Bøger udgivet af Eksistensen

Hvad betyder det for kirkens praksis, at vi netop har med ritualer at gøre? Hvilke muligheder er der for at kommunikere i form af prædiken inden for rituelle rammer? Hvordan skabes forbindelse mellem ritual og kommunikation? Hvad er forholdet mellem skrift og tale? Bogen undersøger disse spørgsmål og sætter dem i relation til den nutidige kirkelige og religiøse virkelighed.

Islamisk filosofi er opstået som muslimers forsøg på at forstå sandheden og er dermed en vigtig del af islams historie. I denne bog redegør forskningslektor Safet Bektovic for filosofiens betydning og dens rolle inden for islamisk tænkning fra tiden efter Muhammeds død og frem til i dag. Endvidere introduceres en række moderne muslimske filosoffer.

Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere?

”Fra det dybe råber jeg til dig, Herre” lyder en linje i Det Gamle Testamente. Men hvad gør det menneske, der midt i sin sygdom ikke har ord at råbe med – ikke kender et sprog, som kan rumme både vreden og håbet?Sygehuspræst Ruth østergaard Poulsen har på baggrund af sine mange samtaler med sygdomsramte og pårørende formuleret bønnerne i denne bog. Ordene er virkelighedsnære og rummer den voldsomme vrede, udmattede resignation og nagende angst, som alvorlig sygdom ofte fører med sig.

Tradition og fornyelse. Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi er et teologisk bidrag til samtalen om højmessen i en nutidig sammenhæng. Bogen præsenterer tre nyere undersøgelser af liturgisk praksis ved højmesse og dåb i Københavns Stift (2013), Frederiksberg Provsti (2015) og Helsingør Stift (2016). Syv artikler kommenterer og perspektiverer de empiriske undersøgelser i lyset af kirkens liturgiske situation i dag. Bogen fokuserer samlet set på tre forskellige tilgange til gudstjenesten: 1) Den forskningsmæssige diskussion af liturgi og ritual. 2) Den kirkelige praksis ved højmesse og dåb. 3) Gudstjenestedeltagernes oplevelse af liturgisk tradition og fornyelse. Forfatterne er forskere ved Afdeling for Systematisk Teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, ved Institut for Kultur og Samfund – Kirkehistorie og Praktisk Teologi, Aarhus Universitet og ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Pressen skriver: Jeg vil anbefale bogen til læsning for alle, lærd og læg, der mener, at folkekirkens gudstjeneste er et meget vigtigt fænomen både teologisk og samfundsmæssigt. - Kirke.dk ★★★★ Et godt bidrag til samtale om højmessen. Der er vægtige bidrag til inspiration og videre drøftelse i denne bog om gudstjeneste og liturgi. - Kristeligt Dagblad

Dette er både en grammatik og en lærebog. Grammatikdelen er en systematisk sprog-beskrivelse der kan bruges af både begyndere og viderekomne. Lærebogs-delen forudsætter ingen hebraisk-kundskaber og består af en samling øvelsestekster der i stigende sværhedsgrad beskriver alle almindelige fænomener i bibelsk hebraisk grammatik og introducerer det centrale ordforråd. Cand.theol., ph.d. Flemming A.J. Nielsen har udgivet en bog og en række artikler om den hebraiske bibel. Han har undervist på Københavns Universitet i flere år.Cand.mag., ph.d. Martin Ehrensvärd har skrevet bredt om sproglige emner i bibelsk hebraisk. Han har undervist i sproget på universiteter i Danmark og Israel siden 1990. Han arbejder i dag primært med kommunikation.

Dr. theol. Helge Kjær Nielsens bog om formlære og syntaks er det første stykke værktøj, man ser sig om efter, når man vil studere Det nye Testamente på grundsproget. Bogen giver en elementær indføring på begge områder.Siden den udkom i 1974 er den blevet den danske grundbog på sit felt.I 211 overskuelige paragraffer bliver formlæren og syntaksen gennemgået med flere hundrede teksteksempler. Bagest i bogen findes et omfattende stikordsregistre over bl.a. græske ord og steder.

Dåbstaler til trinitatis tilbyder overvejelser over dåbstalens teologi og funktion. Dåbstaler til trinitatis er en idebank til dåbstaler og indeholder vejledninger til dåbstaler baseret på anden tekstrække i trinitatistiden. Dåbstalerne er skrevet af 14 præster fra hele landet, som i mindre grupper har vendt og drejet teksterne, inden de hver især i dialog med redaktionsgruppen har skrevet deres bidrag. Forfatterne kombinerer brugen af søndagens eller helligdagens tekst med henvendelsen til dåbsfølget og lader teksternes betydningspotentiale række ind i den kirkelige handling. Pressen skriver: Vigtig udgivelse tager med blik for både folkelig fejring og traditionel dåbsteologi relevante skridt for at kvalificere den ellers alt for kvantitative drøftelse om folkekirkens dåb. ★★★★ - Kristeligt Dagblad Bogen er et godt arbejdsredskab. - Præsteforeningens Blad

10 artikler om Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik skrevet af Geert Hallbäck og udgivet posthumt.I 10 artikler, der blev offentliggjort mellem 1984 og 2012 (Hallbäcks afskedsforelæsning), fremlægger Hallbäck sin særlige, sammenhængende tolkning ikke blot af Johannes’ Åbenbaring og apokalyptikken som helhed, men også af deres centrale placering inden for kristendommen ved denne religions begyndelse og op gennem tiden. Her kan læseren lære, ikke blot om apokalypserne som skrift og genre, men også om apokalyptikkens hele mening og funktion. Hallbäcks særlige greb om disse emner blev grundlagt i den første artikel fra 1984 med den karakteristiske titel “Teksten, tiden og lidenskaben” for derefter at blive gradvis udfoldet og udvidet indtil afskedsforelæsningen, hvor det i særlig grad er den politiske funktion, der er i fokus.Bogen udkommer In Memoriam i anledning af Hallbäcks 70 års fødselsdag i marts 2018. Den vidner om forfatterens eminente evne til at udtrykke sig klart og forståeligt for enhver om nogle fundamentale dimensioner af den kristne religion. Bogen er redigeret af Gitte Buch-Hansen, ­Troels Engberg-Pedersen og Søren Holst, tidligere kolleger af Hallbäck på Københavns Universitets ­Afdeling for Bibelsk Eksegese

Med bevægelse som ledetråd, formuleres en kristendomsopfattelse, der vender sig imod enhver form for fundamentalisme – også inden for kristendommen selv.

Paulus’ Brev til Galaterne er skrevet i ca. år 55 og er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genre- og indholdsmæssigt er skriftet beslægtet med hans senere brev til romerne. Men det er mere kaotisk, fortvivlet og lidenskabeligt. For galaterne er ved at sætte den frihed over styr, som Kristus havde vundet til dem, og som Paulus havde formidlet til dem gennem evangeliet. I denne bog forsøger Leif Andersen at sætte sig ind i, hvad det er for et drama, der udspiller sig i menigheden. Og i os. For bogen er også et spejl for vores egen kamp for friheden. Og vores egen sære kamp imod friheden.Leif Andersen (f. 1952) er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om tvivl, om lidelsens problem og om praktisk teologi, deriblandt lærebøger om prædikenlære og sjælesorg.

Første Mosebog er det første skrift i Det Gamle Testamente og dermed i hele Bibelen. Det begynder med to skabelsesberetninger, og dermed er scenen sat til forståelsen af Bibelens mytiske stof. Mosebøgerne hører til i lovstoffet. En datering af Første Mosebog er vanskelig at redegøre for i korte træk, men efter de fleste forskeres opfattelse befinder vi os i det 6.-4. årh. f.Kr. Traditionen tilskriver Moses teksten, men i dag forestiller man sig, at den nok er sammensat af flere forskellige kilder. Liselotte Wiemer tager primært urhistorien under behandling og fører os nænsomt og poetisk gennem begyndelsens fænomenologi. Hun kigger på skabelsen indefra og udefra og fremskriver forunderligt fundamentet for menneskets væren i verden.

Man kommer ikke uden om lyset, når man skal formidle Grækenland. Både det lys, man får i øjnene, når man lander i en af de mange lufthavne, og det lys, som apostlen og tænkeren Paulus har været for dannelsen af mange landes kultur og samfund.Poul Joachim Stender har begået en velduftende og smagfuld guide til det land, der både har aftryk af Paulus’ fodspor og af alle de folks fodspor, som har tilbragt en sommer eller to i det blå-hvide land. Gennem et helt livs samlet indsigt øser han af sin viden om et land, der i alle måder bjergtager den besøgende. Det er en rejse i hælene på Paulus, men også et besøg til de destinationer, der ikke er til at komme udenom. Vi kommer både tilbage i tiden og beser den grund, Europa er bygget på, og som ruinerne af antikken vidner om, og vi bringes rundt i det moderne Grækenland. Alt imens vi lytter til cikaderens sang, der har sunget siden tidernes morgen og dermed forbinder fortid og nutid.Grækenland har givet os demokratiet, matematikken, retsinaen og fetaosten. Og dertil har en af kristendommens vigtigste skikkelser rejst rundt og revset og opmuntret de første menigheder. Guiden er et krydsklip mellem de mange omstændigheder, der har skabt vores kultur.Velkommen til en guidet tur til Paulus og det moderne Grækenland

I barndomshjemmet i parcelhuset i Smørumnedre gik man som det naturligste i kirke til jul, ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men allerede den unge Jesper længtes efter mere. Det første konkrete minde om, at kristendommen kunne mere end at være tradition, var efter begravelsen ved farens alt for tidlige død. Moren citerede en salme, der indeholdt påskens budskab, og det virkede forløsende ikke at stå alene med sorgen, men at føle i krop og sjæl, at andre havde gennemlevet det samme.Jesper Lohmann skriver med en rå ærlighed, en kærlig afklarethed og en følsom livsappetit. Det er en tur gennem mørket og en taknemmelighed for lyset.

For forfatter og tidligere professor Ditlev Tamm er der mange indgange til kristendom og tro. Hans blik er præget af kirkens historie og historien udenfor og en kritisk tilgang til kirken som institution, men der er også et nærværende og personligt nu, der rummer barndomsminder om kirkegang og konfirmation, og som inspireres af guddommelighed i musikken og kunsten og i gudstjenestens salmer.Ditlev Tamm (f. 1946), professor em. i retshistorie ved Københavns Universitet, dr.jur. et phil. og en alsidig forfatter og debattør med værker om både dansk og udenlandsk retshistorie, dansk politisk historie samt litteratur, teater og ballet.

Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben Kjær til at fjerne sig fra forestillingen om at være “Gud i eget liv” og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet. Men hvad kan man tro på oven på en så stor tragedie?Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture?Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed.Esben Kjær, forfatter og journalist m.v., var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian.

Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel.Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet. Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?

Dansk kommentar til RomerbrevetRomerbrevet er apostlen Paulus’ hovedværk. Denprotestantiske tradition har siden Martin Luther anset brevet for Det NyeTestamentes vigtigste skrift og kristendommens klareste udtryk. Udgivelsen afen dansksproget videnskabelig kommentar til Romerbrevet er derfor en storteologisk fagbegivenhed. Det er faktisk noget mere end hundrede år siden, detsidst er sket.

Paulus’ Brev til Romerne er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genremæssigt er skriftet således beslægtet med f.eks. Galaterbrevet. Der er bred enighed om, at skriftet er nedfældet omk. 55 e.Kr. Brevet er skrevet til den kristne menighed i Rom og er et ønske fra Paulus om at formidle den nye lære med både trøst og formaning. I denne bog tager forfatteren til genmæle og skriver Poulsens første og eneste brev til Paulus. Han stiller Paulus til regnskab for nogle af de mere tvivlsomme formaninger og giver ham et indblik i dagens Danmark.

Jobs Bog er placeret i Det Gamle Testamente i den del man kalder Visdomslitteraturen. Genremæssigt er bogen således beslægtet med Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog. Skriftet er sandsynligvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr.Jobs Bog er en novelle, der handler om lidelsens problem og om hvordan vi skal forstå Guds retfærdighed. Hovedpersonen er den retskafne og gudfrygtige mand, Job, der alligevel straffes af Gud og mister alt. Persongalleri: Job, Gud, Anklageren og Jobs venner. "Hvad i himmelens navn er meningen?" spørger forfatteren, og bogen giver både halve og hele svar.

I denne bog ser Johannes Værge på den samlede fortælling om Jesusaf Nazareth, hans entré i verden, hans virke, hans død og det, der fulgte. Detsker med et kritisk blik på den kristendomstolkning, der fremhæver Jesus’ dødsom det offer, der skulle til for at ændre forholdet mellem Gud og menneskene.Jesus ofrede ganske rigtigt sit liv, han døde for den sag, han var sat i verdenfor. Hans død indgik i det samlede forløb, men ikke for at ændre noget hos Gud.Hvad Gud ville, kom til udtryk, da han lod sin vilje og nyskabende kraftinkarnere i Jesus fra Nazareth. Dét var det store nybrud.Jesus stod frem med ord og handlinger som udtryk for, at Gudaktivt er gået ind i et nyt samkvem med menneskene. Gud afskrev det, der stodmellem ham og menneskene; tilgivelsen er den røde tråd i det, Jesus gjorde ogsagde på Guds vegne. Et beskadiget forhold skulle heles, en ny pagt oprettes.Det skete ikke på grund af nogen offerhandling, men ud af et overskud hos Gud.

Fortællingerne, der både egner sig til direkte oplæsning og til genfortælling, er forsynet med noter til, hvordan de kan bruges i det kirkelige børnearbejde, og med forslag til, hvilke dage i kirkeåret de evt. kan supplere søndagens tekst.Jakob Rönnow har altid fortalt. Både som frivillig leder i kirkeligt børnearbejde, og som sognepræst.Fortællingerne har fulgt ham i mange år og har bestået deres prøve over for børn, unge og ældre.

Bogen er en introduktion til det brede fagområde sjælesorg og diakoni og rummer – foruden en drøftelse af begrebet sjælesorg – en fremstilling af fagets grundlag, arbejdsområde og metode.Møde og dialog er en indføring i arbejdsfeltet sjælesorg og diakoni. Sjælesorgen har traditionelt været anset som præstens arbejde og været forbundet med samtale i kritiske livssituationer, mens diakonien har betegnet kirkernes og de kirkelige organisationers sociale arbejde – varetaget af bl.a. diakoner og sygeplejersker. I bogen peger Johannes Nissen på, at i mødet med mennesker i nød er den nødvendige hjælp sjældent enten den diakonale omsorg eller den sjælesørgeriske samtale, men oftest begge dele.Bogen henvender sig til studerende på de diakonale uddannelser, medarbejdere i diakonale institutioner og organisationer, og til alle andre – præster og lægfolk – som er optaget af sjælesorgens rolle i det moderne samfund.Johannes Nissen har været ansat på Teologi på Aarhus Universitet, først som lektor i Ny Testamente og senere i Praktisk Teologi. I sin mangeårige forskning har han udgivet en række bøger og artikler inden for sine primære interessefelter: bibelstudier i relation til etik, mission og økumeni. Desuden har han skrevet om praktisk-teologiske emner, herunder diakoni.

»Skal Luther parkeres på historiens blinde sidespor, eller skal Confessio Augustana gentages til punkt og prikke?« Sådan lød et oplæg til en debat om folkekirkens bekendelsesskrifter. Der har på det seneste (2022) igen været debat om bekendelsesskrifternes status, og vi vil som forlag gerne følge op på denne debat. Det er blevet en antologi, som er blevet til på relativ kort tid. Artiklerne er skrevet, så mange, også dem uden fagteologiske kompetencer, kan læse med. Bidragyderne er ikke blevet forpligtet på at lægge deres eget, personlige, syn på sagen frem i bidraget, men der er blevet givet mulighed for dette. Det vigtigste har været at få så mange vinkler som muligt frem på emnet. Nogle artikler be­lyser emnet ved at gå historisk til værks, andre har et meta-syn på sagen, og andre går primært på den aktuelle debat. Artiklerne er ikke på forhånd bestilt til at falde i bestemte, afgrænsede kategorier, så der er overlap i emne, men ikke i tilgang til emnerne. Håbet med udgivelsen er, at man ved at læse artiklerne bliver mere kvalificeret til selv at tage del i debatten.

Er Grundtvigs kraftige billedverden, kampen mellem lys og mørke, fylde og meningsløshed, frelse og fortabelse, liv og død blevet uforståelig? Og kan vi igen gøre denne billedverden nærværende og meningsfyldt?Måske er netop Grundtvigs forståelse af det evige en nødvendig inspiration til at se sider af kristendommen, som vi ellers fortrænger. For om nogen formulerede han både sammenhængen og det uoverstigelige svælg mellem ”nu” og ”engang”, det dennesidige og det evige – og så den modsætning, der går ned gennem det menneskelige liv mellem lys og mørke, liv og død, frelse og fortabelse. Det modsætningsfyldte i kristendommen, dens paradoks, var for Grundtvig at se gået tabt i rationalismens kritiske syn på Bibelen og i romantikkens harmonitænkning Spørgsmålet er så, om det dristige og håndgribelige i Grundtvigs tale om det evige kan gøres gældende i en folkekirkelighed, hvor den teologiske refleksion over eskatologien er gledet i baggrunden. Er Grundtvigs kraftige billedverden, kampen mellem lys og mørke, fylde og meningsløshed, frelse og fortabelse, liv og død blevet uforståelig? Og kan vi igen gøre denne billedverden nærværende og meningsfyldt?

Hvem er Jesus? Hvorfra hentede Maria sin styrke? Var Josef en god papfar? Hvordan lever man med tabet af et barn? Guds egen dreng blev født på nøjagtig samme vis, som ethvert almindeligt menneske kommer til verden. Født af en kvinde. Det er kristendommens kerne og gave. En begivenhed vi kan kende os selv i – og dermed dele. De helt store spørgsmål får vi aldrig svar på. Så lad os tale om dem. Hver dag i december.Charlotte Rørth har viklet sine egne og enhver mors fødsler ind i fortællingen om Maria og Josef. Vi følger adventstiden, decemberventetiden, hvor nutidens puls og rytme falder sammen med den 2000 år gamle begivenhed, da Gud brød ind i tiden og lod Jesus føde. Vi har selv været ventet, og nu venter vi på, at barnet skal komme til verden.

Den danske oversættelse af Martin Lönnebos populære bog omKristuskransen®. Revideret udgave med nye tekster, bl.a. om den grønne perle.Kristuskransen® byggerpå Martin Lönnebos særlig evne til at kombinere inderlighed og nøgternhed, ogbogen lægger op til, at den enkelte anskuer tingene fra sin egen synsvinkel. Påvandringen med Kristuskransen® møder man både inspirationen fra kirkefædrene ogfra Østens spiritualitet, formidlet med hjertet dybt forankret i nutidensmennesker. Hver af perlerne får igennem bogen en særlig betydning, og ved atbruge perlekransen i bønnen, bliver den en hjælp til at fastholde tankerne ogudvikle den personlige meditation. Kransen købes særskilt ved siden af hos Eksistensen.dk

Denne kommentar til Lukasevangeliet udmærker sig på flere punkter. For det første dateres Lukasevangeliet relativt sent til omkring 120-140 e.Kr. og dermed i en historisk kontekst tæt på de tidlige kristne apologeter. For det andet betragtes Lukasevangeliet som bibelsk genskrivning ikke alene af Markusevangeliet, men også af Matthæus- og Johannesevangeliet. For det tredje læses Lukasevangeliet intratekstuelt med inddragelse af Apostlenes Gerninger, hvorved evangeliet fremstår som første del af et samlet hele: Det lukanske dobbeltværk. Endelig lægges der vægt på Lukasevangeliets inkluderende teologi, både socialt og etnisk, sådan som det blandt andet kommer til udtryk i kommentarens mange tematiske ekskurser. Samlet set er der således tale om en Lukaskommentar med en egen profil.

Gennem 9 bidrag af forskellige præster og teologer gives bolden op til at gøre os dygtigere på mødet mellem folk og kirke.Ånd og arvegods spørger og lytter. Folkekirkens møde med befolkningen foregår sjældent på et leje af forståelse af og enighed om bekendelsesgrundlaget. Ét er tekster og dogmer, noget andet er levet liv og erfaringer. Over en tredjedel af danskerne er alternativt troende. Ogmange af dem er medlem af folkekirken. Hvordan sikrer man en åben, inviterende og imødekommende dialog med den stadigt større gruppe spirituelle, samtidig med at man bliver en autentisk samtalepartner med et reelt tilbud om hjælp? Hvordan undgår man, at fordommene om hinanden spænder ben for et berigende og respektfuldt møde? Hvordan kan folkekirken holde sig attraktiv og troværdig for det individuelt orienterede sansende og senmoderne menneske?

Folkekirken skilter ikke meget med sine succeser. Den har ikke en ordførende direktør eller en kommunikationsafdeling, der fortæller om alt det gode, den gør – den gør det bare. Lavmælt, gavmildt, gedigent. Og ikke mindst stabilt. Søndag efter søndag leverer den en højkvalitets-gudstjeneste. Og den ståri ugens løb til tjeneste, når livet brænder på i glæde og i sorg og alt det derimellem. Og nårh ja, så kan du stort set altid få øje på en kirke, uanset hvor i Danmark du befinder dig. Det begyndte med en nysgerrighed. Måske en anelse. Simon Ankjær Andersen spekulerede på, om ikke det, der foregik i kirken søndag formiddag,monstro havde en værdi af eksistentiel karakter. Kirkerne i København er drysset med rund hånd ud over hele byen. 87 for at være helt præcis. Han begyndte fra en ende af. Med A. Og sluttede med Å. Troløs kirkependler kalder han sig selv. Fordi han lader hånt om den sognebevidsthed, som kirkerne egentlig bygger på. Men sådan er det at være et moderne menneske. Og sådan gik det til, at han blev en trofast kirkegænger.