Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen besvarer mange af de juridiske spørgsmål, som er knyttet til anvendelsen af havnearealerne. Svarene vedrører bl.a. de muligheder og de retlige begrænsninger, som kommunerne må respektere, når de optræder henholdsvis som myndigheder og som ejere af havnearealer. Forfatterne behandler således vigtige emner som:Planlovens konkrete anvendelse ved omdannelse af havnearealer. De begrænsninger, som kommunerne må acceptere efter den almindelige forvaltningsret, kommunalfuldmagten og konkurrenceloven. Klage- og andre kontrolmuligheder. Retsbeskyttelsen for eksisterende virksomheder.De organisationsformer, som kommunerne og havnene kan vælge efter havneloven - og den juridiske konsekvens af valgene. Samarbejdsmuligheder med private, som kan supplere det organisatoriske valg.Udbudsreglerne, som gælder ved salg af serviceydelser på havnearealerne.Reglerne for kommunal finansiering og garantistillelse.Bygge- og udstykningstilladelser. Leje og anden brug af arealerne.Miljøforhold (bl.a. støj og lugt). Affaldsbortskaffelse, klapning og jordforurening - herunder genanvendelse af jord og havbundsmateriale."Havnearealer - Håndbog om rettigheder og pligter" henvender sig til de beslutningstagere og rådgivere, der er med i politikudformningen og tilrettelæggelsen af de aktuelle havneomdannelser. Håndbogen er også nyttig for dem, der varetager almindelig daglige ledelsesfunktioner på havnene eller udøver myndighedsbeføjelser over havnearealer. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8789319915
Vi lever længere og længere. Mange glæder sig til livet uden arbejde, men en del er også ængstelige for, at det kan blive en tid med sygdom, nedsatte funktioner, dårlig adgang til hjælp og tab af familie og venner - og måske endda tab af anseelse og værdighed. Med baggrund i mange års arbejde som ergoterapeut, forsker og projektleder inden for ældresektoren, suppleret med erfaringer fra længere arbejdsperioder i Japan, deler Annette Johannesen i denne bog ud af sin store viden om, hvad man selv kan gøre for, at aldringen kan blive vellykket.I Når jeg bliver gammel findes vejledninger og ideer til, hvordan man bedst værner om sin egen helt personlige livsstil, og hvordan man til stadighed kan anvende sine talenter og sit netværk. Med sine mange gode råd og faktuelle oplysninger er bogen med til at sikre, at læseren kan blive en god planlægger af sit liv som gammel.
Mange har prøvet at befinde sig i en tilsyneladende fastlåst konflikt på sin arbejdsplads, i sportsforeningen eller i sin lokale ejer- eller lejeforening. Nogle har måske også været igennem en opslidende retssag og sidder tilbage med den tanke, at der må findes en mere hensigtsmæssig måde at løse konflikter på. I Mægling fortæller Inger Høedt-Rasmussen indlevende og medrivende om, hvordan brugen af mægling som konfliktløsningsform kan have en række fordele for de involverede parter. I mæglingsarbejdet trækkes der på et bredt felt af traditionelle fag som jura, filosofi, psykologi, pædagogik og eventuelle tekniske færdigheder. Det er med til at sætte et mere nuanceret og menneskeligt ansigt på en given konflikt, der ved domsfældelsen i en traditionel retsproces kan føles underligt uafsluttet og upersonlig.Gennem klare beskrivelser af, hvordan mægling fungerer i praksis, bliver læseren gjort bekendt med de mekanismer, der ligger bag forskellige menneskelige uoverensstemmelser. Samtidig rustes læseren bedre til at imødekomme fremtidige konflikter. Alt sammen præsenteret med en række gode og praktiske råd til såvel den "lille" konflikthåndtering i hverdagen som udfærdigelse af kontrakter med klausuler om mægling eller andre alternative værktøjer til konfliktløsning.Både med hensyn til reelle pengebesparelser og forhøjet fortrolighed, fleksibilitet og oplevelsen af højere kontrol over processen, er mægling noget, mange vil kunne have glæde af. Som forfatteren skriver: Konflikter er noget, vi laver, og noget vi kan løse!
Mange privatpersoner oplever, at de ikke kan betale deres gæld, og at de hurtigt ender i en ond cirkel med brudte løfter, gebyrer, omkostninger og dermed en forhøjelse af gælden. Tilsvarende oplever mange virksomheder, at en eller flere kunder ikke betaler deres gæld.I Inkasso kan begge sider - både de, der har penge til gode, og de, der skylder penge - hente gode råd om, hvad man skal gøre, for at gælden ikke løber løbsk, men bliver betalt.Inkasso er således delt op i to hoveddele, hvor man bl.a. kan få svar på følgende spørgsmål: Hvordan forebygger man som virksomhed tab? Skal man benytte sig af en advokat, et inkassobureau eller noget helt tredje? Og hvordan kan man som skyldner minimere omkostningerne og sørge for, at man ikke havner i et skyldnerregister?+ Både for privatpersoner og virksomheder + Gode råd om forebyggelse af tab+ Alt om rykker- og inkassoprocedurer+ Få styr på gælden og undgå skyldnerregistre
At begynde at studere er for de fleste en stor omvæltning. Pludselig står man på egne ben i forhold til at skulle disponere over sin egen tid, komme godt i gang med studiet og måske finde et sted at bo.I Jeg skal studere deler studievejledningens grand old man Jakob Lange ud af en række gode råd til kommende studerende og til dem, der lige er påbegyndt et studium.Hvad er det rigtige studium for mig, og opfylder jeg adgangskravene? Hvordan får jeg økonomien til at hænge sammen, og hvad med bolig? Hvordan får jeg et godt studieliv? Disse og mange andre spørgsmål kan man få hjælp til at få besvaret i Jeg skal studere.+ Hjælp til valg af uddannelse+ Gode råd til at få et godt studieliv+ Vejledning om optagelse og eksaminer+ Få styr på studenterøkonomienJakob Lange, cand.phil., er tidligere leder af Den Koordinerede Tilmelding og studiechef ved Københavns Universitet.
At motivere sig selv er at få kendskab til, hvordan både små og store mål kan realiseres på en overkommelig måde. Mange har dog svært ved at finde denne motivation i en hverdag, der ofte er fyldt med stress og jag.I Motivation giver Christel Sonne Rasmussen en række gode råd til, hvordan du kan opretholde din motivation, både når du er hjemme og på arbejde, og når du møder barrierer eller modstand fra andre.Ikke kun sportsfolk på eliteplan har brug for motivation. Også alle vi andre kan have brug for en hjælpende hånd til at lede os fremad. I Motivation kan man således hente inspiration til, hvordan man kan gøre sin hverdag lettere og samtidig opnå de mål, man sætter sig.
Pensionsopsparinger er en af de største investeringer, vi foretager os i vores liv. Alligevel interesserer mange danskere sig ikke for, hvordan deres pensionspenge forvaltes.Mange føler, at pensioneringen ligger så langt ude i fremtiden, eller at pensionsmarkedet er så uforståeligt, at de ikke har lyst til at bruge meget tid på det. Men i hvilke andre situationer ville man aflevere 10-15 procent af sin løn hver måned uden at sætte sig ind i, hvad der sker med den?I Pension trækker Povl Dengsøe på sin store erfaring inden for pensionsmarkedet og giver en række gode råd og tips til, hvordan man indretter sin pensionsordning, så den passer til ens ønsker og behov. Uanset om man drømmer om en tilværelse ved Cote d Azur eller at få tid til at passe sin have og læse bøger, vil bogen kunne hjælpe læseren med at sammensætte og planlægge pensionsordningen, så det bliver muligt at udleve drømmen.+ Derfor er pensionen så vigtig+ Få den ønskede økonomi i alderdommen+ Giver overblik over pensionssystemet+ Ikke kun for folk med formue
Hvad enten man sidder i en bestyrelse eller overvejer at indtræde i en, kan denne bog være en stor hjælp. Bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore virksomheder er ofte lige så udfordrende som i større virksomheder. Der er derfor al mulig grund til at sætte sig ind i, hvad bestyrelsesarbejdet indebærer, før man påtager sig sit første bestyrelseshverv, ligegyldigt hvor stort eller lille et selskab man træder ind i.Bogen giver et godt overblik over de pligter, man har som bestyrelsesmedlem. Derudover giver den en række praktiske, gode råd og gennemgår bl.a. de formelle såvel som de uskrevne regler, som man er nødt til at have kendskab til for at udføre bestyrelsens arbejde efter loven. Endelig giver den et overblik over, hvornår man kan blive erstatningspligtig, hvis man begår fejl. + Gode råd om bestyrelsesarbejdet+ Information om den nye selskabslov+ Både til store og små bestyrelser+ Også for aktionærer og anpartshavereFlemming Keller Hendriksen, Forum Advokater, er advokat med speciale inden for selskabsret. Han rådgiver både større og mindre selskaber og har i en årrække været bestyrelsesmedlem i selskaber, der driver virksomhed i en række forskellige brancher.
Mange har en drøm om at købe bolig i udlandet, og inden for de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at drømmen bliver levet ud. Som køber af fast ejendom i udlandet er der dog mange ting, man skal tage stilling til og være opmærksom på, inden den endelige underskrift kan sættes på skødet.I Bolig i udlandet kan man således finde gode råd og vejledning om de økonomiske, juridiske og kulturelle forhold, som man bør sætte sig ind i, når man ønsker at købe bolig i udlandet. I særskilte kapitler beskrives de særlige forhold, der gør sig gældende, når man handler bolig i en række forskellige populære lande i Europa. Derudover vejledes der om skatteforhold og om finansieringsmulighederne for køb af fast ejendom i udlandet, så man bliver klædt på til at føre drømmen ud i livet. + Gennemgang af købets faser+ Gode råd om skatteforhold og finansiering+ Ordliste over udenlandske ord og udtryk+ Praktisk guide til at udleve drømmen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.