Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.
Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde.De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del.Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret.
Punktafgifter er et stort og komplekst område, dels fordi nogle af afgifterne er EU-harmoniserede, mens andre er nationale, dels fordi der er så mange af dem. Således er der i dag ca. 29 forskellige punktafgifter i Danmark. Selv om der er så mange forskellige afgifter, så er der visse regler og principper der går igen i mange af afgifterne.Bogen ”Grundlæggende afgiftsretlige principper – i teori og praksis” giver en introduktion til emnet og forklarer punktafgiftsreglerne i sammenhæng. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser og retspraksis vedrørende det varebaserede området. Energi anses i bogen også for at være varer og derfor er reglerne for handel med disse produkter medtaget. Bogen indeholder også praktiske eksempler for at forklare nogle særligt vanskelige områder. Bogen kan derfor anvendes til den helt grundlæggende læring af punktafgiftsreglerne og som udgangspunkt for videregående studier og forskning i emnet.Bogen henvender sig til studerende på juridiske og økonomiske uddannelser, men er også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende punktafgiftsreglerne.Jette Thygesen er lektor i skatteret ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker og underviser i indirekte skatter.
Siden 4. udgave fra 2011 er retsplejelovens regler om syn og skøn blevet ændret, ligesom Højesterets praksis om sagkyndige erklæringer har givet anledning til en revurdering og væsentlig udvidelse af behandlingen af sagkyndig bevisførelse på anden måde end ved syn og skøn.
Projekter er vitale for organisationers overlevelsesevne og samfundetsudvikling, og at være en god projektleder er vigtigere end nogensindefør. Bogen POWER I PROJEKTER OG PORTEFØLJE har gennem årene etableret sigsom den vigtigste grundbog i projektledelse for både erfarne og nye projektlederei såvel offentlige som private organisationer. Mere end 80.000projektledere haft glæde af de tidligere udgaver af denne bog på universiteter,uddannelsesinstitutioner og hos kursusudbydere.Bogens grundstamme er stadig projektets målsætning, planlægning, estimering,styring og risikohåndtering kombineret med blødere emner somledelse, interessenthåndtering, forandringsledelse, kommunikation ogkonflikthåndtering.I denne 5. udgave er der samtidig mange vigtige fornyelser i både indholdog formidling. Der er fokus på bæredygtighed i alle facetter af projektledelseog hele værdikæden. Der beskrives to nye projekttyper, og hvordander arbejdes konstruktivt med forandringer i udviklingsteams ogvia adfærdsdesign og narrativ coaching, ligesom hybrid projektledelseog moderne porteføljeledelse med udgangspunkt i køteori, pipeline ogporteføljevægt er inddraget. Bogen har fået et nyt og indbydende layout,og der er tilføjet opsummerende pointer sidst i kapitlerne.En af bogens stærke sider er fortsat den bevidste anvendelsesorienteringmed fokus på kobling mellem teori og praksis, og på forlagets website erder gratis online-adgang til en række nyttige værktøjer.
Denne lovsamling er bestemt til brug for undervisningen i erhvervsret som supplement til lærebogen »Erhvervsjura « (14. udgave 2017). Det er vigtigt ved læsning af bogen at have lovsamlingen ved hånden, så bogens tekst løbende suppleres med lovens. Herved opøves evnen til at læse og forstå selve lovteksten. Det positive lovstof forandres løbende som følge af ny lovgivning, men principperne for fortolkning ændrer sig ikke på samme måde. Den foreliggende bog bringer kun et begrænset udvalg af de vigtigste love inden for erhvervsrettens område. Pædagogiske hensyn har i første række været bestemmende for udvælgelsen. Der er på denne baggrund også medtaget visse andre regelsæt og standardformularer. Lovsamlingen må medbringes og benyttes som hjælpemiddel ved den skriftlige eksamen ved CBS og flere andre steder. Også af denne grund er det vigtigt, at de studerende i tide vænner sig til at bruge samlingen som opslagsbog.
Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura rummer en indgang til ansættelsesretten samt i hovedtræk de dele af den kollektive arbejdsret, arbejdsmiljøretten og arbejdsprocesretten,det er nødvendigt at have indblik i for at kunne håndtere daglige, arbejdsretlige problemer på arbejdspladsniveau. Bogen behandler bl.a. ansættelsesrettens grundlag, retskilderne, reglernes internationale gyldighedsområde, lønmodtagergrupperne m.v.
Denne bog introducerer begrebet om fællesoffentlig ledelse. Fællesoffentlig ledelse er en anderledes tilgang til at forstå offentlig ledelse end den konventionelle måde, der ofte kun fokuserer på den enkelte offentlige leder. Bogen er rettet mod offentlige ledere, der tager lederuddannelser på forskellige niveauer, men andre må også gerne have udbytte af den.
I denne bog præsenterer forfatteren en samlet forståelse af den kommunale økonomistyring med afsæt i mange års praktisk og teoretisk erfaring inden for området.Bogen er båret af en tro på, at det kommunale styre fortsat har en central rolle at spille i velfærdsstaten, også hvad angår styringen af udgifterne. Den afsluttes derfor med en diskussion af, om den nuværende centralisering af økonomistyringen er nødvendig.Hovedkonklusionerne er:• Styringskulturen i den enkelte kommune har stor betydning. • Jo stærkere borgmesterens politiske position er, des bedre bliver styringen. • En administrativ organisation med en direktion forbedrer styringen. • Det nytter at have en klar økonomisk målsætning • Det er godt at decentralisere det daglige ansvar til de udførende led.
Kommunerne tegner sig for godt 40 procent af den offentlige økonomi i Danmark, og kommunalpolitikernes beslutninger påvirker alle. Mange organisationer og foreninger ønsker at øge deres indflydelse på disse beslutninger. Samtidig er kommunerne blevet mere åbne over for forslag og ideer fra borgere og erhvervsliv til udviklingen af velfærdssamfundet. Det skaber grundlaget for en systematisk påvirkning af den lokale magt – i form af lokal lobbyisme. Grundbogen Lokal lobbysime giver den første definition og analyse af lokal lobbyisme i Danmark. Marie Scott Poulsen og Maria Steno kommer med gode eksempler på lokal lobbyisme, og beskriver hvordan lokale lobbyister kan tage aktivt del i det lokale demokrati, påvirke politiske beslutninger og skabe resultater.
Overmod og afmagt er beretningen om, hvordan selvsikre embedsmænd og famlende politikere kastede en af landets største og mest komplekse forvaltninger ud i en uheldssvanger forvandling.Den 1. november 2005 blev en skæbnesvanger dag. Den dag gik en gammel embedsmandsdrøm i opfyldelse, da det statslige enhedsskattevæsen og SKAT blev skabt, og Skatteministeriet overtog ansvaret for at inddrive alle offentlige fordringer. Løfterne var store, og forventningerne optimistiske. Danmark ville i løbet af få år få et digitaliseret og højeffektivt skattevæsen, der klarede opgaverne med en brøkdel af de hidtidige omkostninger.Ti år senere så det anderledes ud. Den statslige inddrivelse blev sat i stå, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem (EFI) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og SKAT stod til at blive opløst.Indimellem var gået en periode, hvor Skatteministeriet havde kæmpet med at få virkeligheden til at rette sig ind efter de store planer, og hvor konsulenter leverede dyrekøbte, men letfærdige råd, som ikke holdt. Den ene møgsag efter den anden efterlod indtrykket af en forvaltning i forfald.Overmod og afmagt afdækker den uheldige cocktail af embedsmænds overmod og politikernes afmagt, der førte til SKATs storhed og fald og bogen afsluttes med en række anbefalinger til den nødvendige genopretning.
The global economy never ceases to fascinate and surprise as its many facets evolve at an ever-increasing pace. Globalisation and the International Economy introduces the reader to global economics in its historical setting. It brings to life some of the most important trade theories such as absolute and comparative advantage, factor endowment, and Porter’s Diamond Model through real-world examples. The book also introduces the reader to current trends in economics such as the unbundling of the global value chain, tariff barriers, and the increasing role of financial globalisation.The first part of the book focuses on globalisation, trade, tariffs and protectionism, and financial globalisation. The second part contains a collection of contributions from experts on anti-globalisation, the European integration project, country risk, export finance, the consequences of the free labour movement, and foreign direct investment in emerging markets.Globalisation and the International Economy provides an easily readable introduction to the global economy. Its primary audience is undergraduate B.A. students, although anyone with an interest in the subject will benefit from reading Hedegaard’s book.
"Almindelig Forvaltningsret" er en lærebog i de grundlæggende forvaltningsretlige regler. Bogen er udarbejdet med henblik på pensum i forvaltningsret på jurastudiet, men kan ligeledes anvendes af praktikere.I denne 3. udgave er der taget højde for den nye offentlighedslov og ændringerne i forvaltningsloven, som træder i kraft pr. 1. januar 2014.
Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget.I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018.Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.
I alle dele af den offentlige sektor er det centralt at diskutere effekt og nye styringsformer, der sætter fokus på, hvordan der skabes mere værdi for borgerne. Det gælder i særdeleshed i regionerne, hvor værdibaseret sundhed præsenteres som det fremtidige styringsparadigme, og i kommunerne, hvor effekt i stigende grad indgår i analyser, strategier og nye budgetmodeller. Bogen præsenterer elementerne i den ledelsesmæssige infrastruktur for fremtidens velfærdssamfund og giver inspiration til arbejdet med effektbaseret strategi, ledelse og styring i alle dele af den offentlige sektor.Kapitlerne i bogen er struktureret i tre temaer, der tilsammen giver et indblik i de mest relevante og praktiske erfaringer med strategi, ledelse og styring i den offentlige sektor:1.Fremtidens velfærdssamfund2.Strategi, mål og databaseret ledelse3.Nye modeller for effektbaseret styring Bogens redaktører, professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, og lektor Karina Skovvang Christensen, Aarhus Universitet, har tidligere udgivet et stort antal bøger om ledelse, styring og strategi. De har en omfattende erfaring med strategi og styring i offentlige virksomheder og har medvirket ved implementeringen af effektbaseret økonomistyring i en række kommuner.
En fremtidsfuldmagt er ifølge loven et dokument, som skal træde i kraft, hvis udstederen på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Nærværende værk indeholder kommentarer til den nye lov, der trådte i kraft i eftersommeren 2017.Loven omhandler dermed et nyt retsinstitut. Der er kun et lovforslag samt høringssvar med ministerielle kommentarer at holde sig til, og inspiration til uddybning heraf må i vidt omfang hentes udenlands. De kan findes i (nyligt gennemførte) norske og svenske love samt i en Europarådsrekommendation fra 2009 med en forklarende rapport. Bidrag fra disse kilder er derfor medtaget i et vist omfang.
Patentretten er en vigtig del af det moderne videnssamfunds retlige infrastruktur, og patenter har i dag stor betydning for både store og små virksomheder, hvad enten de er optaget af at beskytte egne opfindelser gennem udtagelse af patent, eller ønsker at undgå konflikt med andres rettigheder.Med denne 2. udgave er lovkommentaren ført ajour til og med juni 2017. Bogen fokuserer på dansk patentret, dvs. de regler i Patentloven, der regulerer udstedelsen af patenter og håndhævelsen af patentret i Danmark for danske myndigheder. Dansk Patentret sættes dog ind i europæiske og internationale sammenhænge, da der også tages højde for den vigtigste udvikling i EU-retten og hos EPO.Patentloven med kommentarer tilbyder en grundig gennemgang af den danske patentlov og samler dansk lovregulering sammenholdt med praksis og regulering i europæisk og international sammenhæng.
Forvaltningsret er den største samlede fremstilling af den danske forvaltningsret og indeholder en grundig og systematisk gennemgang af alle hovedemnerne inden for forvaltningsrettens almindelige del. Med denne nye udgave foreligger den blå Forvaltningsret nu gennemgribende revideret og fuldt opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og nye ombudsmandsudtalelser. Desuden behandler bogen nu konsekvent praksis fra EU-Domstolen og fra Menneskerettighedsdomstolen, ligesom den inddrager digital forvaltning og de relevante dele af persondataretten. Bogen er forsynet med et omfattende sags- og afgørelsesregister og er et letanvendeligt opslagsværk.Forvaltningsret henvender sig til enhver, der i det daglige enten beskæftiger sig med offentlig administration, eller som har berøring hermed.Den foreliggende udgave af Forvaltningsret har landsdommer og professor, dr.jur. Niels Fenger som redaktør og hovedforfatter. De øvrige kapitler er skrevet af en landsdommer, to professorer og en række praktikere.
Paradokser dukker op alle vegne i organisation og ledelse. Du kan opleve dem som spændinger mellem elementer, der på én gang hænger sammen og er modstridende som eksempelvis mellem arbejdet og livet.Bogen er en introduktion til paradoksledelse som en særlig optik på organisation og ledelse. Den er baseret på den voksende paradokslitteratur med nu cirka 700 forskningskilder, og den stiller et centralt spørgsmål til denne litteratur: På hvilken måde skaber ledere og organisationer værdi?Med det udgangspunkt afdækker bogen, hvorfor og hvordan paradoksledelse vinder frem som en jagt på værdiskabelse i vores komplekse samtid. Den identificerer de paradokser, ledere kan forvente at møde i organisationer, samt det repertoire af ledelsestaktikker, de har til rådighed for at håndtere dem.Bogen giver indblik i nøglebegreber som paradokser, taktikker, modsigelser, spændinger og taktiske logikker. Emnet er formidlet i et levende sprog med modeller og forskningsbaserede cases.Om forfatteren Jan Heiberg Johansen er idehistoriker fra Aarhus Universitet og har en MBA med udmærkelse fra University of Reading – Henley Business School. Han er rådgivningschef i Københavns Kommunes interne konsulenthus, Arbejdsmiljø København, der rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Han har desuden 10 års ledererfaring fra den offentlige sektor, civilsamfundet og konsulentbranchen, hvor han har arbejdet strategisk og operationelt med organisationsudvikling.
Den 29. september 1917 blev lov om aktieselskaber underskrevet af kong Christian X, og herved havde Danmark fået sin første egentlige selskabslov. 100-året for denne milepæl i dansk selskabsret blev markeret ved en jubilæumskonference afholdt på Københavns Universitet. Denne bog, der indeholder en bearbejdet gengivelse af konferenceindlæggene, giver et indtryk af lovens spændvidde. Bidragene dækker den historiske udvikling og giver en status på selskabslovgivningen i de øvrige nordiske lande.Endvidere præsenteres en række områder, som særligt udfordrer selskabsretten i disse år, herunder påvirkningen fra EU, børsselskabernes forhold og takeovers, koncernforhold og brugen af selskabslovgivning for SMV og andre selskabstyper. Bogen giver således et overblik over selskabsrettens fortsatte aktualitet.
Bogen behandler reglerne og mulighederne for rekonstruktion af virksomheder i økonomisk krise. Fokus er således lagt på tiden, før skifteretten afsiger konkursdekret. Fremstillingen gennemgår de juridiske rammer for, at det kan afværges, at konkurs bliver udgangen."Rekonstruktionsret" indeholder en gennemgang af:• de processuelle og materielle regler om betalingsstandsning og tvangsakkord;• reglerne om frivillige gældsordninger;• de forskellige rekonstruktionsmodeller, der enkeltvis eller i kombination giver flere rekonstruktionsmuligheder afhængigt af de økonomiske forhold i virksomheden.
Bogen indeholder konkursens virkninger, konkursboets aktiver og passiver og omstødelse.Den nu foreliggende 11. udgave medtager nye afgørelser og ny litteratur til og med 1. november 2013.
Nu foreligger "Markedsret Del 1" i en ny 6. udgave. Bogen indeholder en generel introduktion til markedsretten samt en nærmere gennemgang af den retlige regulering af konkurrencebegrænsninger på det danske marked.Den retlige regulering af konkurrencebegrænsninger omfatter regler om karteller og misbrug af dominerende stilling på markedet såvel som om konkurrenceforvridende offentlig støtte og fusionskontrol. Reglerne herom findes først og fremmest i konkurrenceloven, men samtidig inddrages EU-konkurrenceretten systematisk, hvor dette er nødvendigt til forståelse af de danske regler og/eller samspillet mellem dansk konkurrenceret og EU-konkurrenceret i såvel materielretlig som håndhævelsesmæssig henseende. Reglerne illustreres med relevant praksis fra danske myndigheder og fra EU-myndigheder.Bogen kan bruges både som lærebog i undervisningen på højere læreanstalter og som opslags- og håndbog for praktikere. Den er forsynet med registre over benyttede afgørelser fra EF-Domstolen og Retten i Første Instans, danske domstole og Konkurrenceankenævnet, og den indeholder tillige et udførligt stikordsregister.
Veludført international projektledelse er i dag en vigtig forudsætning for danske virksomheders succes på både nye og eksisterende globale markeder. Virksomhederne skal konstant være i stand til at udvikle deres produkter i takt med den skærpede globale konkurrence og den stadig hastigere teknologiske forandringsproces.Den højere usikkerhed og ustabilitet nødvendiggør på den ene side en behændig ledelsestilgang med en parathed til at justere sigte og forretningsgange i virksomhedens projekter. På den anden side er der et øget pres for at sikre en præcis styring af internationale projekter gennem stadig mere detaljerede og solide planer. Dette gælder ikke kun med hensyn til styringen af det internationale projekts kreds af interessenter, projektets strategiske forankring, planlægningen og håndteringen af eksterne risikoaspekter samt organisations- og kontraktforhold. Men det omhandler også forståelsen af kulturforskelle, forretningsskik og anderledes indrettede regelsæt. Forandringsledelse er således et centralt begreb i bogens tilgang til ledelsesform.Denne bog lægger hovedvægten på brugen af de rigtige værktøjer i forberedelsen og planlægningen af internationale projekter og på anvendelsen af international risikostyring for at kunne gennemføre rettidig implementeringsledelse, som er afgørende for at sikre et vellykket resultat af det internationale projekt.Bogen giver læseren et sæt af praktiske modeller og værktøjer til international projektledelse og forener flere faglige tilgange på en tværfaglig og pædagogisk måde. Bogen er primært henvendt til ledere og mellemledere i virksomheder og organisationer samt studerende.
Træt af endeløse diskussioner om hvad prisen skal være – hvor ingen i lokalet rigtig ved, hvad de taler om?Mangler du et systematisk overblik, der sætter dig i stand til at prissætte dit produkt eller din service – og vide med sikkerhed, at kunderne vil købe, allerede inden du rammer markedet?Så er der hjælp at hente i Prispsykologi, hvor du finder:•En systematisk trin-for-trin proces til at prissætte et produkt eller en service – og teste prisen, inden varen rammer markedet.•En forståelse for, hvordan du bruger betalingsformer, rabatter, abonnementer og loyalitetsklubber til at øge salget, profitten og kundetilfredsheden.•Avancerede teknikker til at optimere salg og profit i produktporteføljer.•Et framework til at styre prisforhandlinger, så kunden fokuserer på værdien i stedet for prisen.•En forståelse for prissætning, der vil bringe dig foran dine kolleger – og konkurrenter. Denne bog giver dig en metodisk og systematisk proces til at sætte den optimale pris på ethvert produkt eller service.De seks trin er:1.Analyse: Find din vares drømmekunde, den situation deres behov opstår i og hvilke dybe benefits din vare kan give.2.Kategori: Vælg aktivt, hvilke konkurrenter dit produkt skal sammenlignes med i markedet.3.Positionering: Design, hvordan din kunde skal opfatte dit produkt i forhold til alternativerne i købssituationen.4.Prototype: Byg en simulation af den valgsituation, du stiller din kunde i, når købet skal foretages.5.Test: Stresstest dine prispunkter og valg, og justér din kategori og positionering, indtil dine kunders tænder løber i vand.6.Implementering: Optimér din prissætning i markedet på tværs af salgskanaler, tilbud og konkurrencesituationer.Metoden er baseret på en unik kombination af moderne beslutningsteori, adfærdsøkonomi og eksperimentel psykologi, og hvert af de seks trin bygger oven på det forrige.Med Prispsykologi får du de rigtige redskaber til hele tiden at optimere dine priser OG få mere tilfredse kunder.
Organisationer fokuserer i stigende grad på, hvordan de kan bruge Big Data strategisk. De investerer milliarder af kroner i denne ny teknologi, men værdien og afkastet viser sig tit at være begrænset. Sådanne udfordringer kan meget vel skyldes ledernes mindset, der begrænser hvordan organisationen bruger Big Data-teknologi til at styrke interaktionen og samspillet med kunder og andre interessenter.Det første skridt på vejen mod at få succes med Big Data er derfor at identificere og udfordre sit ledelsesmæssige mindset. I denne bog identificerer og diskuterer vi fire dominerende ledelsesmæssige mindset, der hver især fører til fire unikke Big Data strategier. Når ledere inden for samme team har forskellige mindset, kan det føre til manglende mental og organisatorisk alignment og problemer med at håndtere disruption. Da mindsets ofte er ubevidste, har vi udviklet en onlinetest, der hjælper dig og dine kolleger med at identificere jeres dominerende mindset. Det vil give jer det bedste afsæt til at vurdere og beslutte hvad der er jeres optimale strategiske vej til Big Data succes.“Det er næsten provokerende, at sammenhængen mellem lederes mindset og succesfuld innovation kan være så markant. Læs bogen og få rystet rundt på dit eget mindset.”- Camilla Laudrup, leder af DRs public outreach sekretariat
Energieffektivisering i bygninger, særligt i det eksisterende byggeri, er stadig i fokus, når der skal gennemføres retlige tiltag til nedbringelsen af CO2 udslippet i det danske samfund. Her er der fortsat et potentiale. Denne fremstilling, der er 2. omarbejdede udgave af den oprindelige publikation fra 2009, belyser i den sammenhæng, med udgangspunkt i det lejeretlige forbedringsbegreb og lejelovgivningens regulering af adgangen til at gennemføre forbedringer i udlejningsejendomme, hvilke muligheder og begrænsninger udlejer og lejer møder, når der gennemføres energieffektiviserende foranstaltninger i en ejendom – særligt om retsgrundlaget er tilstrækkeligt, og om retstilstanden er klar. Delovændringer, der er gennemført siden 2009, herunder energisparepakken fra 2014, er i den sammenhæng inddraget, og denne fremstilling er den første sammenhængende analyse heraf. Reglerne i lejeloven, boligreguleringsloven, erhvervslejeloven, lov om leje af almene boliger samt byfornyelsesloven er inddraget.
Hvordan sætter MobilePay, Airbnb, Amazon, Google og GoMore dagsordenen i den digitale økonomi?Hvorfor kan det forandre hele samfundet, at biler bliver selvkørende? Hvordan kan det lade sig gøre at sidde foran sin computer og grave digital valuta som bitcoins frem, og hvordan kan teknologien bag bitcoins sikre vores data langt bedre end hidtil? Hvordan vil det ændre vores hverdag, at vi får digitale tjenere som Amazon Echo og Google Home?Denne bog giver på en spændende og underholdende måde et indblik i digitaliseringen og dens gennemgribende betydning for vores liv. Denne opdaterede udgave opsummerer blandt andet de hovedtendenser i samfundsudviklingen, som digitaliseringen er afgørende for, lige som bogen med konkrete eksempler giver indblik i blandt andet cirkulær økonomi, Big Data, crowdsourcing, Internet of Things og blockchain-teknologien. Den digitale revolution er mindst lige så gennemgribende som den industrielle, og forandringerne viser sig med stigende synlighed. Traditionelle stensikre forretninger som banker og forsikringsselskaber er truede, og smartphonen har opslugt stribevis af lukrative brancher, gennemtygget dem og spyttet dem ud igen som gratis apps. Bogen forklarer på en let og forståelig måde teorierne og forskningen bag den digitale økonomi, og hvad den rummer af muligheder og udfordringer for erhvervslivet – og hvorfor det er på høje tid at tage begge dele alvorligt. 9 konkrete udfordringer for erhvervslivet, som bogen giver svar på:• Hvordan undgår virksomheden at dø i digitaliseringen?• Hvordan vælger virksomheden den rigtige digitale løsning?• Hvordan kan virksomheden tjene penge, når digitale produkter er gratis?• Hvordan tiltrækker virksomheden brugere til sin platform og sørger for, at de bliver hængende?• Hvordan ændrer virksomheden sin kommunikation, så den passer til sociale medier?• Hvordan kan virksomheden udnytte deleøkonomien, blandt andet crowdfunding og crowdsourcing?• Hvordan ændrer virksomheden ledelseskultur, så den baserer sig på Big Data?• Hvordan kan virksomheden bruge Internet of Things (IoT) til at skabe værdi for kunderne?• Hvordan gør virksomheden sig klar til cloud computing?
Danmark er i dag ikke længere et velfærdssamfund, som formår at holde hånden under samfundets svageste og give dem mulighed for at tage ansvar for deres eget liv. Danmark er i løbet af de sidste 30 år blevet et velfærdssamfund for dem, som kan i forvejen. Den udvikling vil de næste 20 år føre til stadig større samfundsmæssig utryghed og måske social uro. Derfor skal velfærdspolitikken ændres, så den igen baseres på de grundlæggende værdier om fællesskab, lighed og tillid.Det er det retningsskifte, som Fra udenforskab til fællesskab handler om. Bogen præsenterer seks bud på de forandringer, som skal til for, at Danmark igen kan blive et socialt foregangsland med lige muligheder for alle: Et samfund, hvor mennesker med handicap, psykisk sårbarhed og sociale problemer får støtte til både at være dem, de er, og blive til det, de har mulighed for, og hvor samfundet har genfundet troen på, at sociale problemer kan løses
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.