Bag om Når jeg bliver gammel
Vi lever længere og længere. Mange glæder sig til livet uden arbejde, men en del er også ængstelige for, at det kan blive en tid med sygdom, nedsatte funktioner, dårlig adgang til hjælp og tab af familie og venner - og måske endda tab af anseelse og værdighed.
Med baggrund i mange års arbejde som ergoterapeut, forsker og projektleder inden for ældresektoren, suppleret med erfaringer fra længere arbejdsperioder i Japan, deler Annette Johannesen i denne bog ud af sin store viden om, hvad man selv kan gøre for, at aldringen kan blive vellykket.
I Når jeg bliver gammel findes vejledninger og ideer til, hvordan man bedst værner om sin egen helt personlige livsstil, og hvordan man til stadighed kan anvende sine talenter og sit netværk. Med sine mange gode råd og faktuelle oplysninger er bogen med til at sikre, at læseren kan blive en god planlægger af sit liv som gammel.
Vis mere