Bøger udgivet af eBibliotek 1800

Den sekstenårige Vladimir Petrovitch tilbringer en sommer på landet med sin familie. Her møder han den noget ældre, men smukke, kokette og omsværmede Sinaïde Alexandrovna Sassékin, som bor sammen med sin moder, den gamle fyrstinde Sassékin, på en af naboejendommene. Familien Sassékin nyder en vis respekt på grund af sin titel, men er meget fattige. De unge Vladimir forelsker sig hovedkuls i Zinaïde, skønt han må finde sig i at konkurrere om hendes selskab og gunst med adskillige andre og mere passende beundrere. Den kokette unge pige gengælder ikke Vladimirs forelskelse – eller for den sags skyld nogen af de øvrige beundreres – men bruger flokken som lige så mange stykker legetøj for sine luner. Den unge pige forsømmer heller ingen lejlighed til at gøre Vladimir opmærksom på hans forholdsvise ungdom i forhold til hendes egen tyveårige "voksenhed".Til sidst bliver dog den virkelige genstand for hendes tilbøjeligheder afsløret, og en for alle parter tragisk slutning på historien følger."Den første kærlighed" er ifølge Turgenevs eget udsagn det mest selvbiografiske af hans værker, og er en fiktionaliseret genfortælling af hans egen tidlige forelskelse i en vis Catarina Shaikovskoja - en betagelse, der varede, indtil han fandt ud af, at Catarina var hans egen faders elskerinde.

Da fortælleren er på en rejse i Europa - en slags flugt efter et forlist forhold til en ung enke – møder han to andre russere: en ung aristokrat, Gagin, og hans søster, som har bosat sig i en lille by et sted ved Rhinen. Søsteren, titlens Assja, er en mærkværdig pige, en slags naturbarn, både egensindig, gådefuld og indtagende, og fortælleren forelsker sig i hende – og hun i ham. Men den sociale forskel mellem dem er milevid – ikke mindst fordi Assja er det uægteskabelige barn af Gagins fader og en tjenestepige – så de to er længe om at erklære sig – for længe.

Austin Gilroy, professor i fysiology, tror kun på det, der kan måles og vejes og forholder sig skeptisk til sin samtids efter hans opfattelse noget overgearede interesse for psykiske og spiritistiske fænomener, indtil den dag, da hans forlovede lader sig hypnotisere af en vis miss Penclosa, som er på besøg hos en af hans venner. Professor Gilroy indlader sig derpå – i forskningsøjemed - med hende, men lidt efter lidt bliver den nøgterne forsker ligefrem besat af hendes dæmoniske indflydelse.

"Den gamle degns erindringer" er en simpel skildring af livets gang for en skolelærer på Viborg-egnen, fra han bliver født i 1794 til han dør i 1874. Hans liv former sig ikke stort - han mister tidligt sin fader, og vokser op hos moderen, mens han forsøger at finde sin livsbane som vogterdreng, spillemand, snedkerlærling og tilsidst lærer.Da bogen første gang udkom, var anmelderne noget i vildrede med, om der var tale om en virkelig biografi eller fiktion - forfatteren afslørede det vistnok aldrig - men uanset hvilket, så er den et troværdig og pålideligt tidsbillede af livet på landet i første halvdel af det 18. århundrede, og ikke mindst skolevæsenets som regel usle kår på landet, hvor lærerne sjældent havde nogen formel uddannelse - Jakob Jensens første lærer var herremandens aflagte, fordrukne tjener, hvis væsentligste kvalifikation var, at han "skrev en smuk hånd" - og den ældre generations modstand mod at lade deres børn "spilde tiden" med at gå i skole.Udgaven er optimeret for tilgængelighed jf. WCAG 2.0- og ePub Accessibility 1.0-standarderne.

Den fallerede forretningsmand mr. Bedford har lejet et faldefærdigt hus i Lympne i Sydengland, hvor han vil skrive det skuespil, han tror kan bringe hans økonomi på fode. Det bliver imidertid ikke til så meget med skriveriet – især ikke efter at han har mødt den excentriske opfinder mr. Cavor, der har fundet et stof, "cavorit", der kan afskærme tyngdekraften.Sammen bygger de to et rumskib i form af en kugle, beklædt med cavorit, som de bruger til at tage på opdagelse til månen. Her støder de på en race af myrelignende væsener, der lever i et ejendommeligt, men velorganiseret samfund under månens overflade.

"Disse dagbogsoptegnelser indeholder ikke en eneste historie, ikke et eneste interessant eventyr. Jeg foretog i foråret et lille krydstogt ved Middelhavets kyster og morede mig hver dag med at nedskrive, hvad jeg havde set, og hvad jeg havde tænkt," skriver Maupassant som indledning til "På vandet". – Det passer selvfølgelig ikke, for den lille rejsedagbog er fuld af iagttagelser og fortællinger som fx. historien om Paganinis lig, om general Bazaines flugt fra Sainte-Marguerite og om retsplejen i Monaco.

Umiddelbart op til krigen mellem England og Zululand i 1879 befinder englænderen Philip Hadden - en mand med et vindende væsen, en god opdragelse og en tvivlsom fortid og moral - sig i Zululand på flugt fra de engelske myndigheder. Da han ikke har andet at lave, indlader han sig med zulukongen Cetywayo, som imidlertid får den idé, at han kan bruge ham til at reparere zuluernes skydevåben, og derfor sætter ham i en slags "åbent fængsel" - Hadden får lov at gå på jagt, men under bevogtning af den unge høvding Nahoon, som svarer for hans liv med sit eget.Hadden bliver såret under et forsøg på flugt, og plejes af Nahoons elskede, den smukke zulupige Nanea - som han forelsker sig i, så meget som nu en mand af Haddens gemyt kan forelske sig i en zulupige.Det fører naturligvis ikke til noget godt … men hvordan det i øvrigt forløber skal ikke her røbes. Sort Hjerte og Hvidt Hjerte er en af forfatterens få kortere fortællinger - omkring 100 sider i trykt udgave - men rummer på det beskedne sideantal en hel del af forfatterskabets karakteristika - en slags kondenseret Rider Haggard.

Dødsdansen er et intenst drama mellem ægteparret Edgar (kaptajnen), hans hustru, den tidligere skuespillerinde Alice, og vennen Kurt, der kommer på besøg fra Amerika. Ægtefællerne er gennem 25 års samliv blevet hinandens fangevogtere på den lille skærgårdsø, hvor kaptajnen er kommandant på en fæstning. Der går ikke længe, før Kurt bliver draget ind deres psykiske mareridtsspil, og 25 års opsparet bitterhed får frit løb.Denne udgave omfatter også den mindre spillede anden del, hvor man møder kaptajnens datter Judith og Kurts søn Allan, hvis spirende kærlighed er ved at falde som offer for kaptajnens manipulationer og psykiske terror.

En dag i 1537 fødes to drenge i London: Den ene er Tom Canty, søn af en brutal tigger og forbryder, den anden er den længe ventede mandlige arving til den engelske trone, Henrik den 8.s søn Edward.Tom Canty fører et hårdt liv, tvinges af faderen til at tigge, og får bank, når han ikke har nok med hjem, men takket være en gammel præst får han dog en vis dannelse og lærer bl.a. latin, og at læse og skrive. Præstens fortællinger om livet i de højere kredse får Tom til at drømme sig til et bedre liv.Da han en dag driver rundt omkring Westminster, møder han en dreng på sin egen alder på den anden side af gitteret. Det er prins Edward, og de to ti-årige drenge ligner hinanden som to dråber vand. For sjov bytter de tøj – men da prinsen i Toms laser går ud for at irettesætte en vagt, bliver han smidt på porten som den tigger, han ligner. De har nu ikke alene byttet tøj, men også liv. Og det bliver en både farlig og lærerig oplevelse for dem begge.Uforkortet oversættelse efter den danske førsteudgave fra 1882 med moderniseret retskrivning.

Den unge David Faux er i lære som konditor, men mener selv at være skabt til et bedre - og især mere behageligt - liv. Han beslutter at emigrere til Vestindien ved hjælp af sin moders sparepenge. Hans indskrænkede broder Jacob viser sig at være en hindring for tilegnelsen af disse midler, men det lykkes dog David at få fat i dem, få rystet broderen af og drage ud i verden.Seks år senere nedsætter konditor og delikatessehandler Edward Freely, nylig hjemvendt fra Vestindien, sig med sin forretning i den lille by Grimworth, hvor han snart sætter det landlige borgerskabs madvaner på den anden ende, og er på vej til at gifte sig med en datter af en af byens bedsteborgere. Men hans grådighed og den indskrænkede Jacob bliver hans fald.

Den unge, smukke Mary Lawson har fået plads som huslærerinde for familien de Morvilles datter Alphonsine. Da hun ankommer til slottet Morville, har hun undervejs fra Calais - ganske uforskyldt - lagt sig ud med en vis monsieur de la Botardière, en kolerisk ældre herre, som viser sig at være familien de Morvilles arveonkel, og da hun ankommer til slottet Morville forlanger at man skal bortvise pigen for hendes påståede næsvisheder. Familien insisterer dog på, at man har forpligtet sig overfor miss Mary, og beholder hende – hvilket straks medfører, at onklen gør dem arveløse.Lærerinden bliver altså på slottet Morville, og i løbet af kort tid får hun pådraget sig Alphonsines forgudelse, madame de Morvilles jalousi, og såvel husfaderens som sønnen Gèrards voldsomme kærlighed. Men da en huslærerinde indtager en stilling, der er lidt over det almindelige tjenerskabs, bliver hun samtidig lagt for had af husholdersken, den overtroiske madame Pivolet, hvis små og større hævnaktioner den blide unge pige dog vælger at ignorere.Sue's roman er skrevet et par år efter Jane Eyre, og ligger i sit tema tæt op til denne og andre af den tids "guvernanteromaner" – men stilen er umiskendelig fransk, og der er ikke så langt mellem alvor og farce hos Sue som i Brontë-søstrenes romaner.

Djævelen lover at give den lærde, men verdensfjerne Faust ubegrænset indsigt og den evige sandhed, hvis han afsværger Gud, men kaster ham ud i lystne eventyr, viser ham den ægte kærlighed og får ham til sidst endog til at begå mord, alt som midler til at opnå den fuldkomne personlige frihed, som er Djævelens forestilling om sandheden. Vil han også til sidst sejre i kampen om Fausts sjæl? "Goethe har allerede skrevet Faust. Men han har ikke af den grund eneret på historien, eller kan udelukke andre fra at skrive den. Denne Faust er hele menneskehedens arvegods." Sådan skrev Lenau i et brev til digteren og lægen Justinus Kerner i marts 1833, og selv om hans udgave måske ikke er så kendt som Goethes, hører den til den tyske litteraturs klassikere.Den foreliggende udgave fra 1883 er den eneste danske oversættelse. Vi har moderniseret retskrivningen, men af hensyn til rim og rytme er enkelte gamle bøjningsformer bevaret.

Ved et selskab hos familien Grandlieu opdager advokaten Derville, at datteren Camille er forelsket i en vis Ernest de Restaud. Camilles mor fortæller i utvetydige vendinger datteren, at der ikke kan blive noget parti af de to, eftersom familien Restaud nok er adelig, men også ludfattig, og fordi Ernests mor af flere grunde ikke er nogen passende svigermor at få ind i familien.Det giver Derville anledning til at fortælle historien om sin velgører, den filosofiske ågerkarl Jean-Esther van Gobseck, som har en ikke ringe andel i familien Restauds nuværende tilstand.Gobseck er den begærlige ågerkarl par excellence i fransk litteratur, et begreb meget lig Dickens' Ebenezer Scrooge i engelsk, og ligesom Scrooge har han under den kolde og hårde overflade en menneskelig kerne, der dog først viser sig efter hans død.

Axel Borg, et ærgerrigt nietzsche'sk overmenneske og intelligensaristokrat (med adskillige af Strindbergs egne træk i sig), har efter mange års forfølgelse og nedvurdering af sine samtidige landsmænd fået en stilling som fiskeriinspektør på en lille skærgårdsø, hvor han regner med at kunne leve i fred og tilbagetrukkethed. Hans opgave som fiskeriinspektør er at lære lokalbefolkningen nye fiskerimetoder, der ikke udpiner bestandene af strömming som de hidtil anvendte.Denne opgave bringer ham naturligvis straks i modsætning til folkene på øen, der mistror ham, gør nar ad ham, og for resten ikke mener at en udefrakommende skal lære dem noget. Da der nogen tid efter ankommer en ældre dame og hendes datter, den 34-årige Maria, slutter han sig straks til dem, og lader sig indtage af datteren så langt som til at blive hendes forlovede. Men Borg kan ikke i længden leve med en kvinde, der tvinger hans tanker og sjæl ned til børneniveau og rent driftsliv.Da både forholdet til Maria og øboerne efterhånden bliver ham mere og mere uudholdeligt, isolerer Borg sig fuldstændig, og drives til sidst ud i vanvid.Ved havbrynet er den sidste af de tre skærgårdsfortællinger, som Strindberg skrev med et års mellemrum fra 1887-1890. Den skulle have været en populær fortælling efter samme mønster som Hemsøboerne og Klokkeren på Rånø, men blev i stedet en langt mere dyster og tragisk skildring af et åndsmenneskes forfald.

I 1755 spredte den engelske regering den franske befolkning i Acadien, en del af de tidligere franske besiddelser i Canada, af skræk for oprør mod kolonimagten. Dagen før de engelske troppers ankomst indgår Evangelina Bellefontaine og Gabriel Lajeunesse, som Evangelina har elsket siden barndommen, ægteskab, men da befolkningen i byen Grand Pré i dagene efter deporteres uden hensyn til familieforhold og byen afbrændes, bliver Evangelina og Gabriel skilt.Longfellows lille roman - skrevet som et episk digt på urimede homeriske versefødder - beskriver deportationen og Evangelinas livslange søgen efter sin Gabriel.Den foreliggende oversættelse - den eneste eksisterende på dansk - fra 1853, søger at genskabe Longfellows rytme. Nærværende udgave moderniserer retskrivningen i digtet, men for at bevare rytmen har det været nødvendigt at bibeholde enkelte antikverede bøjningsformer.

En gruppe mænd mødes en gang om ugen hos en unavngiven opfinder til middag og efterfølgende snak og rygning. En aften falder talen på tiden som den fjerde dimension, og værten viser sine vantro gæster en model af, hvad han præsenterer som en tidsmaskine - en maskine, beregnet til at rejse i tiden med. Han sætter den i gang, og den forsvinder ud i den blå luft. Hans gæster er dog mest tilbøjelige til at anse det for at være "et taskenspillernummer".Da gruppen mødes ugen efter, er opfinderen ikke til stede, men har efterladt besked om, at de blot skal spise som sædvanlig - han vil slutte sig til dem senere. Efter middagen dukker opfinderen op, barfodet, laset i tøjet og såret flere steder. Han har været på rejse - til året 802.701.

Beate Heinold, enke efter en skuespiller, tilbringer sammen med sin unge søn Hugo en sommer ved kurstedet Bad Ischl. Da hun får mistanke om, at sønnen er ved at indlede et forhold til en langt ældre kvinde, baronesse Fortunata, opsøger hun baronessen for at bede hende om at lade sønnen i fred, men denne lader uvidende. Det viser sig dog senere, at baronessen og Hugo alligevel står i forhold til hinanden.Samtidig kommer en af Hugos tidligere skolekammerater, Fritz, på besøg, og den smukke enke bukker snart under for hans ungdommelige tilnærmelser.Men i sidste ende er hverken Beate eller Hugo i stand til at håndtere den skyld og skam, der følger med udlevelsen af deres erotiske begær.

En kold vinterdag ankommer en mystisk mand, indviklet i bandager, med mørke briller og pakket ind i overtøj, som han beholder på indendøre, til kroen Coach and Horses i landsbyen Iping i Sussex. Hans bagage består af tre notesbøger og en mængde flasker med kemikalier. Han tager et værelse på kroen, lukker sig inde og begynder at arbejde - ingen ved med hvad.Iping er en lille by, hvor der ikke sker alverdens, og da der nogen tid efter mandens ankomst bliver begået nogle tyverier, og nogle af landsbyens beboere opdager, at der ikke er noget bag ved brillerne og bandagerne, begynder sladderen at gå.Manden er en ung forsker ved navn Griffin, der har fundet en metode til at gøre levende væv gennemsigtigt - og prøvet det på sig selv. Men usynligheden giver ham ikke den overlegenhed i forhold til resten af verden som han regner med, skønt han brutalt og uden hensyn til "almindelige menneskers" liv og ejendom forsøger at udnytte den til sin fordel. For sent finder Griffin ud af, at det ikke er muligt at blive synlig igen; han drives ud i fuldkommen sindssyge, og vil styre hele verden ved et rædselsvælde, som skal indledes med en række mord på tilfældige beboere i en sydengelsk havneby.Indflettet i historien om "den usynlige mand" giver Wells en række humoristiske og satiriske billeder af den jævne engelske landbefolkning omkring år 1900, som bestemt ikke udgør den mindste del af nydelsen af denne klassiker i horror/science-fiction-genren.

To videnskabsmænd opfinder et fødemiddel, der giver kæmpevækst. Da de afprøver det på en flok kyllinger, slipper noget af det ud i naturen, hvor det viser sig at give kæmpevækst til alt - planter, padder, orme, svin, rotter, hvepse osv. Sådan noget ville man jo aldrig finde på at afprøve på mennesker … men det er præcis, hvad de to gør. Og Føden skaber børn, der efterhånden vokser til 12 meter høje voksne.Verden har fået et problem. I første omgang løser den det ved at afsondre kæmperne på afsides steder, men senere benytter en opportunistisk politiker dem som fjendebillede til egen fordel, hvad der naturligvis kun polariserer forholdet mellem kæmperne og de "normale" og gør det hele værre.Gudernes føde hører ikke til Wells' mest kendte værker, og lider da også af forskellige svage punkter, men de etiske og moralske spørgsmål, han rejser i bogen - og som han i øvrigt ikke forsøger at besvare - er der endnu nu over hundrede år efter ikke noget entydigt svar på.

En dag i juli 1894 falder der en metalagtig cylinder ned i nærheden af en landsby i Surrey lidt syd for London. Efter nogle dage bliver toppen skruet af indefra, og ukendte væsener begynder at skyde vildt omkring sig med varmestråler. Da de har fået jaget de nysgerrige landsbybeboere bort, begynder de at bygge maskiner, der kan transportere dem bort fra krateret. Samtidig lander flere cylindere andre steder i England.Marsboernes invasion af Jorden er begyndt.

Tom Sawyer bor sammen med tante Polly og sin halvbroder Sid i en lille by ved Mississippi engang i midten af 1800-tallet. Tom er en fantasifuld spilopmager, som snyder sine kammerater til at male tantens plankeværk, pjækker fra skolen, forsvinder sammen med vennen Huckleberry Finn ud på en ø, så alle tror de er døde, går på skattejagt og bliver vidne til et mord, farer vild i nogle huler sammen med byens nye pige Becky Thatcher, som Tom nærer en drenge-forelskelse for - alt sammen fortalt i et dagligsprog, som det ville være brugt af bogens hovedpersoner, og som endnu i dag - 140 år efter bogens første fremkomst - kan læses uden større tilpasninger.Mark Twain var sammen med Louisa May Alcott blandt de første amerikanske forfattere, der skrev om børn for at underholde børn, og Tom Sawyers eventyr var den første bog af sin slags. Men som forfatteren skriver i sit forord, så er det hans håb, at det ikke vil forhindre voksne i at læse bogen og mindes hvordan de selv engang tænkte, talte og følte, og erindre de sære og halvmodne projekter, de engang brugte en stor del af deres tid på.

Hverdagsskildring af livet i Rusland i 1860'erne, dels på familien Rajevskis gods Palibino i det nuværende Hviderusland, dels i St. Petersborg, hvor et meget langt kapitel er helliget en erindring om Fjodor Dostojevskij. Romanen er en ganske tyndt skjult selvbiografisk skildring af forfatterindens barndom, hvori hun selv optræder som både fortæller og bogens "Tanja Rajevski".

Millionæren Charles Moon bliver fundet myrdet i sit hjem, og mistanken falder på en kvinde, der har besøgt ham umiddelbart før mordet. Hun er imidlertid som sunket i jorden, men har efterladt en kunstig flue og en særegen duft på liget. Flyveren Dan Halliday sætter alt ind på at finde morderen og samtidig redde sin elskede Lillian, Charles Moons datter, fra den slimede lord Curberrys efterstræbelser.En uskyldig og underholdende, lidt kitschet kriminalroman fra dengang flyvningen og filmen var i sin barndom, og hemmelige selskaber lurede på hvert andet gadehjørne.

Tom Brown er eneste søn af en engelsk godsejer - "en stærk og stridbar knægt" - og laver den slags numre og gale streger som sådan én nu gør. Da han omkring 1830 er ni år, bliver han sendt til Rugby, en offentlig kostskole, hvor han fortsætter med sine gale streger og lærer nogle flere, men trods alt stiger i klasserne og fra at være tyranniseret førsteklasse-dreng bliver en af de toneangivende elever, der tager sig af de små og afskaffer tyranniseringen.Tom Browns skoledage er - måske sammen med F. W. Farrars St. Winifred fra 1862 - stamfaderen til alle engelske og engelsk-inspirerede kostskoleromaner, og Tom Brown er på sæt og vis Harry Potters oldefar.

Næsten halvdelen af bogen optages af fortællingen om den romantiske klokker på Rånö, Alrik Lundstedt: en musikalsk fiskersøn, som kommer på Akademiet i Stockholm og lærer at spille på Jakobskirkens store orgel, men må henleve sit liv i et fattigt klokker-embede på en af øerne i skærgården, hvor han drømmer fantastiske drømme om storhed og lykke.I de øvrige fortællinger tegner Strindberg billeder af livet hos præster, bønder, hustrumordere og andet af skærgårdens godtfolk.Denne udgave medtager fortællingen "Pigernes kærlighed", som var udeladt af både den svenske og danske udgave, da Strindbergs svenske forlægger Bonnier fandt den umoralsk.

Karen Madsdatter er den sidste ætling af en forarmet adelsslægt, der tjener som kammerpige og meget betroet jomfru hos sin tante, den hovmodige fru Johanne på Asdal i Vendsyssel.Karen er i sin slægtnings øjne slet og ret en bondetøs, og det bekommer ikke fru Johanne vel, at hendes søn Mikkel Due forelsker sig i Karen og ønsker at ægte hende.Mikkel er tilhænger af den flygtede kong Erik af Pommern, og som sådan blandt lederne af et bondeoprør mod den nye konge i 1441, der danner bagtæppe for fortællingen om Mikkel og Karen.Bondebruden var H. F. Ewalds sidste roman.

Den vege plantageejersøn Georg kommer for skade at forelske sig i Marguerite Hoqueville, en "frifarvet" - dvs. et barn af en hvid fader og en farvet moder, som efter datidens lovgivning var fri, men i øvrigt havde ret begrænsede rettigheder, og var foragtet af den hvide danske overklasse på de vestindiske øer - til hans dominerende og stærkt klasse- og racebevidste moders store misfornøjelse. Da samme gennem flere år har arbejdet hen mod et ægteskab mellem sønnen og en kølig løjtnantsdatter, Heloïse Carstens, benytter hun ethvert til rådighed stående middel - lige indtil mordforsøg! - for at tvinge Georg til at rette ind.Det gør han da også, efter at moderen har fået ham væk fra St. Croix og Marguerite - men så viser sig, at forholdet til den frifarvede har haft følger.

"Bæstet" er ulykkesskibet "Familien Apse", der har ry for mindst ét dødsfald ombord på hvert togt."Forræderen": Huset i Hermione Street er en anarkistrede af de større - men der er en forræder blandt dem."En anarkist": Han kaldes "Krokodillen" og den lokale befolkning på kvægfarmen et sted i Sydamerika mener, at han er en spansk anarkist, der er flygtet fra en straffekoloni. I virkeligheden er han pariser, og hans historie handler i høj grad om at sige det forkerte på det forkerte sted og forkerte tidspunkt."Il Conde" er en - formentlig rig og adelig - herre, der lever tilbagetrukkent i Sorrento. "Når man rejser, træffer man undertiden på sådanne ensomme mænd, hvis væsentligste beskæftigelse består i at vente på det uundgåelige"."Gaspar Ruiz" er titelnovellen og den længste af fortællingerne i denne samling. Den handler om en vældig soldat - skiftevis i den spanske hær og den peruvianske oprørshær - som aldrig har taget stilling for hverken den ene eller anden side, men er soldat, fordi noget har sagt han skal - ellers bliver han skudt. Kærligheden til en ung kvinde af det spanske aristokrati bliver hans skæbne, og er tæt på at få katastrofale følger for Perus frihedskamp.

Når dagene bliver korte i den ukrainske by Dikanka, samles landsbyboerne - høj som lav - for at more sig, gætte gåder og fortælle historier. Nogle af disse historier har den gamle biavler Rudij Panko, samlet sammen og fået udgivet i to bøger, som indeholderMarkedet i SorotchintskSt. HansaftenMajnatten, eller Den druknede pigeDen forsvundne skrivelseJulenatIvan Feodorovich Sponka og hans tanteDet forheksede stedDen frygtelige hævnAftener på en gård nær Dikanka var Gogols debut i bogform, som rummer både ironi, humor og alvor. Fortællingerne var til dels baseret på Gogols egne indtryk og erindringer fra sin barndom, dels på en række breve fra hans moder, hvor hun fortæller om ukrainske forhold, ikke mindst overtro og gamle historier.

Grischka Tchelkasch er en tyv og vagabond, der driver rundt i Odessas havneområde, mens han planlægger et tyveri fra et silkelager. For at kunne udføre det har han brug for en medhjælper, og støder ind i Gavrilo, en ung bonde, der netop er kommet til storbyen for at finde arbejde. Tchelkasch tilbyder ham at være med, og først for sent finder Gavrilo ud af, hvilken slags arbejde, der er tale om. Tchelkasch lover Gavrilo en større sum, når tyveriet er gennemført, og Gavrilos grådighed får ham til at acceptere. Han fantaserer om, hvad han skal bruge alle pengene til, og gennem hans grådige fantasier og selvnedværdigelse lærer Tchelkasch noget om sig selv.