Bøger udgivet af Mellemgaard

Skriveguiden er en motiverende opslags- og guidebog med konkrete råd og øvelser. Et større skriveprojekt kan virke kaotisk og uoverskueligt, så denne bog giver strukturen og praktiske værktøjer til at realisere forfatterdrømmen. At skrive beror på erfaring: sproglig, litterær, skriveteknisk. Derfor lægger bogen op til, at du konstant skal gøre dig erfaringer, at du nedskriver dem, så de ikke bare glemmes, og du i værste fald ikke lærer af dine fejl. Eller dine genistreger. Bogen lægger op til aktiv læsning. At du noterer og skriver løbende – også i selve bogen. Der er rig mulighed for at danne erfaringer ved at afprøve værktøjer i praksis. Skriveguiden coacher dig gennem processen: en teksts tilblivelse. Fra at finde ud af hvorfor man skriver, hvad man vil skrive og til hvem. Den guider gennem ideudvikling og planlægning, videre til skrivningen, og hvad man gør, når tekstens sidste punktum er sat. Uddrag af bogenSkriveguiden er min hjemmelavede opskriftsbog om forfatterskab – fra forfatterspire til forfatterspire. Altså hvordan jeg som forfatterspire skabte skønlitterære manuskripter. Noget, jeg har bedrevet, siden jeg var 17 år. Bogen er en invitation til dig om at følge med i processen, til at udvikle dit eget projekt undervejs og finde din personlige skrivemåde ved at vælge til eller fra af metoderne. Der er formentlig forfattere, der arbejder helt anderledes som forfatterspirer end mig. Her må du forholde dig kritisk, afprøve og benytte det, der fungerer for dig. Alt forandres med tiden – også skrivemetoder. Når det basale er på plads, er der plads til eksperimenter. Efter hvert kapitel er der et summa summarum af kapitlet. Der er en liste over, hvad kapitlet har omhandlet, og hvad jeg råder dig til. Efter hver opsummering er der plads til egne notater. Om forfatteren Anna Lorenzen (f. 1990) bor på Djursland. Skriveguiden er hendes hjemmelavede opskriftsbog om skrivning. Hun har skrevet siden, hun var 17 år. Nu er hun udgivet forfatter og vil gerne motivere andre forfatterspirer, støtte dem med en guide.

Velkommen til et univers af vrøvlevers og remser, som er befolket af mærkværdige skabninger. Mød blandt andet Tante Fjante, Tissemyren Hannibal, Duen Badulje og Sabeltigeren Overmod og find ud af, om det lykkes Kong Gulerod at blive orange, og om Hængemulen Hæklepind kan holde masken.Uddrag af bogenDer, hvor sommerfuglene er,det er i skønt vejr.Medens solen den skinner,sommerfuglene hurtigt vinder.De vinder hinandens rekorderi skønhed og dans i horder.Om forfatterenJohnny Svejgaard Rasmussen udtrykker sig på mange forskellige måder. Han kan lide at fotografere, lege med ord og er også glad for sang og musik. Tante Fjante er hans debutbog.

Et ungt par køber et gammelt hus, som ligger i udkanten af Lave Skov. Huset blev bygget helt tilbage i 1779, af en mand, som senere blev dømt til døden for et mord, som man senere fandt ud af, at han ikke havde begået. Det siges, at den gamle bygherre går igen. Da det unge par flytter ind, finder de hurtigt ud af, at noget er rivende galt. På samme tid forsvinder en syttenårig pige sporløst og inden længe, har politikommissær Marcus Falck og hans kompetente stab af efterforskere hænderne fulde i jagten på en bestialsk og hensynsløs morder, der finder sine ofre på udvalgte bodegaer og natklubber i Nordsjælland. Uddrag af bogen Den første nat i det gamle hus i skoven forløber stille og roligt. Trine vågner som altid først. Hun har drømt og kan vagt huske den sidste af sine drømme. I drømmen befinder hun sig alene i husets kælder, mens Michael passer sit arbejde som fitnessinstruktør i Humlebæk. Hun skal til at vaske en maskine kulørt og er i fuld gang med at stuve tøjet ind i vaskemaskinen, da der pludselig lyder en dyb mandestemme bag hende. Hun vender sig forskrækket og får øje på en midaldrende, firskåren mand med stok, der står i døråbningen. ”Hvad har De at gøre i mit hus?” spørger manden og måler hende med et ondt udtryk i sit mørke blik. Om forfatteren Poul Erik Larsson bor i Nordsjælland, hvor det meste af handlingen i hans romaner udspiller sig. Det er her, han henter inspiration i den omkringliggende natur, hvor han færdes dagligt i selskab med familiens hvide schæfer.

Kirstens historie er ikke enestående i dagens Danmark, men den er heller ikke for tøsedrenge. Efter et hårdt liv bliver hun en dag indlagt og som 58-årig diagnosticeret med Alzheimers. Vi følger familiens dilemma, da Kirstens mand selv insisterer på at passe hende, men dør og efterlader hende hjælpeløs. Vi er med hende på den travle hospitalsafdeling, græder med hende, da hun dumper i urskivetesten, prøver at holde tungen lige i munden, da hun som en kastebold bliver sendt rundt i den kommunale visitationsjungle, oplever Arbejde Adlers perle af en aflastningsafdeling midt på Nørrebro og ånder lettet op, da hun med plyssofa, seng og teaktræskommode indtager den længe ventede plejehjemsplads på Lolland. Kirsten ville gerne selv have fortalt historien, men mistede ret hurtigt evnen til at skrive. Det faldt derfor i forfatterens lod, som Kirstens søster, at viderebringe hendes skæbne. Uddrag af bogen ”Ved mor godt, jeg er dement?” Jeg svarer, at det ved mor godt, og derfor er mor også glad for, at hun er her, hvor der er folk, der kan hjælpe, når der er noget, hun ikke lige kan huske. ”Jamen er der andre i familien, der er blevet demente?” Så snakker vi lidt om far og moster, som begge var gamle, da de fik det, og det var også på en lidt anden måde. Der er også rigtig mange, der er demente, det er nærmest blevet moderne, fortæller jeg hende. Vi bliver enige om, at det meget har at gøre med, hvordan man ta’r det. Lidt spøgefuldt kan hun finde på at sige, at det her demens, det kan altså ikke anbefales. Første gang, den røg af panden, tænkte jeg: Tak for kaffe! Om forfatteren Karen Zubari (f. 1953) skriver visetekster og har udgivet digtsamlingerne Digte fra en blondekant og Ingen anemoner er så blå. Erindringsglimt i prosa fra en tid som hjemmehjælper udkom i StORDstrømmen Antologi 2015. Hun sidder i Lolland Ældreråd.

Jens Peter Leon Jensens liv var ikke et almindeligt liv, men i en periode et liv fyldt med spænding og fare. Han blev uddannet som snedker i 1934 og aftjente umiddelbart derefter sin toårige værnepligt ved Fynske Livregiment i Odense. Han blev gift med Agnes i sommeren 1937 og drog til Hamborg for at søge arbejde.Da krigen brød ud, havde Jens Peter rigeligt at se til. For at kunne spare lidt sammen arbejdede han ved siden af arbejdet som snedker også som tjener i den zoologiske have, Hagenbeck. Han søgte ind i Frikorps Danmark og var med ved Demjansk. Senere kom han med Regiment 24 Danmark både til Kroatien og tilbage til Østfronten. I juli 1944 overgik han til SS-Panzerjäger-Abteilung 10 og var med i de berømte kampe under de allieredes operation Market Garden i Holland.Sammen med vennen Poul Helmuth blev han taget til fange af amerikanerne den 8. maj 1945.Uddrag af bogenHalvt bøjet tog Jens Peter maskingeværet og løb tilbage. Hvor langt vidste han ikke, men selv tyve meter med et MG34, der vejer mere end 12 kilo, føles lang, og tiden, det tager, føles som en evighed, når man har fjenden lige i røven. Poul Helmuth nåede lige at tage den sidste halve kasse ammunition med sig, så de havde lidt til turen hjem. De lod sig falde ned i en naturlig fordybning bag en stump træ og satte lynhurtigt maskingeværet op igen. Op med låsen til patronbæltet, luk og fyr. Det var svært for Frikorpset at holde stillingen, specielt fordi russerne tilsyneladende bare havde uanede mængder af soldater.Om forfatterenBjarne Cronfeld (f. 1960) er opvokset nord for København og uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han arbejder i dag i en international koncern som underviser og ansvarlig for virksomhedens projektlederuddannelse.

Det kan godt være, at Tour de France er verdens førende cykelløb, men lige i baghjulet på det befinder Giro d’Italia sig, og det indtager efter manges mening førstepladsen, når det kommer til den største dramatik, de vanskeligste etaper, de vildeste bjerge, det dårligste vejr, de flotteste ruter, de smukkeste kyssepiger og de skøreste fans, og løbet er uden tvivl det mest uforudsigelige af de tre store Grand Tours: Touren, Vueltaen og Giroen.99 gange er Giroen blevet kørt og har begejstret verdens cykelfans, og det er highlights fra alle disse fantastiske udgaver af løbet, som La Corsa Rosa – historier fra et cykelløb fortæller på en levende og superspændende måde i denne unikke bog.For første gang på dansk stifter læserne bekendtskab med Giro d’Italia, og det er i selskab med superstjerner som Binda, Coppi, Bartali, Koblet, Anquetil, Gimondi, Merckx, Hinault, Saronni, Moser, Indurain, Pantani, Contador og Nibali, som alle har malet vejene i Støvlelandet lyserøde med den store, brede pensel.Og det er maling, der aldrig kan vaskes bort.W IL GIRO! – GIROEN LEVE!Uddrag af bogenPå denne dag, der bød på alskens modbydelige vejrlig, lukkede Merckx først, på trods af en punktering, personligt et hul på 10 minutter til en udbrydergruppe, for derefter, i snestorm, at køre solo til toppen af det legendariske bjerg kun iført en kasket, bukser, sin kortærmede Maglia La Maglia Iridata – (italiensk for VM/regnbuetrøjen) og sorte handsker. Det var en fuldstændig forkommen verdensmester, der kom i mål, og han har senere udtalt, at Lavaredo var den største udfordring i hans liv – ”La più grande fatica della mia via.” Nogle vil måske mene, at Mont Ventoux-etapen i Tour de France i 1970, hvor han kollapsede på målstregen, var større. Men uanset hvad, så vidste størstedelen af hans konkurrenter fra og med Lavaredo-etapen, at de fremover skulle være glade for bare at blive nummer to.Om forfatterenRené Preuthun er uddannet lærer med speciale i historie. Det er denne historieinteresse, der har drevet ham til at skrive tre andre bøger om cykelsportens historie: For enden er regnbuen (2004) om VM’s historie, De Store Klassikere (2008) om cykelsportens største endagsløb og Der er et yndigt løb (2015) om Post Danmark Rundt. Han har desuden skrevet indlæg på Danmarks største cykelsite, Feltet.dk. Han er også krediteret for flere artikler i det officielle program for VM i landevejscykling i Danmark i 2011.

Kriminalkommissær Jakob Bojsen og hans team med KA Aygül Celic, KA Maja Nielsen og KA Peter Knudsen bliver kaldt ud til plejehjemmet Aldershvile. Teknikerholdet med PP i spidsen er på vej. Et mord venter derude. Flere kommer til, hvor et motiv hænger i luften. Vi møder masser af skæbner i denne krimi. Bette-Kaj fra vagtfirmaet. Stikker-Benny fra Café Stedet i City Vest. Journalisten Kurt Berthelsen fra Lokaltidende. Og ikke mindst følger vi Amir fra Aleppo og flugten mod Europa. Amir har en mission. Aygüls far er syg af kræft, hvilket vi oplever helt tæt på. Aygül er ikke tilfreds med udredningen af sin far. Forholdene på Aldershvile er skræmmende dårlige. De gamle demente bliver dopet med medicin. Morderen har et sind, der skifter fra helt normal til et skræmmende krav om retfærdighed. Hans indre kamp. Omdrejningspunktet i krimien er stadig Aarhus og denne gang primært Brabrand og Gellerupparken. Uddrag af bogen Marianne Halvorsen sad oprejst i sin kontorstol med stirrende øjne. Hendes kjole var våd af urin, og det havde bredt sig ned på gulvet. Der var vist også noget andet, kunne Anita lugte. Det var ganske unødvendigt at tage pulsen, men Anita gjorde det alligevel. Absolut intet udslag. Først der fik hun øje på et eller andet i Mariannes mund. Hun gik helt tæt på. For fanden. Det var en stump af en af de bleer, de gamle fik på eller rettere havde haft på. Denne stump var fyldt med urin og lort. Nu gik den ikke længere for Anita. Hun røg ud på toilettet og kastede op. Ikke fordi lugten og alt det andet ikke var bekendt, men at se det stikke ud af plejehjemslederens mund … Føj for satan. Hun skyllede munden og gik ud fra toilettet. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har de sidste 28 år boet i Høver. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene og Dødens motiv.

Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder.Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret.Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien.Uddrag af bogenIkke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier …Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år.Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

Hvad gør man, når man pludselig rammes af invaliderende smerter, som lægerne bare siger er indbildning? Hvad gør man, når man mister sin identitet og bliver opgivet og overladt til sig selv af det system, der ellers skulle hjælpe en? Det som ingen ser fortæller Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og hvordan han håndterede det, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Det er også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter han mistede sin gamle tilværelse og sine drømme om fremtiden. Uddrag af bogen Hver gang jeg kom til min læge, kunne jeg mærke, at han var en smule irriteret over, at jeg ikke ville acceptere min formodede psykiske sygdom. Jeg blev ligeledes irriteret over, at han kunne finde på at nævne det over for mig, da jeg allerede havde en erklæring fra en psykiater på, at der intet psykisk var galt med mig, men den var han åbenbart hævet over. En dag, hvor jeg havde en konsultation hos ham, havde han lige været på et kursus i en ny diagnose. Det var første gang, at jeg hørte ordet funktionel lidelse. En psykiatrisk diagnose, som samler stort set alle fysiske diagnoser under én psykisk paraply. Om forfatteren Kasper Valentin (f. 1983) er opvokset og bosat i Svendborg. Han er uddannet folkeskolelærer og CEO for sundhedsportalen BetterWing. I 2008 blev han ramt af invaliderende smerter, der ændrede hans liv, og han har siden da oplevet systemet indefra og de udfordringer, en usynlig sygdom fører med sig. I 2014 medvirkede han i DR-dokumentaren De uhelbredelige?

I Pigebarn tages vi med på en indre rejse, hvor vi får mulighed for at stifte bekendtskab med en fortid med seksuelle overgreb, fascinerende fortrængningsmekanismer, anoreksi og et spinkelt håb om en dag at få et normalt liv trods fortidens overgreb og efterfølgende liv med en spiseforstyrrelse. Mette Bluhme skriver åbent og råt, om hvordan hun tackler et liv med dissociation og psykoser, hvor hele hendes verden slår en koldbøtte, der fordrejer hendes syn på sig selv og sin omverden, og læseren får et unikt indblik i, hvordan et kaotisk følelsesliv leves og overleves. Pigebarn er en ærlig fortælling, om hvad seksuelle overgreb kan gøre ved et menneske, og handler om de kampe, der dagligt skal kæmpes i håbet om en skønne dag at genvinde en normal tilværelse. Pigebarn er en erindringsbog fuld af længsel og angst, men også en bog med håb og kærlighed. Uddrag af bogen ”Pige er sødt og uskyldigt. Det er naivt, lyshåret og har store blå øjne. Pige bærer kjole med røde polkaprikker og danser med vinden i det høje græs på engen en sommerdag. Pige er aldrig blevet rørt ved, hun ved ikke meget om den verden, hun skal blive voksen i, og hun ved ikke, at der står en farlig mand og lurer på hende i det høje græs, klar til at hive hende ind i de voksnes verden. Den pige, der for altid forbliver en pige, vil også altid være uberørt og uskyldig. Hun vil aldrig blive en del af den verden, som den farlige mand tvinger hende ind i. Hun vil aldrig mindes den smerte, han påførte hende, når han tog alt fra hende.” Om forfatteren Mette Bluhme (f. 1983) er uddannet sygeplejerske og bosat på Møn. Hun arbejder til daglig på en psykiatrisk afdeling. Mette har lidt af anoreksi, siden hun var 14, og går i dag i intensiv psykoterapi. Mette debuterede i 2014 med Perler på en snor, som er en erindringsbog. Pigebarn er en efterfølger til denne.

I den navnløse, midtvestjyske by – der for nogen kan minde om Herning, for andre om Varde – hutler Madsen sig igennem tilværelsen. Han bor året rundt i sit kolonihavehus og passer et halvtidsjob som natportier. Resten af tiden går med fuldt ud at genvinde den mentale balance. Krigstraumer i forbindelse med en udstationering for forsvaret hjemsøger stadig hans sind, på trods af at oplevelserne ligger år tilbage. En sen nat forsøger en lokal forretningsmand at hyre ham til at undersøge en utroskabssag. Madsen har sine tvivl, men lader sig overtale. Opgaven er trods alt simpel og vil kunne kaste en solid dynge jyske dollars af sig, og hvad kan vel gå galt? Velkommen til kolonihaven – og en vaskeægte, lavspændt, vestjysk action-krimi. Uddrag af bogen ”Hej. Er det dig, som er Madsen?” lød det fra den lille. ”Ja. Hvem spørger?” spurgte jeg overrasket og vendte mig mod dem. Jeg havde aldrig set de to fyre før. ”Ivan,” grinede den lille med en mundfuld rådne tænder, mens han trippede af sted med hurtige trin for at kunne følge kæmpen ved siden af. ”Hvem?” spurgte jeg desorienteret, da de nåede hen til mig. Jeg kendte umiddelbart ikke nogen, som hed Ivan. ”Mig,” svarede kæmpen og sendte sin knytnæve ind i hjertekulen på mig med fuld kraft. Slaget fik mig til at vakle to skridt tilbage. Mine lunger skreg på al den luft, som de ikke kunne hive ned, og jeg gik ned på knæ … Om forfatteren Jens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde, er uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet og underviser på Herning Gymnasium. Han har tidligere udgivet en lang række pseudohistoriske bøger, herunder serien om den romerske legionær Marcus. Læs mere på: www.legionaeren.dk, eller følg ham på Facebook på siden ”Legionæren”. 
Manden i kolonihaven er hans debut i krimigenren.

Genoptryk - udkommer 31. August Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet. Uddrag af bogenDa mor gik fra afdelingen på Bispebjerg Hospital og lod mig være tilbage, faldt min verden fuldstændig sammen. Jeg fik en følelse af, at jeg rent fysisk kunne mærke smerten i mit hjerte. Jeg var totalt alene, hvordan kunne hun efterlade mig der? Var det, fordi hun ikke elskede mig mere? Jeg prøvede at være stærk for hendes skyld, og jeg fandt ud af, at den værste form for smerte er at smile bare for at holde tårerne væk. I starten var det rart, at nogen tog over, og at jeg kunne tillade mig at spise, men da jeg ugen efter havde taget et halvt kg på, gik jeg i alarmberedskab; jeg fik panikangst. Om forfatteren Simone Dahl (f. 1998) bor på Bornholm og fik i en alder af 12 år diagnosticeret anoreksi. Hun har igennem sine teenageår kæmpet for at blive rask og bor i dag i egen lejlighed. Hun driver sin egen blog og derudover er hun foredragsholder hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Min bedste ven og værste fjende er hendes debutbog.

Jeg er psykisk syg. Noget så eftertrykkeligt. Det er denne digtsamling et slående bevis på. Digtsamlingen er en beskrivelse af mit liv i det psykiatriske system. Den er en beskrivelse af svigt, sorg og af de mørkeste lokaler på psykiatrisk afdeling. En beskrivelse af nederlag, men også af små sejre, som dukker op fra den kolde muld, der hvor det mindst var forventet. Jeg har malet billeder af, hvordan verden kan se ud, når man er psykisk syg. Det er stemningsbilleder fra mit liv og billeder af, hvordan min lidelse har formet mig til det menneske, som jeg er i dag. Jeg har et godt liv, og jeg har lært at leve med min lidelse. Jeg skal bare huske at passe godt på mig selv. Nogle gange lidt mere end jeg selv tror er nødvendigt.Uddrag af bogenpillerne ætser min mund
 jeg nægter at sluge dem
 sygeplejerske på nakken
 store ord med høj volumen
 jeg hører ikke efter

 trusler og formaninger
 er sne på mit panser
 jeg er universets hersker
 jeg spytter piller
 taler med blod i munden

 hænderne på ryggen
 rent gulv på min kind
 tre kællinger på mine arme
 to på min ryg

 hvidt rum med farvet pære
 lyser på min korslagte krop
 bæltet på min mave strammer
 jeg vil hjem Om forfatteren I Danmark er det lettere at skulle forholde sig til en nedbrudt rygsøjle end til et nedbrudt sind. Det er lettere at skulle melde sig syg, når man har ondt i ryggen, end når man har ondt i sjælen. Det er lettere at skulle forklare, at man får piller for blodtrykket end for angsten. Der hersker med andre ord en del tabuer omkring psykisk sygdom, og så længe dette tabu ikke er nedbrudt, har forfatteren valgt at skrive under pseudonym. Martin Hansen har også skrevet bogen Mine humørsvingninger og jeg – et liv med bipolar lidelse. Se mere på: www.martinhansen.net

I 2003 bliver israelske Samira med sine to døtre familiesammenført til Danmark. Hun rejser fra en muslimsk kultur, hvor alt handler om roller i familiens fællesskab. Om ære, om religion og om at gøre nytte. I den frie kultur mod nord fascineres hun derfor af de små lys i mørket, hvor retten til at være sig selv nærmest går forud. Men desværre går hendes integration helt i stå efter den 13. september 2011, hvor børnene tvangsfjernes, og hun og manden fængsles. Hun lever herefter helt alene og skriver sig nu vej gennem smerten og om sine svære møder med myndighederne for at få børnene hjem. De to kulturer, som hver indeholder godt og skidt, gør hendes rejse konfliktfyldt, hvor hun ikke længere ved, hvad der er normalt. Hun udfordres dagligt på sine tanker, sin adfærd og sine værdier. Vil det nogensinde være muligt for hende at blive ”rigtig dansk”?Uddrag af bogenJeg græder højt og går ned på knæ foran politimanden og tigger.– Jeg vil gerne sige farvel til mine børn! Giv mig en chance.Politimanden ser ned på mig og ryster på hovedet og kigger så væk. Jeg vender mig om, stadig på knæ, og kigger op på politidamen.– Har du ikke selv børn? Vil du ikke nok give mig lov til at se mine børn?– Nej, det kan jeg ikke, svarer hun.Hendes svar gør mig svimmel, og det bliver mørkt for mine øjne. Jeg forsøger at acceptere det i hovedet, men mit moderhjerte vil ikke høre efter, og jeg forsøger lidt efter igen at spørge, da jeg tænker på min lille dreng. Nej, heller ikke Amir må jeg se. Jeg kan næsten ikke beskrive det, og alt vælter rundt inden i mig. Vi går ud på gangen, og min mand græder stadig højt. Jeg ser rundt ved indgangen, men kan ikke få øje på børnene.– Hvor er I, Sarah, Malak og Amir? Mama kan ikke leve uden jer. Jeg elsker jer. Jeg har kun jer her i Danmark! råber jeg højt.Om forfatterenSamira Darawshe er født 1967 i Nazareth, Israel og har boet i Danmark siden 2003. Arbejder til daglig som laborant og tolk i arabisk, hebraisk og dansk. Hendes egen skæbnesvangre livshistorie og mangeårige tolkeerfaring har givet hende bred indsigt i flygtninges udfordringer ved at integrere sig i dansk kultur. En erfaring, hun gerne deler med myndighederne og flygtningene for at forbedre integrationen.

Solhilsenen er en kendt yogaøvelse, og den er let at udøve, også for mennesker, der måske ikke er vant til at strække kroppens muskler og sener. Den lille solhilsen er nem at lære og kan nemt flettes ind i dagligdagen, fordi den kun kræver få minutter. At dyrke solhilsenen hver eneste dag forbedrer blodomløbet, åndedrættet, humøret og giver mere smidighed og overskud. De enkelte deløvelser, som solhilsenen består af, påvirker kroppen og sindet på en positiv måde. Alle muskler og ledbånd strækkes på en blid og blød måde, samtidig med at organerne og energibanerne bliver aktiveret og masseret. Helt enkelt! Begynd med det samme og bliv ved, og du vil på ganske kort tid opleve mere velvære, mere bevægelighed og mere glæde.Om forfatterenInge-Maria Niebuhr har dyrket, fordybet og uddannet sig i yoga siden 1975. Hun er en erfaren yogalærer, der tager udgangspunkt i elevens muligheder og behov. Hun underviser i en form for yoga, der er let tilgængelig for alle mennesker – uanset alder eller skavanker. Hun lever i dag på Møn og underviser i yoga i sit eget hus og som gæstelærer. Hendes måde at undervise yoga på tager også hensyn til kroppens energibaner, akupressurpunkter og chakraer.

Midt i den dejligste ferietid i den eftertragtede ferieby Sæby går tiden i stå for den smukke Anna Storm med det majsgule hår og de grønne øjne. Måske har en finskytte skaffet sig overblik fra den hvide kirkes klokketårn. Før kunne hun bruge timer på at tilberede spændende provencalske retter efter sin elskede bedstemor Emmanuelle Deforges’ opskrifter og servere dem for sin mand, Asger, og de øvrige krigere i Rigsvåbnet. Nu lever hun pludselig af færdigretter og tjubang-mad. En intensiveret træning har slidt huldet af alle i styrken. Kampen mod ondskaben er for alvor i gang.Uddrag af bogenHun kom op med elevatoren til 4. sal, hvor et dejligt lys faldt ind ad vinduerne. På ingen tid fik hun afført sig sine få stykker tøj og stod under bruseren, mens vandet strømmede ned over hendes unge, velskabte krop. Så ringede det naturligvis på døren. Ærgerlig slukkede hun for vandet, trak i sin røde frottebadekåbe og gik ud for at lukke op. ”Hvem er det?” råbte hun. ”En pakke med bøger fra ekspresbudet!” lød svaret.Hun låste op og fik et kraftigt puf ind i lejligheden. Hun udstødte et forskrækket skrig, faldt om i entreen og nåede at se to mænd, den ene med en papkasse, der selvfølgelig kunne indeholde bøger. Så mærkede hun et stik i halsen og mistede bevidstheden. Alt blev sort.Øvrige udgivelserKRIMIERRigsvåbnetGuld for enhver prisOver alle grænserDe gode græd og de onde loHalsløs gerningFor mange missilerUnder presSkudsårHun hang på væggenROMANKlog mand tisser ikke mod vindenOm forfatterenTom Oxager er lystmorder og det idylliske Sæby er stedet, hvor ideerne bliver til krimier. De seks bøger om Anna Storm og Rigsvåbnet tager alle udgangspunkt i hans elskede by ved havet, men færdes i højt tempo over hele Europa. To bøger med en anden personkreds fabulerer over livet i den lille provinsby, hvor gerninger og ugerninger veksler i lystig rækkefølge.Besøg forfatteren og billedkunstnerens verden på: www.tom-ox.dk

Har du kroniske smerter, eller kender du nogen, der har?Smertens sande ansigt indeholder 32 digte, som handler om det at leve med kroniske smerter. Fra frustrationer, frygt, tabte drømme og sorg til glæder, overraskelser, lettelser og sidst, men ikke mindst, nye drømme.Digtsamlingen henvender sig til kroniske smertepatienter, pårørende samt behandlere. Uddrag af bogenSmutvejHver dag føles ens.Intet ændrer sig.Det er tid til at finde en smutvej.Jeg bygger et luftskib af alle de drømme, 
jeg har sagt farvel til.Jeg flyver ud og finder den verden, jeg skulle ha’ levet i;den verden, jeg aldrig kommer til at se igen.Jeg giver mig hen.Vækkeuret ringer.Virkeligheden kommer mig i møde.Natten er min smutvej. Om forfatterenHeidi N. Janum er født i 1978 og blev i 2011 kronisk smertepatient. Hun fik i 2012 diagnosen fibromyalgi. Heidi er uddannet pædagog, svømmelærer og senest kontorassistent. Hun har tidligere udgivet digtsamlingen De usagte ord.

Super 4 handler om tyggegummi, uventede venskaber, terrorister og superkræfter. Vi møder Max på 13, som uheldigvis vinder 1. præmien i en tyggegummiboblekonkurrence, som afholdes på faderens arbejdsplads Tygtyg.Præmien er et ophold på sommerskolen Anabelle, og modvilligt tager Max afsted. Her møder han den storfisende Buller, teknikgeniet Mini og altid i stødet Eva.Skolen, som vrimler med rige børn, er en helt ny verden for Max. Og terroristerne, der overtager skolen samt nye venskaber og overraskende superkræfter, var heller ikke noget Max havde troet, han skulle opleve i sin sommerferie.Uddrag af bogen”Fucking nar!” skreg hun og sendte så bolden af sted.Det gik så hurtigt, at Max ikke troede sine egne øjne. I det sekund Eva slap bolden, var der en eksplosion af gnister omkring hendes hånd. Bolden var ikke længere en bold, men en kugle af energi, et projektil, omsluttet af gnister og lyn, der bevægede sig hurtigere, end øjnene kunne følge med. Max opfangede ud af øjenkrogen, at bolden ramte Ron lige i maven med så stor kraft, at han knækkede sammen og blev slynget bagud i luften med arme og ben sprællende foran sig. Han fløj et langt stykke i luften, før han smadrede ned i gulvet og trillede henover det som en smutsten, indtil han, med hovedet først, blev standset af muren ligesom en flue på en bilrude.Om forfatterenRy Kristensen, født 1978. Folkeskolelærer og uddannet fra Skive Seminarium. ”En bog er en dør til fantasien. Du er nøglen. Lås den op, og tag med på eventyr!” Andre bøger af samme forfatter: Nissernes hemmelige verden, Den grønne hue.

Gennem en prolog, en epilog og 12 fortællinger bliver vi præsenteret for en række nedslag i hovedpersonen Nikes liv samt et stort og broget persongalleri. Lige fra hendes opvækst i Vendsyssel, over ungdomsårene med kærester og studier til voksenlivet som alenemor med to børn og skiftende ansættelser og møder med mennesker med andre værdier, livsformer og dagsordener end Nikes. Trods den frodige fortælleglæde og knastørre humor, som er romanens bærende fundament, rammes læseren af en underliggende alvor, der har at gøre med de psykologiske lag og den indbyggede refleksion over menneskets mindre pæne sider. Uddrag af bogen”Bjørnenes opgave var at finde mennesker, som havde idéer, og herefter at stjæle idéerne fra dem, så umærkeligt så muligt. Ligesom når de i middagspausen først smigrende beundrede en hare eller en ugle og så bagefter åd byttet.Bagefter var opgaven at finde mennesker, som kunne implementere idéerne, så de stilfærdigt kunne lunte videre til næste offer. Deres eneste opgave var i virkeligheden bare at finde mad nok til sig selv. Resten skulle de få andre til. Det har bjørne altid været gode til. En sjælden gang i historien har der eksisteret rare og kloge bjørne, f.eks. Peter Plys, men det er en helt usædvanlig historie.Jeg havde altid elsket Italien, og ikke så snart jeg hørte bare et italiensk ord, så drømte jeg mig væk i ferieminder med venetianske glaskandelabre, gondolierer i snehvide skjorter, som svingede stråhattene til musikken fra de åbentstående vinduer i paladserne, ligesom lyden af stiletter på gaderne, når de elegante italienske damer vimsede rundt imellem skulpturerne på Piazza Navona”. Om forfatterenMaria Stensgård er født 1962 i Frederikshavn. Uddannet cand.mag. i kunsthistorie og dansk, Aarhus Universitet 2009 og cand.pæd. i billedkunst, Norge 1992. Mangeårig undervisningserfaring fra henholdsvis gymnasieskolen, høj- og efterskoler samt lærer- og pædagoguddannelsen i Aalborg, Aarhus og Grønland. Skribent ved kunsttidsskriftet North Art Magazine, København og fast klummeskribent ved Nordjyske Stiftstidende.

Oprindelig kaldte jeg mine oplæg til samlingen af små golfhistorier for ”Golfspillerens farfar og andre måske lærerige historier.”Da Anders Dahl Christiansen sagde ja til at tilføre mine historier korrekte beskrivelser af golfmæssige løsninger for personernes problemer på golfbanen, kunne jeg med det samme se, at jeg burde slette ”måske lærerige.”Instruktionerne er nemlig virkelig lærerige. Mit eget golfspil er blevet betydeligt bedre, efter at jeg har læst og forstået Anders’ mange, mange tilføjelser og rettelser, og jeg har om nogen forstået, hvad en kompetent træner, der vil forklare problemerne og deres løsning, kan gøre for en spillers golf.Jeg håber, novellerne vil underholde dig – og især: at dit golfspil bliver bedre.Uddrag af bogen”Jeg bliver nødt til at give dig to straffeslag, Mads.””Hvad snakker du om?””Du trykkede noget ned med din putter på puttelinjen. Det får man to straffeslag for.””Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde Mads og stillede sig igen op til sit putt. ”Er det for at ødelægge min koncentration, at du begynder at sige den slags? Jeg gider ikke høre alle dine ligegyldige regelforklaringer, når vi spiller match!””Du er nødt til at overholde reglerne – især måske, når vi spiller match!”Nu blandede Poul Erik sig. ”Man må da godt fjerne løse naturgenstande på greenen, Johannes.””Ja, fjerne eller børste væk, men man må ikke trykke noget ned.””Og så vil du give mig to straffeslag? Hvorfor kalder de dig Sigurd Evnesvag? Du hedder jo slet ikke Sigurd …”Om forfatterenSøren Meinertsen, f. 1948, er uddannet lærer og cand.jur. og ejer af Park Bio i København. Han har tidligere skrevet musicals, revy og tre krimier. Han er en habil golfspiller med handicap på 6,8.

En mørk decembernat skydes handlingen bogstavelig talt i gang i Ålbækbugten. Straks efter sker et mord i en lille fiskerby inde på kysten. Anna Storm og to kolleger må tage affære.Et mystisk privatfly nødlander i Råbjerg Mile. En passager forsvinder med en sejldugstaske med ukendt indhold og bliver jagtet af fremmede med skarpladte våben.Det russiske vagtselskab MorningStar tager mange midler i brug for at bevare kontrollen over store byggepladser i Aarhus, Hamburg og Malmø.En ny mand ansættes i Rigsvåbnet og får snart sin ilddåb. Han stifter tæt bekendtskab med kastestjerner. Store mængder af falske eurosedler indgår i mange sammenhænge. Anna Storm og Asger Bjørn er igen udfordret. Anna også på det kulinariske område.Uddrag af bogenEn mand med maskinpistol gik hen til hullerne i bilen og tømte et magasin mod personerne i limousinen. Det samme skete med livvagterne i den efterfølgende bil. En brutal likvidering var udført i løbet af ganske få sekunder. Netop da to mand fra hvert af Rigsvåbnets hold nåede frem til fods, havde fire mænd revet de gule jakker af og flygtede i rabatten ned mod den tværgående hovedvej, hvor en større bil med motoren i gang holdt klar i retning mod Næstved.Øvrige udgivelserKRIMIERRigsvåbnetGuld for enhver prisOver alle grænserDe gode græd og de onde loHalsløs gerningFor mange missilerUnder presSkudsårHun hang på væggenROMANKlog mand tisser ikke mod vindenOm forfatterenTom Oxager er billedkunstner og krimiforfatter med bopæl i Sæby. Hans by er blevet et skattet opholdssted, hvor fantasien blomstrer. De fem bøger med Anna Storm og Rigsvåbnet har deres udgangspunkt i byen ved havet, men færdes rask væk over det meste af Europa.To nye Sæby-krimier, De gode græd og de onde lo og Halsløs gerning, har andre personer og giver et humoristisk billede af folk og fæ i den idylliske by, der har meget andet end kriminalitet at kæmpe med.Se hans malerier og bøger på: www.tom-ox.dk

Mette Fuglsang fortæller en gribende og personlig fortælling fra sit eget liv, og hun kommer helt tæt på en masse følelser, som mange normalt ikke taler om. Hun tager kampen op mod lavt selvværd, en spiseforstyrrelse og et brudt forhold, som hun ikke kan slippe igen. Mette fortæller uden fløjlshandsker om den periode i sit liv, hvor alt blev kaos, og hvor ingen kunne forstå hende. Hun fortæller om, hvordan hun selv tog kampen op mod sin indre kritiker og lærte at følge sit hjerte, og hvordan hun endelig lærte at elske sig selv og skabe det liv, hun ønsker. Uddrag af bogen En overgang havde vi hindbærsnitter i fryseren. De kunne godt spises, selv om de kom direkte fra fryseren - når det nu skulle være. Og en enkelt gang var jeg så desperat, at jeg tyede til frosne pølsehorn. Pølserne var gennemfrosne, og det var absolut ingen fornøjelse at spise dem. Men det var dog trods alt mad, og det var min eneste mulighed for at stille trangen, så ned kom de.Det værste var stadig skammen, den kunne jeg slet ikke rumme. Det var en ulidelig tanke, at Jesper skulle opdage, at jeg var så ulækker, svag og frastødende, at jeg kunne finde på at tømme fryseren for hindbærsnitter og pølsehorn, så jeg blev nødt til at skjule det. Men der forsvandt jo sjovt nok jævnligt noget mad fra vores lager, og selvfølgelig lagde han mærke til det. En dag spurgte han mig, hvor hindbærsnitterne i fryseren var blevet af.Han vidste jo godt, det var mig, der havde spist dem, men han fik alligevel spurgt på en måde, så jeg fik lov til selv at forklare mig. Det var forfærdeligt. Jeg var den lille pige, der var blevet taget med fingrene i kagedåsen, og skammen var uudholdelig. Om forfatteren Mette Fuglsang er klinisk diætist og er nu i gang med at uddanne sig til psykoterapeut. Efter selv at have kæmpet sig vej ud af en spiseforstyrrelse, blev det vigtigt for hende at fokusere på psykens påvirkning på vores spisemønstre. Det har ført til, at hun nu driver sit eget firma, der hjælper mennesker med at komme ud af overspisning.Se mere på www.mettefuglsang.dk

Livet går sin vante gang i den jyske lilleby. Indtil den julenat, hvor det brutale mord bliver begået. Yan de tee dai ru jak – den mystiske besked på badeværelsesspejlet er skrevet i blod, og det varer ikke længe, før sladderen går. Er det muslimerne eller polakkerne, der har gjort det? Det må jo være sådan nogen som dem; her var så dejligt fredeligt, indtil de fremmede kom.Kriminalinspektør Jørgensen kommer på hårdt arbejde. Byboerne sidder tungt på deres hemmeligheder, og ingen er villige til at hjælpe efterforskningsarbejdet, hvis det går ud over deres komfortable eksistens. Men morderen er ikke færdig, og spørgsmålet bliver hurtigt, hvor meget blod en livsløgn er værd. Uddrag af bogen Det var en af de lyse nætter. Solen var ved at gå ned, vinden var svag, men der kunne stadig høres en raslen i de små blade på den store bævreasp i det gamle egekrat. I luften hang der en duft fra rønnetræets blomster. Det stod lige nu fyldt med små hvide blomster. Kom man tæt på træet, var duften tung og lidt ubehagelig, men på afstand virkede den inciterende. Hvepsene havde haft travlt hele dagen, men var nu vendt tilbage til boet.Lette fodtrin, spinkle pigeben, hastigt åndedræt. Med et flængede et skrig gennem luften. Et rålam spidsede øren, så trykkede den sig ned i sit skjul. En lille mus kom løbende, den standsede op, så mærkede den en stikkende smerte, den løb, men kunne ikke styre sine ben. Snart faldt den om og spjættede. Hugormen fulgte duftsporet, og kom glidende gennem græsset. Der kom flere skrig, fnisen og hæse stemmer. ”Mor hjælp mig,” lød det med hulkende stemme. ”Lad mig være, lad mig gå.” Om forfatterenHANS MØLLER KRISTENSEN (f. 1934) blev uddannet dyrlæge i 1960 og fagdyrlæge vedr. kvægsygdomme i 1993. Han har skrevet en del veterinærfaglige artikler og fik i 1981 Novos skribentpris for en artikel til Dansk Veterinærtidsskrift. I 1995 debuterede han som romanforfatter med Ingen må være træl. Han er gift med Elly, som han har tre døtre og seks børnebørn med.

Den grønne dame fra Tisvildeleje er historien om en lille pige, der har sin helt egen leg: Hun finder en spændende person i byen, og så følger hun efter ham eller hende og spionerer. En dag finder hun et meget spændende offer. Det er en dame, der er helt anderledes end alle andre, for hun er helt klædt i grønt. Det bliver en oplevelse for livet for den lille pige. Læs med, og få at vide hvorfor.Bogen er rettet mod børn på 7-8 år, men de mindre børn kan også sagtens være med.Om forfatterenKiti Weil er født og opvokset i Holte. Bosat i London 1963-1989, hvor hun var involveret i kunstverdenen. Bosat i Israel fra 1989-1997. Vendte i 1997 hjem til Holte.Illustrator Anne-Lise Andersson har malet i mange år og er medlem af en gruppe kunstnere, der kalder sig naivister. De udstiller sammen en gang om året. Hun har desuden drevet butik i Tisvildeleje. Se mere på: www.migogmille.dk.

46 pct. af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Børnetelefonen gløder og har netop slået rekord i antal henvendelser fra børn, der har ondt i livet. Der udskrives lykkepiller til børn og unge som aldrig før. Børne-havebørn har længere arbejdsdage i institutionen, end mange voksne har. Børn afleveres i pasning, mens mor og far prioriterer lidt alenetid. Der er ganske enkelt noget gruelig galt med måden, vi som samfund driver familieliv på.Bogens forfattere trækker derfor hårdt i nødbremsen. De har skrevet en art skadesrapport med udgangspunkt i deres egne familieliv og lægger op til, at politikere, embedsmænd, arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, råd, udvalg og ikke mindst forældrene selv ryster posen og nytænker familielivet.Begge har truffet nogle markante valg og vendt det traditionelle arbejdsliv ryggen i en årrække for at kunne være hjemme for og omkring børnene og familien. Der er ganske enkelt hårdt brug for, at der er en mor til stede, mener de.Uddrag af bogenNærvær er blevet til fjernvær. Hjemmet er blevet til et tomt show-room. Og familieliv er primært noget, der leves i bilen på vej til storcentret, på en weekend i Lalandia eller en all-inclusive ferie på Kreta. Alle jagter af sted for at få og nå det hele – men undervejs mister vi det vigtigste. Børnene, os selv og hinanden.Vi siger ikke, at vi skal skrue udviklingen baglæns og hensætte kvinderne til en tid, hvor vi var lænket til moderskab, ægteskab, klædeskab, kosteskab og køkkenskab. Men vi siger, at vi – mænd som kvinder – er nødt til at sætte os selv til side i de år, vi sætter børn i verden og sørge for, at en af os kan være hjemme, så familien ikke falder fra hinanden.Forord af Jesper Juul, familieterapeut, forfatter og ekspert i børn og forældres forhold.Om forfatterenTone Brix-Hansen (f. 1971 i Oslo) kom til Danmark i 2000. Hun er uddannet civiløkonom og har arbejdet med skibsfinansiering, kredit og analyse i Nordea. Hun er gift, mor til to og har hele børnenes liv været aktiv i institutionsbestyrelserne.Mette Møllevang (f. 1968) er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet på Politiken, I Form og Forældre & Børn, men valgte i 2003 at blive freelancer for at få mere tid til familien. Hun er gift, mor til tre og bonusmor til to nu voksne børn.

Ulykken forandrede det hele. Før den arbejdede Line Wassileffsky hele tiden, intenst og målrettet. Hun kom selv fra trange kår og ville sikre sig, familien havde en lys fremtid. Studierne, jobbet, manden, børnene – hun sled i det på alle fronter, fordi det gav mening at knokle, fordi resultatet var derefter. Fordi livet er hårdt arbejde.Og så – på ét uendeligt langt øjeblik – blev hele familiens liv forandret. Efter ulykken og de efterfølgende otte operationer lå Line fire uger i koma. Efter komaen vågnede hun med en hjerneskade. Og der var ikke noget ”efter” ved hjerneskaden. Kun et ”fremover”.Uddrag af bogenSom ung tror man, at man er usårlig og har et langt og ubekymret liv foran sig, men pludselig falder hammeren, og livet bliver særdeles skrøbeligt. Før levede jeg et forjaget og forholdsvist ubekymret liv. Jeg følte mig attraktiv og uundværlig, men korthuset ramlede, og så kan det være svært at se, hvordan man kan komme videre. Men det kan man. Der er tusinde måder et menneske kan reagere på et strejfende møde med døden på. Jeg valgte, at kæmpe.Om forfatterenLine Kaster Wassileffsky blev født i 1979 i Nakskov, den yngste af en søskendeflok på otte. Hun begyndte i 2008 at læse til socialrådgiver på University College Lillebælt. I september 2011 blev hendes liv markant ændret, da hun, hendes mand og deres børn var involveret i en voldsom bilulykke.

Aila har overlevet det første angreb fra Sactus, den onde elver, der forsøger at overtage hendes hjem og menneskenes verden med. Hun ved, at hans næste angreb bliver det afgørende. Han har halskæden med halvdelen af den gamle konges kræfter og er så godt som uovervindelig. Aila må forsøge at finde den anden halskæde, før det er for sent. Både elvernes og menneskenes skæbner afhænger af, at det lykkes hende, men kan hun både nå at finde halskæden og lære at bruge den, inden Sactus angriber? Og hvad er det, der holder øje med dem fra himlen over træerne i skoven?Uddrag af bogenDe vendte sig samtidig om for at løbe væk fra monsteret, men en anden frygt stoppede dem. Frygten for at træde ned i et sort hul og forsvinde for altid i glemslens mørke. De så fra uhyret, som netop nu åbnede sit næb og udstødte det mest fæle skrig, de nogensinde havde hørt, til den lumske sump, der så ens ud overalt. I næste sekund skød den ene fangarm frem og rundt om livet på Aila. Edrían nåede lige at opfange, hvordan kloen borede sig ind i hendes arm for derefter at trække hende til sig ud mod den dybe del af sumpen.Om forfatterenJULIE KRISTINE KNUDSEN er født i 1988 og har boet forskellige steder i Danmark, Nordnorge og på Grønland, sammen med sine forældre og sin lillesøster. Hun har altid været vild med naturen og fyldt med fantasi. Før Julie kunne skrive selv lavede hun små billedbøger og dikterede tekst som hendes mor skulle skrive ned til dem. Eventyr, fantasi og det at skrive har altid fyldt meget i Julies liv. Julie har bopæl i Odense og studerer biomedicin på fjerde år på SDU.

Heste på marken er en roman i ti dele. Hver del tager afsæt i det moderne menneskes forhold til kroppen og er båret af hovedpersoner, der alle er faret vild i dette forhold. Fortællingerne kan læses som en kritik af en samtid, hvor forskruede krops- og alders-idealer efterlader mange forvirrede over, hvordan de skal agere i verden.Undervejs i romanen møder man blandt andre den racistiske verdensholdsgymnast, der ender som ”Hvid klovn”, anorektikeren, der får ”Striptease” til at handle om andet end at smide tøjet, den utilfredsstillede husmor, der demonterer en voldtægtsforbryder på ”Den mørke del af stien”, og endelig den 99-årige, der forsøger at forklare sig selv, hvorfor alle opfører sig som ”Heste på marken”.Om forfatteren:Johnny Harboe (f. 1977) er opvokset i Sønderjylland. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet. Debuterede i 2006 med romanen Tolv rum. Har siden udgivet romanerne Tabspartiet (2010), Forestillinger om flugt og hjemkomst (2011), Nuller i mellemlandet (2012) og e-bogen Heste på marken (2013).

Endelig er bind tre udkommet i serien om tebrevsfoldning. Det har været en længe ventet og ofte efterspurgt udgivelse, og nu er ventetiden overstået. Kirsten Gundersen er på banen igen med nye og kreative opskrifter på, hvordan noget, som mange betragter som affald, med lidt fingersnilde og tålmodighed kan forvandles til smukke og unikke brugsgenstande.Denne gang er hun i det festlige hjørne. Bogen er sprængfyldt med ideer til, hvordan man kan lave de flotteste tasker i en lang række spændende mønstre. Naturligvis er der også inspiration til, hvorledes man kan udfærdige matchende smykker, og skal man bruge et farvestrålende kort en hyggelig begivenhed, er der også gode råd til, hvordan man griber det an. Hver opskrift serveres med et indblik i, hvad der inspirerede den, og Gundersen følger trin for trin sine læsere gennem processen. Flotte farvebilleder krydrer udgivelsen, og letoverskuelige illustrationer understøtter opskrifterne.Om forfatteren:Kirsten Gundersen er født i Sorø i 1948, men har siden 1958 boet i Korsør. Oprindeligt tog hun en kontoruddannelse, men de kunstneriske impulser trængte sig på, og hun kastede sig derfor i stedet over undervisning i de kreative fag. Hun har haft en lang række udstillinger, både selvstændigt og som del af en lokal kunstnergruppe.