Bøger udgivet af Forlaget Philosophia

Etik er i dag blevet nihilismens figur. Det er ikke mere kampen for det gode og det gode liv, men er blevet til ren overlevelse. Etikken har spaltet sig ud og klynger sig blot til det, der tilfældigvis sker i videnskaberne, medierne og samfundet. Enhver virksomhed har i dag sin egen etik. Selv krigen har sin egen etik i form af menneskerettighederne. Men disse rettigheder er kun mindsterettigheder, hvis underliggende præmis er, at det eneste, der kan ske for mennesket er døden. Disse nøgterne konklusioner drager en af tidens vigtigste stemmer, filosoffen Alain Badiou, i Etikken. Badiou viser i denne bog hvordan de højt besungne "menneskerettigheder", men også sådan noget som "anerkendelse" og "demokrati" er tomme floskler, der dækker over en underkuelse af menneskets potentiale.Etikken er noget så sjældent som en polemisk genistreg og et letlæst filosofisk hovedværk på samme tid. Alain Badiou nøjes nemlig ikke med at kritisere, men udvikler selv en ny etik. Han mener, at mennesket er et udødeligt væsen, der er i stand til at skabe og opleve sandheder. Disse sandheder er dog ikke givet på forhånd, men opstår gennem enestående nyskabelser eller begivenheder. Det kan være den franske revolution, studenteroprøret i 1968, en forelskelse, et digt eller et matematisk bevis. Sandheden er noget, der er til for alle: høj som lav, sort som hvid, østlig som vestlig. Og den etiske opgave er netop at søge sandheden. Som Badiou på engageret vis formulerer det: "Elsk det, som du aldrig vil kunne tro to gange!".Alain Badiou er født i Rabat, 1937. Han underviser på École Normale Supérieur i Paris og besætter René Descartes Chair ved the European Graduate School. Etikken er fra 1993 og hans mest solgte bog til dato. Den er oversat til norsk, tysk, hollandsk, spansk, græsk og engelsk.Bogen er oversat af Holger Ross Lauritsen, den indeholder et nyskrevet forord af Alain Badiou og et efterskrift af Brian Benjamin Hansen.

Sundhedsfremme i teori og praksis diskuterer sundhed og sundhedsfremme i dialog mellem praksiserfaring og teori. Med afsæt i dialog mellem interviews, praksisbeskrivelser og teori konstateres det bl.a., at sundhedsfremme ikke er forebyggelse, da fokus vendes fra sygdom over mod sundhed - hvorfor sundhedsfremme kræver at praktikeren gør et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe.Dialogen mellem praksiserfaring og teori gør bogen velegnet som brugs- og lærebog samt som inspiration for fagfolk, politikere og interesserede i sundhed, forskning, udredning og dokumentation.

Jacques Rancière er med Toke Lykkeberg Nielsens ord "en af Frankrigs største og mest respekterede filosoffer". Ranciére er først og fremmest en politisk tænker, og hovedværkerne i den henseende er La nuit des prolétaires (Proletarernes nat, 1981), Den uvidende lærer (1987) og La mésentente (Uoverensstemmelsen, 1995). Blandt disse udmærker Den uvidende lærer sig på flere måder. Den er forholdsvis kort og letlæst, henvender sig til et bredt publikum og er af den grund oversat til flere sprog end nogen anden af Rancières bøger (engelsk, tysk, spansk og portugisisk). Med dens radikale insisteren på lighedsprincippet kan den desuden forstås som udgangspunktet for Rancières politiske tænkning."I 1818 oplevede Jacques Jacotot, lektor i fransk litteratur ved universitetet i Leuven, et intellektuelt eventyr." Sådan begynder Den uvidende lærer, der er historien om denne revolutionære lærer, der med sin anti-pædagogik spredte panik i de lærde kredse i datidens Europa. Jacotot havde opdaget, at den bedste lærer er den, der intet ved om sit fag. En sådan lærer forklarer nemlig ikke noget, men tvinger sine elever til at tænke selv. Den uvidende lærer handler således om intellektuel emancipation og om det uanede potentiale i princippet om, at alle mennesker har en lige stor intelligens. Spørgsmålet om intelligensen vedrører i høj grad begge fløje i det drama om pædagogikken, der i udspiller sig i aviser, på fjernsyn og lige foran vore uskyldige børns næser i dagens Danmark. Begge fløje tager dog udgangspunkt i den umiddelbare ulighed i elevernes intellektuelle formåen. Jacques Rancière provokerer: Hvad om vi i stedet for at tage ulighederne for givet begyndte med at postulere lighedens princip? Hvad ville vore elever sige til det? Hvilke konsekvenser ville det få, ikke bare i pædagogisk øjemed, men også i politisk?Bogen er oversat af Holger Ross Lauritsen og indeholder et efterskrift af Kåre Blinkenberg.

Hvilken rolle kan og bør skønlitteratur spille for lægers dannelse? Kan læsning af skønlitteratur gøre læger til bedre udøvere af deres hverv? Og i givet fald hvordan? Dette er nogle af de spørgsmål, der belyses i Lægers dannelse. Antologien indeholder en række refleksioner over lægegerning, lægerolle, lægeidentitet og lægekunst – præsenteret gennem læsning af skønlitteratur.I bogens første kapitel fortæller en nyuddannet, kvindelig læge om chokket over at opdage, hvor dårligt forberedt hun var på sit nye arbejde som vagt på en skadestue, hvor ilde tilredte patienter strømmer ind, og hvor der ingen hjælp er at hente fra de ældre kolleger, som alle har deres at slås med. Hun beskriver hospitalet som en moralforladt mandeverden, der på mange måder ligner den krigszone, som hjemvendte soldater kan berette om. Hun fortæller imidlertid også om, hvor befriende det var samtidig at møde en righoldig skønlitteratur, der kunne hjælpe hende med at skabe mening og struktur i det kaos, hun fandt sig selv kastet ud i. Resten af bogen tager udgangspunkt i anvendelsen af skønlitteratur som middel til bedre dannelse hos læger. Flauberts Madame Bovary, Camus’ Pesten og McEwans Lørdag er eksempler på romaner, der på én gang skildrer læger i deres professionsroller, men samtidig er eksempler på stor litteratur, som rummer både eksistentiel indsigt og æstetisk kvalitet. Bogen omhandler således også litteraturteori, der fremmer læsefærdigheder og filosofiske bud på tolkning af indholdet.Endelig undersøges det i bogen, hvilken plads humanistiske fag bør have i lægeskolernes curricula, og hvordan universitetspædagogikken kan udvikles og tilpasses nutidens forventninger til læring. Bogen rummer i den forbindelse henvisninger til et nyudviklet kursus for lægestuderende ved Aarhus Universitet. Kurset, ‘Den gode læge’, omhandler lægers professionsrolle med afsæt i romanlitteraturen om lægeskikkelser.

Anledningen til denne antologi om dødsopfattelser i kulturfilosofisk og etisk belysning er det spørgsmål, som Søren Kierkegaard rejser i antologiens indledende tekst; "Ved en Grav": har det moderne menneske mistet sansen for livets alvor, og viser det sig i de opfattelser, bekymringer og diskussioner omkring døden, som kendetegner vor tid?

Folkesundhed er ikke navnet på en tilstand i befolkningen, men er en betegnelse for en tilgang til befolkningens velvære. Ifølge denne tilgang, er sundhedsforhold en del af et helhedssyn omkring menneskers boligforhold, arbejdssituation, fritidsmuligheder og almene velfærdsordninger.Sundhedsfremme indsatsen ses derfor som integreret i udvikling af boligområder, arbejdspladser og andre bynære miljøer. Sygdomsforebyggelse, sygdomsbehandling og revalidering indgår ligeledes som en integreret del af denne holistiske optik. Koblingen mellem den mere traditionelle medicinske og kliniske indsats og folkesundheds visionen kan kaldes "samfundsmedicin", og består af specialer som socialmedicin, miljømedicin, arbejdsmedicin, revalidering, sundhedspleje, ergoterapi og almen medicin.Bogen fortæller og diskuterer, hvorledes denne "samfundsmedicin" opstod i Danmark i 1950erne, hvorledes den udviklede sig, og hvorfor, fortalt gennem en række af de væsentligste aktører og pionerer på området. I særlig grad berettes om sundhedsfremme indsatsen i Ringkøbing Amt 1960‐1991, og Sund By indsatsen i Horsens 1987 og frem.Bogen rettter dermed et meget kritisk blik på den idag udbredte sundhedsoptik/politik, KRAM (kost, rygning, alhohol og motion), hvor sundhedsforhold reduceres til individers livsstil og tilskrives individers eget ansvar.

Med righoldige eksempler fra dagligdagens situationer belyses de dominerende positioner inden for moralfilosofien fra antikken til i dag. Netop ved at fastholde vores dagligdags selvforståelse; menneskelivet som vi kender det, formidles de store moralfilosoffers tankegods på en klar, letforståelig og vedkommende måde.

»Den overbevisning, at enhver udelukkende forfølger sin egen interesse, er ... vidt udbredt i verden idag. Kærligheden er et modbevis« - Alain Badiou.Alain Badiou er en af de mest markante nyere filosoffer i Frankrig. Hans værker har opnået international anerkendelse og opmærksomhed. Badiou har en central plads i den danske forskning og debat vedrørende mange emner, såsom etik, politik, metafysik og matematik.Lovprisning af Kærligheden er en let redigeret samtale mellem Alain Badiou og Nicolas Truong. Denne samtale fandt sted på bastilledagen i 2008 og omhandlede ikke Staten, Hæren eller Nationen, men derimod kærligheden som en kosmopolitisk kraft.

Gottlob Frege - grundlæggeren af den moderne analytiske filosofi. Freges status som klassiker er blevet tydelig her ved årtusindeskiftet. Om nogen står han som én af de store faderskikkelser i det 20. århundredes filosofi, på en måde som gør en sammenligning med filosoffer som Platon, Aristoteles, Descartes Kant og Hegel relevant.Det skyldes to ting. Dels at Frege kan opfattes som stifteren af den analytiske tradition i den moderne filosofi, dels at Frege kom til at få en markant (og vel at mærke meget forskelligartet) indflydelse på en lang række af århundredets betydningsfulde filosoffer. Uanset hvilken tradition man beskæftiger sig med indenfor moderne filosofi må man indlade sig på en kritisk dialog med Frege.I denne oversættelse er en række af de væsentligste tekster fra Freges forfatterskab samlet. Udover alle de væsentligste artikler fra Freges hånd er der også blevet plads til Grundlagen der Arithmetik, der er Freges nok mest revolutionerende filosofiske værk. Det er med denne bog, at filosofien får et "linguistic turn", som det kaldes, og det er her, de banebrydende ideer om identitet og analycitet formuleres, som med rette har sikret Frege en plads blandt filosofiens klassikere.Oversættelsen er desuden suppleret med en grundig introduktion til Freges samlede tankeunivers ved Lars Binderup

”Hvorfor underkaster en befolkning sig et politisk system, en tyran eller en diktator? Hvorfor afgiver en befolkning sin selvbestemmelse? Hvorledes opretholdes magthavernes greb om befolkningen? De tanker herom, som La Boëties formulerede i 1500-tallet i dette idehistoriske hovedværk, fremstår ikke blot evigt aktuelle, men har – som det fremgår af et efterskrift til den klassiske tekst – en fornyet aktualitet i det 21. århundrede.”

Det er uomstridt, at Schleiermacher - lidt forenklet udtrykt - gør teologien moderne og for så vidt kan gøre krav på bred opmærksomhed. Det er uomstridt, at han er en af pædagogikkens grundlæggere og som sådan er genstand for en stor og vedvarende interesse inden for denne. Det er ikke uomstridt, men møder dog voksende anerkendelse, at han også som filosof har en markant og selvstændig røst, som fortjener at blive hørt sammen med denne frugtbare periodes øvrige tænkere. Derfor bør Schleiermachers betydeligste arbejder også foreligge på dansk.Bogen indeholder oversættelser af en række hovedtekster - i deres helhed eller længere sammenhængende uddrag - fra Schleiermachers sene filosofiske, teologiske og pædagogiske forfatterskab og centrale afsnit af det tidlige hovedværk Om religionen: Taler til de dannede blandt dens foragtere.

Slavoj Zizek (f. 1949) er en af verdens fremmeste intellektuelle. Han er filosof, psykoanalytiker og samfundsrevser, han er tidligere præsidentkandidat i Slovenien og udgav sin første bog som 22-årig. Han synes altid at være ét skridt foran sine læsere og modstandere og sparker konstant døren ind til nye overraskende indsigter i vores postmoderne kultur. Hans karismatiske og udfordrende stil - han taler lige så gerne om Kant, Kierkegaard og Lacan, som om toiletkultur og Hollywood-film - har gjort ham til en dansende stjerne på den akademiske himmel.I bogen Vold udfordrer Zizek vores forståelse af voldens væsen og opfordrer os til at kigge bag om den umiddelbare vold, som vi møder til daglig. Den umiddelbare vold kalder han for subjektiv vold. Den vold, som udgør baggrunden for denne subjektive vold, og som faktisk har et meget større omfang, kalder han for objektiv vold. Med dette analytiske våben går Zizek nu i kødet på de nyeste repræsentanter for skrupelløs, kapitalistisk udbytning, nemlig 'de liberale kommunister'. Han fortsætter med en gennemgang af en række fænomener, som på det seneste har rystet den vestlige verden: Oprørene i de parisiske forstæder i 2005, de muslimske fundamentalisters terrorangreb og kaoset efter orkanen Katrinas hærgen i New Orleans. Et særligt kapitel vier han til sagen om de danske Muhammed-karikaturer. Som altid er Zizek forbløffende skarp i sine samtidsdiagnoser og slår eksempelvis hårdt ned på begrebet om 'tolerance'.I de sidste dele af bogen overrasker Zizek endnu en gang i sit forsvar for et begreb om guddommelig vold. Der findes ifølge Zizek en form for vold, som bringer retfærdighed til de millioner af ofre for den objektive vold, som Zizek primært identificerer med kapitalismen og egoismen i de vestlige samfund. Guddommelig vold er ikke terror, simpel hævn eller ideen om Dommedag. Den Franske Revolution er for eksempel et tilfælde af guddommelig vold. I dag kunne guddommelig vold bestå i at trække sig tilbage fra et samfund, som blot bliver mere og mere forskruet.

Plejeområdet er i disse år under pres. Det skyldes ikke mindst de store forandringer, området undergår i takt med, at krav om rationalisering, kvalitetskontrol, centralisering, privatisering m.v. skal realiseres. Det kan derfor næppe betvivles, at en vis tvivlrådighed er fremherskende. Gør man det som plejer godt nok over for dem, man skal yde en plejeindsats? Mere grundlæggende: Hvad er i grunden god pleje?Ved at anlægge forskellige perspektiver på det at pleje andre mennesker søger denne bog at indkredse det værdifulde i plejegerningen - altså plejens værdigrundlag - og herigennem at kaste lys over selve det grundlæggende i enhver form for pleje. Spørgsmålene, der undersøges, er spørgsmål om selve det at pleje, spørgsmål om pleje af svage ældre, af somatisk lidende, af psykisk lidende, af somatisk og psykisk lidende, spørgsmål om rummets og madens betydning i og for plejen samt spørgsmål om plejens samfundsmæssige og ledelsesmæssige indplacering.Bogen består af originale bidrag, skrevet af en række fagfolk, som forsker i plejens karakter, praktiserer pleje, gør sig overvejelser over de filosofiske sider ved plejemæssig praksis, og som alle er stærkt optagne af spørgsmålet om, hvorledes vi opnår det, vi alle tilstræber, nemlig en så god plejeindsats som overhovedet muligt.Tematisk falder bogen i 5 dele: 1) Grundlæggende pleje, 2) Plejekulturen, magten og den enkelte, 3) Mad, magt og rum, 4) Demens, psykisk sygdom og pleje, 5) Ledelse, samfund og pleje.Bogen er redigeret af Torben E. Andreasen, som er adjunkt i medicinsk filosofi og videnskabsteori ved Aarhus Universitet

Kants Kritik af dømmekraften hører til blandt hovedværkerne i den nyere tids filosofi. Dette gør den ikke blot på grund af sin filosofihistoriske betydning, men også i kraft af de diskussioner, den har givet anledning til inden for kunstteori og biologi. I værket undersøger Kant sammenhængen mellem vores domme om skønhed og om naturens indretning. Særligt har værket haft stor betydning for eftertidens æstetiske diskussioner.Med Kants kritik af dømmekraften - otte læsninger foreligger der en gennemgang af værket, som bevæger sig gennem dets forskellige dele og søger at se disse i deres sammenhæng. Forfatterne er alle yngre danske forskere, der på forskellig vis arbejder med Kant i deres forskning.

I anledning af 100-året for Niels Bohrs atommodel, udgiver Forlaget Philosophia, i samarbejde med Niels Bohr Arkivet, et 4-binds værk af Bohrs filosofiske skrifter. Nu foreligger det første bind i serien, ”Atomteori og naturbeskrivelse”, der fokuserer på tanken om komplementaritet, som fundamentet i Bohrs filosofiske betragtninger.I dette bind er den tekst, hvori Bohr introducerer til tanken om komplementaritet – kernebegrebet i hans filosofiske refleksioner. I bogens indledning udfolder Bohr den filosofiske forståelsesramme, hvor komplementaritetsopfattelsen opstår.Bohr forklarer hvordan klassiske, filosofiske problemstillinger hænger sammen med de filosofiske overvejelser, der opstår i forbindelse med udviklingen og tolkningen af atomteori og kvantefysik. Han kommer bl.a. ind på forholdet mellem teori og praksis, anskuelse og tænkning.Bogen indeholder også en historisk gennemgang af atomteorien og kvantemekanikkens opståen og udformning.Indholdet i bogen er udvalgt af Niels Bohr selv. I mange år (1934-58) var det den eneste bog, som gjorde Bohrs filosofiske tanker alment tilgængelige – både i Danmark og resten af verden. Ofte blev disse tanker betegnet ”Københavnertolkningen af kvantemekanikken”.

En indføring i Ludwig Wittgensteins forfatterskab 1929 – 1951 baseret på hundredvis af originale manuskripter, og ikke på de stærkt reviderede papirbogs udgaver, der er udgivet af Blackwell/Suhrkamp siden 1953. Bogen viser, hvorledes al sprog, tænkning og psykologi har sin rod i kropssproget, sådan som dette er formet i bestemte kulturelle rammer. Bogen viser, hvorfor det er Goethe som er Wittgensteins indholdsmæssige udgangspunkt. Ligesom bogen viser, at det er Kants arkitektoniske system, som danner det metodiske grundlag for Wittgensteins tekster. Bogen viser, at Wittgenstein i perioden 1929 – 1951 havde 6 forskellige projekter. Kun et af disse projekter er “Filosofiske undersøgelser”. Og den bog, der i 1953 blev udgivet med denne titel er IKKE en del af dette projekt. Bogen gennemgår tre versioner af “Filosofiske undersøgelser” og viser, at disse tekster har en opdeling som Kants første Kritik; en formlære, en analytik og en dialektik.

Livsvisdom sammen med dine børn: Filosofisk børnebog i to bind om Zeppi Ballon og hendes flyvende venner, der bevæger sig over tage og tårne i Aarhus by. Selvom et liv er kort, kan det godt være eventyrligt. Zeppi Ballon blev pustet op i Friheden, hvor luften til sidst gik ud af ballonen efter en filosofisk flyvetur. Men mon ikke, der er nogen, der puster Zeppi op igen, så hun atter kan flyve rundt med sine venner !En religiøs tolkning af fortællingen om Zeppi er, at Gud er en klovn i Tivoli Friheden. Jesus er en ballon, som Gud puster op, og som får et eventyrligt, men kort liv på denne Jord. Ballonen flyver over tage og tårne i Aarhus i muntert selskab med to flyvende kammerater, som fungerer som Etikeren og Æstetikeren onkring vores hovedperson. Til sidst går luften ud af ballonen, og den vender hjem til sin Far i Friheden.

I bogen formulerer Claude Lévi-Strauss manifestet for strukturalismen; en af de vigtigste tankestrømninger i nyere tid.Værket er samtidig en introduktion til Marcel Mauss: Hvorfor foretrækker nogle kulturer at vaske sig i rindende vand, mens andre foretrækker stillestående? Hvad har en troldmand og en neurotiker tilfælles? Hvorfor giver vi gaver? Og hvorfor er vi tvunget til at modtage dem?Med sine analyser af tilsyneladende banal kropslig gestik, af magiske ritualer og af gaveudvekslingen i arkaiske samfund, var Mauss, i følge Lévi-Strauss, den første antropolog der overskred empiriske fænomener og opdagede en bagvedliggende struktur i kulturelle fænomener. Lévi-Strauss tekst er i denne udgivelse suppleret med en introduktion, og andre oplysende tekster, af oversætteren Katrine Høghøj

Værk i 3 Bind om Nordens kulturhistorie og demokratiudvikling. Indeholder en del om madkultur og en af de mest grundige undersøgelser af danske børns spisevaner, der er foretaget i nyere tid

Best seller i mange lande. Den unge filosofiprofessor Marcus Gabriels redegørelse for, hvorfor der ikke findes et enkelt sammenhængende og helt menings-univers, men derimod utallige overlappende sådanne.

En filosofihistorie skrevet af en af de store filosoffer selv (ca. 1827). Specielt Schellings redegørelse for de samtidige filosoffer Kant, Jacobi, Fichte og Hegel er interessant. Samtidig er bogen en nøgle til Schellings eget forfatterskab, herunder arven fra Spinoza m.fl.

Alain Badious klassiske tekst om kærlighedens væsen. Teksten følges op af fire artikler der belyser kærlighedens filosofi; i forhold til både Badious samlede forfatterskab og kærligheden som et tema i hele filosofihistorien

Nu foreligger for første gang på dansk nogle af de vigtigste videnskabelige og filosofiske tekster i det 20. Århundrede.Niels Bohrs filosofiske skrifter Bind 4Indeholder 8 af Bohrs vigtigste tekster, som aldrig før har været oversat til dansk, og indeholder en række vigtige artikler, der ikke har været alment tilgængelige i 50 år.Først og fremmest indeholder bogen den berømte Einstein (Podolsky og Rosen) artikel fra 1935, der hævder, at kvantemekanikken ikke kan accepteres som en fysisk teori, samt Bohrs barske svar på denne artikel.Bindet giver alt i alt en god oversigt over Bohrs forståelse af kvantefysik, atomteori, kemi, kernefysik og komplementaritet.Endelig rummer bindet tekster, der udfolder den sammenhæng - som Bohr mente, der er - mellem fysisk videnskab og emner i relation til kultur, religion og det mellemfolkelige samvirke nationerne imellem.

Det politiskes fiktion er Philippe Lacoue-Labarthes (1940-2007) hovedværk. Bogen diskuterer Martin Heideggers forhold til politikken, den historiske betydning af nazismen samt kulminationen på metafysikken – alt sammen set gennem ”kunstens” prisme, i overensstemmelse med Heideggers udlægning af den græske technê – der både oversættes med ”viden” og ”kunst”.Det er på denne baggrund, at man kan forstå dels Heideggers tilslutning til NSDAP, og dels nazismen som kulminationen af Vestens metafysik. Denne kulmination finder sted i udryddelseslejren, der fuldbyrder den vestlige udlægning af technê som moderne teknik. Det er denne specifikke kulmination, som Heidegger aldrig selv har villet tænke – hvorfor han er genstand for Lacoue-Labarthes fordømmelse –, til trods for at Heideggers filosofi, paradoksalt nok, er nøglen til at begribe forholdet mellem nazisme og filosofi.Indledning ved Esben Korsgaard Rasmussen

En Jordisk Tragedie handler om englen Luficers rejse til Jorden, hvor han lander i en lille by sydvest for Moskva i et udvalgt menneskes bevidsthed under den kolde krig med en mission om at afværge risikoen for et atomragnarok. Inden afrejsen konsulterer han et omfattende bibliotek i sit forsøg på at forstå, hvad mennesket er for et væsen. Den erhvervede viden konfronteres snart med virkelighedens barske realiteter i et sprængfarligt drama, der eskalerer i en kamp på liv og død.En Jordisk Tragedie er en roman komponeret som en inter tekstuel notatmosaik med kanoniske tværdisciplinære brudstykker og citater fra idé- litteratur- filosofi- og verdenshistorien. Bogen er således en litterær mikstur, hvor en bred vifte af encyklopædiske fikspunkter stykkes sammen til en dramatisk fortælling om metafysiske spørgsmål, moralske komplekser og skæbnesvangre beslutninger med verdenslitteraturens store fortællinger som inspiratorisk drivkraft.

Et af de vigtigste værker i politisk filosofi.Social liberalismens bibel.Kommenteret af Jørgen Husted

I den tyske idealisme blev der tænkt nogle af de mest komplekse og smukke tanker, menneskeheden har præsteret, om mennesket, åndelighed, frihed, og virkelighed, og ikke at forglemme GUDI denne antologi giver en række en af landets forskere i idealismen kvalificerede bud på, hvorledes de idealistiske og post-idealistiske filosoffers tanker udviklede sig i dialog med hinanden, og hvorfor det endnu er filosofisk højaktuelt at beskæftige sig med idealismen

Den verdensberømte filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar har skrevet disse underholdende essays om kønsopfattelser og psykoanalyse i filosofisk belysning- Der er essays om Freud Kierkegaard og filosofiens oprindelse

Debatbog om ytringsfrihed i lyset af de aktuelle terroranslag i Vest Europa. Bogen analyserer ytringsfrihedens oprindelse og ide, samt overvejer om man kan og skal tilgive terrorister og lære at grine sammen med dem.

Ludwig Wittgenstein (1889 - 1951) er en af den analytiske filosofis hovedskikkelser og forfatter til værker som "Tractatus-Logico-Philosophicus" og "Filosofiske Undersøgelser"."Forelæsninger og samtaler" præsenterer for første gang på dansk en række vigtige forelæsninger og samtaler fra perioden 1929-1947. De omhandler emner, som var af stor betydning for Wittgenstein: etik, æstetik, psykologi, religion og viljens frihed. Bogen viser, hvordan han som forelæser og diskussionspartner præsenterer sin egen tænkning.Teksterne omhandler en række af filosofiens klassiske problemer, og de bliver diskuteret med fornyet kraft og originalitet i Wittgensteins fremstilling. Emnerne fylder ikke så meget i Wittgensteins øvrige forfatterskab, men det er i Forelæsninger og samtaler, de finder deres klareste udtryk.