Bøger udgivet af Epilog

Store forventninger er fortsættelsen af den enormt succesrige Europa – en rejse gennem det 20. århundrede, som udkom på dansk i 2013 – og trykt i adskillige oplag. Senere blev tv-serien i 12 afsnit og med Geert Mak i hovedrollen som fortæller sendt i flere omgange på DR2. Hvor Europa handlede om det 20. århundrede, og hvordan den i mange henseender grufulde periode, præget af to verdenskrige, har formet os, fokuserer Store forventninger på de to første årtier i det 21. århundrede. Store forventninger tager dermed tråden op, hvor Europa sluttede – i 1999. Mak beskriver i suveræne rejsereportager på kryds og tværs af det europæiske kontinent atmosfæren og stemningen omkring århundredskiftet, den optimisme der herskede, men som efterhånden forsvandt – følelserne i forbindelse med euroens indførelse, følgerne af angrebet på Twin Towers, forholdene i Østeuropa og Rusland, bankkrisen, USA, Nordeuropa versus Sydeuropa, flygtningene og det tumultariske Brexit. Store forventninger har på få måneder har solgt mere end 160.000 eksemplarer i Holland. Geert Mak (f. 1946) er journalist og forfatter. På dansk er ud over Europa – en rejse gennem det 20. århundrede udkommet Min fars århundrede, En hund på en isflage og USA – en rejse.

Handlingen i Marv foregår i Balou-bjergene, en afsides region i den kinesiske Henan Provins. Romanens hovedperson Fjerde Hustru You, som hun hedder, er alene med fire børn – enke efter at manden tog sig af dage ved at drukne sig i floden. Men i denne fortælling skelnes der ikke mellem liv og død. Manden stiger som et genfærd hyppigt op af sin grav og følger sin hustru i tykt og tyndt. Især følger den døde med i hendes ultimative projekt – at finde en ægtemand til deres yngste datter. Som hendes søstre lider også denne datter af en arvelig evnesvaghed, hvilket gør det nærmest umuligt at finde en mand til hende. Fjerde Hustru You besøger alle nabolagets landsbyer uden held. Men under rejsen hører hun om et potentielt middel mod den evnesvaghed, der er så skæbnesvanger for hendes børn.Yan Lianke, f. 1958 er en af Kinas store nulevende forfattere. I sin fortællekunst mestrer han den svære balance at skrive kritisk og satirisk, realistisk, magisk og grumt om liv og ekstreme vilkår i nutidens Kina. Ganske vist kan han ikke udgive sine noveller og romaner i Kina, men de finder vej via Taiwan og Hongkong. Og Lianke lever og bor stadig i Beijing.På dansk er tidligere bl.a. udkommet romanerne Landsbyens blod, Lenins kys og – senest – De fire bøger.

Kys er en gestus med mange betydninger. Kysset kan være en hilsen eller en hyldest – et udtryk for erotisk lidenskab, kærlighed, ærbødighed, underdanighed, tilbedelse.Kysset – en kulturhistorie er en rigt illustreret beretning om kys som gestus, som symbol og billede, som erotisk handling i litteratur og billedkunst fra oldtid til nutiden, fra Gilgamesh til moderne romankunst, fra templernes gudepar til filmens elskende.Bogen viser og fortæller i ord og billeder kyssets mange udtryk – og de konventioner og regler, der gennem historien har været bestemmende for hvem, hvor og hvordan det har været passende at kysse: Afskedskys, elskovskys, skys, fredskys, judaskys – kys i såvel det offentlige rum som i det private, intime.Der er et før og et efter. Kysset kan forandre alt. Det kan være frigørende men også livstruende, skæbnesvangert. Og kys kan perverteres. Judaskysset symboliserer svig og forræderi. Skammens kys – heksens kys i djævelens bagdel – er et skræmmebillede på den kvindelige liderlighed.Kysset – en kulturhistorie er en fortælling om allehånde kys, hellige og profane, mytiske og flertydige, oldgamle og nye.

Agnes Henningsen blev strøget af finansloven, da hun var 'usædelig'. Erich Maria Remarques epokegørende antikrigsroman 'Intet nyt fra Vestfronten' blev lynoversat til 25 sprog, men i Tyskland blev den ramt af nazistisk hetz og dødstrusler mod forfatteren. En tidlig dansk oversættelse af James Joyces 'Ulysses' blev brændt på Københavns politigård i 1944. Bestselleren 'Jeg var Hitlers kammerjomfru' blev solgt som reportage fra Hitlers privatliv, men viste sig at være en forfalskning fabrikeret af det britiske War Office i 1940.Litteraturprofessor Hans Hertel går på opdagelse mellem kendte og ukendte bøger. Han ser på klassikere med nye briller – fra Odysseen og H.C. Andersens dagbøger til Hemingway, Simenon og George Orwell – og får øje på vigtige nye navne. Han genopliver glemte titler fra emigrantforlag i Australien og USA og fra besættelsens illegale bogproduktion. Han sætter spotlight på censur, på forholdet mellem forfattere, forlæggere og læsere – og på bøgers uventede skæbne, som da T.S. Eliots kattedigte blev til en musical og 50 år efter kom til at redde hans forlag. Spotlight fortæller om bøger på en anden måde. Oplysende, muntert og med mange overraskende nyheder.Hans Hertel (f. 1939) var professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet 1980-2009, medarbejder ved Politiken og redaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie bind 1-7 (1985-95). Han er forfatter af talrige bøger om litteratur og kulturhistorie og har siden sin ungdom formidlet litteratur i presse, radio og tv. Hertel har modtaget en lang række litterære priser, bl.a. for sin store biografi om Poul Henningsen (2012/2017).

En roman om Simone Weil. Weil var fransk, blev født i 1909 og døde i eksil i 1943. Hun var ikke alene en af datidens mest omtalte filosoffer, hun var også politisk aktivist. Uddannet på et eliteuniversitet i Paris begyndte Simone som ung at arbejde på fabrik og som landarbejder. Hun blev aktiv i fagbevægelsen, var med i den internationale brigade under Den Spanske Borgerkrig og derefter i modstandskampen mod nazisterne. I hendes sidste år kom kristendommen i tiltagende grad til at få betydning for hende, og hun oplevede en åndelig vækkelse. Romanen tager sit udgangspunkt i foråret 1943. Den unge filosof sidder på et kontor i London. Hun arbejder på en rapport for den franske eksilregering. Sammen med sine forældre er hun året forinden flygtet til New York på grund af nazisternes jødeforfølgelser. Men der kunne hun umuligt blive. Hun vil fysisk ind i kampen mod nazismen og har anmodet om at få en farlig mission i Frankrig, helst som faldskærmsudspringer.TYNGDENS KRAFT er baseret på Simone Weils liv, som hun selv har beskrevet det i hendes bøger, dagbogsnotater og breve.

Svaret kommer med posten er en fremtidshistorie light og et kvindeportræt. Romanen udspiller sig i en by og omkring en arbejdsplads – kontoret – som ligner en virkelighed, vi kender. Kun mere kafkask, mere uigennemskuelig, bureaukratisk og totalitær. Den navnløse kvinde – romanens fortæller og hovedperson – er ansat i en uspecificeret funktion påkontoret. Et vidt forgrenet og altomsluttende kontor med mange afdelinger og hierarkier. Leveregler, krav og forpligtelser. Ved romanens begyndelse har kontoret tildelt hende en ny bolig med tilhørende foreningspligt i et indkøbsudvalg i udkanten af byen. Men den tidligere beboers ting er efterladt i huset, og hun får ikke svar på sine henvendelser. På kontorets gange går kolleger rundt uden at finde deres skrivebord, og nogen har en læsekreds uden for kontorets regi, som hun gerne vil være medlem af.Så er der ekskæresten Villy og kvinden med det flagrende ærme, han mødte på en rejse. Hun er ikke i tvivl: Det er godt, han ikke fylder så meget i hendes liv mere. Men Villy optager hende stadig, det er svært at frigøre sig fra ham. Svaret kommer med posten er Sidsel Falsig Pedersens fjerde roman. Som de tidligere romaner og novellesamlinger er denne fortælling også tæt, stilsikker og sørgmunter. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med En hel dags kærlighed. Siden har hunudgivet yderligere tre novellesamlinger og tre romaner: Måske går det over (2012), HestensFødselsdag (2014) og Flora (2016). I 2016 udkom også et udvalg af hendes noveller med titlen Enhel dags kærlighed – og andre fortællinger.

Ulrich Horst Petersen (f. 1936) begyndte efter 30 år som embedsmand i centraladministrationen sit forfatterskab i starten af 1960’erne. Med 30 bogudgivelser har hans kultur- og tidskritiske forfatterskab markeret sig som et af de væsentligste på dansk. Ulrich Horst Petersen har således også modtaget adskillige litterære priser. Med opladt sind er den nu 88-årige essayist i Til efterkommerne på ny på jagt efter virkeligheden i dens modsætningsfylde og sammenhæng. Og som hans øvrige kultur- og tidskritiske bøger rummer også den nye samling essays betydelige litteraturanalyser og stor erindringskunst. De enkelte essays ser hver på deres måde både frem og tilbage i tiden. Tilbage til da det begyndte og frem mod, hvad der venter os. De stiller spørgsmålet: Hvad har vi tilbage at tage med os – af kultur, af natur? Ulrich Horst Petersen bevæger sig på tværs af fag-, sag- og livsområder og viser at det hele ikke er opfundet i går. Det afgørende er at skærpe sanserne for hvad der egentlig er det nye i tiden. Ulrich Horst Petersen er værdiopløsningens analytiker. Værdiernes opløsning er forfatterskabets store fortælling.

Erindringskunst, refleksioner, kulturkritik. Optegnelser fyldt med ånd og vid. Og som over alt i Ulrich Horst Petersens mange essayistiske bøger er der også her tale om et personligt mellemværende med demokratiet – i særdeleshed med det der udgør en fare for demokratiet.Hultertilbulter – forfatterens efter eget udsagn sidste bog – viser igen, hvorfor haner en af vores fornemste og skarpeste essayister. Og også her tager han læserne vidt omkring. Foruden demokratiets tilstand behandler bogen så forskellige emner som kristendommens opståen, ligevægt, poesi, kærlighed, barndom, ulyst ved at blivevoksen, krænkelser, jura, politikersprog, værdier, kattens natur, solsortens sang.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist. Efter en årrække som embedsmand i ministerierne valgte han at træde af og blive forfatter på fuldtid. I bogens efterskrift sammenfatter han sin motivation til at skrive i oplevelsen af det ufærdige. 30 bogudgivelser i alt.

ODIN I NABOLAGET består af en række korte og lidt længere prosastykker, der alle har epidemiens år 2020 – som forfatteren kalder et uår – til fælles. Nogle essaystykker står alene og taler for sig selv, andre taler med andre om fælles emner som børn, kunst, sprog, politik og epidemien, der isolerede forfatteren, som så mange andre. Men derfor at tro, at en epidemi bringer os nærmere hinanden, ville være at antage, at sygdom kan udrette, hvad vi ikke kan af os selv. Det nægter Odin i nabolaget at tro på.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne, skildret i 'Fra Slotsholmen'. Hans mange essaysamlinger – cirka en per år siden 2005 – behandler især litterære og livsfilosofiske emner. Seneste udgivelse er essaybogen 'Enten – og eller' (2020). Horst Petersen har modtaget en række priser for sine værker, bl.a. Georg Brandes-prisen, Drachmann-prisen og Henri Nathansens Mindelegat.

Omstilling af tiden er en livsklog, personlig, dyb og munter refleksion over tilværelsens essentielle dilemmaer. Michael Krüger er mester i med sproglig præcision og tankevækkende veloplagt at gribe øjeblikket og helheden. Digtene er komponeret sammen efter årstiderne og kan læses både enkeltvis i deres lyriske observation af tid og liv – men på den anden side også fortløbende som en fortælling om sjælen og hjertets vildveje overfor konventionen og den rationelle fornuft. Med denne oversættelse til dansk af denne livskloge og reflekterende digtsamling introduceres en stor tysk digter for danske læsere. I sit hjemland er Michael Krüger (f. 1943) ikke blot en meget anerkendt digter og forfatter, men også en legendarisk forlægger – i mere end 25 år leder af det store, estimerede tyske forlag Hanser Verlag og grundlægger af litteraturtidsskriftet Akzente. Michael Krüger debuterede i 1972 og har siden udgivet adskillige digtsamlinger, fortællinger, romaner og essays. Hans litteratur er oversat til flere sprog, og tildelt en flere priser, heriblandt Tysklands største litteraturpris Joseph-Breitbach prisen (2010), samt den franske Prix-Medici Etranger (1996).

GALGENFUGLE er en samling alvorsmuntre noveller om livet og døden og mordet på sig selv. Det sker for egen hånd – med et reb om halsen, under indtagelse af sprut og piller, med et jagtgevær eller en skumpistol, med hovedet i gasovnen, et styrt fra en bro, et udspring fra en altan, mellem jernbanens sveller og druknedøden i det store hav. Overlagt, overrumplende og chokerende, i afmagt og fortvivlelse, affekt og vrede.Det sker for børn, unge og ældre – og især mænd, men også kvinder, udstødte, afviste og forladte, enegængere, særlinge, uforløste, drømmere og fantaster.De tolv noveller handler om ensomhed, ære, skam, skyld og straf. Om vrede, fortvivlelse og afmagt. De handler om de udstødtes konflikter, om outsiderens afmægtighed og den utilpassedes fravalg, når livet ikke længere forekommer at være livet værd.Ulrik Gräs (f. 1940) debuterede 1965 med Mandskabet (noveller) og brød igennem med Boulevardparken (1973). Siden fulgte romanerne 101 kilometerstenen, Elskere elsk, Stammerne, Hjerteslag og Her og altid. Efter årtusindskiftet udkom de store ekspressive romaner, Berusede by, Lido, Gongong og Loop (2006-2016) samt novellesamlingen Uparfumeret. Ulrik Gräs har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Martin Andersen Nexø-prisen, Harald Kidde-prisen, Poul (Poeten) Sørensen-prisen og Hans Lyngby-Jepsen-prisen.

Over havet under jorden er en roman om det højaktuelle drama, som i disse år finder sted ved Europas grænser: migration, udvandring, flugt. I denne franske roman er det imidlertid ikke mennesker, der flygter fra krig og død i Syrien eller Irak. Marie Darrieussecqs roman har en befriende anderledes og hidtil uset optik. Kort fortalt: Rose er psykolog, hendes mand er ejendomsmægler, de har to børn og er ved at flytte fra en lejlighed i Paris til Baskerlandet, hvor Rose er vokset op. Men historien begynder midt ude på Middelhavet. Rose har af sin mor fået foræret et krydstogt til sig selv og børnene i julen. En nat sejler det enorme cruiseskib forbi en kæntret båd fuld af flygtninge og kommer den til undsætning. Flere af dem er allerede døde, da båden bliver hejst ombord. Rose er vågnet og hjælper besætningsmedlemmerne med at hente vand, varmetæpper og tøj til flygtningene. Hun kan ikke selv forklare hvorfor, men hun føler en særlig omsorg for drengen Younès, som er flygtet fra Niger. Han har mistet sin telefon og kan ikke ringe hjem og fortælle, at han har overlevet rejsen over havet. Inden han sammen med de andre migranter næste dag bliver afhentet af det italienske politi, giver Rose ham sin søns smartphone. En handling som kommer til at binde dem sammen.Over havet under jorden er en roman om migration. Men den handler om mere end det – dybest set er det en historie om, hvor svært det kan være både at turde hjælpe og bede om hjælp. Marie Darrieussecq (f. 1969) er fransk forfatter. Hendes første roman Kvinden der blev til en gris (1997) blev en international bestseller. Siden er på dansk desuden udkommet yderligere fem romaner: Spøgelser (2003), Baby (2005), Tom er død (2009), Solange (2012) og Man skal holde meget af mænd (2015).

Enten – og eller er som bogens undertitel siger en bog om ligevægt. Såvel dagbogslignende notater som længere essayistiske stykker om politik og kultur. Bag det hele ligger det grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Et spørgsmål, som har optaget forfatteren lige fra begyndelsen – og som burde optage flere i demokratierne, hvis demokratiet skal have en fremtid. Men – der er to bøger i denne bog. I Mens vi venter tager Ulrich Horst Petersen udgangspunkt i den mærkelige sommer 2018. Mere konkret søger han svar på det spørgsmål, sidste sommer stillede ham: Hvad er det virkelige problem i jordens opvarmning og klimakatastrofen? De svar, han finder frem til, adskiller sig helt sikkert fra dem, man ellers får. Så hvis du selv søger svar på det spørgsmål, og måske selv har svært ved at forstå, hvordan en vidunderlig sommer kan være en katastrofe, er Mens vi venter nødvendig læsning – mens vi venter.

Hovedpersonen i Nina Bolts nye roman Anna er er 38 år. Men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Hendes ellers så lovende og lysende karriere er i hvert fald på stand-by. En karriere som er hele kernen i hendes liv er måske slut for altid. Det vil vise sig. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. I bagagen har hun ud over en uvished med hensyn til sin fremtid som udøvende musiker også sin computer med. Hun arbejder nemlig på en romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven. Hun skal til Wien for at for at samle stof om Beethoven til romanen. Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes research giver hende med hjem fra Wien. Han ved, hun har valgt at opsige sin stilling i symfoniorkesteret. Men den egentlige grund har hun ikke har fortalt nogen – heller ikke sin mand. Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm der har slået fejl, et kærlighedsliv hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til, hvad fremtiden kan tilbyde hende. Først da hun kontakter sin barndoms- og ungdomsspillelærerinde tager tingene en ny drejning. Nina Bolt har tidligere udgivet en lang række romaner på forlaget Tiderne Skifter. Senest udkom Oversvømmelsen (2015).

Nordkorea er verdens mest lukkede land. Alligevel har de fleste af os en opfattelse af landet, dets befolkning og dets regime. Men stemmer vores indtryk? Holder vores opfattelser? Nordkorea placering i centrum af verdenspolitikken, stridighederne med USA om landets kernevåbenprogram – og sikkerhedssituationen såvel på den koreanske halvø som globalt – gør det vigtigere end nogensinde at få mere viden om det lukkede land. Det er uhyre svært at skelne mellem fakta og fiktion – hvad er fakta og hvad er myte? Mystikken er massiv. Siden den kolde krig har Nordkorea fremstået som sindbilledet på en utilregnelig, ond og dystopisk samfundsorden. Såvel Irak som Libyen – inden diktatorernes fald – blev opfattet som bedre regimer end Nordkorea. Denne bog giver et kritisk men mere nuanceret billede af eremitstaten. Loretta Napoleoni vil forstå landet indefra og har interviewet nordkoreanere og folk som har boet i landet gennem flere år. Gennem udforskning af historien, Nordkoreas kulturelle arv og politiske system tegner hun et billede af et land, hvis selvbillede radikalt adskiller sig fra omverdenens. Napoleoni beskriver, hvordan Nordkorea i flere tiår efter krigen, helt op i 1990'erne plages af sult og hungersnød, hun følger Kim-dynastiets udvikling, udforsker statsideologien juche, afdækker elitens korruption, fortæller om fjendskabet mellem USA og Nordkorea, om missilkrisen, om krig i cyberspace.Loretta Napoleoni er italiensk økonom, journalist og forfatter til flere bøger. Hun er ekspert i finansieringen af terrorismenetværk og den globale terroristøkonomi. Hun er rådgiver for mange regeringer og internationale organisationer i spørgsmål om terrorisme og pengehvidvaskning. På dansk er tidligere udkommet bøgerne Islamisk stat og Menneskekøbmænd (om gidseltagning og menneskesmugling som milliardindustri).