Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En antologi, der stiller skarpt på kønsblindheden i pædagogikken: i relationerne mellem børn og voksen, i lovgivningen og i folkeskolens undervisningsmateriale. Bogen er udgivet i samarbejde med Foreningen Køn i Pædagogik, og de 15 forfattere kommer rundt om alle områdets aspekter og diskussioner.Ane Kirk, en af bogens redaktører, udtaler:»Uanset hvad man mener om betydning af køn, er det med til at udstikke rammer for både voksne, unge og børn. Alligevel er Danmark det eneste land i Norden, der har en ikke-holdning til køn i dag- og uddannelsesinstitutioner. Danmark er ikke kønsneutralt, men derimod kønsblindt, som en rapport fra Nordisk Ministerråd har fastslået«.Forfatterne diskuterer og analyserer køn i pædagogik og kommer med forslag til, hvordan man kan arbejde videre med et kritisk kønsblik i sin egen pædagogiske praksis, så der kan åbnes nye døre.åbne og lukkede døre er delt i tre: Første og anden del ser på køn i hhv. daginstitutionerne og skolen, hvor tredje del vender blikket udad og ser på de pædagogiske ’trends’ ift. kønsopdeling. Her skeles til udviklingen i Sverige, som på mange fronter er længere fremme end i Danmark.
Jamen, skal man ikke bare vente på at inspirationen melder sig? Jo, det kan man godt – men så kommer man ofte til at vente længe! Tekster skriver sjældent sig selv. Det at skrive er et håndværk, mange kan lære. Både så det er til at forstå – og så det fænger.Bogen er fuld af inspirende eksempler på spændende sprog, lavet af mange forskellige mennesker med meget forskellig baggrund og erfaring: højskoleelever, kursister, journalistelever, uddannede journalister og forfattere.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med professionel kommunikation, dem der blot ønsker at blive bedre til at skrive et brev, et notat eller en hjemmesidetekst, og så selvfølgelig journalister.
Bogen er en hjælp til dem, der frygter – eller allerede sidder i – specialesumpen. Mette Bjørn har samlet sine egne og andres erfaringer med hurtig specialeskrivning og tilbyder en lang række konkrete øvelser og anvisninger, der gør det nemt at lægge en tidsplan for specialet – og holde den!Og det tager lang tid. Sådan er mange studerendes forventninger til specialet eller bacheloropgaven. Men sådan behøver det ikke være. Ikke hvis man spørger cand.mag. og coach Mette Bjørn, der anskuer specialet som en mental udholdenhedstest langt mere end en akademisk udfordring. Hun mener, specialet skal klares på så kort tid som muligt, og begrunder sin pointe ved at kigge på det erhvervsliv, den nyuddannede skal tiltrække.Det er hendes erfaring, at en arbejdsgiver næsten altid vægter den kandidat højest, der på et par måneder har skrevet et speciale til 7 eller 10 frem for den, der har brugt tre år på et speciale til 12. Også i forhold til jobprofil er der derfor god logik i at gøre specialeprocessen kort. Mette Bjørn skrev sit eget speciale på blot fem uger og fik 10. Det kan altså sagtens lade sig gøre og bogen giver nyttige tips til hvordan.Lynspeciale er skrevet til dem, der skal i gang med specialet, dem, der er gået i gang, og dem, der er gået i stå. For det er aldrig for sent at blive færdig. Læs mere på www.lynspeciale.dk
Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige.Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver.Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige.Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.
Den traditionelle forståelse af 'leder' og 'medarbejder' er under opbrud. Bogen demonstrerer, at en frisættende ledelsespraksis skaber markant hurtigere og mere gnidningsfrie forløb, når forandringer og nye strategier skal implementeres.Det giver både øget effektivitet og bedre trivsel, når medarbejderne integreres i ledelsesprocessen. Men hvordan kan man overskride adskillelsen mellem 'leder' og 'medarbejder' og forbinde styring og faglighed? Hvordan kan man integrere medarbejdernes viden, erfaringer og ideer i organisationens strategiske arbejde uden at give køb på ledelsesretten? Hvad sker der, når medarbejdere integreres i træning og udvikling af ledelse? Og hvordan læres ledelse mest effektfuldt?For at løse disse udfordringer, som både offentlige og private virksomheder står over for, er det nødvendigt at bryde vores vaneforestillinger om forholdet mellem dem, der leder, og dem, der udfører.Med afsæt i erfaringer fra to konkrete udviklingsprojekter udvikler bogen et begreb om frisættende ledelse – en beskrivelse af kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. Bogen viser en række metoder til at eksperimentere med og opbygge en frisættende ledelsespraksis. Forfatterne diskuterer desuden, hvordan begrebet udfordrer fænomener som selvledelse, innovation, social kapital og styringstænkning.Bogens tre forfattere er alle enten partnere eller konsulenter i Perspektivgruppen, hvis kernekompetencer er inden for organisationspsykologi, forandringsprocesser og anerkendende ledelse i såvel det private som det offentlige erhvervsliv.
En brugsanvisning i god skriftlig kommunikation – både på nettet, i e-mails, på sms og de sociale medier såvel som i traditionelle papirtekster.Bogen er stilet til alle, der skriver professionelle tekster – enten på jobbet eller i forbindelse med studiet – og den er kort og præcis, så du kan bruge din tid på at skrive.Bogen lægger vægt på, at der skal være en synlig sammenhæng mellem din organisations værdier og jeres skriftlige kommunikation. Og den viser dig, hvordan du skal skrive, så din organisation fremstår både troværdig og kvalitetsbevidst.Tina Reichstein har arbejdet med både korte og lange skriveguider i en lang række virksomheder og organisationer og giver bl.a. råd om, hvordan du skal disponere din tekst, hvordan du undgår de mest almindelige stavefejl, hvordan du forklarer fagord bedst muligt, og hvordan du kommunikerer effektivt.
Håndbogen berører spørgsmål som: Hvorfor vil jeg være pædagog? Hvordan er den første tid på seminariet? Hvad vil det sige at være studerende?Det er aldrig nemt at begynde på et nyt studium – uanset om man kommer direkte fra gymnasiet, har været ude i arbejdslivet nogle år eller har andre studier med i bagagen. Med denne bog i tasken bliver det lidt nemmere. Og når introforløbet er forbi, og studietiden begynder at blive hverdag, vil bogen kunne bruges som et uundværligt opslagsværk.Bogen kommer rundt om alle aspekter af studielivet, lige fra de første tanker og ønsker om at blive pædagog over introforløb, undervisning, gruppearbejde og praktik til eksamen og evaluering. Her bliver også sat fokus på emner som faglig identitet, studenterpolitik, op- og nedture i uddannelsen m.m. Bogen slutter af med den gældende lov om pædagoguddannelsen samt den relevante uddannelsesbekendtgørelse.Intentionen med håndbogen er at afdramatisere mange af de spørgsmål, den studerende har. Forfatteren beskriver konkret og overskueligt de studiemæssige forhold, som den studerende vil opleve i løbet af uddannelsen – både på det personlige og det faglige plan.
Hvordan sikrer man en rød tråd mellem organisationens værdier og den skriftlige kommunikation? Denne bog giver dig svaret – og gør samtidig op med myten om, at en sprogpolitik kan klares med ti gode råd på et A4-ark.Stavefejl, inkonsekvens og brug af uforståeligt fagsprog får kunder til at forsvinde. Hvis man ikke forstår budskabet, ikke føler sig forstået eller bare irriteres over stavefejl, så vender man ikke tilbage. Netop derfor er det vigtigt, at man som virksomhed har en fast og konsekvent sprogpolitik, der fokuserer på kundens behov. En ensartet kommunikation øger nemlig virksomhedens troværdighed, og det afspejler sig i omdømmet – og dermed på længere sigt også i indtjeningen.Bogen fortæller kort og præcist, hvad en sprogpolitik egentlig er: nemlig en måde at sikre, at organisationens værdier og skriftlige kommunikation hænger sammen. Den kommer hele vejen rundt – fra de første forberedelser, uddannelsen af sprogambassadører og skrivende medarbejdere til det arbejde, der skal gøres, for at sprogpolitikken kan få et langt og godt liv.Bogen henvender sig til kommunikationsmedarbejdere, HR-folk, marketingmedarbejdere og alle andre, som ønsker hjælp til arbejdet med at indføre en sprogpolitik
Hvordan anvendes digitale medier i undervisningen? Hvilken betydning har det for de traditionelle roller som lærer og elev? Hvilke andre moderne formidlingsformer anvendes?Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i bogen, der præsenterer et nyt perspektiv på læring som supplement til tidligere teorier på området.Fokus er især på: – Læring som kommunikation. – At transformere information til viden. – Skolens eller uddannelsesinstitutionens rammer for læring og kulturer. – Praksis for evaluering og bedømmelse.Forfatterne ønsker at sætte ord på dagens undervisning, hvor mange forskellige medier – herunder digitale medier – spiller en stor rolle for den lærende.Bogen henvender sig til undervisere på alle niveauer fra folkeskolen og op, lærerstuderende samt forskere inden for pædagogik og it-didaktik.
Brugerinddragelse er blevet et modeord. Alle vil gerne lytte til brugere og forbrugere for at forstå, hvad de mener, tænker og synes. Men hvordan gør man, hvis man vil gøre det ordentligt? Bogen her hjælper dig på vej.Trods gode intentioner om brugerinddragelse kan man nemt komme til at springe nogle ganske grundlæggende principper over. Skal resultaterne have nogen form for validitet, er der en række videnskabelige principper og etiske overvejelser, man skal være opmærksom på.Bogen gennemgår de fire væsentligste retninger inden for det kvalitative metodeapparat og de styrker og svagheder, hver enkelt af dem repræsenterer:- desk research- dybdeinterviewet- deltagerobservation- gruppediskussioner.Bogen gennemgår desuden de krav, som man som virksomhed bør leve op til, hvis man vil bruge de kvalitative metoder ordentligt. Endelig giver nogle af landets førende, kvalitative analysefolk deres bud på, hvordan man bedst udnytter og implementerer de kvalitative resultater fra brugerundersøgelser i forskellige typer af organisationer.
Du behøver ikke at have det skidt for at få det bedre! Bogen hjælper dig til at give dit arbejdsliv et kilometertjek og få styr på, hvad der betyder noget for dig.Vi har alle brug for at se vores arbejdsliv efter i sømmene fra tid til anden: Hvad gør mig glad? Har jeg de opgaver og det ansvar, jeg ønsker? Og hvordan kommer jeg igennem de lidt kedelige opgaver?Med afsæt i den positive psykologi fortæller cand.psych. Marianne Boje Andersen, hvordan vi kan skabe større arbejdsglæde. Hun kobler de nyeste teorier om arbejdsmiljø og positiv psykologi med det moderne arbejdsliv og belyser grundigt arbejdsmarkedets mange krav om effektivitet, mental balance, personvurdering og individuel kompetenceudvikling.Bogen giver et solidt fundament for selvrefleksion, personlig udvikling og kritisk stillingtagen til arbejdslivets mange muligheder og udfordringer. Det handler om at fokusere på det, vi selv har indflydelse på og kan ændre – samt ikke mindst at være bevidst om sine valg i arbejdslivet og valg af karriere.Der er masser af konkrete og illustrerende eksempler samt mulighed for at tage noter og udfylde skemaer undervejs, så man kan holde sig sit eget arbejdsliv i mente, mens man læser.Bogen henvender sig til alle, der ønsker bedre arbejds- og livskvalitet – og den kan danne grundlag for MUS-samtaler hos både medarbejdere og ledere.
Bogen og den medfølgende dvd viser, hvordan man støtter barnets udvikling, og hjælper det til at blive mere selvhjulpen.Forældre, pædagoger og politikere diskuterer indædt madordninger i institutionerne. Lise Ahlmann, der i en livsalder har arbejdet med børns udvikling og bevægelse, mener, at vi glemmer barnets perspektiv i debatten.Og her taler det for, at børnene lærer, trives og udvikles ved at deltage i det praktiske omkring og ved selve måltidet. Der er dermed et positivt pædagogisk aspekt, som fuldstændig overses i debatten.Lise Ahlmann siger: »I vuggestuer rummer måltiderne rige muligheder for at støtte og fremme børnenes læring og udvikling. Men det kræver en ny omsorgspraksis, hvor børnene inddrages aktivt i de praktiske opgaver«.Børn er selvhjulpne i langt højere grad, end vi har tid til at anerkende. Gennem en række situationer fra tre vuggestuer viser Lise Ahlmann, hvordan børnene kan inddrages i alle måltidets faser.Desværre er tid en vigtig faktor i mange vuggestuer. Derfor vælger man den lette løsning og holder børnene uden for madlavning, påsætning, aftagning, opvask osv.Derfor kræver det måske ekstra tid og ændring af vaner. Til gengæld er måltidet og forberedelserne hertil positivt samvær mellem voksne og børn, samtidig med at det bidrager til børnenes indlæring og udvikling på både kort og lang sigt.
Bogen giver inspiration til det praktiske AKT-arbejde. Den fungerer som et konkret arbejdsredskab og er fyldt med råd, øvelser og vejledninger – lige til at tage med ud i klassen.Når en AKT-vejleder bliver tilkaldt i en klasse, skyldes det ofte problemer med utryghed i fællesskabet; et barn trives ikke, klassen er urolig, læreren kan ikke trænge igennem, omgangstonen er hård, nogle elever er meget grænsesøgende, eller timen går med konflikthåndtering frem for undervisning.Det kræver mange kompetencer hos læreren og vejlederen at arbejde med en klasses fællesskab; man skal være leder og rammesætter, anvende relevante metoder og værktøjer til at skabe et refleksionsrum, arbejde med den professionelle dimension og møde børnene anerkendende, og ikke mindst skal man kunne håndtere konflikter.I bogen præsenteres metoden 'trivselsarbejdet', der tager sit afsæt i fællesskabets betydning for det enkelte barn og den samlede gruppe. Bogen og metoden klæder derfor alle, som skal arbejde med AKT, på til at møde udfordringerne.
Politiet fortæller igen og igen, at korpset har brug for flere ressourcer selvom kriminalitetsraten falder. Men måske har politiet brug for flere penge. For som der bliver sparet mere og mere i social- og sundhedssektoren, får politiet en ny rolle som socialrådgiver og psykolog for samfundets udsatte. Spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi ønsker?Det moderne politikorps er det hele og lidt til. Politikorpset er socialarbejdere med våben. Revolvermænd i socialt arbejde. De skal sørge for fred og bekæmpe forbrydere. De skal være blinde håndhævere af loven og arbejde efter eget skøn. De skal tage sig af samfundets skraldespand, levere et socialt tilflugtssted efter almindelig lukketid – og være vagthunde for industri- og finansverdenen. Det betyder, at betjenten befinder sig i en udefineret og umulig rolle i et ængsteligt samfund, præget af hurtige lovændringer, og flere bevillinger og magtbeføjelser til korpset. Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til korpset om effektivitet og resultater. Faren er, at effektiviteten bliver det primære mål, for så bliver retsstaten langsomt, men sikkert til en politistat.Bogen analyserer og diskuterer politiets paradoksale og prekære rolle som både statens og borgernes beskytter, og det centrale omdrejningspunkt er det nye trendord 'tryghed', der siden 2004 har indfundet sig i politiloven.
Noget tyder på, vi mangler redskaber til at eksistere på bølgelænge med vores postmoderne samtid. Vi er ikke udviklet til psykologisk, og for den sags skyld fysisk, at være fuldt ud 'etableret' til at følge med, samt begribe nutidens forandringslogikker og pluralitet.Psykologiens bidrag til forståelsen af det menneskelige arbejdsliv dækker en lang række fagområder, hvilket afspejles i bogens 15 kapitler. Du vil indledningsvis blive introduceret til en samfunds- og kulturanalytisk tilgang, som udspringer af et historisk tilbageblik over arbejds-, organisations- og ledelsespsykologiens udvikling gennem de sidste ca. 150 år.Nogle af de emner, som behandles i bogen, er: Jobtilfredshed, arbejdsmotivation, psykisk arbejdsmiljø, stress, udbrændthed, teamwork og gruppepsykologi, organisationspsykologi – med fokus på organisationskultur og meningsdannelse, forandring i organisationer, diversitet og mangfoldighed på arbejdspladsen, læring i organisationer, jobanalyser, jobdesign og ledelsespsykologi.Bogen bidrager kritisk til belysningen af menneskets vilkår i arbejdslivet. Igennem arbejdet forandrer mennesket både sig selv og sine omgivelser – vi frembringer en psykologisk verden når vi arbejder. Bogen taler menneskets sag, men af hensyn til organisationerne og samfundet.
I 'At fare vild – sammen' vises, hvordan man i arbejdet med voldelige og kriminelle unge i Grønland – i projektet MATU – vendte de lange overlevelsesture ind i fjeldet til en rejse ind i samfundet, ind i fællesskab med andre. Dette sker ved at koncentrere sig om at skabe fællesskaber i stedet for at fokusere på de enkelte deltagere, som nogle, som skal ændres og »forbedres«. Gennem deltagelse i sportsaktiviteter ændrer drengenes position sig fra at være udskud til at være socialt anerkendte sportshelte. Drengenes muligheder og adfærd – forandres i positiv retning, idet hele fællesskabet omkring dem i lokalsamfundet forandrer sig. MATU-projektet har vundet stor international bevågenhed på grund af dets anderledes metode og gode resulater. Bogen redegør i et videre perspektiv for, hvordan den positive udvikling kan forstås i en community psykologisk ramme. Der gives en introduktion til denne form for psykologi, der er et nyt område indenfor psykologien i de nordiske lande.
Community psykologi er her i Danmark et nyt område inden for psykologien. Et community er en social organisering, der har en vis grad af sammenhæng motiveret af politiske, økonomiske og religiøse mål og værdier. Dette kan tage form af nærmiljø og fællesskaber, der omfatter sproglige, sociale og materielle processer. Communitiet er, således set, den praksis, der organiserer en sammenhæng. Community psykologien har et helhedsperspektiv og giver dermed plads for en bred og integrativ teoretisk forståelsesramme. Den rummer mulighed for at forstå konkrete problemer i forskellige teoretiske rammer. Community psykologien kan som synsvinkel anlægges på mange emner og processer. I bogen er der samlet eksempler på dette, udvalgt så de dækker et bredt spektrum af teoretiske positioner, emner og arbejdsopgaver. Der er tale om meget forskellige kapitler – der netop viser community psykologiens mangfoldighed. Kapitlerne rummer forskellige teoretiske positioner og beskriver vidt forskellige emner. Der er dog det fælles, at de alle indskriver sig i en fælles overordnet definition af community psykologi.
De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og daginstitutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.
Bogen viser i detaljer, hvordan filosofien bidrager til at gøre erhvervslivets ledere og medarbejdere bevidste om indgroede forestillinger og antagelser, og hvorledes disse kan udfordres og afklares.Med antologien introduceres erhvervsfilosofien nu for første gang i samlet form i Danmark. Erhvervslivet har de senere år i højere og højere grad efterspurgt filosofiske kompetencer, og det er der én simpel grund til: Filosofisk refleksion skærer helt ind til benet og leverer analyser, der giver overblik over og indsigt i de mange udfordringer, som moderne virksomheder står over for.Filosofien leverer en særlig form for konstruktiv kritik, og erhvervsfilosofien har et positivt sigte, idet den søger at åbne for diskussion og nytænkning af, hvordan den enkelte virksomhed bliver styret og handler.I kapitlerne berøres emner som: ledelse, human resources, organisationsudvikling, mening, viden, lean, virksomhedskultur, trivsel, stress, dilemmahåndtering, virksomhedsidentitet, markedsføring, etik, ansvar, tillid og coaching. Forfatterne præsenterer værktøjer for, hvordan man med fordel kan bruge erhvervsfilosofien i virksomhedens dagligdag.Antologien henvender sig til ledere, HR-konsulenter og medarbejdere samt alle der er bredt interesseret i filosofi og erhvervsliv.Bidragyderne er primært filosoffer, der som konsulenter, ledere eller forskere har et indgående kendskab til erhvervslivet, bl.a. Morten Hesseldahl, Ole Fogh Kirkeby og Kim Gørtz.
Konflikter er et grundvilkår i arbejdet som offentligt ansat, men ifølge psykoterapeut og konfliktrådgiver Merete Hessel kan de undgås, hvis man har de rigtige værktøjer. Det tilbyder bogen og giver samtidig en god forståelse for konfliktstrategi.Konflikter opstår hele tiden, når myndighedspersonen følger de regler og love, som vi andre hele tiden ønsker at sætte spørgsmålstegn ved.Det har både store personlige omkostninger for den enkelte og store økonomiske omkostninger for samfundet, så at kunne undgå, afvæbne og håndtere konflikter som myndighedsperson, er en efterspurgt jobkompetence.Der er omkring 750.000 offentlige ansatte i Danmark. Og en stor del af dem har dagligt kontakt med borgerne, f.eks. politibetjente, lærere, socialrådgivere, læger, jobkonsulenter m.fl. Rigtig mange af disse myndighedspersoner har, ifølge Merete Hessel, svært ved at håndtere konflikter, og tager dem med sig hjem efter fyraften.Udover at beskrive vilkårene for myndighedsudøvelse, sætter bogen fokus på det særlige ansvar, der er i kontakten med borgerne. Teori og modeller bliver illustreret med konkrete eksempler og omsættes i konkrete værktøjer, som er enkel at anvende i en konfliktfyldt hverdag.Bogen er således en værktøjskasse og et opslagsværk om konfliktløsning. Den indeholder bl.a. kapitler om konflikter, afvigende adfærd, konfliktstrategi og giver en række værktøjer i arbejdet med at undgå konflikterne.
Bogen indeholder en lang række pauseøvelser, man kan lave i løbet af sin ellers travle arbejdsdag.Vi har så travlt, at vi ikke længere har tid til at holde pauser. Pauserne er blevet til spild af tid både på arbejdet og i fritiden, og det er ikke længere nærliggende at falde i staver eller samtale spontant med sidemanden. Pauser er næsten blevet tabu, og det er ironisk nok kun rygerne, der i dag har tid til at holde ordentlige pauser.Det er problematisk, for vi kan ikke præstere vores bedste uden at holde pauser. Pauser har nemlig stor betydning for vores trivsel, produktivitet og kreativitet, og når vi springer dem over, øger vi risikoen for stress.Bogen argumenterer for pausens nødvendighed og opfordrer til minimum tre pauser i løbet af en arbejdsdag. Den indeholder desuden mange inspirerende fysiske, mentale og meditative øvelser, der er ledsaget af vejledende fotos, som gør det nemt og lige til at holde et lille hvil.Bogen henvender sig til alle, der vil øge deres livskvalitet og sundhed ved at indføre effektfulde pauser i hverdagen.
Trods det store udvalg af stresslitteratur har der længe manglet en håndbog til ledere, HR-folk og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, der fortæller, hvordan man kan undgå stress på arbejdspladsen. Nu er den her.I bogen gennemgår forfatteren en række værktøjer og fremgangsmåder, der kan hjælpe den enkelte virksomhed i arbejdet med trivsel og stressbekæmpelse. Når en medarbejder går ned med stress, kan det ofte skyldes, at der er et stressende miljø i virksomheden. Det gælder derfor om at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel og det psykiske arbejdsmiljø er i højsædet. Bogens pointe er, at stress aldrig er den enkeltes ansvar – det er hele arbejdspladsens. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen aktivt forebygger stress og arbejder for øget trivsel. Bogens første del giver baggrunds- og generel viden om stress og stressmestring på det personlige plan og sluttes af med et afsnit om psykisk arbejdsmiljø. Bogens anden del beskriver konkret og ved hjælp af en lang række redskaber den proces, som en virksomhed eller organisation skal igennem for at arbejde seriøst med forebyggelse af stress.
Appreciative Inquiry (AI) er en ny udviklingsmetode og -tankegang, som gennem læreprocesser tilfører både private og offentlige arbejdspladser nye dimensioner og perspektiver til arbejdet med organisations- og personaleudvikling.Bogen er den første samlede danske fremstilling og diskussion af AI. AI vender så at sige vores opmærksomhed på hovedet. I stedet for at rette blikket mod 'det problematiske' spørger AI metodisk efter historier, fortællinger og erfaringer om, hvad der virker, lykkes og giver energi, kreativitet og glæde. Historier, der kan handle om alt fra produkt og serviceudvikling over forretningsgange til trivsel, effektivitet og samarbejde.Filosofien er, at 'bag ethvert problem gemmer sig altid drømmen om noget bedre'. Lad os derfor undersøge drømmen og det vi ønsker skal ske, fremfor at bruge krudtet på det, der 'ikke virker'. Lad os fokusere på, hvad vi vil, i stedet for hvad vi ikke vil!Bogen henvender sig til ledere, medarbejdere og konsulenter, der arbejder med organisations- og forretningsudvikling i såvel privat som offentligt regi. Den giver en fremstilling af metoden og rummer desuden forfatternes egne refleksioner over dens muligheder og rækkevidde, baseret på praktiske erfaringer. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog og er bygget op omkring en række eksemplariske cases, der illustrerer metodens anvendelse i praksis.Forfatterne er alle professionelle konsulenter med længerevarende uddannelser bag sig. Alle med mange års erfaring med organisations-, leder- og personaleudvikling, især inden for den offentlige sektor.
Hvad er dårlig ledelse? Og hvordan påvirker fænomenet såvel den enkelte medarbejder som det generelle miljø på arbejdspladsen? Denne bog giver svarene.Forfatteren går i dybden med sammenhængen mellem stress, manglende trivsel og dårlig ledelse set ud fra et medarbejderperspektiv. God ledelse går i dag ud på at skabe sunde miljøer, gennem hvilke medarbejdere kan opnå gode resultater og samtidig udvikle sig. Desværre ligger dette ideal langt fra virkeligheden på mange arbejdspladser – med store personlige og faglige konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for miljøet på arbejdspladserne.Gennem seks historier hentet fra forskellige arbejdspladser sætter bogen konkrete billeder på problemerne. Dårlig ledelse kan både dreje sig om passive ledere, der ikke forstår sig på at motivere og anerkende medarbejdere, og om kontrollerende ledere, der ikke forstår sig på at give medarbejderne handlefrihed til at skabe kvalitet i arbejdet.
»At blive et med sig selv« handler om at bruge sine medfødte potentialer, at kende sig selv, være glad for sig selv – i harmoni med sig selv og dermed også med vigtige voksne og andre børn. Det er det optimale for et barn. I vores forståelse af mindre børn må vi have fokus på barnets selvudvikling. Vi må vide hvordan vi skal være sammen med barnet på en måde, der hjælper det med at udvikle en klar, god og sikker fornemmelse af at være mig. Selv'et er kernen i barnets personlighedsudvikling, og det er dette denne bog – der er stærkt inspireret af Daniel Sterns tanker om barnet og dets udvikling – handler om. Bogen er henvendt til dem, der arbejder med børn og har et professionelt ansvar for deres udvikling, således at de kan blive mere bevidste om hvordan de bedst muligt bidrager til barnets selvudvikling og hvordan de udvikler barnets indre potentialer til et stærkt og harmonisk Selv.Lise Gullestrup (f. 1942) er cand. psych. og har fra 1980 arbejdet i Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. Siden 1990 desuden haft deltidspraksis, hvor krisebehandling, supervision og undervisning er de væsentligste områder.
En bog til alle, der omgås børn med ADHD – både forældre, bedsteforældre, søskende, lærere, pædagoger og psykologer.Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at "styre sig" preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem. Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det. Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD. Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos.Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog.
Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet profitere af at komme i daginstitution? Eller er det modsat sådan, at den pædagogiske praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres negative sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børnene på i institutionerne: Assimilationsperspektivet, der groft sagt siger, at barnet skal tilpasse sig – og når der opstår problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, eller inklusionsperspektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår problemer, fokuseres der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teoretikeres synspunkter, i en model, der skitserer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjernemodel, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.
Bogen er tænkt som grundlag til undervisningen i pædagogik og psykologi på social- og sundhedsuddannelserne. Ud fra en forståelse af det enkelte ældre menneske som et unikt individ med sin egen livsfortælling behandles relationerne mellem det professionelle plejepersonale og de medborgere, de betjener.Hvad handler legen om for børn i børnehaven? Hvad betyder den for deres hverdagsliv? Her besvares disse spørgsmål ved at beskrive fantasilegen og sætte den i forbindelse med børnenes fællesskaber og relationer til hinanden. Det uddybes, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og bogen tilbyder et mere nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. Argumentet er, at legen også er en alvorlig aktivitet for børnene, fordi den påvirker deres relationer, identitet og fællesskaber. Skal vi lege? bygger på en videnskabelig undersøgelse af legen og er skrevet til voksne – praktikere og teoretikere – med interesse for børns leg, fællesskaber, identitet og hverdagsliv i børnehaven. Den henvender sig konkret til voksne, der arbejder med børn til daglig med en opfordring til og anvisning på at iagttage børns leg. Bogen er også velegnet til undervisningsbrug, fordi læseren indføres i den relevante psykologiske forskning om leg. Samtidig tilbyder den en ny teoretisk ramme til at forstå, hvad legen i børnehaven går ud på. Ditte Alexandra Winther-Lindquist (f. 1976) er uddannet psykolog med speciale i udviklingspsykologi og er ansat som ph.d.-studerende på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
This dissertation is a result of an industrial PhD fellowship education (EF-881) madein cooperation between FORCE Technology, Aalborg University and The Industrial PhD Fellowship Programme Board at The Danish Academy of Technical Sciences, ATV. The education is financed by funding from The Ministry of Science,Technology and Innovation. The work started in October 2000, and I have since then worked part time on the project and part time as psychologist in FORCE Technology, Division of Maritime Industry, Department of Training, Ports and Human Factors. The dissertation is handed in as a PhD dissertation at University of Aarhus but has at the time of publication not yet been accepted for assessment. The dissertation is written as a collection of papers with an introduction to frame the papers. The papers are written in the period from 2001 to 2006. The work is based on many onboard studies, simulator studies, observations, interviews and measurements of EEG (brain wave activity) in laboratory (the simulator) and on board different types of vessels. It is also based on the knowledge and experience I have gained from participation (1) in several European Union projects about maritime safety, (2) in a number of differentdesign projects with the aim of designing improved user interfaces e.g. in maritimeequipment, (3) in studies of accident reports, (4) in teaching of seafarers, health carepersonnel and control room operators etc. and (5) in training of accident investigatorsfrom the maritime domain, navy, insurance companies and railways. I have worked with human factors in many domains including the maritime domain,off-shore industry, power plants and hospitals, and the broad experience from these domains have helped me in the writing of the dissertation and the understanding of the applicability of the concepts, models, theories and classification systems mentioned.
En introduktion til psykologiske traumer hos børn og behandlingen af disse. Bogen beskriver dels hvordan spor efter overgreb kan sætte sig som traumer og rummer dels en håndbog der beskriver legeterapi med metoder og anvisninger. Bogen er rig på cases. Første halvdel af bogen beskriver, hvordan spor efter psykiske og fysiske overgreb kan sætte sig i barnet som traumer. Via en gennemgang af de psykiske, sociale og kognitive mekanismer der er i spil hos barnet, kommer bogen rundt om mulige konsekvenser af tidlig traumatisering. Der kan fx være konsekvenser i forhold til hjernens neurologiske udvikling, evnen til at mestre udfordringer i den almindelige personlige og sociale udvikling samt for sammenhængen i selvfortællingen. Anden halvdel fungerer som en håndbog, der beskriver hvilke principper, præmisser og vilkår, der ligger til grund for legeterapi. Der gives konkrete anvisninger på metoder og fremgangsmåder i forhold til den klinisk set vanskelige arbejdsopgave, som feltet repræsenterer.Begge dele suppleres af et grundigt og lettilgængeligt casemateriale, som tydeliggør problemstillingerne og den praktiske tilgang til arbejdet. Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling henvender sig til interesserede inden for fagområderne psykiatri, psykologi, sundhed, skole og pædagogik. Bogen er blevet til i samarbejde mellem cand.psych. Anne Bovbjerg og cand.psych. Espe Maria Kahler. De har trukket på Anne Bovbjergs mangeårige praktiske erfaring på området, Espe Maria Kahlers teoretiske erfaringer med at bruge eventyret i behandlingen af børn samt deres fælles praktiske erfaringer på Psykotraumecentret i Dansk Røde Kors.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.