Dekameron

I det Herrens år 1348 hærgede den sorte død Italien efter året før at være kommet til Messina med nogle overlevende fra en krig mod mongolerne på Krim. Da den rammer Firenze, fortrækker et lille selskab bestående af syv damer og tre herrer sammen med deres tjenestefolk til en forladt villa uden for byen. Her fordriver de tiden med sang og dans, og med at fortælle hinanden historier - én hver i de ti dage, de opholder sig i villaen. Fortællingerne er som oftest humoristiske og handler om de ting, der optog - og stadig i dag i høj grad optager – os mennesker: kærlighed og død, ridderlighed, krig og kiv, høj- og lavsindethed hos adel, borger og bonde - og sidst, men ikke mindst, om begær - såvel efter rigdom som efter næstens hustru.

Der har gennem tiderne været lagt meget vægt på Dekamerons "upassende" indhold - allerede i 1570'erne stod Vatikanet bag en tilrettet udgave, som man påstod var "forbedret" og "lå nærmere forfatterens intentioner", og så sent som i Marx Jantsens danske oversættelse fra 1929 har man følt sig foranlediget til at dæmpe "udskejelserne". Sagen er imidlertid nok, at selv om Boccaccio ikke lægger skjul på tingene, så findes det meste af det "uartige" i læserens eget hoved.

Dekameron er ikke et værk, der skal læses i et stræk. Læs en historie eller tre ad gangen, og find dine egne yndlinge hen ad vejen.