Bøger udgivet af Cris & Guldmann

“Har du hørt det? Kim Larsen er død?” Sådan indleder Adam Drewes sit originale værk, der undersøger nutidens fællesskabsfølelse. Med Kim Larsen og hans folkelige popularitet som prisme fås her et unikt perspektiv på fællesskabets mange former og facetter. Der er ingen svar i dette værk, kun spørgsmål, og det giver teksten sin helt egen poesi. Kim Larsens død er stedet, hvor spørgsmålene tager sin begyndelse. For Larsen formåede med sin musik og sin person mere end nogen anden at samle folk på tværs af alder og klasse i et kulturelt fællesskab. Hans død bliver derfor anledningen til at spørge til fællesskabsfølelsen i nutidens Danmark. Spørgsmålet som sproglig konstruktion rummer en tvivl, en undren, og begge dele er der masser af i Kim Larsen? Men i spørgsmålene, der snor sig gennem alle mulige og umulige fællesskaber, mærker man også en indignation, en frustration over verdens beskaffenhed. Det er med andre ord ikke en mild bekymring, der åbenbarer sig i Kim Larsen? Tværtimod. Det ser sort ud og så alligevel ikke helt. For i spørgsmålet ligger der også et håb – det er ved at sætte spørgsmål ved det gældende, at forandringen kan starte. “Er fællesskabet muligt?”, spørger Drewes til sidst i Kim Larsen? Svaret er op til læseren.Om forfatteren:Adam Drewes (f. 1974) har udgivet hybridromanen Radio (forlaget Arena 2013), spoken word-LP’en Regel nr. 1 (forlaget Arena 2003) og er tidligere Nordisk Mester i Poetry Slam år 2000 – en titel, der markerede afslutningen på hans deltagelse i konkurrencen. Han er uddannet fra Forfatterskolen 2002 og cand.mag. i litteraturvidenskab.

I Schweppenhäusers særegne univers triller fodbolden gennem livet og gennem årtusinderne. Den svæver gennem sproget og gennem kosmos og ligner snart et O, snart en sol. Førsteholdstrænere fra forfatterens barndomsklub sidder på en tribune i hans underbevidsthed, mens den afdøde digter Paul Celan pludselig dukker op inde på målet og parerer hans afslutninger. Hver side i Jeres fodboldbog bliver som små fodboldbaner, som teksternes sproglige spil udfolder sig over. Og samtidig bliver læsningen som at gennemspille en fodboldkamp – én, som går i forlænget spilletid: bogen er præcis 120 sider lang. Jeres fodboldbog er komponeret som et fletværk af forskellige spor: fiktive interviews, drømme, dagbogslignende optegnelser, landekode-mesterskaber (der fremstår som lyddigtning) m.m. Sammen fremmaner de et billede af fodbolden, som er både skævt og morsomt, legende og alvorligt.Jeres fodboldbog udgives i et samarbejde mellem Cris & Guldmann, tidsskriftet MÅL og Mads Nørgaard.

I Cris & Guldmanns FADERSKABS-ANTOLOGI undersøger forfatterne hvilke udtryk, der blomstrer op, når faderskabet konfronteres med skriften, og når skriften konfronterer faderen med faderskabet. De på mange måder uudtalte erfaringer spændes op i poesiens, prosaens, dagbogens og forbandelsens net.Bobbi-Johanne Østervang illustrerer antologien med farverige og nuttede tegninger, der både forløser den litterære tyngde og komplimenterer nærværet og humoren i teksterne.Tue Michael Hansen, der for første gang udkommer i bogformat, inviterer læseren ind i et mørke af fødselseftervirkninger. Skrivehandlingen bliver her et omsorgsritual, der sætter jeget i forbindelse med barnet og verden.Duncan Wieses både hverdagsnære og surrealistiske digte udtrykker faderskabets forandringer af identiteten gennem et poetisk naivt begær efter at beskytte og forsørge barnet. Wieses bidrag er et uddrag af hans seneste digtsamling Kirsebærplukkerne, Gutkind Forlag. Lars Frost skildrer parforholdets virkning på barnet og barnet som rundkørsel for parforholdets cirkulære skænderier. Frosts bidrag er en omskrivning af et mindre uddrag af hans seneste roman De forenede, Gyldendal.Kristina Nya Glaffeys forbandelse over den moderne far er placeret midt mellem de seks tekster som antologiens trojanske hest. Glaffey tager tonen fra hendes seneste bog To the modern man, Gyldendal, med ind i faderskabets verden.Mikas Lang parrer egne digte om faderskabets nærvær og den gentagende hverdag med udsnit fra den afrikanske diaspora-litteratur. Bidraget lader litteratur komplimentere litteratur, så ordknap og opløsende poesi om bleskiftning og faderens identitet blandes med sorgen af et folkefærd.Jonas Okholm Jensen afrunder antologien med faderens mangfoldige dagbogslignende fortællinger skildret i et ofte komisk og ironisk, men også altid omsorgsfuldt sprog, hvilket alt sammen munder ud i funderinger over Faderskabet med stort F.

Simon Staho er bedst kendt som filminstruktør. Han debuterede i 1998 med spillefilmen ’Vildspor’ med Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne. Mads Mikkelsen spiller også den ene af de to hovedroller i Stahos næste film, novellefilmen 'Nu' (2002), der er optaget i sort/hvid og har to replikker. Den anden hovedrolle spilles af svenske Mikael Persbrandt, der bliver Stahos mandlige hovedskuespiller i hans tre næste spillefilm. 'Himlens hjärta' (2008) deltog på filmfestivalen i Berlin i Berlinale Special i og vandt to Guldbagger i Sverige. Flere af Stahos film er svensk-danske co-produktioner, ofte med kendte svenske skuespillere. Stahos film har udover deltagelse i Berlin været vist på fimfestivaler i San Sebastian, Locarno og Chicago. Staho har også produceret de to spillefilm 'Magi i luften' (2011) og 'Miraklet' (2014).Nu debuterer Staho som forfatter. Debuten fylder intet mindre end 350 sider og formen skaber en både vild og meditativ læseproces, der harmonerer godt med bogens gennemgående tema.NATTEN ER EN KISTE AF SORT ILD tager sit omkuldvæltende udgangspunkt i afskeden med et dødfødt barn, hvor smerten og fortvivlelsen skriver ud i et fortættet og ekspressivt sprog, der på filmisk vis krydsklipper mellem det nære, intime rum i kroppen, kønnet og kærligheden og så historiens evigt drejede hjul med nedslag i Holocaust, Srebrenica og Antiogens tilintetgørelse i græsk mytologi.Det er barsk læsning, hvor sproget flere steder kammer over og hvor læseren ikke overlades mange pusterum, når de mange siders rædsler langsomt skærer sig ind og sætter sig fast. Der hviler en uhyggelig, majestætisk stilhed i sproget. Et sprog for døden der i digtene er meget ulig vores tid, men som i kraft heraf forundrer og betager. Samtidig er sproget til tider alt for meget, men langt hen ad vejen er det også dét, der driver værket – ubegribelige fænomener skildres bedst i et ubegribeligt sprog.

Det flænsede sind er i DAWN BETYDER DAGGRY skrevet frem med et tempo dikteret af håndskriften. Hver side i langdigtet består af et kort udsagn, der gentages to gange, så enkelte sætningsdele fremstår både stærkere og mere desperate ved hver gentagelse: ”GRINE, DET ER FRYGTELIGT / GRINE, DET ER FRYGTELIGT / GRINE, DET ER FRYGTELIGT // IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE / IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE / IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE”Formen kan minde om kognitiv miljøterapi, der til dels baserer sig på skriften som middel til at omstille sindet for at tilpasse et sundere forhold til trigger-områder i hverdagen. I Rasmus Halling Nielsens langdigt er formen hasarderet, og mens jeget desperat søger efter et punkt at holde fast i, bliver døden og livet lige svært at vælge. DAWN BETYDER DAGGRY er et ordknapt værk, der i sin simpelhed og desperation antager en foruroligende karakter og inviterer enhver med på tur i et forsøg på at stoppe tiden. Om forfatteren: Rasmus Halling Nielsen har siden 2002 udgivet bøger i stride strømme. Hans værkliste rummer snart 60 værker, der spænder over privatudgivelser, større forlagsudgivelser, digitale digtsamlinger, tekstudstillinger og lydværker. I 2014 modtog han både Bukdahls Bet – Den smalle litteraturpris for Der Stil der Siebziger og Dan Turéll-medaljen for sit forfatterskab.

Den første af to dele er en rejsedagbog fra Cagliari på Sardinien, hvor digteren oplever en skræmmende dissociation og er ved at gå til i middelhavsbyens gule gader. I anden del opsøger digteren en eremitisk tilværelse tæt på naturen, for at gå i forbindelse med den, hvilket også sker delvist. Digtene bliver her mere lyriske og mindre prosaiske, og digteren overvældes af guddommelige naturfantasier og hjemsøgende minder/flashbacks fra det liv, som går forud. Billederne muterer, og hen imod slutningen forventer digteren besøg fra nogle gæster, af snart hvilken som helst karakter.Den passivitet, som digteren igennem samlingen befinder sig i, modsvares af aktivitet i omgivelserne, i naturen og i et kosmisk/religiøst ‘du’, og en erfaring af, at med ensomheden kommer også stort selskab. På den måde tager digtene Gunnar Ekelöf på ordet: “Er du ensom/så vær det!/Du kommer til at få stort selskab/Omsider”.