Bøger udgivet af Forlaget Luskebakken

BOGEN HAR ALLEREDE BLANDT ANDET DETTE PÅ OMSLAGETS BAGSIDE:Dziady. Forfædrenes aften (1823-1860) er et stort versdrama. Handlingen finder sted i Litauen og Polen - og Rusland, nemlig for de seks særlige digtes vedkommende i slutningen af Tredje del. Centralt i dramaet står den særlige dziady-fest, der er en blanding af gamle hedenske traditioner og katolsk allesjælesfejring. Men de gamle unionslande Litauen og Polens situation under den russiske anneksion siden 1795 spiller også en stor rolle. Det gælder ikke mindst de unge studerende i Litauen, hvis nationale og frihedsorienterede aktiviteter blev hårdt undertrykt af den russiske anneksionsmagt. Mange af disse unge, deriblandt Mickiewicz selv, blev deporteret til Rusland. I de seks særlige digte i slutningen af Tredje del retter Mickiewicz en bidende kritik mod Tsar-Rusland og de russiske tsarer og deres folk, og i tilegnelsesdigtet "Til mine russiske venner" hylder han de russere, der kæmpede for bedre forhold, men det slutter med, at Mickiewicz forudser, at hans russiske venner har vænnet sig så meget til ufriheden, at de - som tilvænnede lænkehunde - vil bide den hånd, der vil prøve at løse deres lænker.

"Grażyna" og "Konrad Wallenrod" (1823 og 1828) er historiske versfortællinger af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz (1798-1855). - Handlingerne finder sted i Litauen og det gamle baltiske (endnu ikke fortyskede) Preussen og udspiller sig i den periode, hvor Korsridderordenen forsøgte at underlægge sig disse lande. - Grażyna er en litauisk fyrstinde, der i en kritisk situation spiller sin mands rolle. Konrad Wallenrod er en litauer, der som barn blev bortført af korsridderne og opdraget hos dem. - Mickiewicz var etnisk polak, men født og opvokset i Litauen, som indtil 1795 var i union med Polen, men derefter sammen med det østlige Polen var annekteret af Rusland. I årene 1824 til 1829 levede han i tvunget eksil i Rusland. - Handlingen i de to fortællinger er både spændende (til tider virkelig barsk) og rørende, med både krig og kærlighed, og læseren får på denne måde et helt særligt indblik i det baltiske områdes brogede historie.

Fra omslagets bagside:Mit Dannevirke er en samling "betragtninger om allehånde", der skal ses som forfatterens forsøg på at bidrage med noget, der svarer til de berømte otte afhandlinger i Grundtvigs enmandstidsskrift Danne-Virke (1816-1819), som han har behandlet grundigt i disputatsen Omkring Grundtvigs Vidskab. Grundtvigs afhandlinger eller betragtninger er den filosofiske og programmatiske grundstamme i et i øvrigt historisk og poetisk stof, som der ikke er noget der svarer til i den bog, som er udgivet her to hundrede år efter udgivelsen af fjerde bind af Grundtvigs Danne-Virke. Bent Christensen lægger ikke skjul på, at han ønsker at optræde som discipel af Grundtvig og stående på hans skuldre. Men altså som sig selv og i sin tid. At være discipel af Grundtvig indebærer jo som noget af det allerførste, at man ikke efterligner og ikke går baglæns. Grundtemaerne i nærværende bog er erkendelsesteori, filosofi og videnskab samt kulturanalyse og kulturkritik, men den rummer også lidt poetik og i en skitse til et politisk og kulturelt program. Bogens ottende og sidste del har overskriften "Fremtiden?". Bent Christensen. Født 1943. Sprogløjtnant med russisk 1964. Cand. mag. i dansk/russisk 1968. Gymnasielærer 1968-1971. Med supplerende teologisk uddannelse præst i Folkekirken 1971. Lic. theol. (ph.d.) 1985 (Fra drøm til program, udg. 1987), dr. theol. 1998 (Omkring Grundtvigs Vidskab). Har si-den 2002 stort set kun arbejdet med sine egne ting (dog artikler i Grundtvig-Studier 2011, 2012 og 2013). Efter pensioneringen i 2003 intensiveret arbejde med teologi (herunder salmedigtning), poetik og egne digte, men også fortsat slavisk, nu næsten udelukkende polsk, engagement.Bent Christensen har siden 2015 udgivet oversættelser af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz samt egne salmer og digte. Nærværende bog er en opfølgning af Mit teologiske testamente (2017) og forventes fulgt op af "Min poetik". En eller flere nye digtsamlinger (og andet) vil forhåbentlig også følge.

Fra omslagets bagside:Ballader og romancer (Ballady i romanse), 1822, er den polske nationaldigter Adam Mickiewicz’s (1798-1855) debutværk og det værk, hvormed romantikken introduceres i det polske sprogområde. Mickiewicz var etnisk polak, men født og opvokset Litauen, som indtil 1795 var i union med Polen, men derefter sammen med det østlige Polen var annekteret af Rusland.I sin fortale giver Mickiewicz en kort såvel poetikalsk som litteraturhistorisk bestemmelse af det romantiske (helt tilbage fra de gamle græskere af), og det er vigtigt at se denne og selve digtene som to vekselvirkende dele af sammenhængen. Af de 14 digte, som her for første gang udgives på dansk, er tre uden genrebetegnelse, ét betegnet som fortælling, otte betegnet som ballader og to betegnet som romancer. I nogle tilfælde angives det udtrykkeligt, at der bygges på (litauiske) folkesange.Det går hårdt til i disse digte, der - ofte i overtroens verden - bevæger sig fra det dybt tragiske til det vanvittig morsomme. Men især programdigtet "Romantyczność" (Det romantiske) viser, at der er en større mening med det hele. Også den moderne danske læser vil få en stor oplevelse ud af denne samling.

Fra omslagets bagside: Digte og aforismer 2016-2018 er Bent Christensens anden samling af digte og aforismer. Den første afdeling: "Digte" er nye skridt på vejen frem mod den endelige udfoldelse af hans poetik og poetiske erfaring. I de særlige afdelinger præsenteres nye genrer, fx "Large Motive Collider Experiments 2018" og "Omkring årtierne - en digtrække", nemlig af digte til de forskellige årtier i den danske litteraturhistorie 1870-1890. Men der er også en fortsættelse af "Nattevinduesdigtene" fra 2016-samlingen og et par nye lollandsonetter, samt en oversættelse af den ukrainske nationalsang. Desuden en oversættelse den anden vej, nemlig Roman Smigielskis oversættelse til polsk af lollandsonetten "Polakkasernen i Tågerup". Og der er en enkelt ny salme.

FRA OMSLAGETS BAGSIDESonety Adama Mickiewicza blev udgivet i Moskva 1826 og foreligger nu for første gang samlet på dansk. Første del (uden særskilt titel i originaludgaven) er senere blevet betegnet som "Odessasonetter" eller "Erotiske sonetter". Den blev i 2017 udgivet af Bent Christensen med titlen Odessasonetter eller Erotiske sonetter. Anden del var blevet udgivet af Bent Christensen i 2015 med den titel, den havde i originaludgaven: Krimsonetter.Den polske nationaldigter og grundlægger af den polske romantik Adam Mickiewicz (1798-1855) skrev disse sonetter under sin forvisning til Rusland for antirussisk virksomhed (1824-1829), en forvisning, hvorunder han kunne færdes og virke ret frit i både selve Rusland og Ukraine. Han var født og opvokset i Litauen, som indtil 1795 var i union med Polen, men derefter sammen med det østlige Polen var annekteret af Rusland. Alle 1826-sonetterne er af høj lyrisk kvalitet. Odessasonetterne må først og fremmest ses som en litterær leg (med mange variationer) i og med traditionen fra Francesco Petrarca (1304-1374), og Krimsonetterne er et farverigt eksempel på den romantiske orientalisme. Fem af Krimsonetterne blev allerede i 1888 oversat

TEKSTEN PÅ OMSLAGETS BAGSIDEOdessasonetter blev skrevet af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz (1798-1855) under hans forvisning til Rusland 1824-1829 og blev udgivet i Moskva 1826 som første del (uden titel) af samlingen Sonety Adama Mickiewicza (Sonetter af Adam Mickiewicz), hvis anden del udgjordes af "Sonety krym-skie" (Krimsonetter, dansk udgave på nærværende forlag 2015). Alle disse sonetter vil efter planen snarest blive udgivet samlet på nærværende forlag. Mickiewicz var fra Litauen, som indtil 1795 var i union med Polen, men derefter sammen med det østlige Polen var annekteret af Rus-land. Mickiewicz blev forvist til Rusland for antirussisk virksomhed, men kunne færdes og virke ret frit i både selve Rusland og Ukraine. Sonetterne i nærværen-de samling blev først senere betegnet som "Sonety odeskie" (Odessasonetter) eller "Sonety erotyczne" (Erotiske sonetter). De er som Krimsonetterne af høj lyrisk kvalitet og må først og fremmest ses som en litterær leg (med mange variationer) i og med traditionen fra Francesco Petrarca (1304-1374). Der er en interessant udvikling gennem de 22 sonetter, hvoraf den sidste har fået den danske titel "Undskyld".Bent Christensen (f.

Forlaget LuskebakkenTEKSTEN PÅ OMSLAGETS BAGSIDEDigte og aforismer 1966-2016 rummer de fleste af de digte, oversættelser (fra polsk) og aforismer, Bent Christensen har skrevet fra 1966 til kort før færdiggørelsen af bogen. Digtene kan i høj grad læses som bilag til de Erindringer, der allerede nu kan læses på hans hjemmeside, og som en række punkter på vejen frem mod den poetik og de digte fra de seneste år, der forventes udgivet senere. Men de kan trods alt også læses som slet og ret digte! - Bent Christensens poetik går ud på, at digteren i det eksistens- og poesirum, hvori digtene bliver til, helt nøgent og forudsætningsløst skal prøve at få den virkelighed, der allerede manifesterer sig i såvel Jeg’et som alt det andet, til at finde sted i digtet som det nye, tredje manifestationssted. Digtene står i simpel kronologisk orden (dog med de helt særlige "Nattevinduesdigte" i en særlig afdeling), så at læseren direkte kan følge Bent Christensens vej indtil nu frem mod realiseringen af de her skitserede principper.Bent Christensen. Født 1943. Sprogløjtnant med russisk 1964. Cand. mag. i dansk/russisk 1968. Gymnasieadjunkt 1968-1971. Med supplerende teologisk uddannelse præst i Folkekirken 1971. Fik i 1985 den teologiske licentiatgrad (ph.d.) for Grundtvig-afhandlingen Fra drøm til program (udg. 1987) og i 1998 den teologiske doktorgrad for afhandlingen Omkring Grundtvigs Vidskab. Arbejder efter pensioneringen i 2003 især med teologi (herunder salmedigtning), poetik og egne digte, men også med det slaviske. Polsk er nu hans slaviske hovedsprog. I august 2015 udgav han den polske nationaldigter Adam Mickiewicz’s Krimsonetter på dansk - og i september 2015 sin egen opfølgning deraf: Lollandsonetter. Han har i Informator Polski fået trykt såvel nogle af Krimsonetterne som oversættelser af andre polske digte m.m. I oktober 2015 udgav han sin egen samling Salmer. Evangeliesalmer og andet til alle søn- og helligdage.

Forlaget LuskebakkenLollandsonetter består af de nitten oprindelige, traditionelle "Lollandsonetter", de dernæst skrevne nitten "Frie Lollandsonetter" og de sidst skrevne "Seks ekstra frie Lollandsonetter". - Bent Christensen fik idéen til første del under arbejdet med sin i august 2015 udgivne danske oversættelse af Adam Mickiewicz's Krimsonetter. Når en polsk digter kunne skrive om den eksotiske halvø Krim, kunne en lollandsk digter vel også skrive om sin egen i verdensmålestok eksotiske ø! - Bent Christensen fortsatte med de ret poetisk minimalistiske "Frie Lollandsonetter" (digte i sonetform og med næsten lige lange verselinjer, men uden rim og fast versemål). Og endelig tilføjede han en afdeling af stærkere poetisk karakter med titlen "Seks ekstra frie Lollandsonetter". - De udførlige, ofte artikelagtige noter spiller en usædvanlig rolle. Man kan sige, at Lollandsonetter fremstår som en helt ny genre, hvor sonetterne og noterne er to spor i en rejse rundt til lollandske steder og via dem tilbage gennem øens og digterens historie. - De seks ekstra sonetter er en afsluttende noget højere betragtning.

Forlaget Luskebakken. - De allerfleste af salmerne i denne samling er skrevet efter slutningen af januar 2010, hvor jeg lige var kommet på Facebook! Og det var allerede mærkeligt, at jeg overhovedet var kommet dér. I familiens kreds havde jeg højlydt og med stor foragt erklæret, at dette aldrig ville ske. Det var også kun for at støtte en truet person, jeg havde oprettet min profil. Men da jeg nu var der, fik jeg den idé at slå et lille Dagens digt op på min væg hver dag. Og da den første søndag nærmede sig, fandt jeg det naturligt at skrive et lille salmevers. Det blev nu til to, nemlig de to små vers, der senere blev til evangeliesalmen til søndag seksagesima 2010, altså til anden tekstrækkes evangelium, Mark 4,26-32. Det første vers var, og er: "Automatisk evigheden, / uden vores fra og til, / vores gerningstrang fra neden, / kommer frem, som selv den vil". Og så fortsatte det. Længe med enkeltvers eller et par vers. Men efterhånden med hele evangeliesalmer til alle de søn- og helligdage, hvor der ikke i forvejen er en sådan i Den Danske Salmebog. Til de andre dage blev det ofte et Halleluja-vers eller (i fastetiden) et almindeligt lovprisningsvers (som gudstjenestens tredje sal

Adam Mickiewicz (1798-1855) skrev Krimsonetter (Sonety krymskie) under en rejse til Krim 1825. De blev udgivet i Moskva 1826. I 1888 tryktes fem af sonetterne i dansk oversættelse ved Knud Berlin (i Tidsskriftet Ny Jord). I 2014 oversatte Bent Christensen de øvrige, inkl. den posthumt udgivne ufuldendte nr. 19 (mangler sidste verselinje). Nr. 6, 13 og 16 blev trykt i Informator Polski samme år.Du kan læse mere på Forlaget Luskebakkens Facebookside, hvor der er billeder af Adam Mickiewicz og billeder fra sonetternes steder.

Forlaget Luskebakken. - Mit teologiske testamente er en slags lille dogmatik ledsaget af en længere række betragtninger. Forfatteren har ikke ønsket at føre sig frem i konkurrence med fagdogmatikerne, men har haft en bredere læserkreds i tankerne. Han har ganske vist en teologisk licentiatafhandling (ph.d.), en teologisk doktordisputats og et antal større teologiske artikler bag sig, men det, han har ønsket med denne bog, er at efterlade sig, hvad han har dannet sig af tanker om den kristne tro og dennes forhold til virkeligheden. Baggrunden udgøres ikke mindst af hans tjeneste som sognepræst i Folkekirken 1971-2003. Men Bent Christensen er fortsat præsteligt og kirkeligt aktiv, efter at han i 2003 gik på pension under mottoet "med pensionen som arbejdsstipendium". Hovedvinkler i bogen er "teologien om det kristeligt nødvendige livsengagement" og synet på Kirken som et universelt Kristus-fællesskab, hvis store lokale repræsentation er den evangelisk-lutherske menighed i Danmark. Men der er også andre vinkler og områder, hvor forfatteren mener at have noget særligt at sige.