pudsigt: „Den hedenske Grønlænder føler sig således i Verden under Verdensaandens lunefulde Herredømme, som han dog modig udholder under Sang og livlig Færdse.“ Det er åbenbart blevet det hovedindtryk, han har fået ved gennemlæsning af litteraturen om Grønland, og han gentager den konklusion, som præsten Funch nåede frem til efter syv års ophold i Nordgrønland: „Grønlænderne ere et lykkeligt Folk.“Ingemanns menneskeskildring fortjener imidlertid at fremhæves, fordi han ikke bare fremstiller grønlænderne som etnografiske mærkværdigheder, men først og fremmest som mennesker, omend som typer. Han får læserne til at føle sig sympatisk indstillet overfor grønlænderne, og i efterskriften benytter han lejligheden til at fremhæve, at de „ere et ikke ringe aandeligt begavet Folk er indlysende af mangfoldige Træk i Egedernes, Hans Egede Saabyes og Fleres Beretninger.“(Inge Kleivan)

Ingemann var ikke kun salmedigter, men skrev også medrivende noveller, der undertiden hører til i fantasy- eller gys og gru-genren. Af de fire noveller i hans samling "Eventyr og fortællinger" fra 1820, der her foreligger med titlen "Sfinxen", er titelnovellem måske den mest interessante foren nutidslæser. Arkiv for Dansk Litteratur skriver i sin præsentation af Ingemann:Inspirationen til "Sphinxen" er litterær, nemlig E.T.A. Hoffmanns "Der goldene Topf" (1814-15). Her er splittelsen, identitetsforvirringen og derealiseringen vidt fremskreden: Hovedpersonen Arnold oplever, at han former sin skæbne ved at skrive den - hvis det da er ham og ikke hovedpersonen i Hoffmanns fortælling, der er på færde. Ikke kun han selv, men også hans omgivelser og medmennesker rummer så mange lag, at han er nær ved at blive afsindig. Først da han opgiver at forstå den mangetydige virkelighed, reddes han fra det truende vanvid. Tilmed vinder han sin elskede Cordula, der formulerer betingelsen for deres forening: "mig skal Ingen see, uden den, som troer paa mig og elsker mig, uden at forstaae mig". Men prisen er høj: Han må afvise det borgerlige samfund, overvinde sine ønsker om magt eller ære og bekæmpe den fysiske erotik..Det centrale tema i Eventyr og Fortællinger er individets splittelse mellem den sanselige og den åndelige verden. I barndommens umiddelbare lykke er dobbeltheden uproblematisk, men vi udrives af denne harmoni ved forstanden, seksualdriften og den sociale ambition. For den voksne er det livsopgaven at forædle disse tre typer begær til hengivelse, i form af troen, kærligheden og den kunstneriske fantasi. Derved genvindes barndommens tabte paradis, tilmed på et højere plan, fordi først erfaringerne fra kampen mod fristelserne giver harmonien dybde. Skønt teksterne postulerer en sådan afsluttende harmoni, er deres hovedemne dissonansen og splittelsen.

"De elendige" er en drøm af en bog. Den har det hele - spænding og romantik, social harme, oprør og trods, flugt og jagt, en uskyldigt dømt og en djævelsk snedig forfølger. Det er en bog, man læser med hamrende puls og tårer i øjnene. Et af verdens litteraturens hovedværker, kendt og elsket som bog, film og musical. Her u Frederik Winkel Horns slidstærke og magtfulde oversættelse.

"Vejen til Swann" er første bind af Marcel Prousts vældige romanværk "På sporet efter den tabte tid", her i Christian Rimestads stilsikre oversættelse til den oprindelige, danske udgave,. Smagen af en madeleinekage, dyppet i lindete, fremkalder pludselig en hel verden af fortid for Proust, og han beskriver i alle detaljer denne verden og selskabslivet i de fornemme kredse i Paris fra slutningen af det nittende århundrede og frem til omkring første verdenskrig med alle detaljer og i et lyrisk og sansemættet sprog, der er uden sidestykke i verdenslitteraturen.

I en fremtidsverden er menneskene opdelt i tre klasser, garkerne, der sidder på magten, plebberne, der tager sig af alt forefaldende arbejde, og toflerne, der ikke kan få arbejde, men bliver betalt for at være forbrugere, så økonomien kan køre rundt. Uden for disse grupper står robotterne og de utilpassede, der har fundet et fristed i de store skove.

Bogen "Aktindsigt" følger op på "Skueprocessen", der udkom i 2009, og beretter om spionagesagen mod Arne Herløv Petersen og hvad senere fulgte. Denne bog fortæller om indholdet af de aflytningsrapporter, AHP fik adgang til, om korrespondancen med PET og justitsministeriet for at få aktindsigt, om det, der siden 2009 er skrevet om sagen og om PET's ønske om at udlevere AHP's private dagbøger til Statens Arkiver. Bogen afsluttes med et essay, der sammenfatter hele sagen under titlen "Var det det værd?

Sonnets and other rhyming poems in English