Dag-til-dag levering

Bøger udgivet af eBibliotek 1800

Filter
Filter
Genre
  • (659)
  • (32)
  • (3)
  • (21)
  • (1)
  • (23)
  • (16)
Bogtype
  • (660)
Format
  • (659)
  • (1)
Sprog
  • (660)
Pris
DKK
Serie
  • (21)
  • (20)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (5)
  • (4)
  • (4)
  • (3)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Victor Hugo
    45,95 kr.

    Året er 1793, guillotinens år i Frankrig - terrorregimet hersker i Paris under dække af det nyetablerede "parlament", Konventet, og Robespierres Velfærdskomite.I Bretagne forsvarer en bondekone desperat sine børn, medens republikkens soldater er i kamp på liv og død med de kontrarevolutionære bønder under ledelse af den tidligere aristokrat, den brutale marquis de Lantenac.I "1793" falder idealer på den politiske nødvendigheds alter, og intriger er en levemåde. Hugo væver dette skæbneårs voldsomme begivenheder, der formede ikke kun Frankrigs, men hele Europas skæbne, sammen i et vældigt gobelinbillede.

  • - eller Kaptajn Flints arv
    af Robert Louis Stevenson
    45,95 kr.

    Da en gammel søulk holder sit indtog på kroen "Admiral Benbow", er det starten på det store eventyr for drengen Jim Hawkins.Titlen og måske også handlingen i denne klassiske eventyrroman er vel kendt af enhver mellem 10 0g 100, om ikke andet fra talrige film og - her i Danmark - fra Sebastians musical-version.Den foreliggende udgave er bearbejdet efter den første danske oversættelse fra 1888.

  • af Giovanni Boccaccio
    73,95 kr.

    I det Herrens år 1348 hærgede den sorte død Italien efter året før at være kommet til Messina med nogle overlevende fra en krig mod mongolerne på Krim. Da den rammer Firenze, fortrækker et lille selskab bestående af syv damer og tre herrer sammen med deres tjenestefolk til en forladt villa uden for byen. Her fordriver de tiden med sang og dans, og med at fortælle hinanden historier - én hver i de ti dage, de opholder sig i villaen. Fortællingerne er som oftest humoristiske og handler om de ting, der optog - og stadig i dag i høj grad optager – os mennesker: kærlighed og død, ridderlighed, krig og kiv, høj- og lavsindethed hos adel, borger og bonde - og sidst, men ikke mindst, om begær - såvel efter rigdom som efter næstens hustru.Der har gennem tiderne været lagt meget vægt på Dekamerons "upassende" indhold - allerede i 1570'erne stod Vatikanet bag en tilrettet udgave, som man påstod var "forbedret" og "lå nærmere forfatterens intentioner", og så sent som i Marx Jantsens danske oversættelse fra 1929 har man følt sig foranlediget til at dæmpe "udskejelserne". Sagen er imidlertid nok, at selv om Boccaccio ikke lægger skjul på tingene, så findes det meste af det "uartige" i læserens eget hoved.Dekameron er ikke et værk, der skal læses i et stræk. Læs en historie eller tre ad gangen, og find dine egne yndlinge hen ad vejen.

  • af Selma Lagerlof
    13,95 kr.

    11 fortællinger med inspiration fra Bibelen og Kristi liv, der nok så meget handler om mennesket og betydningen af ydmyghed og medmenneskelighed. Fortællingerne, der er fortalt som små eventyr, har den kristne tro som udgangspunkt - Selma Lagerlöf var stærkt troende - men har et så almenmenneskeligt indhold og sigte, at de sagtens kan læses, også selv om man ikke er tilhænger af den kristne tro.De elleve fortællinger er Den hellige nat Kejserens syn De vise mænds brønd Bethlehems barn Flugten til Egypten I Nazareth I templet Den hellige Veronikas svededug Rødhalsen Vorherre og St. Peder Flammen

  • af Anonym .
    23,95 kr.

    Folk forsvinder i Temple-kvarteret i London. Det gælder også løjtnant Thornhill, der netop er gået i land for at aflevere en værdifuld pakke til Johanna Oakley fra hendes forlovede, der er omkommet under en ekspedition til det indiske ocean.Kaptajnen og en passager fra skibet sætter sig for at opklare gåden om Thornhills forsvinden, og sammen med undersøgelsesdommer sir Richard Blunt og hans opdagere afslører de hemmeligheden om den djævelske barber i Fleet Street og hans medsammensvorne, postejbagersken mrs. Lovett.

  • af Charles Dickens
    13,95 kr.

    Vor tids julehistorie over alle julehistorier!Gnieren Ebenezer Scrooge mistede for syv år siden sin eneste ven og kompagnon, Jacob Marley, og Scrooge har ikke forandret sig en tøddel siden - han nægter at give til de fattige, og han nægter at deltage i julen, ja, han ville også gerne nægte sin kontorist Bob Cratchit den årlige fridag. "Humbug" - det er hvad julen er.Denne jul får han imidlertid besøg af sin afdøde kompagnon, der advarer ham: Han må forandre sig, hvis han ikke vil ende på samme måde. Og tre ånder vil hjemsøge Scrooge...

  • af B. S. Ingemann
    13,95 kr.

    Fire brødre redder en smuk, skibbruden kvinden under en storm. Som tak forærer hun dem fire rubiner, der hver for sig giver ejeren en særlig egenskab: Visdom, rigdom, styrke og dejlighed.Den yngste broder, Gudmund, får visdommens sten, der gør ham til lærer for landets fyrstes søn, og dermed lader ham møde den skønne, sovende prinsesse Miranda.For at vække hende, drager han ud på en færd, der bringer ham til det lukkede land, den lange sultans slot, over flammehavet og midnatsdybet til selve Paradiset.Denne udgave indeholder også Ingemanns egen forklarende efterskrift, som udkom særskilt året efter De fire rubiner.

  • af Jules Verne
    13,95 kr.

    Fra det forladte Karpaterslot kommer røg og sære lyde, og beboerne af den lille landsby i nærheden vil undersøge sagen. De to modige udsendte vender tilbage efter at have fået jaget en skræk i livet. Spøger det på borgen eller har det hele en naturlig forklaring?

  • af Carl Muusmann
    23,95 kr.

    Anna Berg, der er enlig mor, kendes skyldig i mordet på sit nyfødte barn, og indsættes i det gamle Kvindefængsel på Christianshavns Torv. Her møder hun bl.a. Dirke-Trine og Sorte-Kristine, en venlig opsynskvinde og den godgørende Baronesse.

  • af Carl Muusmann
    23,95 kr.

    Et hold fanger er udstationeret for at hjælpe med opdyrkningen af et hedeområde. En af dem, en lidt spinkel og forfinet herre - nr. 113 - blander sig ikke meget med de øvrige fanger, men bliver dog ven med den store "Smed", og fortæller, at han er uskyldig dømt. Da "Smeden" bliver løsladt, opsøger han nr. 113's hustru, og sammen forsøger de at finde sandheden om den forbrydelse, nr. 113 er dømt for.

  • af Jules Verne
    45,95 kr.

    Lidet anende at det vil vare 4 måneder, før han atter ser land, går J. R. Kazallon om bord på sejlskibet Chancellor i Charleston. Under sejladsen gennemgår besætning og passagerer alle de strabadser, man kan forestille sig i forbindelse med et skibbrud. Verne bringer sine personer til den yderste rand af lidelse, sindssyge, skam og dødsangst i deres forsøg på at overleve hvert nyt anslag af skæbnen.Bogen er fra 1875 - mellem "Den mystiske ø" og "Zarens kurer" - og har aldrig tidligere været udsendt på dansk, måske fordi dens indhold ikke rigtig passer ind i forestillingen om Jules Verne som en venlig fortæller af fantastiske eventyr.- Dette er ikke en børnebog!

  • af Jules Verne
    23,95 kr.

    Jules Verne var en stor beundrer af Edgar Allan Poe, og denne beundring gav sig blandt andet udslag i denne fortsættelse af Poe's Arthur Gordon Pyms Hændelser.Handlingen - der er mindst lige så mystisk som Poe's forlæg - tager afsæt i, at geologen Jeorling, efter at have fuldendt sine studier af geologien på Kerguelen-øerne i den sydligste del af det Indiske Ocean, ønsker at komme videre. Han indskiber sig på handelsskibet Halbrane, ført af kaptajn Len Guy. Kaptajnen har som betingelse for at tage ham med stillet, at han "ikke vil have noget imod at tage en omvej".

  • af Elizabeth Gaskell
    30,95 kr.

    Bogens fortæller, den unge Paul Manning, kommer under sit arbejde ved et jernbaneanlæg i 1830'ernes England i forbindelse med nogle fjerne slægtninge, dissenterpræsten på Hope Farm Ebenezer Holman, hans kone og hans datter, titlens "kusine Phillis". Da Paul senere indfører sin ældre og mere verdenskloge kollega Holdsworth på Hope Farm, falder den uerfarne og naive Phillis for ham.Holdsworth bliver senere af jernbaneselskabet sendt til Canada, og Phillis sygner hen af længsel, skønt der aldrig er udtalt et ord om kærlighed eller ægteskab mellem hende og Holdsworth. Paul forsøger at hjælpe og trøste Phillis, men er netop derved medvirkende til at udløse den uundgåelige katastrofe.

  • - et naturalistisk sørgespil
    af August Strindberg
    23,95 kr.

    Det er St. Hans aften, og herregårdsfrøkenen kommer hjem efter at have deltaget i folkenes dans. Hun går ind i køkkenet og begynder at lægge an på lakajen Jean, der egentlig er forlovet med kokkepigen, men ikke er i stand til at modstå Frøkenens spil. Men efter en lidenskabelig nat kommer den grå morgen og bondeangeren -Frøken Julie er et af de mest spillede af Strindbergs teaterstykker i verden og har dannet grundlag for flere filmatiseringer. Den er skrevet under et ophold på landstedet Skovlyst i Holte, hvor forfatteren så at sige drev "studier i marken" med godsbestyrerens søster.Den danske udgave er oversat af skuespillerinden Nathalie Larsen, der var en nær ven af Strindberg, og selv spillede kokkepigen Kirstine i de første opførelser af stykket. Oversættelsen er signifikant ved, som Strindberg siger i en note, "at udelade den svenske forlæggers digterforsøg i forfatterens tekst". Udgaven indeholder også Strindbergs lange forord, der er kendt som en programerklæring for det naturalistiske teater.

  • af Carl Muusmann
    45,95 kr.

    Da godsejer George Werner dør, efterlader han sit jordiske gods til sin brodersøn, den sløve og ligegyldige Holger, på betingelse af, at han gifter sig inden et år efter den gamles død. Hvis ikke, skal godset tilfalde en fjernere slægtning.Holger er dog temmelig ligeglad, indtil en brand vækker hans slumrende livsånder, og han i en feber drager først til Berlin og siden til Paris, hvor han forelsker sig i en cirkusartist, beridersken Virginie Clarck. Virginie vil gerne have ham, men faderen vil ikke slippe sin lukrative investering.Vi røber vel ikke for meget ved at sige, at den kringlede intrige ender lykkeligt, og undervejs får forfatterens alter-ego i bogen, journalisten Helge Foss, også lejlighed til at fortælle et par historier fra cirkus-verdenen.

  • af Carl Muusmann
    30,95 kr.

    Den lidt ensomme og tilbagetrukne dr. Graa, der efter en årrække at have været læge på St. Thomas, har omkring 1915 bosat sig på Strandvejen, hvor han stifter bekendtskab med grosserer Holm og den unge vestindianerinde Stella. Da talen falder på De vestindiske Øer, fortæller dr. Graa historien om et barn, han på en mærkelig måde fik i pleje for mange år siden på St. Thomas, som bar et smykke af form som en bille, og som skulle udleveres til den, der kunne forevise et lignende smykke.Den lille roman blev første gang udgivet som en en del af en lille bog, Under Palmer, hvori den udgjorde hovedparten. Udgiveren var Carl Schepler, grundlæggeren af supermarkedskæden Irma, og blev udleveret i bytte for tolv samlemærker fra Irmas margarine. Bogen var vel også en stilfærdig protest mod det forestående salg af den danske tropekoloni til USA.Fortællingen har aldrig fundet vej til nogle af Muusmanns novellesamlinger.

  • af Alexandre Dumas d. Y.
    59,95 kr.

    Dumas skildrer gennem sin unge ven Emmanuels eskapader de tre former for kærlighed, han synes eksisterer: Kærlighed af lidenskab, kærlighed af lune og kærlighed af begærlighed. Men er det virkelig alt?Romanen har tidligere været udgivet på dansk som "Livet i det tyvende Aar" - i 1856 - og i en stærkt forkortet og omarbejdet udgave under nærværende titel i 1910. Den foreligger her komplet i nyoversættelse.

  • af Alexandr Pusjkin
    30,95 kr.

    SkuddetDen lidt sære Silvio - som bl.a. aldrig duellerer - er udstationeret på en militær udpost, men bliver en dag kaldt bort - til en duel, som aldrig er blevet afsluttet.SnestormenTo unge elskende vil flygte sammen, men en snestorm forhindrer dem i at mødes og blive viet. Det får konsekvenser for flere end dem selv.LigkistefabrikantenEn lokal ligkistesnedker bliver så forbitret på sine naboer, at han foretrækker de dødes selskab. Han inviterer derfor alle dem, han har begravet, til selskab. Det er en dårlig idé ...PostmesterenFortælleren møder den smukke datter af postmesteren i en lille flække, og kan ikke få hende ud hovedet. Men da han nogle år senere vender tilbage, er hun forsvundet, og den gamle sidder alene og forladt tilbage.Adelsdamen som bondepigeEn ung, adelig pige på et landligt gods forklæder sig som bondepige for at mødes med naboens smukke søn. Det går godt, så længe forældrene er uvenner og ikke ses, men ...

  • af Carl Muusmann
    59,95 kr.

    Drengen Jens Falk "opdages" af den lille bys præst, der anbefaler ham til den lokale greve som havende anlæg for en karriere som billedkunstner. Greven tager Jens under sine vinger, og giver ham midler til at studere i København. Men fliden er større end talentet, og da greven til sidst meddeler den unge mand, at andre og større talenter har mere brug for dennes støtte, erklærer Jens i fuldskab, at han vil drage til udlandet og ikke vende hjem, før han kan forvente en modtagelse som selve Thorvaldsen.Jens drager til Paris, hvor han forelsker sig i den unge sangerinde Ellen Grå, som han dog kun er et legetøj for. For også i 1880ernes Paris er han kun en spurv i tranedans - en "bondekunstner".

  • - - et historisk digt i ti sange
    af B. S. Ingemann
    23,95 kr.

    Det episke digt Dronning Margrete danner afslutningen på Ingemanns historiske romanrække med motiver fra Danmarks middelalder.Her følger vi Margrete, Valdemar Atterdags eneste overlevende barn, fra hendes søn Oluf dør i 1387 til hun efter ved rænker, underhandlinger og krige at have skaffet sig magten i det meste af Danmark, Norge og Sverige endelig i 1398 som det sidste får undertvunget Stockholm - der holdtes besat af de såkaldte "hættebrødre", nærmest en slags sørøvere, som var loyale overfor den svenske kong Albrecht - og dermed er regent over hele Norden.

  • - - fortællinger om spøgelsesjægeren Carnacki
    af William H. Hodgson
    45,95 kr.

    Thomas Carnacki er detektiv med det overnaturlige som speciale. Når han har afsluttet en sag, inviterer han fire venner til middag - bl. a. forfatteren - og fortæller sine oplevelser. I denne samling får du samtlige de ni originale historier om den okkulte detektiv. Den flyvende dødI et familiekapel findes en forhekset kniv, der tilsyneladende myrder af egen tilskyndelse Porten til HelvedeDet grå værelse var engang skuepladsen for et mord, og er nu arnested for en poltergeist. Carnacki undersøger sagen, men fænomenet viser sig at være langt stærkere end han først antog. BlodregnenEt øde, irsk herresæde er hjemsøgt - der drypper blod fra loftet, og flere mennesker er fundet døde. Dian Tiansay's sangDa der lyder en uhyggelig, vedvarende fløjten fra et nylig renoveret værelse, tilkaldes Carnacki for at undersøge sagen. Huset ved kirkegårdenCarnacki undersøger et spøgeri i sin moders hus SpøgelseshestenIfølge en familietradition vil den førstefødte datter blive hjemsøgt af en spøgelseshest, når en bejler indfinder sig. Det hjemsøgte skibCarnacki tager på en sørejse for sit helbreds skyld - naturligvis på et fartøj, der har ry for at være hjemsøgt. Kaptajnen kan dog ikke forklare fænomenerne nærmere - Carnacki vil få at se ... OrnenDet koster ham næsten livet, da Carnacki står overfor sin mest magtfulde fjende - en gigantisk orne fra underverdenen. FundetI den eneste ikke-okkulte Carnacki-fortælling undersøger han, hvordan der kan findes to eksemplarer af en bog, der angiveligt kun er trykt i ét.

  • af Jules Verne
    45,95 kr.

    Jægerne John Cort og Max Huber er på vej mod Libreville i fransk Congo efter at have været på en tur ind i det mest centrale og mørke Afrika, da karavanen overfaldes af en flok vilde elefanter. Efter at elefanterne har trampet alt ned, er de alene i en ukendt jungle nord for floden Oubanghi sammen med den indfødte fører Khamis og negerdrengen Llanga, et par geværer og et begrænset antal patroner. De påbegynder en lang tur til fods for at finde frem til Oubanghi og ad denne vej nå tilbage til civilisationen. Undervejs møder de en mystisk race af primitive mennesker, der har bygget en hel landsby tredive meter oppe i trætoppene.Romanens baggrundstema er den darwinistiske udviklingslære, men skæmmes desværre af nogle temmelig bastante udsagn om den hvide races overlegenhed og andre menneskeracers mindreværdighed, samt en løbende diskussion af, om hvornår et menneske er en abe og omvendt, der sandsynligvis var reel og virkelig nok på romanens tilblivelsestidspunkt i 1901.Som eventyrroman i sædvanlig Vernestil er der imidlertid ikke noget at sige den på.

  • - - en dansk Sherlock Holmes
    af C. Andersen
    45,95 kr.

    Da der forsvinder 66.000 kr. fra pengeskabet hos vekselererfirmaet Dahl & Co.s pengeskab, er der ikke tvivl hos mange om, at gerningsmanden må være firmaets mangeårige kasserer, Karl Blom. Overbetjent Axel Johnsen fra Københavns Politi er dog knap så sikker, og begynder at grave i sagen."Det store bankindbrud i Bredgade" udkom oprindelig under titlen "En dansk Lecoq. Det store bankindbrud i Bredgade" i 1897. Ved genudgivelsen i 1908 var den danske Lecoq blevet til en dansk Sherloch Holmes - således stavet - men handlingen var den samme. Der er ikke tale om stor litteratur, men som en charmerende og tidstypisk lille kriminalroman er den bestemt værd at stifte bekendtskab med.

  • af Palle Rosenkrantz
    45,95 kr.

    Max von Jagow arbejder for forsikringsselskabet "The golden Eagle of New York"s afdeling i Berlin. Egentlig er han schlesisk adelsmand, men på grund af sit ægteskab med en ikke-adelig er frosset ud af familien.Da ejeren af Max' arvebesiddelser i Østschlesien dør under mystiske omstændigheder, og er forsikret i "The golden Eagle" for 600.000 mark, bliver han udsendt af selskabet for at opklare sagen, der har hans egen familie og gamle bekendte som hovedaktører.

  • - - en episode fra revolutionstiden
    af Jules Verne
    45,95 kr.

    Den kongetro greve af Chanteleine drager sammen med sin tro tjener Kernan ud som en af lederne af det kontrarevolutionære oprør i Vendée i 1793. Da han vender tilbage er han på flugt, hans ejendom er lagt i ruiner, hans hustru er myrdet af Republikkens tropper under ledelse af en af hans tidligere tjenere, Karval, der hader familien, og hans datter Marie er dømt til døden af Revolutionstribunalet i byen Quimper.Greven er ved at opgive ævred, men Kernan vil have hævn over Karval, og de drager sammen afsted for at opsøge ham og måske redde Marie.Greven af Chanteleine har ikke tidligere været udgivet på dansk.

  • - Tre fortællinger
    af Nikolaj Gogol
    23,95 kr.

    Indhold:Markedet i SorotschinskSolopi Tcherevik, hans kone og datter drager til det årlige marked i Sorochinsk, hvor Solopi finder sin datter en mand. Egentlig er det konen, der har bukserne på i ægteskabet, og hun vil hellere have datteren gift med en anden, men så blander en djævel sig i spillet i form af spøgelset med grisetrynen og den røde kaftan.Lillerussiske landadeligeEn bittersød og ironisk fortælling over den gamle græske historie om Philemon og Baucis, om et gammelt, sammengroet bondeægtepar i Ukraine.KappenDen tragikomiske historie om den lille statstjenestemand Akaki Akakievitsch, der lever og ånder for sit ensformige arbejde i etaten, hvor han bliver tyranniseret og set ned på. Da han efter lang tids spinken og sparen får sig en ny kappe, stiger han kortvarigt i sine kollegers øjne og inviteres med til et teselskab.

  • - og Gil Braltar
    af Jules Verne
    45,95 kr.

    Hulda Hansen venter i den lille landsby Dale i Telemarken spændt på, at hendes trolovede, fiskeren Ole Kamp, vender hjem. Imidlertid er han ikke tilbage på den dato, han har skrevet til hende, og man frygter, at den båd, han er om bord på, Viken, er gået under - en frygt, der bekræftes, da Hulda en dag modtager en lodseddel med nummeret 9672 og en besked fra Ole, der er fundet drivende i en flaske på havet. Samtidig bekymrer både Hulda og hendes broder Joel sig om deres moder, der ikke har været sig selv, siden familien har haft besøg af en vis Sandkvist, som moderen tydeligvis kender - og ikke for det gode.Familiens gæstgiveri i Dale får omkring denne tid besøg af stortingsmand Sylvius Høgh, der fatter interesse for deres forhold og gennem sine kontakter i Oslo forsøger at skaffe sikre oplysninger om forliset.Denne udgave indeholder desuden den korte satiriske novelle Gil Braltar, der handler om et spansk forsøg på at generobre Gibraltar fra englænderne - ved hjælp af en flok aber.

  • af Wilkie Collins
    45,95 kr.

    Collins samlede adskillige af sine noveller i forskellige samlinger og digtede dem ind i en rammehistorie. Her drejer det sig om en omrejsende portrætmaler, der pådrager sig en øjensygdom og derfor ikke er i stand til at male. For at klare dagen og vejen, fortæller han sin kone en række historier, som han har fået fra de personer, han har malet portrætter af, og som hun så nedskriver for at udgive dem.Samlingen indeholder:En frygtelig sengSøster RoseEt stjålet brevFruen på GlenwithGabriels bryllupDen gule maske

  • - en antologi af julefortællinger af danske forfattere fra omkring år 1900
    af Carl Ewald, Jeppe Aakjær, P. Fr. Rist, mfl.
    13,95 kr.

    24 blandede fortællinger fra omkring år 1900 med den fællesnævner, at de på en eller anden måde har en relation til emnet jul.Nogle af forfatterne er velkendte, andre bestemt ikke. Vi vil ikke postulere, at det er "forfatternes bedste" eller andet lignende, der kunne antyde et dybt og indgående kendskab til samtlige forfatteres hele produktion. Derimod kan vi garantere en afvekslende og underholdende samling fortællinger om vinterens hedeste emne: Jeppe Aakjær: Juleføllet G. E. Betzonich: Gabel fra Babel Erik Bøgh: Juleaftensbetragtelser Laurids Bruun: Jakob Leopold Budde: En historie om en stjerne C. C. Clausen: Jul Holger Drachmann: En juleaften Edv. Egeberg: I juletoget Carl Ewald: Julen H. F. Ewald: Julegildet på Olufsborg Børge Janssen: Den liden edderkop og den store konge N. P. Jensen: Englen, barnet og nissen Cornelia Levetzow: Ved juletid Carl Muusmann: Kais julegave Ludwig Mylius-Erichsen: En juleaften hjemme Peter Nansen: Et juleeventyr Vilh. Ohlsson: Et håndslag Vilhelm Østergaard: Sante Lucie-nat P. F. Rist: Juleaften i Kjøbenhavn 1771 Holger Rützebeck: Ouverturen Sophus Schandorph: En behagelig juleaften Fanny Sømod: En juleaften C. S. Torgius: Jul under Sydkorset Hedevig Winther: En jul i Dallerød

  • - Jule- og nytårsfortællinger
    af Carl Muusmann
    13,95 kr.

    Noveller, med et fællestræk, at de alle foregår omkring jule- og nytårstid. Der er dog ikke af den grund nogen overflod af gran og guirlander!Indhold: Bøddelen i rådhuskælderen Alterklædet Kongens nåde Kais julegave Barry Enkesønnen Havannacigaren Mellem brødre Det lille hundemenneske Stedmoderen Mordbrænderen Jeg kommer med juleskibet Den nedstyrtede turist Sardindåsen Rådhusklokkerne

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.