Bøger udgivet af Escho

Et spædbarn efterlades i den magiske skov Burzee og findes af Verdens Store Skovmester. Barnet adopteres af skovnymfen Necile og får navnet Claus. Han vokser op i skoven blandt magiske væsener, men da han bliver teenager, introduceres han til menneskenes verden, hvor han oplever problemer, fattigdom og ulykke. Han forlader skoven og slår sig ned i Den Leende Dal, hvor han bestemmer sig for at ville hjælpe menneskene. Han begynder en legetøjsproduktion, der gør børnene i de omkringliggende byer glade, men snart er han fjende nummer ét hos de ondskabsfulde monstre awgwaerne, og de sværger at slå ham ihjel. Pludselig står hele verden midt i en kæmpe krig mellem det gode og det onde.Julemandens liv og eventyr (1904) er fortællingen om, hvordan julemanden blev til den, han er i dag. Den er lige dele fantasy, eventyr og julefortælling skrevet af L. Frank Baum, der også er forfatteren bag den udødelige klassiker The Wonderful Wizard of Oz (da. Troldmanden fra Oz). Han regnes i dag som den største amerikanske eventyrforfatter.

5 hjerter i Politiken5 stjerner i Berlingske"Det gule tapet" (1892) er et uomgængeligt værk i amerikansk feministisk litteratur. Charlotte Perkins Gilmans gotiske historie, om en kvinde der gennemlever en ufrivillig ”hvilekur” på et værelse med en ildevarslende indretning og et hypnotiserende gult tapet, er baseret på Gilmans egne katastrofale erfaringer med en tvungen hvilekur ovenpå en fødselsdepression.Historiens lurende uhygge får læseren til at betvivle egen dømmekraft. Hovedpersonen er sammen med sin lægeægtemand afskåret fra omverdenen i en afsidesliggende sommerresidens. Hun er patient, han behandler. Men hvor lurer den sande fare? I hendes eget sind, i ægtemandens tvangsbehandling – eller i tapetet?Charlotte Perkins Gilman ( 1860 -1935) var en amerikansk feminist, fordragsholder og forfatter. Hun anses i dag som værende en af de førende stemmer indenfor kvindesagen i sin samtid. Efter sin død i 1934 gled hun dog hurtig ud i glemsel, indtil hun i 1970erne blev genopdaget af andenbølge-feministerne.

“Dette er ikke en digtsamling. Det er ikke en roman. Det er ikke film-analyse” sådan lyder det på bagsiden af Jonas Okholm Jensens nye bog, Jeg håber og tror at Twin Peaks vil samle os igen. Bogen er resultatet af et års frenetisk skrivning på baggrund af Twin Peaks tilbagevenden til skærmen. Det er ikke nogen af delene i sig selv, men der er spor af dem alle. Jeg håber og tror at Twin Peaks vil samle os igen er en Twin Peaks-fans bekendelser. Det er historien om en besættelse der startede, da Okholm så Fire Walk With Me som 12-årig, og som aldrig er gået væk. Det er et forsøg på at forstå Twin Peaks knudrede univers, gennem den ofte alt for uvirkelige virkelighed der omgiver det, og omvendt: “TWIN PEAKS hjælper med en forståelse. Man kan se sit eget liv og gå mindre vaklende.“ I bogen møder vi Steffen, en karakter fra en roman der aldrig blev skrevet, og vi møder Cooper, Laura, Bob og Jonas. Alle er de en del af Okholms arbejde med at forstå angsten, volden og skønheden på skærmen og rundt om den. Jeg håber og tror at Twin Peaks vil samle os igen er uden tvivl en af de mest dybdegående undersøgelser af Twin Peaks, der foreligger på dansk. Ikke akademisk, men helvedes engageret.Jonas Okholm Jensen (f. 1980) debuterede i 2016 med prosasamlingen Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet. Bogen var blandt andet nomineret til Bukdahls bet - Den smalle litteraturpris. Okholm Jensen har de seneste år skabt sig selv et populært navn til oplæsningsarrangementer landet over. Derudover fungerer han som forsanger i bands som Spost og Easy Rider og har et utal af koncerter og pladeudgivelser bag sig.

I Når Vi Rejser Til Mars møder vi journalisten Laura, der har trukket stikket fra den bekvemmelige og moderne tilværelse i byen og i stedet er flyttet ud i et forfaldent hus uden strøm i de skånske skove. Laura prøver ihærdigt at få sin økonomi til at hænge bedre sammen ved at skrive en økokritisk artikelserie, synkront med at hun forsøger at genfinde roen i skovens uberørte steder. Men allermest ønsker Laura at skabe den bedste opvækst for datteren Bea, en opvækst tæt på naturen. Problemet er at ingenting hun gør, ser ud til at virke: ”Laura troede det gik op her. Hun troede, det ville være godt for Bea at komme til noget lidt mere civiliseret, da hun skulle begynde i skole. Hun tog fejl. Bea har det overhovedet ikke godt. Man kan heldigvis fortryde. Vende om. Vende tilbage.”Når Vi Rejser Til Mars er en samtidsroman, der skildrer flere af nutidens største problematikker, både fra det store kollektive synspunkt; hvad fremtiden vil bringe os som menneskehed, hvis klimakrisens konsekvenser forsætter i sin nedadgående spiral, der i sidste ende vil betyde Jordens endelige undergang. Men samtidigt er det også en roman, der fremstiller menneskets ældste urinstink i moderne rammer; forholdet mellem mor og barn, og den uudtalte problematik når det forventede relationsglansbillede ikke stemmer overens med virkelighedens, når gode intentioner ikke altid er nok, når man skal skabe en lykkelig tilværelse for ens barn og en selv.Maja Elverkilde debuterede som forfatter i 2008 med den anmelderroste novellesamling Alt det der er mit. I 2011 blev hun selv mor og skiftede kort tid efter sin lejlighed i København ud med et primitivt hus i Sverige, hvor hun boede alene med sin dreng. I 2014 udkom opfølgeren Det man dør af og i 2017 kom romandebuten Den slags skal gøres i dagslys. Når Vi Rejser Til Mars er Elverkildes første udgivelse på Forlaget Escho.

Øst for Samarkands bjerge ligger Drømmebyen, Perle, som hovedstad i et gådefuldt land. Sådan bliverDrømmeriget en tåget novembereftermiddag præsenteret for bogens hovedperson, forfatterens alterego, af en mystisk udsending derfra. Han får også at vide, at rigets grundlægger er hans gamleskolekammerat, Patera, der nu inviterer ham til at slå sig ned i dette slaraffenland for alle, der erutilfredse med den moderne kultur. Og inden længe rejser han og hans hustru af sted fra München medOrientekspressen. Men mødet med Drømmeriget bliver et møde med uventede spændinger og sælsomme konflikter, og det bliver snart tydeligt, at det ikke er muligt for nogen at undslippe.Alfred Kubins fabulerende undergangsroman Den anden side indskriver sig i traditionen fra E.T.A.Hoffmann og Edgar Allan Poe og fik afgørende indflydelse på Franz Kafka og Ernst Jünger. Den er alti ét: eventyrroman, dystopi, profeti, allegori, samfundssatire, dekadence- og modernitetskritik og ansesfor at være et hovedværk i den europæiske fantastik.Alfred Kubin (1877-1959) var en østrigsk tegner, illustrator og forfatter, hvis værk kredser om detgroteske, uhyggelige og overnaturlige. Han var knyttet til den tyske kunstnergruppe Der Blaue Reiter og regnes i dag som en vigtig overgangsfigur fra symbolisme til ekspressionisme og surrealisme. Med den fantastiske roman Den anden side (1909) skabte han et litterært modstykke til sin billedkunst.

“jeg tænker at jeg besynger mig selv lidt vel meget, men hvem ellers har tænkt sig at gøre det? ingen tror jeg! så træder jeg til for mig selv og er en galant ridder der forguder mig “ Sådan lyder det fra jeg’et i Cecilie Linds nye digtsamling Den nye spejltrådskaserne, efterfølgeren til sidste års storroste langdigt Mit Barn (Gyldendal 2019). Og på mange måder kan Den nye spejltrådskaserne da også læses sådan, som en lang besyngelse, af hverken musen eller elskeren, men nærmere af jeg’et selv. Digtsamlingens flakkende og omskiftelige jeg. Et jeg der både er mor og datter, født og fødende, stewardesse og filmstjerne og mange andre ting og roller. Aldrig rigtig ét stabilt jeg, men så alligevel.Tempoet er sat i vejret, og hvis Mit Barn udstak en kun lidt mere opbyggelig og let dechifrerbar retning for Linds forfatterskab, så er hun med Den nye spejltrådskasernetilbage i vanligt vilter stil. Bogen veksler mellem kortere lyriske prosastykker og længere poetiske ophobninger, det hele med Linds velkendte legende sprog. Ordene får tyngde og lydligheden, kadencen og rimene er ikke bare pynt, men som altid hos Lind, en pointe og en kvalitet i sig selv.For Mit Barn blev Cecilie Lind nomineret til Politikens Litteraturpris og høstede fantastiske anmeldelser fra dagbladende. Benedicte Gui De Thurah Huang kvitterede i Politiken med 6 hjerter og kaldte bogen en “suveræn bog om moderskabet” og skrev at “Langdigtet ’Mit barn’ er måske Cecilie Linds bedste til dato”. Ligeledes kvitterede Martin Gregersen med 6 stjerner i Kristeligt Dagblad og kaldte bogen, et:”Smukt og ubærligt langdigt om det vidunderligste og skrækkeligste af alt.”Cecilie Lind er født i 1991 og har udover Mit Barn på Gyldendal udgivet en række andre værker. Hun debuterede i 2011 med Ulven åd min eyeliner på OVBIDAT.Den nye spejltrådskaserneer Linds 8’ende udgivelse.

Ragnhild Jølsen var en af de mest egenartede personligheder i Norge i begyndelsen af 1900-tallet. Feminist, provokatør, dyrker af den hedenske gud Pan og ikke mindst en meget talentfuld og radikal forfatter. Hovedværket i forfatterskabet er romanen Rikka Gan(1904).Rikka Gan er Jølsens forsøg på at forny den gotiske genre. Den rummer et voldsomt opgør med patriarkatet, er kompleks i sin opbygning, fuld af drømmesyn og som intet andet i verdenslitteraturen.I romanen har den rige Mattias Aga købt gården Gan, og den svage Jon Torsen gøres til bestyrer. Med sig bringer Torsen sin kone, Fernanda, og ikke mindst sin søster Rikka. De er af slægten Gan – en slægt af stærke kvinder og svage mænd. Rikka er smuk og dragende. Mændene tiltrækkes af hendes mystiske væsen, men inde i Rikka foregår en kamp. I ly af natten opsøger hun kirkegården, hun fantaserer om den mystiske Vilde Vå, og trods sit søde væsen drømmer hun om død og ødelæggelse. På gården Gan foregår der mystiske ting, men ingen kan finde ud af hvad, og afsløringen viser sig at være mere skræmmende, end nogen kan forestille sig.Ragnhild Jølsen (1875-1908) var norsk forfatter ved overgangen mellem nyromantikken og nyrealismen. Hun blev i sin samtid set som noget af en provokatør, en frisindet, moderne kvinde. Hun udgav i alt fire romaner: Ve’s mor (1903), Rikka Gan (1904), Fernanda Mona (1905), Hollases krønike (1906) samt novellesamlingen Brukshistorier (1907). De skildrer alle brydningen mellem gammel og ny tid med fokus på komplicerede kvindesind og farligt begær og har indslag af overnaturlige fænomener. Hun kæmpede det meste af sit voksenliv med en morfinafhængighed og tog i 1908 sit eget liv.

Den amerikanske forfatterinde Louisa May Alcott (1832-1888) er i mest kendt for at have skrevet den udødelige klassiker Little Women(da. Pigebørn) fra 1869, der endnu engang er blevet genindspillet til det store lærred. Men Alcott skrev også “sensationsromaner” eller “Blood and Thunder tales”, som hun selv kaldte dem. Hovedværket blandt disse er den psykologiske spændingsroman Bag en maske eller en kvindes magt, der udkom i1866underder pseudonymet A. M. Barnard som en ugentlig føljetonhistorie i avisen Flag of Our Union. Selvom Bag en maske er en af ​​Alcotts mindre kendte værker, er det stadig en vigtig litterær perle i hendes samlede oeuvre, der fortjener at blive læst i en ny dansk oversættelse. For i den korte fortælling gemmer der sig en roman om romantik, magtspil og seksuelle intriger, som samtidig kan betragtes som et direkte angreb på tidens opfattelse af klasseforhold og kønsroller.Romanen omhandler den unge, fascinerende Jean Muir, der ansættes som guvernante hos overklassefamilien Coventry. Jean Muir er en mislykket skuespillerinde, hvis scenekarriere i Frankrig er et overstået kapitel, på grund af hendes falmende ynde – selvom hun kun er 30 år. Men med sine skuespillerevner og forståelse for selvpræsentationens kraft får hun, forklædt med både paryk og falske tænder, hele huset til at falde i svime over hendes yndige og smittende væsen. Snart kæmper samtlige af husets mænd om hendes gunst og der går ikke lang tid før mestermanipulatoren Jean Muir har fået spillet alle beboere ud mod hinanden. Et nervepirrende magtspil udfolder sig, hvor det bliver sværere og sværere at gennemskue, om Jane Muir er romanens heltinde eller skruppelløse skurk.Bag en maske er andet bind i serien Udenlandsk fugl, der fokuserer på oversættelser af kvindelige forfatteres horrorlitteratur og dens mange afarter fra perioden 1880-1940. I serien er udkommet Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet, der har fået stor omtale og fem stjerner i både Berlingske og Politiken. Seriens ønske er at bringe de kvindelige horrorforfattere frem i lyset og ændre på den gængse forestilling om, at der ikke fandtes kvindelige forfattere inden for genren, hvilket har vist sig at være ganske forkert. Serien afspejler samtidens interesse dels for feministisk litteratur og dels for en revurdering af genrelitteraturen.Romanen er oversat og med efterord af Hans Peter Madsen

Efter utallige opfordringer præsenterer digter, målmand og ølconnaisseur Jonas Okholm Jensen den lyriske hitliste Forsøg på en top 25 over øl, bestående af de 25 bedste øl, som han gladeligt er rendt panden imod på sin Øldysseé gennem livet. Forsøg på en top 25 over øler, udover at være en personlig velovervejet og rangeret oversigt, en skummende dannelsesrejse fyldt eksistentielle funderinger og spørgsmål til tilværelsens luner. Rejsen starter med en kasse heftige Bjørnebryg og ender med en Carlsberg på Storebæltsbroen, hvor tankerne kredser om den tragiske togulykke på selv samme bro: ”En øl til broen. Derfor det bider så varselsagtigt. Det er for absurd, at det var et øltog med tomme flasker, der var med i ulykken.”Præsenteret for både velbevandrede ølsmagere og amatørøldrikkere fremstår Forsøg på en top 25 over øli et poetisk og til tider klart sprog, af landets måske mest ledende skikkelse inden forøludforskning, som når en bustur gennem Brennerpasset med Fine Festival-øl lyder: ”Ved ikke hvad man skulle have gjort i den bus til Italien med ligalandsholdet, hvis ikke det var for den udslagsgivende kasse FF’ere. Nej, der var stillingen angst 0 - ånd 100. Turneringen var allerede vundet. Der var ikke mere at komme efter”.Jonas Okholm Jensen (f. 1980) debuterede i 2016 med prosasamlingen Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet.Digtsamlingen var blandt andet nomineret til Bukdahls bet - Den smalle litteraturpris og er nu kommet i to oplag. Okholm Jensenopfulgte i 2018 med Jeg håber og tror at Twin Peaks vil samle os igen, der uden tvivl er en af de mest dybdegående undersøgelser af David Lynchs Twin Peaks, der foreligger på dansk. Okholm Jensen har de seneste år skabt sig selv et populært navn til oplæsningsarrangementer landet over og agerer derudover forsanger i bands som Spost og Easy Rider, der har et utal af koncerter og pladeudgivelser bag sig.

Gule roser er en mærkværdig dansk skrækroman oprindeligt udgivet i 1911. Det er en litterær kinesisk æske i højt tempo, med utallige lag, trods dens korte længde. Ved udgivelsen blev den latterliggjort, mens det i dag er tydeligt, at den var forud for sin tid i forsøget på at vise sindssygen indefra og give sindssygen en stemme i litteraturen.Romanens hovedperson, Viktor, er overbevist om at han har fundet grundformen til alt organisk liv. Det er et underligt dyr, en blanding af en elefant og en flue, med ildrøde øjne, snabel, stødtænder, klumpfødder og på størrelse med en oldenborre! I forsøget på at skræmme dyret væk med et skud fra sin revolver, bliver han tiltalt for mordforsøg på en lille dreng og kommer i fængsel. Senere ender han på et sindssygehospital. Dog kun til observation og ikke som patient. Siger han selv. På sindssygehospitalet møder Viktor en farlig morder, som fortæller den rablende historie om hvordan han endte på hospitalet. Og så står vanviddets porte pludseligt åbne som aldrig før, for både Viktor og læseren.Rud Lange (1884-1918) var journalist og forfatter, og han udgav fem romaner mellem 1908 og 1914. I samtiden blev hans bøger ofte foragtet og latterliggjort på grund af deres næsten monomane optagethed af det sygelige og afvigende. I 1915 boede han på D’Angleterre, da hotellet brændte. Han blev reddet ud i sidste øjeblik, men mistede et færdigskrevet romanmanuskript i flammerne. Derefter stoppede hans litterære produktion tilsyneladende, og i 1918 begik han selvmord.GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.

Astrid Ehrencron-Kidde har de seneste år fået en renæssance med sine gotiske fortællinger. I Nattens gave præsenteres en anden side af hendes kraftfulde forfatterskab: Eventyrene. Ehrencron-Kidde udgav i årene 1901 til 1904 fire samlinger med eventyr, hvoraf de 13 bedste fortællinger her genudgives for første gang.Da samlingerne udkom blev de noget uretfærdigt sammenlignet med H. C. Andersens kendte og allerede dengang kanoniserede eventyr, men i dag er det tydeligt at Ehrencron-Kiddes stilbevidste fortællinger om dronninger, konger, prinser, ellepiger, jægere og besjælede blomster er helt deres egne. Det er ikke uden grund hendes tredje samling bar titlen Livets og Dødens Eventyr, for i Ehrencron-Kiddes på een gang personlige og klassiske eventyrunivers er melankolien og det tragiske altid i samklang med det smukke og livets forunderlige gang.“Astrid Ehrencron-Kidde, en af de alt, alt for mange kvinder, der blegnede i skyggen kastet af deres mænd, hvilket er en lille - nej en stor - skandale, for hun er brilliant.” - Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen, 2019GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.

Helvedesgavlen er en stor balstyrisk og karnevalistisk roman om 12 drager, en håndfuld adelige og alle deres venner, en tigerhun, et dukketeater, en sexrobot og en digter der til tider er tre. Et voluminøst stykke litteratur, hvor tid, sted og fortællerstemme enten modulerer langsomt, lyrisk og sfærisk - i et drømmeagtigt eventyrlandskab - eller transcenderer voldsomt, vulgært og stødvist, mens personer korpulerende skifter identitet og steder bytter plads.Major Sørensen har arbejdet på romanen i over ti år og han har, uvidende om deres eksistens, nærmet sig de store episke tv-serier der i de senere år har domineret på Netflix og specielt HBO. Dette kan ses i bogens kalejdoskopiske fortælleform, men også mere konkret med inklusionen af drager og sexrobotter, der i de senere år har fået helt nye og mere prominente pladser i popkulturen med tv-serierne Game of Thrones og Westworlds succes.Preben Major Sørensen (f. 1937) debuterede i 1965 med novellesamlingen Ildmesteren og har siden da specialiseret sig indenfor en egenartet form for fantastisk fortælling med novellen og kortprosaen som udgangspunkt. Tre gange tidligere har han udgivet hvad han selv har karakteriseret som romaner, Af en engels erindring (1976), Søvnen og skyggerne (1987) og Barnet (2010), men traditionelle romaner har der ikke været tale om. Med Helvedsgavlen udgiver han sin mest traditionelle til dato, hvad det så end siger.

Tegninger: Maya Peitersen. Tekster: Vagn E Olsson, Naja Vucina Pedersen, Jonas Okholm Jensen, Ulla Eriksen, Thomas Krogsbøll, Cecilie Lind, René Jean Jensen, Marianne Larsen og Maya Peitersen. Alle tegningerne i Uudgrundeligt er tegnet med pen og flydende sort tusch og kommer fra et sted mellem det virkelige og det uvirkelige. Selv om de står stramt på siden er de evigt i bevægelse, det ene øjeblik flimrende, det andet kalligrafiske, enten på vej til en åndeverden eller på vej væk fra en. Tegningerne blev sendt til forfattere, som Maya Peitersen tidligere har arbejdet sammen med i sit mobile udstillingssted Dansk Standardpoesi. Forfatterne blev bedt om at skrive tekster, der relaterede sig til tegningerne, og der er dermed tale om en slags omvendt udgave af den gængse illustrationsform. I Uudgrundeligt står teksterne altså som et supplement til billederne. Det er svært at pege på en fællesnævner for de bidragende forfattere. De stikker i alle mulige retninger, når det gælder stil, alder og køn, men fælles er det, at de er i stand til at fremkalde unikke stemninger, der er lig den meditative tilstand, som tegningerne er skabt i. Maya Peitersen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2004. De sidste par år har hun arbejdet på projektet Dansk Standardpoesi, som er et forsøg på at skabe en platform i det offentlige rum, hvor mange kunstarter kan virke i sameksistens, et sted hvor kunsten er i fokus 1:1 og formidling spiller en mere ydmyg rolle. Dansk Standardpoesi har blandt andet været opstillet på Vejen Kunstmuseum, Art Copenhagen og på Blågårdsplads i København.

To venner rejser i kano ned ad Donau-floden. De er begge erfarne opdagelsesrejsende, men da vandstanden stiger mere end normalt, tvinges de til at søge tilflugt på en isoleret ø i floden. Solen, vinden og floden synes at rumme en overnaturlig kraft, der vækker frygt hos dem begge. Men det er de tætte, vilde og truende piletræer, der får dem til at tvivle på, om det, de ser og oplever, er virkeligt. At flygte fra øen virker som den eneste fornuftige løsning, men er det overhovedet muligt at undslippe pilene, der omgiver dem?Pilene (1907) er en af de mest indflydelsesrige fortællinger inden for moderne horror, og det er svært at undervurdere dens betydning for genrens udvikling. Værket fremstiller det overnaturlige som noget, der overstiger den menneskelige erkendelsesevne, og er derfor et tidligt eksempel på både kosmisk horror og øko-horror. Værket var også en inspiration for H.P. Lovecraft, der betragtede det som den bedste af alle overnaturlige fortællinger i engelsk litteratur:“Blackwood’s The Willows is the greatest weird story ever written … Here art and restraint in narrative reach their very highest development, and an impression of lasting poignancy is produced without a single strained passage or a single false note.” – H.P. LovecraftAlgernon Blackwood (1869-1951) var en engelsk journalist og forfatter, der i dag regnes for en af de vigtigste og mest indflydelsesrige stemmer inden for horror-genren i det 20. århundrede. Han var i en årrække medlem af det hemmelige selskab “The Hermetic Order of the Golden Dawn” sammen med forfatterkollegaerne Aleister Crowley, Arthur Machen og W.B. Yeats.

Alf Martin Jægers roman Odd Lyng fra 1924 er en indgående psykologisk karakterskildring, der beskriver den unge journalist og kunstnerspire Odd Lyngs kamp for at finde sin plads i samfundet. Det er den første norske roman, der eksplicit tematiserer og anvender ordet “homoseksualitet”, og den udkom, mens dette stadig var ulovligt i landet. Derfor må romanen også ses som et pionerværk.Romanen følger Odd Lyngs rejse fra Tromsø, hvor han balancerer sit arbejde som journalist med sin kunstnerdrøm. Han møder den elegante Carsten Ulver, som hurtigt udvikler sig til en nær ven og bliver omdrejningspunkt for Odds længsel. Senere får Odd en stilling på et anlæg og forlader dermed byen, hvorefter hans refleksioner i stigende grad præges af følelser af fremmedhed. Dette forstærkes af, at han flytter hjem til sin far, stedmor og brødre, hvor han kæmper for at finde arbejde og gradvist mister lysten til at male.Alf Martin Jæger (1895-1967) var en norsk lærer, journalist og forfatter. Han var født udenfor ægteskab og voksede op i Alta. Han gik på lærerseminariet i Tromsø og arbejdede det meste af sit liv som lærer i Nord-Norge. Forfatterskabet begrænser sig til de tre korte romaner Strengen brast (1923), Odd Lyng (1924) og Ser du en stjerne (1950), der alle handler om kærlighed mellem mænd.

”Det var et storartet værk. Og hun selv forelskede sig i det”(Parafrase over vers 249 i 10. sang fra Ovids Metamorfoser – S. Meisling 1831)"LUFTSPEJLINGER er min erkendelse af sammenhængen mellem forelskelse, skabelse og værk. Sonetkransen blev påbegyndt for 25 år siden og er først nu blevet fuldendt og har fundet sit eget, uafhængige liv. Frigjort fra drømmene og drømmenes genstand. Forelskelsen, som blev til skabelse og Skabelsen, der blev til et værk, som aldrig ville have fået liv uden det stof, som lod sig forme. Det var Selvet, der frembragte illusionen, og nu kan forelskelsen og værket endelig skilles og gå sammen hjem."Pia Raug 2024

VILDSOMME VEJE er en klassiker i nordisk kvindehistorie og indeholder en af dansk litteraturs første skildringer af lesbisk kærlighed. Da den udkom i 1890, gik der ikke længe, før psykiatrien begyndte at benytte Vilhelmine Zahles beskrivelse af kvindekærlighed som eksempel på ”Pervers Seksualitet”. Først 90 år efter udgivelsen blev VILDSOMME VEJE genopdaget og anerkendt som den milepæl i nordisk litteratur, den er. Nu genudgives fortællesamlingen i serien GULE ROSER med efterord af Dag Heede. VILDSOMME VEJE er en samling af to lange noveller om kvinders seksualitet. I ”Også en kærlighedshistorie” forelsker den unge kvinde Martha Grüner sig hovedkulds i den fem år ældre Edith Gerner. En utænkelig forelskelse, som Marthas omgivelser end ikke er i stand til at forestille sig som en mulighed. Novellen ”I sommerferien” handler om Valborg, der mere af fornuft end af kærlighed har forlovet sig med en velstillet grosserer. Men under et sommerophold indleder hun en forbudt flirt med en anden mand. Begge noveller handler om kvinders tabubelagte seksuelle vækkelse og om ægteskabet som en grav for borgerskabets unge kvinder. Vilhelmine Zahles (1868-1940) litterære produktion begrænsede sig til de to noveller i VILDSOMME VEJE. Efter debuten blev hun lærerinde, giftede sig, blev skilt og gift igen. Ligesom Martha i ”Også en kærlighedshistorie” var hendes ungdom præget af uigengældt kærlighed til en ældre kvinde. Inden for de seneste 40 år er hendes korte forfatterskab blevet genopdaget og genstand for forskningsinteresse. VILDSOMME VEJE blev i 2006 oversat til svensk. Nu findes den igen på dansk. GULE ROSER er en serie fra Forlaget Escho, der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra ca. 1900-1945. Tidligere er blandt andet udkommet Emmy Carrells pionerværk KAN MÆND UNDVÆRES?, en lesbisk elskovsroman fra 1921, der førte til en usædelighedsdom og beslaglæggelse af restoplaget.

På et isoleret slot i de østrigske skove lever Laura et ensomt liv kun med sin far som selskab. En måneoplyst nat forulykker en hestevogn, og en uventet gæst - den smukke Carmilla - bringes ind i deres liv. Laura og Carmilla bliver hurtigt tætte, og alt lader til at være fryd og gammen. Men Carmillas adfærd er mystisk og sælsom, og hendes hang til uhyggelige nattevandringer vækker undren på slottet. Laura hjemsøges snart af mareridt og bliver svagere og svagere for hver dag. Pludselig foregår et kapløb med tiden, da det står klart, at Lauras liv er i fare.Carmilla (1872) er en ægte gotisk klassiker. En (lesbisk) vampyrroman fuld af seksuelle spændinger og skræk. Den udkom 25 år før den væsentligt mere kendte vampyrroman Dracula, som den var en stor inspiration for.Sheridan Le Fanu (1814-1873) var irsk forfatter, der i dag regnes for en af de vigtigste forfattere i victoriatiden. Han blev uddannet jurist, arbejdede som journalist, redaktør og forfatter, men oplevede store økonomiske udfordringer. Hans kone Susanna havde psykiske problemer, og efter hendes pludselige død i 1858 trak Le Fanu sig tilbage fra offentligheden og isolerede sig i hjemmet, mens hans litterære produktion voksede. Et af hovedværkerne i forfatterskabet er samlingen In a Glass Darkly fra 1872, hvorfra Carmilla stammer.

Lily bringes af en storm til det magiske Slikland, hvor alt er lavet af slik – lige til at nyde og spise.En drøm for hende, men noget af et mareridt for alle de væsener, der bebor landet. For at kommehjem må hun rejse gennem Kagelandet og Brødlandet, hvor der også overalt er fyldt medunderlige og fantasifulde skabninger. Det bliver noget af et eventyr.Louisa May Alcott er mest kendt for at have skrevet den udødelige klassiker Little Women (da.Pigebørn), men har de seneste år også opnået stor respekt for sine sensationsromaner, blandtandet Bag en maske eller en kvindes magt, som Escho tidligere har udsendt.Sliklandet (1885) er en lille parentes i et stort forfatterskab. Men den er unik. Først og fremmestfordi den udkom 15 år før Troldmanden fra Oz, der i USA regnes som den første storeeventyrfortælling. Og ikke mindst fordi der bag den underholdende fortælling ligger stor alvor – ogmasser af sjov.

Lulu Maries fjerde digtsamling EN TÅRE MINDRE FØR MIDNAT handler om at håndtere nutiden, når sorg er den primære følelse. Og om at reflektere over livets endemål via kærlighed og længslen efter den. Hvad vil det sige at være til og blive en nyttig borger? Smerten over mistede venner og familie forsøges forløst ved at holde fast i kærligheden i små hverdags-lykkestunder som: Er det hans cykellys?Kigger igen. Længslen løfter jeg’et op og ind i nuet, hvor der pensles tillid med måde, og et ømhedssekund kan fryses, men også tøs op igen og igen. Fortælleren spørger læseren: Er jeg stadig bare et barn, der venter? Mens hun husker at bestille Rodalon Sportsvask. Digtsamlingen er støttet af Statens Kunstfond med et legat i 2022

Den pensionerede professor Olfert Trøst opholder sig i Venge i Jylland for at studere kirkens døbefont, der prydes af løvemotiver. Under sit arbejde korresponderer han via brev med en tidligere kvindelig studerende, der nu er digter. Alt ånder fred og ro i den lille by, men jo nærmere Trøst studerer den mystiske døbefont, des mere opmærksom bliver han på byens mærkværdigheder — ikke mindst lyden af en nærmende krig. Og snart er Trøst ved at fare vild i sit eget sinds labyrinter.Bo Reinholdt (født 1948) debuterede i 1983 med Akefalens vidnesbyrd. Forblændet er endnu en invitation ind i hans egenartede verden, hvor døbefonte, barndomserindringer, dommedag, spænding og mystik væves sammen i et mesterligt sprog.

En tjener træffer et skæbnesvangert moralsk valg. En munk forsøger at skille sig af med sin næse. Syv vidner til et mord aflægger indbyrdes modstridende forklaringer. Det er handlingerne i tre af den japanske novelles fader, Ryūnosuke Akutagawas, mest berømte fortællinger, som nu præsenteres i ny dansk oversættelse.Med et blik for det groteske og i et stilrent sprog sætter Akutagawa livets store spørgsmål under lup. Han behandler de øjeblikke, hvor menneskets selvbillede krakelerer og skyndsomt bliver limet sammen igen, med lige dele humor og gru. Det er, når personerne står over for det evige og umulige spørgsmål ”Hvem er jeg?”, Akutagawas noveller begynder – om så identitetskrisen skyldes arbejdsløshed, voldtægt eller en mirakelkur mod en 12 centimeter lang næse.Ryūnosuke Akutagawa (1892-1927) anses for at være faderen til den japanske novellegenre og lægger navn til en af landets to største litterære priser, Akutagawa-prisen. Han var inspireret af både de japanske folklore-klassikere og Vestens store novelleforfattere, med en forkærlighed for det absurde og det uhyggelige. Han opnåede stor popularitet i sin samtid, men tog sit eget liv som ganske ung efter en tiltagende angst for at have arvet sin mors sindssygdom. Akira Kurosawas filmklassiker Rashomon – Dæmonernes port (1950) er baseret på en sammenskrivning af ”Rashōmon” og ”I et krat” og blev det store gennembrud for japansk film i den vestlige verden.

Denne melodi er det rædselsvækkende højdepunkt i den glemte danske spændingsforfatter Robert Hansens produktion. I stedet for en whodunniter det en whydunnit, et dybdepsykologisk portræt af en morders sind og de ubændige drifter, der driver ham til at slå ihjel. Nu genudgives den i serien GULE ROSER med efterord af Andreas Isbrandt Løvenskjold. Fortællingen følger digteren Jens Nybo, der er ved at blive drevet til vanvid af en melodi, der igen og igen lyder fra danseskolen over for hans lejlighed. En melodi, der vækker minder … og minder, der vækker drifter. Denne melodi er tydeligt inspireret af Edgar Allen Poes The Tell-Tale Heart, og ligesom hos Poe er det delvis morderens psykologi – de indestængte længsler og den ubærlige skyldfølelse – og delvis de blodige beskrivelser i et storladent, ekspressivt sprog, der interesserer Robert Hansen. Men mellem Poe og Hansen er Freud – og hans teorier har gjort sin tydelige indvirkning på rædslernes karakter. Robert Hansen (1883-1957) var uddannet skuespiller, men ernærede sig som journalist og forfatter. Under pseudonymet Jens Anker udgav han en lang række kriminalromaner om detektiven Arne Falk, hvoraf de fleste er oversat til mere end 10 sprog. Produktionen indeholder også filmmanuskripter, digt- og novellesamlinger. I alt udgav han 48 værker. GULE ROSER er en serie, der fokuserer på kulørt litteratur såsom skrækromaner, elskovsromaner, kriminalromaner og eventyr i perioden 1900-1945. Altså alt, hvad kredsen omkring Georg Brandes ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. En forklaring er dog, at det meste af den kulørte litteratur vitterlig var kummerligt dårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid, hvor filmen var stum, musik kun klassisk, og litteraturen derfor ’dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt: at 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge de sidste 1% til last.

Hver morgen tegner Muriel sit ansigt op, hver aften lægger hun det fra sig. Hun er via statslige instanser blevet informeret om, at fravær af ophav kan være et vilkår, man må forlige sig med. Nu går hun på opdagelse gennem hukommelsens opgravede kvarterer sammen med Lucifer. Indtil hun bliver kontaktet af sin bror Mall, der bor i en krigsramt ørkenstat og kører i en bil uden vinduer og sidespejle, han selv har banket sammen.Det er handlingen i Annelise Nielsens ottende udgivelse og anden kortprosaroman, Indhentet. Ligesom sin hovedperson Muriel har Annelise Nielsen lært at tage af alfabetet, som ligger og flyder alle vegne. Hendes univers er sprogligt nyskabende og lige præcis uvirkeligt. Her pakker man en jordemodertaske, som indeholder nok til et par dage fra eller til, og når man kommer hjem, kryber man ind til væggenes kamæleon-tapet.Indhenteter en roman om sprog, både menneskenes, kakerlakkernes og notaterne i ørkenens. En roman om kompliceret familieliv, om så familiemedlemmerne hedder Lucifer, Mall eller foretrækker at blive kaldt Eugen efterfulgt af et vekslende antal romertal. Det er en roman om at føre himmelstrøg ned på små stykker lærred. Og om at sætte sig på torvet og slå op i bøger, der beskriver fjer, blomster og behåringer, hjerter, og fjer igen, lange fjer, fjer og hjerter.Annelise Nielsen (f. 1941) har siden sin debut i 1980 været en af Danmarks mest originale og kompromisløse prosaister. De skønne, grufulde, gakkede, vilde og absurde hændelser i hendes bøger kan ikke sammenlignes med noget andet. Hendes seneste udgivelse, kortprosaromanen Ødeland(2022), blev kaldt hendes ”splintrende sære gennembrud” (Lars Bukdahl, Weekendavisen). Med Indhentetfortsætter hun som prosaist i både sær klasse og særklasse.

Krystallens defekt (1912) omhandler Agatha Verrall, som er blevet udstyret med evnen til at helbrede personer, der lider under psykiske problemer. Hun bruger sin evne til at hjælpe sin nære ven Rodney, eller nærmere bestemt dennes nervesvækkede kone Bella. Det hele fungerer godt, indtil Milly og Harding Powell kommer på besøg. Harding er brudt sammen mentalt og er potentielt til fare for andre, men Milly nægter at give op og få ham sendt i behandling. På grund af sin kærlighed til Milly udvider Agatha sin overnaturlige indflydelse til også at gælde Harding, men finder ud af, at indflydelsen går begge veje, og i hendes sårbare tilstand kommer Harding til at påvirke hende lige så meget, som hun gør ham. Med tiden transponeres den kraftige uro i hans sind over i hende og kaster hende ud i en tilstand af rædsel.Romanen er lige dele kærlighedsfortælling, psykologisk portræt, spiritistisk undersøgelse og feministisk horror.Bag kunstnernavnet May Sinclair gemmer sig den engelske forfatter Mary Amelia St. Clair (1863 - 1946). Hun var suffragette og aktivt medlem af Woman Writers' Suffrage League. I sin samtid var hun også en indflydelsesrig litteraturkritiker med speciale i moderne prosa og lyrik, og hun var den første til at bruge begrebet ”stream of consciousness” i en litterær sammenhæng. Sinclair udgav mere end 20 romaner i den realistiske genre, alle med en feministisk dagsorden, der satte fokus på ægteskabet og kvindens rolle i samfundet. Samtidig skrev hun også adskillige romaner og noveller i den overnaturlige genre, herunder Krystallens defekt."Tak til forlaget Escho for deres utrættelige, nekrofile – men renhjertede – kærlighed til glemte degenererede vidundere fra litteraturhistorien." - Weekendavisen

Bamses venner har fået forbud mod at lave mere suppe. Bamses venner står og kigger på nye huer i Kvickly. Bamses venner skal ud og skydes. Og hvad gør Bamse?Jonas Okholm Jensens fjerde bog, Bamses venner, fortæller om en række begivenheder i Bamses venners liv, og når den ikke gør det, fortæller den i det mindste om rytmeguitaristens søns venindes liv.Nu og da er Bamses venner i øveren eller hjemme hos Bamse, når Bamse altså ikke lige er en hund, et vuggestuebarn eller død.Men i Bamses vennerer det ikke Bamse, der er hovedpersonen. Det er Bamses venner, der er det. Dem alle sammen.Det er en bog, der handler om, at Bamses venner besøger Bamses venners ven. At Bamses venner har brækket halvdelen af benene. At Bamses venner ser en runde kongespil, der risikere at gå i vasken, og danner en menneskepyramide for at få pinden ned fra træet. Og så er det en bog, der stiller det almenmenneskelige og eksistentielle spørgsmål: Hvad gør man med et venskab, hvor én person er Bamse, mens alle de andre bare er Venner?Jonas Okholm Jensen (f. 1980) debuterede i 2016 med digtsamlingen Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet. Siden kom Jeg håber og tror at TWIN PEAKS vil samle os igen(2018). Hans seneste bog, Forsøg på en top 25 over øl(2021), blev kaldt ”boblende livfuld” (Lars Bukdahl, Weekendavisen) og en ”yderst underholdende tropsfører ud i sprogets og eksistensens krinkelkroge” (Alexander Rich Henningsen, Atlas). Hvis Bamses venner kan kaldes en roman, og hvis hans andre bøger ikke kan, er Bamses vennerhans første roman.

Novellesamlingen Hjemsøgelser(1889) består af de fire noveller Amour Dure, Dionea, Oke af Okehurst og En grusom stemme. Alle fire handler om overnaturlige hændelser – spøgelser, besættelser og gudinder – men afspejler også tydeligt Lees viden og interesser inden for kunst, arkitektur og køn. Novellerne er i sig selv eksempler på Lees empatiske æstetikbegreb: De stemningsfulde og detaljerige tekster fremmaner så levende historier at de manifesterer sig som kropslige oplevelser hos læseren – lige fra den snigende rædsels kuldegysninger til afslappet velbehag. Lee har arbejdet bevidst med denne teknik og gør det mesterligt.Bag pseudonymet Vernon Lee gemmer sig den britiske forfatter Violet Page (1856-1935), der var en markant skikkelse blandt europæiske intellektuelle omkring forrige århundredeskifte. Lee levede størstedelen af sit liv i Sydeuropa og var en spektakulær personlighed: En autoritet inden for italiensk renæssancekunst, erklæret feminist og pacifist, klædt i herretøj og en højt respekteret skønlitterær forfatter.Lees forfatterskab omfatter værker inden for kunsthistorie, kunstteori, feminisme, rejselitteratur og skønlitteratur. Blandt andet formulerede Lee på det kunstteoretiske område sammen med sin partner Kit Anstruther-Thomson et yderst fremsynet æstetisk begreb kaldet empatisk æstetik. Lee gik i glemmebogen efter at have mistet indflydelse og anseelse i kølvandet på Første Verdenskrig på grund af sin erklærede pacifisme, men både det empatiske æstetikbegreb, der fokuserer på kropslige oplevelser af kunst, og Lees skønlitteratur har siden 1990erne været genstand for fornyet interesse.

HUNDREDE SLAG I TIDEN er et årshjul: et værk om tid, sådan som mennesket faktisk griber ud efter den, gennem naturens cirkelbevægelser, gennem hjertets taktslag og gennem det virvar, vi kalder hukommelsen. Poesien er åben og observant, den favner både leden og lysten og optegner en kalender over vor tids dystopi og afmagt, hvor barnligheden og forelskelsen er blevet menneskets sidste håb.Martin Ryum (født 1973) debuterer med HUNDREDE SLAG I TIDEN. Han er guitarist, pianist og sanger i det danske rockband Speaker Bite Me. I 2005 blev han tildelt kritikerprisen Steppeulven for sin solodebut Uden Garanti.

Annelise Nielsen ( født 1941) er en af de særeste eksistenser i dansk litteratur. Hun er en kortprosamester og har aldrig skrevet andet end det. Siden hendes debut Klip i 1980 har hun kun sparsomt udgivet bøger gennem årene og Ødeland er hendes kun syvende udgivelse i alt.Ødeland er en kortprosa-roman om en kvindes søgen efter sig selv og efter mening i tilværelsen. Denne labyrintiske søgen bringer hende rundt i et sammenbrudt Europa, hvor hendes liv hele tiden synes at være i fare. “De satte sig ind i en rådden kupé. Der lå vand på gulvet. Turen ville tage tre timer. De sad ved vinduet, fulgte med øjnene den smalle grønne stribe langs floden, de lave, gyldne bjerge længere ude. De var på vej mod hovedstaden, hvor de havde bestilt to hotelværelser. Rejsen syntes at være af drømmerisk karakter. Ruten, stofområdet banalt oplysende - med indlagte forbudszoner.”

Fyn, få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Nethe er gift med den over dobbelt så gamle fotografiinteresserede præst Gabriel. Sammen har de tre små børn. Efter et voldsomt overfald begynder hendes verden at falde fra hinanden og pludselig sker det mystiske. Flere år af hendes liv er med et trylleslag forsvundet, og hun ved ikke, hvem hun selv er. Nu begynder en ensom kamp om at finde ud af, hvad der er sket. Hun drages mod en igangværende film-produktion, hvis fortælling er baseret på virkelige hændelser. Ingen vil rigtig fortælle hvad filmen handler om. Kun at den ender med en frygtelig tragedie.Med Silkeåen indbyder Bo Reinholdt igen sine læserne ind i hans særegne litterære verden, hvor helleristninger, frugtbarhedsritualer, fotografi, filmproduktion, spænding og mystik væves sammen i et mesterligt sprog. Romanen blev oprindeligt skrevet i 2001, men udkom aldrig da Reinholdts daværende forlag lukkede ned. Den udkommer nu i en ny-redigeret udgave af redaktør og 100 % Reinholdt-fanboy Anders Jørgen Mogensen.Bo Reinholdt (født 1948) debuterede i 1983 med Akefalens vidnesbyrd og har senest udgivet romanen Tancke på Forlaget Escho i 2021. I alt tæller Reinholdts forfatterskab mere end 19 udgivelser, fordelt over fire årtier. I 2019 udkom hans roman Kore i engelsk oversættelse via det prestigefyldte forlag Mount Abraxas Press, der hurtigt måtte melde udsolgt. I sommeren 2022 udkom Kore i portugisisk oversættelse via det brasilianske forlag Raphus Press.