Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Knap er Jesper Kriss Hansen blevet udnævnt til arro, før døden slår til igen. Kriss’ fjender er alle vegne omkring ham, synlige så vel som usynlige. Ildens Dæmon er den mægtigste af dem alle. Øens dæmoner er nemlig ikke kun navnene på Ærøs store opaler. Dæmonerne er virkelige og så lyslevende, som dengang de mørklødede kom sejlende til øen og blev til vestinger og sjastinger.Kravet til Kriss om at bekæmpe dæmonerne er så umenneskeligt, som Den Store Erris udfordring til ham er nådesløst: Det er ikke nok for Kriss at kunne se øen. Han skal også kunne føle den. For øen har en helt egen sjæl, som kun den sande lysets elsker kan føle. Men hvor er Kriss’ egen sjæl? Og har han overhovedet en fri vilje?Slebne verdener er anden del af et eventyr i tre bind, som stiller spørgsmål ved, hvad virkeligheden er, hvor mærkværdig de voksnes verden er, som man skal tilpasse sig for at være med på holdet, og især om hvor svært det er at opstille en egen mening med tilværelsen.Uddrag af bogen:– Jeg er din bedste ven i alle verdener. Forstå mig dog vedblev hun,Han rystede på hovedet.– Er armbåndet farligt? fortsatte han.– Nej!– Hvad siger du? Kriss spærrede sine øjne op.– Det ved jeg ikke.– Er du styret af dæmonerne?– Nej.– Af De Tre Damer?– Nej. Paluda begyndte at græde.– Er de tre dæmoner de samme som De Tre Damer?– Nej.– Hvordan nej?Om forfatteren:Steffen Groth (f. 1949) har levet i mange virkeligheder – som familiefar, læge, underviser, forsker, ulandsarbejder, FN-diplomat og globetrotter.
En gammel vandrehistorie vækkes til live, da en dreng forsvinder sporløst i Statsskoven. I vandrehistorien fortælles det, at skoven er delt op i to lige store halvdele. I den ene regerer Skyggemanden. Hvis man bevæger sig ind på hans område efter midnat, risikerer man aldrig mere at vende tilbage til sine kære. Under politiets efterforskning finder man ud af, at nøjagtigt det samme skete i Statsskoven for 24 år siden. En dreng forsvandt sporløst og blev aldrig siden fundet.Sideløbende med sagen om den forsvundne dreng står Marcus Falck tillige over for tre uforklarlige mord, hvor morderen hver gang efterlader et afrevet stykke papir på sit offer. På papiret står skrevet nogle bogstaver, som umiddelbart ikke giver nogen mening.Men da Drabsafdelingen i Nordsjælland først får åbnet op for de to mystiske sager, begynder begivenhederne at tage en højst dramatisk vending. En vending, som ingen i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig.Uddrag af bogen:“Sluk den lygte,” kommanderede Peter og langede ud efter den.Benjamin så forstenet til, da lygten blev slået ud af hans hånd og trillede ind mellem træerne.“Hvad skal jeg gøre?” råbte han desperat og stirrede som hypnotiseret ind i mørket på lyskeglen, som tegnede uhyggelige mønstre hen over skovbunden.“Du skal selvfølgelig gå ind og hente den,” sagde Peter med en stemme, der sitrede af angst.“Det tør jeg ikke.” Benjamin begyndte at græde.Stanken tog til i styrke. Det føltes, som om et ukendt væsen langsomt rykkede tættere på stedet, hvor de stod.Om forfatteren:Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Hans interesser spænder vidt og indbefatter motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han ofte finder inspiration til handlingen i sine romaner.
Kun med nød og næppe overlever Jesper mødet med Ærøs Tre Damer. Det bliver startskuddet til en hæsblæsende rejse for ham rundt på øen og dens verdener af opaler, vestinger og sjastinger. Overalt lurer døden og ukendte fjender. Kravet til ham er at kunne forstå. Ellers går han til grunde.Men hvad er der at forstå i en verden fuld af mord, og endeløse attentater mod hans personlighed, der ligesom skolen forsøger at få ham til at blive ligesom alle andre?Tidløse kopier er første del af et eventyr i tre bind som stiller spørgsmål ved, hvad virkeligheden er, hvor mærkværdig de voksnes verden er, som man skal tilpasse sig for at få lov til at være med på holdet, og især om hvor svært det er at opstille en egen mening med tilværelsen.Uddrag af bogenKriss kunne se, at manden foran ham var en sjasting på størrelse med ham selv, men det var umuligt for Kriss at skelne hans ansigtstræk i det svage lys eller se, om mandens skællede hud var fedtet, selv om hans næse nu kun var få centimeter fra hans egen.– Slip mig! forsøgte Kriss at sige. Men han var så bange og fladmast, at det bare blev til en svag rallen.Sjastingen studerede ham længe i dyb tavshed. Til sidst lettede han sit tryk en anelse.– De er efter dig, sagde sjastingen med en dyb, lav stemme. – Intet er, som det ser ud! Mistro alle!– Hvad? spurgte Kriss måbende.– Nogen har stjålet Luftens Dæmon. En ny vilje er opstået, som vil samle øens opaler. Den kan slå til igen når som helst!Kriss spilede sine øjne maksimalt op i et forsøg på at se bedre.– Hvem er du? spurgte han.Sjastingen trak endelig sin stav helt væk fra Kriss.– Jeg er Tulamo! svarede manden.Om forfatteren:Steffen Groth (f. 1949) har levet i mange virkeligheder – som familiefar, læge, underviser, forsker, ulandsarbejder, FN-diplomat og globetrotter.
Thomas Farrell er forsvundet. Ragnarok spreder sig. Vil Europa gå op i flammer denne gang?Aldrig stille ind i natten starter lige der, hvor Intet uforsøgt stopper. De få allierede, der kæmper mod den nazistiske organisation Sonder Einsatz Gruppe 3, forener sig i forsøget på at standse Ragnarok og finde Thomas. Midt i dette inferno får de hjælp fra uventet kant. Fra en, som ingen havde regnet med. Rikke Matilda Farrell rejser sig der, hvor hun faldt og snart vil nogen erkende, at de havde forregnet sig.Uddrag fra bogen:Rikke Farrell sank ned i knæ og lænede sig op ad den fugtige mur. Lugten fra de århundrede gamle groft tilhuggede sten var gennemtrængende.Med ét så hun deres silhuetter. De var vel fire eller fem, der kom snigende ud af mørket med lyskeglerne dansede hen over kælderhvælvingen.De bevægede sig hen imod samme dør, som den enlige vagt få minutter forinden var flygtet ud ad. De standsede op, og hun hørte en utydelige hvisken, hvorefter de alle, som på én gang, sprang ind ad døren.Hvad skulle hun gøre, når gruppen af vagter kom ud igen? De ville opdage hende med det samme. Hun var fanget.Om forfatteren:Thorsten Kranz, født 1974, har en uddannelse i kommunikation og en fortid inden for politiet.
Da Carl besluttede sig for at bryde op og lægge sit succesrige, men indholdsløse liv på hylden, havde han aldrig forestillet sig, hvor meget hans tilværelse ville forandre sig. Det var meningen at sejle rundt i det danske farvand et stykke tid, at lære sig selv at kende, at finde et meningsgivende holdepunkt i tilværelsen. Men da han får en forslået og forskræmt ung kvinde med som uønsket passager, tager hans historie en uventet drejning. I de kommende uger lærer Carl både sig selv og den tiltrækkende Isabel at kende. Han gør op med sine gamle værdier og forestillinger, men samtidig erfarer han også, at man ikke bare kan planlægge en optimale fremtid. Livet skal leves i nutiden. Og da Isabels fortidindhenter hende, må Carl erfare, hvor langt han er villig til at gå for atfinde lykken.Uddrag af bogen"Hej du!” Jeg er ved at være klar til at lægge fra.Jeg hører ikke hendes kalden. "Hej du!” råber en kvindestemme stadig uden for mit synsfelt. ”Hej – vent!” råber stemmen igen, en både klar og usikker stemme. Nu bliver råbet påtrængende og forstærket af lyden af en vadsæk, der lander på den asfalterede kajkant lige ud for min kahyt. Jeg har absolut ikke lyst til at blive forstyrret og bliver irriteret, klar til at ignorere enhver kontakt. ”Hold dig væk! Jeg vil være alene!” er jeg klar til at råbe, mens jeg retter mig op i cockpittet. ”Hej du, ta’ mig med!” råber den unge kvinde. Hendes krops konturer står som en silhuet i lysene på kajen bag hende. Jeg kan se hendes flotte ben og korte nederdel.Om forfatterenJørn Laursen blev uddannet psykolog i 1984 og har efterfølgende arbejdet som erhvervspsykolog og i privat praksis. Han har tidligere skrevet samtalebøger om eksistentielle kriser. Carls odyssé er hans skønlitterære debut.
Flet en fugl til jul!Familien Holmsted har gjort det i tre generationer.I denne bog præsenteres 24 helt nye fugle til at hænge på juletræet. Alle fugle er vist med tydelige skabeloner. Frem med saks og papir, her kan alle være med! Fummelfingre får man kun, når man ikke forsøger sig.60 sider, illustreret i farver.Om forfatteren:Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle.
Marcus får kommandoen over en større gruppe legionærer, der skal patruljere i den vestlige del af Britannia i nærheden af en hensygnende by og en forladt mine.Fra starten virker opgaven som fredelig, men minen er ikke helt så forladt, som det lader til ved første blik. Nogen bryder stadig malm og sælger det videre til en lokal høvdingesøn, der ved hjælp af slavearbejdere forarbejder malmen og udvinder sølv.På fastlandet forsøger Kokken og Optio at ernære sig som frivillige legionærer, men tiden er ikke med dem. Også Stump løber ind i yderligere vanskeligheder på grund af sit forbrug af mikstur. Troldmanden, som tidligere har hjulpet Marcus, sætter sig op mod høvdingesønnens brug af slaver med Marcus' hjælp, og legionærerne overtager selv forretningen. Men langt ude mod vest lurer Iarlugh og hans irske røvere på slaver og sølv. De sætter kursen mod Britannia.Uddrag af bogen:"Flygt, drenge. Løb. Jeg har den," skreg han til Ulf og Bjørn, mens han desperat prøvede på at holde dyret fast.Netop som en skarp negl havde revet hans næse op, og han mærkede, hvordan han mistede grebet om dyrets hoved og stirrede lige ind i dets frådende gab, gav det et ryk i ulven. Den trak hovedet bagud og kastede sig tilbage på isen, hvor den snurrede rundt på forbenene og bed efter sin egen ryg, mens bagkroppen ikke rigtig lystrede. Ud af øjenkrogen så Helrid Ulf stå med sin lille kniv i hånden. Der dryppede blod fra klingen, som uafbrudt var vendt mod ulven, der hylende slæbte sig langsomt væk.Om forfatteren:Jens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet.Han underviser på Herning Gymnasium.www.legionaeren.dk
Centuriet sendes til Britannia for at anlægge veje i et skovområde. En del af mændene stammer fra en kohorte ledet af Claccus, senator Sixtus´ nevø. Under arbejdet møder Marcus en forhutlet, indfødt familie, der lever i skoven. Af medlidenhed opretter han en taverne, de kan få et udkomme af. Herved påkalder han sig Claccus´ vrede, da denne selv har økonomiske interesser i området.Langt derfra går Optio går pension. Han rammes af spilledjævlen og søger tilbage til Kokken, hvis hjem netop er brændt. Sammen tager de af sted for at fange de røvere, der har stjålet Kokkens sidste slave.Drømmeren, picternes troldmand, afslører for Marcus, at Maria har født ham en søn oppe i danernes land, hvor der hersker ufred. Maria og Jon tjener dog godt på ufreden takket være Marias evner inden for medicin.Da Marcus er ved at have afsluttet sit arbejde, sælger han tavernen til Claccus, men forleder ham til at tro, at den er langt mere værd end den reelt er. Claccus sværger hævn - en hævn, der nødvendigvis må koste liv.Uddrag af bogen"Du siger kom for sent. Vidste du, at røverne ville slå til?""Jeg havde drømt om det," svarede manden, som var det den mest naturlige ting i verden.Marcus stirrede på ham. Den bare overkrop var dækket af tatoveringer i alle mulige mønstre. Og dialekten fortalte, at han kom fra nord, fra picternes land."Er du troldmand?""Ja."Marcus gøs lidt. Han havde hørt, at troldmændene var de farligste af picterne. Troldmanden så det og smilede, "Rolig, lille romer. Jeg gør dig ikke fortræd, selv om jeg hader romerne. Jeg skylder dig et liv.""Et liv?" spurgte Marcus undrende.Om forfatterenJens Jørgen Hansen er født i Vestjylland nær Varde og uddannet cand.scient. fra Aarhus Universitet.Han underviser på Herning Gymnasium.Læs mere på: www.legionaeren.dk
Roning er en af de ældste sportsgrene i Danmark. Den dyrkes af ca. 18.000 personer i 140 roklubber landet over. I denne bog får du et indblik i traditionerne, som knytter sig til sporten. Bl.a. hvordan Kong Neptun døber de nye roere, også kaldet kaninerne. Hvordan disse kaniner bliver instrueret i rosporten, og hvordan ""dagligdagen"" er for ungdomsroere, motionsroere, langtursroere og kaproere. Få også et indblik i hvordan bådene trimmes bedst muligt og hvorfor. For den historisk interesserede er denne bog en lækkerbisken med over 100 gamle fotografier af roklubber og både. Samtlige roklubbers standere indgår. Bogen indeholder ca. 200 tegninger og 300 farvefotos, nogle helt tilbage fra 1868. 162 sider med stift bind.
En genmodificeret bakterie fra firmaet EnerTec, der egentlig er beregnet til at bekæmpe olieforurening, går amok og begynder at hærge Jordens befolkning med ufattelig dødelighed. Omkring halvdelen af Jordens befolkning omkommer, og kaos, hungersnød og energimangel, råder. Situationen er desperat, og der forskes intenst for at finde en kur, før det hele er for sent for menneskeheden. På Månen er et helt minesamfund afskåret fra Jorden, og madreserverne tynder ud. Til befolkningens skræk begynder folk at dukke døde op i byernes gader, tømte for sidste bloddråbe. Rygterne siger, der er vampyrer på spil, i folkemunde kaldet ’Bloddyr’, som spiser menneskerne. En diktatorisk ledelse tvinger sønnen af EnerTecs ejer til at flygte, fra den Måneby han bor i, og han har måske nøglen til Jordens frelse. Spørgsmålet er blot, om han finder nøglen til en kur, før han bliver dræbt af sin hadefulde modstander? Uddrag af bogen: Steffen kunne svagt adskille et par af tilråbene: ”Sikkerhed elendig... Ingen mad? Skal vi sulte?” Og den sidste kommentar fik hans opmærksomhed... ”Træd tilbage!” En krøllet coladåse landede med et bump foran trappen. Steffen betragtede dåsen et øjeblik, hvorefter han lynhurtigt så over på Poul, der nikkede. Steffen tændte mikrofonen, og slog hårdt på den. Lidt efter var der igen stille, og Steffen trak vejret tungt. ”I betragtning af situationens alvor og at der åbenbart er nogle iblandt os, som ikke forstår, at vi skal holde sammen, ser vi os hermed nødsaget til at aktivere LunaCorps direktiv 50, gældende for hele Hvidsted Mining Facility. Det indebærer i praksis undtagelsestilstand og lockdown af byen!” Pladsen eksploderede. Folk råbte og skreg i munden på hinanden, og dem, der stod ved udkanten af pladsen begyndte at komme med truende tilråb. Steffen skyndte sig at fortsætte: ”Alle bedes vende tilbage til deres respektive områder NU. Byen vil blive aflukket sektionsvis, og vagter i kampuniform vil bevogte adgangen fra afdeling til afdeling. Skal I nogle steder på tværs af afdelingerne, er det for eftertiden kun i følgeskab med en bevæbnet vagt!” Om forfatteren: Dannie Mortensen er født i Roskilde i 1972, og er opvokset i Nordjylland, og har levet de sidste 10 år i Jerslev, en rolig oplandsby til Brønderslev. Han har uddannelser inden for IT og Elektronik, og har arbejdet med disse områder i snart 20 år. Sideløbende har han udviklet en glødende interesse for videnskab, forskning, og teknik, samt malekunst, som også er kommet til udtryk i børnebøger.
Jeg holder meget af at fortælle, så i lang tid var det mig, der fortalte godnathistorier, når vores datter, Cecilie, skulle sove. Oftest var det historier, som jeg selv fandt på, og som min datter valgte emne eller stikord til, f.eks. historien om: "Manden, kæppen og hullet i jorden," eller "Pigen, hesten og den sorte taske."Fælles for alle historierne var, at der skulle være tre ting med, og at de altid skulle ende godt.Ofte nåede vi i øvrigt ikke til slutningen, fordi den ene af os, eller vi begge, faldt i søvn, men det gjorde ikke noget. Vi begyndte bare på en ny den næste aften.Da vi imidlertid sammen havde oplevet en hel masse spændende ting, og historierne blev flere og flere, kom problemet: Cecilie ville høre nogle af de første igen!Jeg prøvede ihærdigt at granske min hukommelse, men ligegyldig hvor stor umage, jeg gjorde mig, så blev jeg konstant afbrudt og rettet."Nej, sådan var det ikke.""Gerda mødte først drengen bagefter, kan du ikke huske det?""Kan du overhovedet ikke huske noget?"Efterhånden overtog Cecilies mor mere og mere min fortælletjans, og efter at min datter fyldte ni år, var det, at jeg følte, at hendes beundring over min fortællekunst blegnede med samme takt, som rettelserne undervejs i fortællingerne tog til.Da var det, at jeg en dag blev reddet som historiefortæller:"Far, vil du ikke godt fortælle om dengang, du var dreng?""Fortæl om dengang du var på børnehjemmet og om dengang, du red på ornen!"114 sider, illustreret, blødt omslag m/flapper.***Om forfatteren:Steff Ejlertsen er født i 1944. Efter ti år på Børnehjemmet Kildebjerget og en påbegyndt karriere i Livgarden og på Hærens officersskole skiftede han karriere og blev uddannet lærer fra Hellerup Seminarium i 1970 med linjefagene dansk, historie og religion.Steff Ejlertsen har, udover sin læreruddannelse, en diplomuddannelse i ledelse samt en supervisoruddannelse fra Kempler Instituttet, Center for familieterapi og efteruddannelse.I dag er Steff Ejlertsen pensioneret efter 35 år blandt børn og unge, heraf to år som forstander for efterskolen ved Høng Gymnasium og 15 år som forstander for Faarevejle Fri- og Efterskole.Steff Ejlertsen holder foredrag og kurser over hele landet og bor ved Glumsø med sin hustru, som er rektor for Midtsjællands Gymnasieskoler i Haslev og Ringsted.***Flaptekster:I disse år diskuteres anbringelse af børn uden for eget hjem ofte. Såvel fagfolk som politikere anfører ofte, at anbringelser er af det onde: De virker ikke, ja børnene får det faktisk bedre af ikke at blive anbragt, hedder det. Hertil kommer, at en del fag- og skønlitteratur ret ensidigt har fortalt om misbrug, vold og overgreb på børn, mens de var på døgninstitution. Stærkest her er vel Knuth Beckers roman 'Verden Venter' skrevet tilbage i 30'erne. Og der er ingen tvivl om, at denne negative historie er sand. Men der er også en anden sandhed: Om børn som har haft et godt liv, mens de var på døgninstitution, børn som dybest set blev psykisk 'reddet' af at blive anbragt. En sådan positiv historie er Steff Ejlertsens bog, som står som et ret enestående positivt signalement af den gode døgninstitution. En institution, der var præget af stor omsorg og kærlighed overfor de anbragte børn.Steff Ejlertsens beretning om ti års ophold på Børnehjemmet Kildebjerget er en beretning om et barn, der på trods af svære vilkår kommer videre i sit liv. Og det er en beretning om helt centrale faktorer som, de vigtige voksne i børns liv 'fyrtårne', som kan være med til skabe det, som i fagsproget kaldes en mønsterbryder. Og så omhandler bogen det vigtige i at høre til i en gruppe.John Aasted HalseCand. pæd. et. psych.Autoriseret psykologTidligere formand for Børns Vilkår ogmedlem af Børnerådet
Jagtoplevelser er en samling af beretninger og noveller, som har fokus på jagt og natur. Ole Andreassen formår at fange stemningerne i naturen og formidle dem videre til læseren, som ikke kan undgå at blive grebet af forfatterens glæde af at færdes i naturen. Dette er en bog om jagt, men historierne er valgt med det i tankerne, at også ikke-jægere skulle kunne have fornøjelse af at læse dem. Om forfatteren: Ole Andreassen er født 1934 på Røngården, der dengang under højvande kun lå et stenkast fra vildtreservatet Ulvedybet, som kom til at betyde meget for hans store og varme interesse for naturen og jagten. Han er pensioneret folkeskolelærer og bruger meget af sin tid til at færdes i naturen. Tidligere udgivelser: Jægeren stranden og prammen Strandjagt Lokkefugle og andre lokkere Kære Lass Uddrag af bogen: I en tønde ved Vadehavet Nu sad jeg i ”tønden” med øjnene lige over kanten, undtagen når jeg havde fået nok af den skrappe blæst og dukkede ned i læ. Men kun et øjeblik, for jeg ville nødig gå glip af det storslåede, der lå lige for øjnene af mig. Jeg ville i fulde drag nyde den enestående oplevelse, som jeg sikkert aldrig fik tilbage.
Denne bog er for alle, der reflekterer over livet, eller som har lyst til at blive inviteret ind i dybe, livskloge betragtninger. Den kan læses som inspirationslitteratur til livet, men også af professionelle inden for sundhedsfag.Det er dybe og livsrelevante emner, som bogens forfatter berører, såsom døden, eksistensen, misbrug, kærlighed, parforhold, samfundskritik, psykoterapi og børneopdragelse, og læseren inviteres ind i biografiske fortællinger, som gør, at bogen på trods af til tider filosofiske dybder, løs litterær struktur og en poetisk jargon først og fremmest fremstår som bundærlig.Det er et levet liv, der udfolder sig på skrift i mere end 80 små kapitler.
Bogen giver et lille indblik i 11 børns liv i forskellige egne af Danmark, i by og på land, i tiden efter 2. verdenskrig. Børnene er født mellem 1945 og 1955. De har meget forskellig opvækst. Et af børnene arbejder hårdt for at hjælpe til med at få økonomien til at hænge sammen i hjemmet. Andre har kun få daglige pligter og god tid til leg og fritid. Nogle af børnenes mor er hjemmegående husmor, mens den enlige mor må tage mange forskellige jobs for at tjene til det daglige brød. Nogle af børnene går i daginstitution, fordi begge deres forældre arbejder. Alle beretningerne er, som personerne husker det i dag.
Søren Ingerslev, erfaren erhvervsjournalist, er endelig tilfreds. Han skal tiltræde et topjob som kommunikationsdirektør i en beundret dansk koncern med kæmpeinvesteringer i hele verden.Men bag facaden er ikke alt beundringsværdigt. Mærkelige papirer fra en afdød kollega dukker op på kommunikationsdirektørens bord. De taler om bestikkelse og bortviste medarbejdere – en pinlig sag, som skal holdes ude af medierne for ikke at vække ejerfamiliens vrede.Jo mere Søren borer, jo mere mystisk bliver affæren. Noget er helt galt i det fine firma. Men hvordan kan man holde sin sti ren, når omverdenen bruger beskidte metoder? Hvor langt vil man gå, hvis man er jaloux på andres position og karriere – og higer efter det samme?Dårligt selskab er en erhvervskrimi og en realistisk skildring af magtspil og intriger, som de kan udspille sig på øverste etage i en forretningsverden, der bliver mere og mere international – med alle de dilemmaer, det medfører.
Alle mennesker kender Tour de France. Det franske etapeløb er noget særligt. Folk, der ikke er tæt på sporten, sætter ofte lighedstegn mellem cykelsport og Touren.Men hvad er det, der gør Tour de France til noget specielt? Nu om dage er det selvfølgelig den enorme mediedækning, der følger med løbet. I en sommerperiode, hvor der oftest ikke sker så meget andet, er Tour de France godt stof for de fleste medier.Men der er også noget andet ved Tour de France: Der er historien bag de store dramaer, vildskaben, viljen til offer, heltene, skurkene og de store bedrifter. Men også de tragiske skæbner og de store skandaler.Historien om Tour de France er spækket med utrolige historier. Om at blive forgiftet, om at hugge en tå, om alkohol, om at tage sin cykel på nakken, om borgmesteren, der kom for sent, om styrt, sygdom, selvmord og rigtige meget andet. Nyd 40 af de mest utrolige historier fra Touren i denne bog.
Hej, og velkommen til dette univers af fabulationer, som tager udgangspunkt i, hvordan man kan sætte farten ned og komme til at mærke sig selv på en mere nu-nærværende og fordybet måde.Vi er vores egen hovedindgang til livsmysteriet, til alle de gaver, indsigter og selvudviklingsopgaver, som livsrejsen tilbyder. Det betyder, at vi hvert eneste øjeblik har muligheden for at vokse og blive til en mere udvidet version af os selv.Jeg strejfer også andre emner i bogen, såsom ernæring, miljøudfordringer og sundhed versus usundhed, for at perspektivere, hvordan vi kan vælge mere bevidste og hensigtsmæssige alternativer. Det hele er en invitation til at dykke dybere ind i dig og udforske, hvad du skal på din livsrejse for at kunne leve livet mere langsomt og selvkærligt.
Denne digtsamling er et sammensurium af tanker fra teenagealderen nedfældet i forfatterens egne teenageår. Et levn fra en tid, der aldrig kommer igen. Omdrejningspunktet for disse digte er ungdommen og alt, hvad den rummer. Teksterne behandler temaer som kærlighed i alle dens aspekter, hjertesorg, identitet, mismod, skrøbelighed, taknemmelighed og sidst, men ikke mindst det at være ung og rastløs både i den gængse hverdag, men særligt også under den verdensomspændende pandemi Covid-19. Dette er forfatterens forsøg på at være talerør for de unge mennesker, som rigtig mange voksne forsøger at gøre sig kloge på.
Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.
Lær at tegne naturens dyr og planter. Bogen er for begyndere, så alle kan være med.
Året er 1340. Danmark har ingen konge haft i otte år. Landet er pantsat og besat. Vi følger den unge bondesøn Svend Christoffersen, som forlader sin fars gård på Djursland for at udleve sin drøm om at blive kriger. Det er en urolig og farlig tid. Forholdet mellem de jyske stormænd og landets magthavere, grev Gert og grev Johan, er højspændt. Landet vånder sig under skattetrykket. Fattigdommen sender folk fra hus og hjem. Kæltringerne hærger og plyndrer og gør landevejene usikre. Svend bliver huskarl hos Niels Ebbesen på Nørreris, hvor han får brug for al den våbenlærdom, som hans far har givet ham. Svend oplever, trods krigerlivet, kærligheden, da han bliver forelsket i køkkenpigen Birte. Han deltager i bekæmpelsen af kæltringerne i området. Svend er også med, da Niels Ebbesen natten mellem den første og anden april 1340 tager til Randers og dræber grev Gert.
Jeg har skrevet denne lille pjece, fordi jeg i min tredje alder har haft og stadig har en helt utrolig skøn oplevelse – nemlig det at leve fuldt ud i nuet – blottet for triste og depressive tvangstanker og smerter – psykiske som i en vis grad fysiske. Jeg har hørt mange ældre mennesker sige, at alderdommen er en trist epoke af ens liv med tristhed, ensomhed og sygdom.Jeg har et godt liv i min høje alder, psykisk og i en vis grad fysisk. Det skyldes i høj grad, at jeg har læst Eckhart Tolles bog Lev i nuet kraft og efterfølgende har fulgt hans anvisninger på at komme ind i væren, som han også kalder det.Til sidst vil jeg påpege, at alle vil kunne have glæde af læren, men især folk, der er pensionerede, så har man nemlig den fornødne tid til at pleje sin psyke, da man jo er trådt ud af fortidens ræs.Jeg har udgivet denne lille pjece i håb om, at den kan inspirere andre til at følge Eckhart Tolle og få et bedre liv.Eventuelt overskud fra bogens salg går til Kræftens Bekæmpelse.
To mennesker havde en drøm. De ville bo i Provence. De fandt et nedslidt hus på en bakke i det sydfranske bagland og gik i gang med at indrette stedet. På et tidspunkt fik de bygget en swimmingpool. Det blev det store trækplaster, når familie og venner kom på besøg. Senere byggede de et gæstehus forklædt som garage for at kunne huse de besøgende. I ti år forsøgte de at falde til i det sydfranske. Denne bog fortæller om de mange glæder og vanskeligheder, der dukkede op gennem de ti år, de nåede at få dernede. Blandt andet i forbindelse med etablering af sygeforsikring, sprogkontakt og andre generelle vanskeligheder. Det blev dog en herlig tid med mange oplevelser. Er du selv interesseret i at slå dig ned i Provence for at bo der fast, er der her mange gode tips.
Hvordan kan jeg fjerne skaden i min hjerne? er en digtsamling om det at få en blodprop i hjernen som 33-årig. Forløbet og tankerne omkring det at blive hjerneskadet. Hvordan livet er forandret, og hvordan man selv må erkende, at livet er forandret. Kampen tilbage er hård og lang. Men med en stærk vilje er det forhåbentligt muligt.
Kontoret 3.0 er en kollektivroman, hvis handling udspilles i det københavnske Nordvest i en meget stor tidligere industribygning, der nu fungerer som kommunalt center. Persongalleriet udgøres af centerets ansatte, der i svingende grad er beskæftigede med at finde arbejde til de jobsøgende. Beskæftiget med beskæftigelse. Romanen er et kalejdoskop, og fiktionen understøttes med autentiske indslag. Jobcenteret er som alle andre offentlige institutioner underlagt de politiske omskiftelser, som de ansatte langtfra kan gennemskue, endsige være forberedte på. Arbejdet skifter således bestandigt karakter, hvilket giver anledning til mange konflikter. Ledelsen selv forstår heller ikke, hvad vej de politiske vinde blæser. Der arbejdes med flad struktur. Find selv ud af det. Undertiden er de ansatte undervisere, undertiden vejledere, undertiden kontrollanter, måske ledvogtere i en for alle uigennemskuelig blanding, hvilket bidrager til de mystifikationer, der skaber projektioner, fantasier og hallucinationer. Bygningen begynder at leve sit eget liv. En medarbejder findes død. Korthuset falder sammen.”Der er så mange indfald som står i kø for at blive genfortalt. Jeg læser med evig glæde. Det er jo Ulysses på Jobcenteret!”Jens Blendstrup, forfatter”Med mange erfaringer fra en offentlig institution kan jeg i mangt og meget spejle mig i den absurditet og de kortsynede beslutningsprocesser man nu – på behørig afstand – kan klukle over. Jeg græmmes, jeg griner og genser. Ej blot til lyst ...”Mads Th. Haugsted, billedkunstner, cand.mag.
Danmark har rigtig mange spændende forfattere, og alt for mange er ukendte. Vi har plukket lidt i talentmassen og fundet frem til et udvalg af forfattere, der er værd at stifte bekendtskab med.En antologi er en kunstudstilling i ord. Hver forfatter/illustrator sin sal. Tag på opdagelse i dens verden, sal efter sal. Du vil ikke fortryde det!Her kan du stifte bekendtskab med evnesvage elefanter, sprængkloge hoveder, sårskorpesamlere, slimede undervandssonetter, store stærke mænd, der går ned med stress, og mange andre spændende emner. Nyd den udelte fortælleglæde i vores antologi.Om forfatterenBo Lille har gennem de seneste 20 år samlet på litterære talenter, både i Viborg Forfatterskole og i Underskoven, det åbne forum for lyrik og kortere prosa i København. Denne antologi præsenterer et bredt og spændende udvalg af mindre kendte forfattere og illustratorer. Vi håber, du vil nyde det!
Denne grusomme historie er hverken fordømmende eller sentimental, men udtrykker blot de følelser, alle skal leve med, når en ulykke pludselig ændrer livet.En uhyggelig beretning, men også en rørende historie, der viser Claus’ kampvilje og Mariannes evne, trods sorgen, til at kæmpe for Claus og for ikke at miste kærligheden.En umenneskelig kamp. For alle odds er imod hende.Claus fik den bedste lægelige behandling, men ingen af dem fik psykologhjælp til at bearbejde ulykken.Marianne har skrevet denne bog til sin datter, Sofia, der blev født midt i det hele.
Har du oplevet traumer eller kriser, der i dag formindsker dit energiniveau og begrænser din dagligdag? Eller har du drømme, du ikke længere tør følge, fordi du hæmmes af frygt og uønskede, måske ubevidste, forestillinger, der får dig til at holde dig tilbage? I denne bog kan du få redskaber og forskellige øvelser til at forstå og håndtere traumer. Bogen giver dig bevidsthed og forklarer, hvordan du kan se dit nervesystem som en ”vagthund”. Du præsenteres for øvelser, der kan hjælpe dig med at genopdrage vagthunden og skabe ro i nervesystemet. Et vigtigt redskab er f.eks. at kende din ”bremse”. Bremsen hjælper dig til at få kontrol over situationer, hvor tidligere traumer påvirker din adfærd. Bliv forundret over, hvor stor en betydning traumer har, og lær, hvordan du gennem øvelser træner din bevidsthed, så du kan skabe forandringer og leve dit liv frit.
I Højerup på Stevns er der en mindelund, der dækker en lang periode fra Absalon til vort århundrede, og personer og begivenheder får hver en sten i lunden med nogle vise ord, der giver indsigt i, hvad der skete netop på det pågældende tidspunkt, hvilket også er angivet på stenen eller skiltet ved mindet. Det er minder, som har haft stor betydning for såvel vores historie som samfund, og det handler om krige, modstand og nationalitetsfølelse, men der er tillige fokus på sprog, ordsprog og nationalsprog. Hvad angår nationalitet, så har Danmark været igennem lidt af hvert, hvorfor man snart bliver erindret om, at der har været deling, forening og genforening i vort land. Små citater, salmevers og replikker fortæller, hvilke spor de mange hændelser og personligheder har sat i historien, og det hele nuanceres via udblik, indblik og overblik i den interessante Højerup Mindelund.
Michael Marco bruger hele kroppen, når han taler. Der står gnister fra hans karisma, og når han fortæller, er det med sans og sus i stemmen. Det er nogle af de primære årsager til, at manden har så mange tusind loyale og dedikerede følgere på tværs af generationerne på sin TikTok-profil. Det er et svimlende antal, når man tager i betragtning, at det er sket over en periode på lige omkring ni måneder. Det har gjort ham til et af de mest omdiskuterede fænomener på de sociale medier. Hans succes er baseret på intense live-sendinger. De har et opbyggeligt budskab om den grænseløse kærlighed. Grænseløs i den forstand, at den kærlighed, der strømmer fra Michael Marco bryder grænserne ned. Der er brug for det lys i en usikker tid.Om forfatterneTikTok-fænomenet Michael Marco og forfatter Thomas Wivel.Michael fortæller i bogen her om sit turbulente liv og om sit susende univers på TikTok til forfatter Thomas Wivel.Thomas har skrevet adskillige biografier tidligere og udtaler, at han aldrig har mødt så passioneret et menneske som Michael.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.