Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
DANSK ARKITEKTUR I 1960’ERNE var fyldt med drømme, ambitioner, kreativitet, nytænkning og mangfoldighed. Velfærdssamfundet var under opbygning, og arkitekturen hjalp til. Der blev bygget storcentre, biblioteker, universiteter, hospitaler og meget mere. Store og små boligbebyggelser skød op over hele landet. Samtidig voksede typehusene sig stadig større og blev næsten hvermandseje. Nogle ønskede sig højhuse, andre middelhavslandenes stilfærdige anonyme arkitektur. Industrialiseringen af byggeriet tog fart, mens ungdomsoprøret og Thylejren søgte nye veje. Årtiet bød på senmodernisme i mange afskygninger, brutalisme, strukturalisme, fremtidsvisioner, tæt-lav og en snert af postmodernisme. På hver sin måde søgte arkitekterne at gøre 1960’ernes arkitektur tidssvarende, vedkommende og meningsfuld.Vibeke Andersson Møller, mag.art. i kunsthistorie 1991. Siden 1995 museumsinspektør og seniorforsker ved Nyere Tid og Verdens Kulturer, Nationalmuseet. Konstitueret overinspektør ved Nyere Tid, Nationalmuseet, 2007-2010. Bestyrelsesmedlem i Selskabet for Arkitekturhistorie og Europa Nostra Danmark. Censor ved Københavns Universitet 1996-2017, medredaktør af Architectura 2004-2019 og medlem af Det Særlige Bygningssyn 2008-2015. Forfatter til artikler om dansk arkitektur i det 18. og 20. århundrede.Forfatter til monografierne: "Stellings Hus" (2003), "Arkitekten Frits Schlegel" (2004), "Farver i funktionalismen" (2009), "Danske kunstnertapeter 1930-1965"(2013) og "Arkitekten og designeren Bent Karlby" (2014)Vibeke Andersson Møller har modtaget Kulturministeriets prestigefyldte forskningspris - Julius Bomholt-prisen 2022 - for sin forskning, som er publiceret i denne bog. Prisen blev overrakt af kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved en reception på Nationalmuseet d. 9. marts 2023.Bogens omslag viser Claus Bremers og Ole Helwegs Rundforbi Stadions svømmehal (1970) i Nærum. (Fotograferet af Roberto Fortuna).
”Noahs Ark” er en anderledes dyrebog - om dyrene i byen og byens dyr - og den vækker genkendelsens glæde og byder på overraskende nyopdagelser, selv for garvede københavnere. Bogen hylder det mylder af menneskeskabte dyr, som beriger byen, og den kan forvandle din og dit barns gåtur til en spændende by-safari.Kig op. Kig ned…Dyrene findes overalt og i alle størrelser og materialer. Her er store skulpturer af heste og elefanter, malede friser med guldsmede, fisk og tudser, godmodige hunde hugget i sten, messinghåndtag udformet som hvalrosser, farverige haner i glasmosaikker, og både jordnære bikuber i sten og en enkelt lysende, med summende bier, højt oppe over gaden. Her er flotte krager, elegante svaner, finurlige ugler, hurtige harer, dejlige katte, og mange, mange flere.Der er vildt mange dyr med i ”Noahs Ark”. Og der er flere derude :-)Dyr i digte, rim og remser, ordsprog og musik er ikke glemt, og Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have har bidraget med kapitlernes faktabokse om (og billeder af) de levende dyr.NOAHs ARK vil gerne opmuntre alle til at tage skyklapperne af, spidse øren og lade sig fornøje!Der er en god indholdfortegnelse i bogen, og bag i bogen er der et vejregister. Begge dele gør det nemt at finde rundt – både i byen – men også når du gerne vil finde ud af, hvor i byen dyrene gemmer sig."...en bog man uvægerligt bliver i godt humør af ... Den har aldeles åbnet mine øjne for en anderledes oplevelse af København" (Anette K. Nielsen, Studievært, Danmarks Radio, P1 Faglitteratur)Hardcover, format: ca. 22,5 x 23,5 cm. Bogen er på 384 sider med mere end 1400 illustrationer.Bonnie Mürsch er tidligere formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Bogens tre bind gennemgår omfanget af pompejansk udsmykkede interiører i private boliger og offentlige bygninger i Danmark i perioden fra 1830 til ca. 1890.De tre bind indeholder sammenlagt mere end 900 illustrationer, heraf langt de fleste i farver. Her præsenteres kunstnernes farvelagte dekorationsudkast, fremragende eksempler på periodens billedkunst, ældre fotografier af nu forsvundne ejendomme og dekorationer, samt fotografen Ole Akhøjs mange pragtfulde nyoptagelser af de bevarede udsmykninger fra perioden.Denne dekorationshistoriens storhedstid udfolder sig på baggrund af danske kunstneres og arkitekters studierejser til Italien, hvor de hentede ny inspiration ved udgravningsstederne i Napolibugtens forsvundne antikke byer og det kejserlige paladsbyggeri. Samtidigt vågnede de liberale og senere de nationalliberale frihedsbevægelser i Danmark, som afsluttede det enevældige kongedømme og skabte et konstitutionelt kongedømme, et folkeligt demokrati og en frihedsforsvarende grundlov. Disse to væsentlige hovedstrømninger i perioden – populært kaldet den danske guldalder – forenes i en kunstart, som beriger privatboligen med dekorationer og kunst, og opløfter de offentlige institutioner rundt om i landet med den "antikke" ånd. Alle tre bind introducerer hvert årti med en Danmarkshistorisk ramme, hvori også kunstnernes egen rolle beskrives, ligesom deres kamp for liberale reformer på Kunstakademiet og for oprettelsen af en skole for dekorationskunsten.Læs mere på forlagets hjemmeside www.rhodos.dk
Grævlingen er et af Danmarks største og mest spændende rovdyr. Med sit sort-og hvidstribede hoved og gråmelerede pels er dyret let genkendeligt. Alligevel er der ikke mange mennesker, der har set en grævling. Det skyldes først og fremmest at grævlingen er et natdyr, der først går ud ved solnedgangstid for at spise regnorme, biller, larver, kirsebær eller hvad den ellers kan finde i skovbunden.Mange myter knytter sig til grævlingen, men de færreste er sande. Grævlinger bider ikke ”til benet knaser”, grævlinger sover ikke vintersøvn, grævlinger skriger ikke, mens de begraver deres døde. I denne bog kan du læse den rigtige historie om de danske grævlingers biologi og adfærd baseret på mere end 40 års undersøgelser.Bogens forfatter, Janne Aaris-Sørensen er biolog og har beskæftiget sig med grævlinger det meste af sit liv. De seneste 20 år har hun haft fokus på at undersøge, hvilken virkning naturnær skovdrift har på grævlingebestanden i Gribskov.Har grævlingen en fremtid i Danmarks meget benyttede skove? Hvorfor dræbes der så mange grævlinger i trafikken? Hvordan kan man få en grævling at se? Disse og mange andre aktuelle spørgsmål belyses og besvares i Grævlingebogen.Grævlingebogen er indbundet. Bogen er på 96 sider med mere end 80 farveillustrationer.
Et portræt af en fascinerende excentriker forenes i "Out!" med arkitekturhistorie og seksualpolitik. Tennisspilleren og rigmanden Leif Rovsing er hovedpersonen, den danske sportsverden er scenen, og Dansk Tennis Club er det monument, han selv rejser og som bliver et symbol på hans ukuelige kamp mod systemet. Udviklingen tager for alvor fart i 1917, hvor Rovsing – en af datidens mest talentfulde tennisspillere – bliver udelukket fra alle tennisturneringer under Dansk Boldspil-Union grundet formodet homoseksualitet. Unionen gør alt for at forhindre ham i at spille, men Rovsing tager til genmæle. Ikke kun med skabelsen af det meget originale stykke idrætsarkitektur – tennishallen på Rygårds Allé i Hellerup – som han lod pryde med ægyptiske og balinesiske udsmykninger, men også gennem foredrag, artikler, bogudgivelser, rejseskildringer og ikke mindst gennem en livslang kamp for at få homoseksualitet accepteret i sportsverdenen.Bogen er rigt illustreret med fotograf Torben Eskerods smukke billeder af tennishallens interiør og eksteriør, samt af Bali-landsbyen i Asserbo ved Tisvilde Hegn. Hertil kommer en række historiske sportsfotografier og arkitekturfotografier fra museer, samlinger og arkiver.Bogens forfatter, lektor, ph.d. René Kural er leder af Center for Idræt og Arkitektur samt selvstændig praktiserende arkitekt med René Kural Tegnestue. Siden 1996 har René Kural været involveret i forsknings-, formidlings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver for danske og udenlandske kommuner, arkitekttegnestuer, styrelser og fonde.
‘Glæden ved at bo’ er en hyldest til Romerhusene i Helsingør og til bebyggelsens arkitekt Jørn Utzon. I 2008 fejrede Romerhusene 50-året for de første ‘romeres’ indflytning, og ‘Glæden ved at bo’ er skrevet i den anledning som en beretning om bebyggelsens ide og historie, om romerlivet dengang og romerlivet i dag, og om de omstændigheder, som har gjort, at stil og stemning er udviklet og fastholdt gennem årene.Romerhusene, eller Kingohusene, som bebyggelsen hed, indtil det lokale navn vandt hævd, blev straks fra opførelsen kendt som et af Jørn Utzons banebrydende arbejder, og utallige besøgende vidner om fortsat både dansk og international interesse. Interessen samler sig helt naturligt om boligtypen, arkitekturen og bebyggelsens naturområde, som har bevaret en bemærkelsesværdig friskhed samtidig med, at vedligeholdelsen af fællesarealerne igennem alle årene i alt væsentligt er varetaget af beboerne selv.‘Glæden ved at bo’ er skrevet indefra så at sige. Det vil sige på baggrund af samtaler med Utzon selv, hans tidligere medarbejdere og de første ‘romere’. Bogen beretter desuden om aktiviteter, som foregår i Romerhusene i dag, og endelig er en række arkitekturrefleksioner baseret på samtaler med de mange gæster.‘Glæden ved at bo’ henvender sig dermed til enhver med interesse for Romerhusene og Utzons arbejde, og desuden til en bredere kreds af planlæggere og andre med ansvar for boligbyggeri, idet den rummer et budskab om betydningen af arkitektonisk kvalitet og om vilkår og muligheder for brugeres aktive medvirken til en bebyggelses drift og vedligeholdelse.
Mytte Fentz har skrevet denne rigt illustrerede gobelinbog som en hyldest til den tekstile interiørkultur i Norden og det øvrige Europa. De vævede vægtapeter, med den stemning af pragt og rigdom der omgav dem fra omkring 1300 til 1700-årenes afslutning, nød stor anseelse og popularitet hos konger, fyrster og andre potentater i hele Europa. Dialogen mellem bogens historiske og aktuelle del, hvor atten danske og tre nu svenske herregårde inddrages, afspejler de vidtfavnende kulturelle kontakter, som altid har eksisteret mellem Europas højeste kredse. Viden udveksledes her, men samtidig blev den indbyrdes konkurrence opretholdt for at demonstrere individuel rigdom og magt. I bogen diskuteres handel med gobeliner samt de kulturhistoriske impulser der inspirerede Nordens og Europas fyrstelige huse til at indlede et så kostbart projekt som at lade boligens vægge udsmykke med vævede tapeter, gyldenlædertapeter eller variationer af forskelligfarvede stofbaner af eksklusive damaskvævede silker. Mytte Fentz er cand.mag. i middelalder-arkæologi og etnografi fra Aarhus Universitet, Moesgaard. Hun har publiceret fra begge fagområder, og har på Forlaget Rhodos tidligere udgivet det store værk "The Kalasha – Mountain People of the Hindu Kush".
Feen Oriana og andre eventyr er tre dejlige eventyrfortællinger – Pigen fra Havet, Feen Oriana og Bronzedrengen – skrevet af den kendte portugisiske forfatter og digter Sophia de Mello Breyner Andresen. Det er tre historier om venskab, tillid og ansvar, om lykke og glæde, længsel og savn. Det brusende hav, stranden og klipperne, den store skov og en smuk, gammel blomsterhave under stjernehimmelen, danner baggrund for alt det finurlige, fantastiske og fabelagtige, som folder sig ud i den fortryllende verden, som kun feer, børn, blomster og dyr får lov til at opleve.Feen Oriana og andre eventyr er en højtlæsningsbog for eventyrglade børn fra 5-6 år, og til selvstændig læsning for de lidt større.Om de tre eventyr:Pigen fra Havet er en fortælling om venskab og tillid, og om at savne sin gode ven. De to hovedpersoner er den lille dreng, som leger på stranden, hvor han møder den meget lille pige fra havet.De møder hinanden med stor nysgerrighed, som bliver til tillid og venskab, og hver især vil de høre alt om den nye vens verden. Skæbnen vil, at pigen mod sin vilje må rejse væk og drengen lades alene tilbage. Nu oplever de begge savnet og længslen efter igen at være sammen, – med et kendt portugisisk udtryk kaldes det saudade - det man føler, når nogen eller noget man holder af forsvinder. Så involveres en måge og en delfin og heldigvis ender alt godt.Feen Oriana er en fortælling om ansvar og om at træffe de rigtige valg. Oriana er en hjælpsom og god fe, som Den gode Fedronning har givet ansvaret for skoven og dens mennesker, dyr og planter. En dag hjælper hun en fisk, og det viser sig at være en virkelig træls fisk, som lokker hende til at glemme alt andet end sig selv. Snart sidder hun dag og nat og ser på sit spejlbillede i floden, mens hun friserer og pynter sig, og hun opdager slet ikke, at alle skovens beboere er i alvorlige vanskeligheder fordi hun ikke længere hjælper dem. Fedronningen ser det og tager vingerne fra Oriana, som nu må klare sig som en almindelig lille pige uden vinger indtil hun har rettet op på alt det, som gik galt, da hun glemte sit ansvar. Det er ikke let, og undervejs fristes hun også af Den onde Fedronning, som lover hende farvestrålende sommerfuglevinger, hvis hun vil være en ond fe. Men Oriana vælger det gode, hun kæmper bravt og til sidst sætter hun sit eget liv på spil for at redde en gammel blind kvinde.Hovedpersonerne i Bronzedrengen er blomster med menneskelig natur. Det er en skøn fortælling om at blomsterne har fri om natten, hvor de går på besøg hos hinanden i haven og i drivhuset og ovenikøbet arrangerer en fest. For de mindste er det en spændende fortælling om levende blomster, lys i natten og dans i haven, og for de lidt større er der genkendelse af familie, venner og veninder på spil.
Arkitekten og designeren Bent Karlby (1912-1998) havde et særligt talent. Han formåede at forene sin forkærlighed for dekoration med tidens toneangivende ideal, modernismen. For Karlby var det dekorative indslag selve nerven i enhver formgivning. Det var midlet til at opnå den hygge og det velvære i hjemmet, der for ham var et uomgængeligt krav til boligindretning. Karlby var en alsidig formgiver og havde succes med sine mange produkter. Især hans kunstnertapeter, tekstiler og lamper var populære. Bogen fortæller om en formgiver, der gik sine egne veje og kom til at sætte sit præg på de danske hjem i årene fra slutningen af 1930’erne til omkring 1975.
F. C. Krebs (1814-1881) levede i en urolig tid præget af kriser, krige og revolutioner, og han var hele livet dybt engageret i sin samtid. Som ung var Krebs tilhænger af frihed og folkestyre, og efter revolutionen i 1848 og vedtagelsen af Junigrundloven i 1849 tog han i stigende grad aktivt del i samfundsudviklingen, som samfundsdebatterende forfatter, som medlem af sogneforstanderskaber, byråd og kommissioner og, i en kort periode, som redaktør på Berlingske Tidende. Med inspiration fra især Burke, Adam Smith og Tocqueville analyserede han de hjemlige politiske og økonomiske forhold, set i en international og historisk kontekst. Hans forfatterskab forholder sig til samtidens begivenheder og vidner om de ofte radikale samfundsforandringer, der fandt sted, men samtidig sættes begivenhederne ind i en sammenhæng, der rækker langt ud over 1800-tallets nationale og mentale grænser. I hans samfundsteoretiske værker findes således overraskende mange paralleller til nutiden – samtidig med at værkerne giver en solid indsigt i datidens sociale, politiske og økonomiske forhold.Krebs spændte uhyre vidt. Som læge, nationaløkonom, historiker, sociolog, redaktør og forfatter var han i stand til at skrive hvad man med et moderne udtryk ville kalde tværfagligt. Som sociologisk pioner beskrev han de forskellige samfundsklassers levevis og livsvilkår. Som nationaløkonom kritiserede han ineffektiviteten inden for dansk landbrug, håndværk og industri. Som avisredaktør måtte han fordømme den nationalliberale Ejder-politik, der havde ført til nederlaget i 1864. I bogen Vore vestindiske Øer påpegede han de sociale, økonomiske og politiske problemer, der prægede livet i den danske tropekoloni både før og efter slaveoprøret i 1848.Krebs’ forfatterskab er mere aktuelt end nogensinde. Vi lever i en tid, hvor trætte demokratier lever dør om dør med oprørske befolkninger, der kæmper for at få mere demokratiske styreformer; hvor den hjemlige debat markerer en skærpet mistillid til det politiske system; hvor arabiske lande gennemlever de politiske magtkampe, der følger i revolutionernes og systemskifternes fodspor; og hvor globaliseringen ophæver illusionen om en national, politisk suverænitet. Politiske og økonomiske ideer på det mere filosofiske plan synes i høj grad at præge den aktuelle debat med en række udgivelser af økonomi- og demokratihistoriske værker som eksempelvis Adam Smiths "Nationernes Velstand" og Alexis de Tocquevilles "Demokrati i Amerika", der begge spiller en væsentlig rolle i Krebs’ forfatterskab.
Den lille herregård Rosendal lige syd for Faxe har gennem århundrederne ført en lidt tilbagetrukken tilværelse. Dens oprindelse har været ukendt, og billeder af den oprindelige herregård findes heller ikke.I bogens første del fortælles hvordan godset omkring 1554 blev oprettet af en myndig adelig dame, Ide Munk. Hendes familie hørte til den kendte og vidtforgrenede adelige Rosenkrantz-slægt.Efter hendes død blev godset længe nedarvet i denne slægt, oftest på kvindesiden eller af nevøer, og ofte som en mindre del af deres betydelige godssamlinger. Men ejernes ægtefæller var fremtrædende personer og Rosendals historie giver derfor også lejlighed til mange strejftog ind i Danmarkshistorien. Disse strejftog spænder vidt – her fortælles bl.a. om søhelten Niels Juel, om grev Danneskiold-Samsøe som driftig iværksætter af kalkindustri, og om besøg af forfatteren H.C. Andersen og guldaldermaleren J.Th. Lundbye.Historien om ejerne gennem fem århundreder sætter den kronologiske ramme for de efterfølgende tematiske afsnit. Her ligger hovedvægten på det 18. og 19. århundredes godsdrift med hovedgård og bøndergods. I større afsnit har forfatteren, mag. art. Jørgen Witte beskrevet hovedgårdens udvikling, dens fysiske indretning samt de beboere og ansatte, som havde deres liv og arbejde her.Helt afgørende for driften af godset i disse århundreder var de økonomiske og arbejdsmæssige ydelser, der kom fra fæstebønder og deres tjenestefolk, og fra møllere og andre, som var tilknyttet godset. Bogen viser bl.a. at fæsternes forhold var rimeligt gode under godsets adelige ejere i det 18. århundrede. Som noget helt særligt for et gods havde Rosendal siden det 18. århundrede betydelige indtægter af kalkudvindingen i Faxe, hvilket også beskrives indgående.Bogen afsluttes med en præsentation af den omfattende restaurering og renovering, som blev gennemført på Rosendal i årene 1999-2005. Dette afsnit er skrevet af den kendte arkitekt Niels Frithiof Truelsen (1938-2009), som forestod det gennemgribende og meget vellykkede projekt.With an English summary.Indbundet, shirtinghelbind med smudsomslag. Bogen er på 304 sider med over 150 illustrationer. Forsidebilledet er Rosendal set fra parken. Mønsteret på bogens for- og bagsatspapir er tegnet af arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll. Han var søn af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), som i årene 1847-49 skabte Rosendals nye hovedbygning.Jørgen Witte, f. 1946. Mag.art. (historie) fra Aarhus Universitet. I årene 1973-89 var Jørgen Witte ansat som arkivar ved det sønderjyske landsarkiv i Aabenraa, og herefter, i perioden 1990-2001, var han borgmester i Aabenraa. Fra 2004 til 2008 opbyggede han som projektleder en dansk-tysk internetportal, Grænselandsportalen.Jørgen Witte har især forsket i sønderjysk historie i det 19. og 20. århundrede, og har bl.a. skrevet artikler om Den Slesvigske Forening 1848-52, om den preussiske landråd von Uslars juridisk-politiske kampe omkring år 1900, om den statspolitiske baggrund for København-Bonn erklæringerne 1955, samt skrevet bind 4 af Aabenraa bys historie om tiden 1945-70 (sammen med Henrik Becker-Christensen). Derudover har Jørgen Witte beskæftiget sig med personalhistorie og socialhistorie, bl.a. landarbejdernes kår 1850-90 og fattigdom i det 19. århundrede.
Danske kunstnertapeter 1930-1965 fortæller om et særligt fænomen, derhavde sin storhedstid samtidig med modernismen. I denne periode gikkunstnere og tapetfabrikanter sammen om at højne kvaliteten i de dansketapetmønstre. Kunstnertapeterne udgjorde en niche, hvor der foregik enintens udveksling mellem kunstindustrien på den ene side og arkitekturenog kunsten på den anden side. Tapet er rumkunst, og de danskekunstnertapeter belyser periodens rumdannelser og interiører fra enanden side end den traditionelle arkitekturhistorie. Bogen beretter omtapetfabrikkerne, tapetproduktionen, tapettegnerne og brugen af tapeteri danske hjem.Vibeke Andersson Møller, f. 1963, mag.art. i kunsthistorie 1991. Siden1995 museumsinspektør og seniorforsker ved Danmarks Nyere Tid,Nationalmuseet. Konstitueret overinspektør sammesteds 2007-2010.Forfatter til artikler om dansk arkitektur i det 18. og 20. århundredesamt til monografierne Stellings Hus (2003), Arkitekten Frits Schlegel(2004) og Farver i funktionalismen (2009).Danske kunstnertapeter 1930-1965 er udgivet i samarbejde med Nationalmuseet og Syddansk Universitetsforlag.
”Den blå med fuglen” – hele Danmarks Naturkalender: 304 sider med 365 blomstrende, kvidrende, kvækkende doser dansk natur, og rigt illustrerede artikler af danske forskere og naturvejledere.I år myldrer Naturlommekalenderens 365 dagstekster af blomster, sommerfugle, frøer, elge, dådyr, ugler, pindsvin, nordlys(!) og salamandere.Årets artiklerSalamanderne – som behersker både vand og land, skifter ubesværet fra farver, rygkam og halebræmme til en diskret, tør landfase – har vi fået Henrik Bringsøe til at fortælle om. De skjuler sig så godt, at de fleste af os ikke får dem at se, men heldigvis har Henrik fantastiske billeder af dem.Vi bliver ved forvandlingens kunst – for den mestrer svampedyrene, så man tror, at det er løgn. Afmærk stedet, siger Bjørli Lehrmann, for i morgen eller allerede om nogle timer, ser den helt anderledes ud. Bjørli tager dig med gennem hele svampedyrets livsforløb ... og viser billeder af vidunderne! Så er du klar til sensommer- og efterårsskoven, hvor svampedyrenes magi på dødt ved står i fuldt flor.Vidste du, at vore to allermindste mus, som kun de færreste har set, begge er nataktive og kan bruge halen, når de klatrer? At den ene af dem kan flette de smukkeste runde reder af græsstrå fæstnet til kornstrå, mens den balancerer oppe lige under aksene? Det var aldrig gået uden gribehalen. Thomas Bjørneboe fortæller om de skønne birkemus og dværgmus.Et nyt projekt, som skal belyse udfordringerne hos ungfugle af stor hornugle, tog sin begyndelse i sommeren 2024, hvor tre unger blev GPS-mærket. Det fortæller Lars Bo Jacobsen om. Det vil senere blive muligt at følge uglerne på MoveBank.org – ligesom vi kender det fra de GPS-mærkede storke.Jesper Johannes Madsen og resten af teamet fra Ringmærkningsadministrationen har igen i år en samling spændende genfundshistorier, som viser, at fuglene forbinder os med selv de fjerneste egne. Nogle fugle imponerer ved at tilbagelægge tusindvis af kilometer hvert forår og efterår – og en kirkeugle kan imponere os ved blot at flytte 87 km væk.Husk at tage kikkerten med ud, når du går tur, så du kan tjekke fugleringene og bidrage til fortællingen om trækfuglenes liv.Alle artikler er rigt illustrerede.KalenderenNaturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedstekst og en tegning. Herefter følger en oversigtskalender for hele måneden, månedens stjernekort med ledsagende tekst af astronom Lars Petersen, samt vejrhistorikken for de seneste 5 år i den pågældende måned, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard.Lars Petersen har forsynet hver dag med tidspunkter for solens og månens opgang og nedgang. Han fortæller også, hvornår du skal kigge efter meteorsværmenes stjerneskud og årets sol- og måneformørkelser.ALT DET ANDET DU FÅR MEDI Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr eller finder et skadet pindsvin.Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.Naturlommekalenderen 2025Lille, praktisk format – lige til at have med i lommen.Kalenderen er i solid indbinding, så den kan tåle at komme med ud, og den er forsynet med læsebånd.Illustreret. 304 sider.Naturlommekalenderen 2025 udkommer d. 13. december
"Rådhuset i skovbrynet" er en fascinerende fortælling om Søllerød Rådhus – i dag Rudersdal Rådhus – et af de smukkeste værker af de verdenskendte arkitekter Arne Jacobsen og Flemming Lassen.Forfatteren René Kural, der selv er arkitekt, formidler sin store faglige ekspertise i et smukt og let læst sprog. Han beskriver, hvorfor rådhuset er så unikt og tager læseren med tilbage til diskussionerne før arkitektkonkurrencen blev udskrevet. En voldsom debat, der blev fulgt i hele landet med forundring. Hvad skete der bag de lukkede døre, inden det ikoniske forslag i 1939 kunne udpeges som vinder af arkitektkonkurrencen? Hvad skete der i de kommende år, indtil byggeriet endelig kunne indvies 16. marts 1942? Hvad de færreste ved er, at rådhuset skulle have været omgivet af bibliotek og biograf. Men hvad skete der med denne unikke funktionssammensætning?Rådhuset var som arkitektur forud for sin tid, men en besynderlig skæbne har altid hvilet over det: pladsmangel. Det førte til mange excentriske løsningsforslag i årenes løb med udvidelsen fra 1965 som det første seriøse svar herpå.Denne monografi inddrager et særdeles omfattende arkivmateriale, hvoraf dele er unikke, som sjældent – eller aldrig – har været publiceret. Bogens omfattende og varierede billedside bidrager til læserens forståelse af de særlige kvaliteter, som både rådhus og interiør besidder. "Rådhuset i skovbrynet" henvender sig både til fagfolk og den interesserede læser.English edition available: 'The Town Hall at the Edge of the Forest. Designed by Arne Jacobsen and Flemming Lassen'. (Translated by Kenja Henriksen)Om bogens forfatter: ph.d. René Kural er lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og leder af Activity and health-enhancing Physical Environments Network (APEN) samt selvstændig praktiserende arkitekt med René Kural Tegnestue. Han har tidligere skrevet bogen ”Out!” - om Dansk Tennis Club og tennisspilleren Leif Rovsing og var medforfatter til bogen ”Playable”, begge udgivet af Forlaget Rhodos.
I festskriftet “Det talende levende menneske” hyldes universitetslektor Karsten Fledelius, som fyldte 75 år i 2015. Mag. art. Anne Hedeager Krag og Ph.d. stipendiat Kim Frederichsen er festskriftets redaktører, og de har samlet en forfattergruppe bestående af Karsten Fledelius’ nære kolleger og samarbejdspartnere og hans to døtre.Karsten Fledelius har siden 1969 været ansat på Københavns Universitet. Han er en enestående formidler af forskningsviden, og han har en omfattende foredragsvirksomhed, bl.a. om Balkan, som står hans hjerte nær. Karsten Fledelius favner bredt. Han har stor indsigt og engagement i kirkelige forhold, han har tillidshverv i talrige NGO’er, græsrodsorganisationer og faglige selskaber. Mange har også nydt godt af at have Karsten Fledelius som engageret og vidende ekskursionsleder eller rejseleder på rejser til Syd- og Østeuropa, Kaukasus, Afrika og Mellemøsten. I 1999 blev Karsten Fledelius tildelt Rosenkjærprisen for sin formidling.Festskriftet indeholder 21 artikler. Med udgangspunkt i Karsten Fledelius’ mange interesser og omfattende virke er festskriftet opdelt i fire temaer: Film, medier og historie. Den slaviske verden. Kirke og kristendom. Menneskerettigheder.Festskriftets 21 artikler: Min fantastiske far (project manager Andrea Fledelius-Gehrke), Hymnedigteren Symeon den nye Teolog (cand.mag. Klara Preben-Hansen), Stillehavskrigen fra en dykkers perspektiv (cand. mag. Filippa Damm Fledelius), Soldaterkammerater på propagandamanøvre. Afspejlinger af Den Kolde Krig i danske spillefilm (Ph.d. stipendiat Kim Frederichsen), Interview med en krigsforbryder. Et kig ind bag en bosnisk serbers panser af benægtelse (journalist, forfatter og tidligere minister Birte Weiss), Rasmus Æreboe og Den Ryssiske Lov af 1649 (professor emeritus, dr. jur. Inger Dübeck), Harald Scavenius. En dansk diplomat i Europa 1904-39 (cand.mag. Bernadette Preben-Hansen), Ørnen, Bjørnen og Skt. Jørgen (mag.art. Lars P. Poulsen-Hansen), Rusland og den nye verdens(u)orden (lektor Søren Riishøj), Ukraines vanskelige transition. 20 år med Europarådet på vejen til Europa (cand.mag. Hanne Severinsen), Kristendommen, kejserdømmet og Konstantinopel. Et forsøg på en syntese af Det byzantinske Riges Historie (historiker Jon Gissel), Epifani (kunsthistoriker og sognepræst Anne-Mette Gravgaard), Herodot i de byzantinske skriptorier (lektor Christian Troelsgård), Arven fra det kristne Egypten. Koptiske tekstiler i danske samlinger (mag.art. Anne Hedeager Krag), Det byzantinske spor i den folkekirkelige arv. Et essay med Grundtvig i en hovedrolle (tidl. sognepræst Johannes Værge), Kirkens og kirkernes enhed (domprovst Anders Gadegaard), Menighedsudvikling (lektor Inge Lise Pedersen), Paradiset – De tidlige jordiske og himmelske haver (Ph.d. og mag.art. Iben Skibsted Klæsøe), Helsinki-slutakten og Helsinki-Komiteerne – startskuddet til proaktivt menneskeretsarbejde (cand.jur. Margareta Kepinska Jakobsen og journalist og forfatter Henrik Døcker), To danske heltinder hos et folk uden land (historiker Britta June Claridge Johnsen), Med Karsten på rejse (direktør, cand. merc. Troels Jensen).Forsideillustrationen er Arne Haugen Sørensens ”Vandringsmanden”, som hænger i foredragssalen på Vartov. Maleriet er blevet til på baggrund af indtryk fra Balkan-krigen og Karsten Fledelius’ reportager om samme i 1990’erne. (Forsidefotografi ©Ole Hein Pedersen)
KASTRUP VÆRK – BRYGGERGÅRDEN følger det historiske fajanceværk i Kastrup fra dets grundlæggelse i 1749 i det maleriske område uden for storbyen København, og frem til år 1900. Opbygningen af en dansk fajancefabrik med kalkbrænderi og murstensbrænderi m.m. blev gennemført af arkitekten Jacob Fortling, som var indvandret fra Tyskland. Hans mangesidige virksomhed blev støttet af kong Frederik V og dennes regering under ledelse af lensgreve A.G. Moltke. Tidens merkantilistiske politik regulerede det danske erhvervsliv, og der blev lagt vægt på at landet opbyggede sin egen industri. I Fortlings tilfælde betød det, at han måtte indkalde højt specialiserede fagfolk fra udlandet til udvikling af fajanceproduktionen i Kastrup. Bogen belyser gennem historiske arkivalier – som f.eks. brandtaksationer og folketællinger – fabrikkens udvikling og befolkningens sammensætning. Under skiftende ejerforhold følges virksomheden op gennem de danmarkshistoriske epoker. Der rundes af med kunstmaleren Theodor Philipsens ophold i værkets hovedbygning. Herfra drog han ud på Amager og Saltholm for at male sine impressionistiske landskaber. Bogens forsidemotiv er Th. Philipsens maleri fra 1900 af Kastrup Værk set fra landsiden.Forfatteren Kirsten Nørregaard Pedersen er mag.art. i kunsthistorie. Hun er også forfatter til det store trebindsværk ”Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark”, som udkom på Forlaget Rhodos i 2011.
Storbyen har fået et ”twist” med kæmpemøbler, pilskæve boldbaner og urbane skattejagter. Ude i landskabet møder vi skovskulpturer, kunstige strande og tårne af drivtømmer.Som scenografier kan landskabsrum, byinventar og samtidskunst understøtte vores muligheder for at mødes, opleve, sanse og lege. PLAYABLE tager pulsen på ‘bevægelseskunsten’. Den går helt tæt på udvalgte eksempler på kunst, design og arkitektur, som i bogstavelig forstand drager os ind i en leg med vores omgivelser.PLAYABLE præsenterer 24 internationale værker og projekter, der alle på forskellig vis gør vores uderum mere engagerende. Hvad karakteriserer de aktiverende installationer? Hvad gør de ved landskabet? Hvad gør de ved byen, og hvad gør de ved os? Det gennemgår bogens seks tematiske kapitler.Om forfatterne:Ph.d. Bettina Lamm er landskabsarkitekt MAA og lektor ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.Ph.d. René Kural er lektor på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) samt selvstændig praktiserende arkitekt med René Kural Tegnestue.Anne Wagner er arkitekt og ph.d.-studerende ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
En smuk fotografisk rejse til Italiens Amalfi. De 60 motiver er gengivet i sort/hvid i en næsten akvarelagtig teknik og et guldalderligt motivvalg, der leder tanken tilbage på tider, hvor man drog på rejse til Sydeuropa for at skildre storheden, det fortryllende og det inspirerende nye.Denne dejlige bog er trykt på 200 gram krideret kunsttrykpapir og er indbundet i helshirting med indklæbet forsidemotiv, sølvpræg og smuk bøttepapirsforsats.
Nationalmuseets samling af 415 tegnede og malede portrætter og dragtbilleder tager dig med på en tidsrejse i det danske samfund igennem 300 år. Kendte og ukendte ansigter toner frem, kjoler bruser og hårkunst sitrer i enkle stregtegninger, lette akvareller, minutiøse miniaturer og detaljerige oliemalerier.Her møder du drengen Ingwer, oldingen Drachenberg, den titulære biskop Aspach, godsejeren og kommerceråden Hammond samt bryggeren og lysestøberen Møller – de sidste tre med hustru. Du hilser på beværtersken Henriette Pätges, skibsføreren og ostindiefareren Lange, ringeren Niels Rytter, guvernøren Rigelsen Bjørn, gøgleren professor Tribini, porcelænsmaleren Else Petersen, christianitten Skovtrolden, skuespillerinden Bodil Kjer og mange flere. Her er mænd i farverige dragter og hvidpudrede parykker med bukler, kortklippede herrer i sort med hvide, stive fadermordere samt mænd i habit og slips med vandkæmmet hår og sideskilning. Her er små drenge i kjole og faldhat. Her er kvinder i snøreliv og korsetter – i bløde empirekjoler, i folderige kjoler med skinkeærmer eller i glatte kjoler i lange, slanke linjer. Her er en overflod af bånd og sløjfer, kyser, kapper, pandekrøller, bævrenåle og brystbuketter. Til daglig er billederne spredt i udstillinger og aflukkede magasiner. Her er de for første gang samlet, så du kan udforske mangfoldigheden eller fordybe dig i det enkelte møde. Alle billederne er gengivet i bogen, og registrene gør det let at finde bestemte personer og steder. DANSKERNES BILLEDSKAT. Befolkning og Påklædning er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.Med bidrag af Mikkel Venborg Pedersen.Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.
Anna Thommesen (1908-2004) var en dansk kunstner og væver. Igennem mere end fem årtier vævede hun sine karakteristiske tæpper med geometriske mønstre, og har med dem efterladt et markant og unikt livsværk i dansk kunsthistorie. Hun var en respekteret kunstner og udførte flere store opgaver, heriblandt udsmykningen til alteret i Roskilde Domkirke og de meget store tæpper til Landstingssalen på Christiansborg. Alligevel er det kun få, der har forsøgt at sige noget substantielt om Anna Thommesens kunst. Som tekstilkunstner og kvinde er hendes værk primært blevet set som kunsthåndværk og har ikke fået den fortjente kunsthistoriske opmærksomhed. Med denne bog søger forfatteren at komme dybere ned i Anna Thommesens værk. Det centrale i bogen er værkoversigten, som for første gang dokumenterer hele Anna Thommesens imponerende produktion. I bogens første afsnit præsenteres læseren for Anna Thommesens liv og arbejde. I den sidste del diskuteres modtagelsen af Anna Thommesens værk, og forfatteren afdækker nye forbindelser mellem hendes værk og værker af andre kunstnere i hendes samtid. Forfatteren Philip Pihl er cand.mag. i kunsthistorie. Han er uddannet på Københavns Universitet og Ludwig-Maximilians-Universität i München. Bogen om Anna Thommesen er indbundet i shirtingbind.Udgivet i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag.
Her kommer ”Naturlommekalenderen” til dit barn eller barnebarn! Det er en hyggelig ugekalender for de 5-8 årige med en skøn illustration og en lille naturfortælling for hver af årets 52 uger. Der er supplerende oplysninger om ugens dyr/fugl/plante bagest i kalenderen, så der er mulighed for at læse mere og være klar til barnets spørgsmål. I ”Min egen Naturkalender” har hver dag flere afkrydsningsfelter markeret med symboler og farver, så det er let for barnet at holde styr på sine naturoplevelser gennem hele året. Kalenderen er balanceret sådan, at alle kan være med, uanset om de bor i byen eller på landet. Målet er at få mindst en naturoplevelse hver eneste dag. Lille eller stor. Alle observationer tæller – fra den mindste myre til skovens største kronhjort. Alle sanser kommer i brug i de 52 uger – og i alle vågne tider af døgnet. For selvfølgelig skal vi også ud i vintermørket, når der er masser af stjerneskud og når natuglen tuder. ”Min egen Naturkalender” er en hyggelig kalender til glæde for hele familien. Den er i et håndterligt format og har spiralryg, så den har et godt opluk og kan ligge på bordet, når der skal læses, tegnes og markeres. Anna Margrethe Kjærgaard har tegnet de 52 fine tegninger. Hun er bl.a. kendt for bøgerne ”Hr. Pindse”, ”Ud af det blå”, ”Kaffe, Kanin, Vintergæk, Væk” og ”En fin sten”. Året i ”Min egen Naturkalender” følger skoleåret. Denne første udgave går fra sommeren 2022 til sommeren 2023, og udkommer d. 8. juli 2022.
Med denne bog åbner vi døren til en næsten ukendt del af Nationalmuseets magasiner, en kulturhistorisk billedsamling med hundredvis af indrammede tegninger og malerier, som har prydet danske hjem gennem 300 år.Bogens godt 450 malerier og tegninger er øjebliksbilleder fra en svunden tid. De vidner bl.a. om nu forsvundne bygninger og om de forandringer, der er sket i byerne og på landet gennem århundreder.Værkerne er skabt af anerkendte kunstnere og entusiastiske amatører, men fælles for dem er, at hovedparten er indsamlet til museet med fokus på deres kulturhistoriske fortælling.Datering, stedsangivelse og en ofte stor detaljerigdom gør værkerne til en vigtig kilde til topografisk og arkitekturhistorisk forskning. Her er især Rachs og Eegbergs malerier fascinerende – i dem kan man næsten gå på byvandring i 1740’ernes København!I nogle få tilfælde er samme motiv skildret med års mellemrum og af forskellige kunstnere. Det giver en unik mulighed for at følge udviklingen.Alle typer hjem har bidraget med værker til samlingen, og personalhistoriske oplysninger og proveniens er angivet, hvor det har været muligt. Derfor tilbyder bogen ikke kun et kik ud i datidens byer og landskaber, men også et kik ind i danskernes hjem.DANSKERNES BILLEDSKAT. Landskab og Bebyggelse er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.
This is vol. 2 of 2. Volume 1: Bioethics and Biolaw. Judgement of Life (EAN 9788772458120) What is the strength and the limits of the principle of respect for autonomy in bioethics and biolaw? This problem was discussed on the second major international conference on Bioethics and Biolaw, held in Copenhagen in the nineties in connections to a project on Bioethics and Biolaw, undertaken by the Danish Centre for Ethics and Law supported by UNESCO, the Danish Research Councils, the European Commission, The University of Copenhagen, The Danish Council for Ethics and various Foundations. This Volume presents the relationships and tensions between “Four Ethical Principles”: the principle of autonomy and three alternative principles, i.e. those of Dignity, integrity, and vulnerability. Here distinguished scholars in the fields of philosophy, law, and medicine address the most pressing issues on ethical principles in bioethics and biolaw: - Does care of the individual only consist in the respect of its autonomy? - Is respect for dignity an alternative to respect for autonomy? - What is the meaning of integrity of a living being? - Is the idea of integrity apt to express the common qualities considered to be protected both in human and non-human biotechnology? - How can the description of vulnerability imply a normative appeal for taking care of Biological, social and cultural beings?
This is volume 1 of 2. Volume 2: Bioethics and Biolaw. Four Ethical Principles (EAN 9788772458144) The catalogue of possibilities for biotechnical intervention in – or interference with – life grows longer every day, whether we contemplate the human body, flora and fauna or the whole biosphere. But most people agree that what is possible is not necessarily permissible. This Problem was discussed on two major international conferences, held I Copenhagen in the nineties in connection to a project on “Bioethics and Law” undertaken by the Danish Centre for Ethics and Law supported by UNESCO, the Danish Research Councils, the European Commission, The University of Copenhagen, The Danish Council for Ethics and various Foundations. Volume 1 presents the papers at the first conference on “Judgement of Life”. Here distinguished scholars in the fields of philosophy, law, medicine, genetics, agriculture and veterinary science address the most pressing bioethical issues that have arisen in judicial practice and in legislation both proposed and enacted, in government directives and in ethicolegal debate on the relationship between the good life and justice: - Is it possible to find common human standards in this field? - What variations in bioethics and biolaw are acceptable? - Does the development of biotechnology lend itself at all to control? - What methods should we adopt? - How do we avoid both tyranny of incompetence and the technocracy of expertise?
'The Town Hall at the Edge of the Forest' is the fascinating story of Søllerød Town Hall – now Rudersdal Town Hall – one of the most beautiful works by world-renowned architects Arne Jacobsen and Flemming Lassen.The author, René Kural, describes the distinctiveness of the town hall and takes the reader back to the debate before the architectural competition was issued. A heated debate that was cause for wonderment all over the country. What took place behind closed doors before the iconic proposal was pronounced the winner of the architectural competition in 1939? What happened during the following years until the building was finally inaugurated on 16 March 1942? Few people are aware that the original design for the town hall included a library and a movie theatre, but what happened to this unique functional configuration?Søllerød Town Hall was ahead of its time but has been consistently ill-fated in relation to one particular problem: lack of space. Over the years, this led to numerous eccentric proposals for solutions, with the expansion in 1965 constituting the first serious proposition.The book draws upon a wide range of comprehensive archival material, some of which is unique and has rarely – or never before – been published. The comprehensive and varied photographic material contributes significantly to an understanding of the particular qualities inherent in both the town hall and the interior. The book addresses both the professional and the interested reader.Findes også på dansk: "Rådhuset i skovbrynet. Om Søllerød Rådhus tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen".
Fortællingen om den ”glemte” danske barokmaler Eberhart Keilhau (alias Bernardo Keilhau eller Monsù Bernardo) tager udgangspunkt i Helsingør, hvor Keilhau blev født i 1624. Som 13-årig blev han sat i lære i København hos maleren Morten van Steenwinckel, og efter kun fem år her drog han til Amsterdam, hvor han var aktiv i Rembrandts værksted.Efter tiden hos Rembrandt arbejdede han selvstændigt indtil han i 1651 rejste videre til Italien. Her opholdt han sig de første seks år i områderne mellem Venedig, Bergamo og Ravenna og fortsatte derpå til Rom, hvor han etablerede sig for de sidste 30 år af sin levetid. Både i Nederlandene og i Italien var Keilhau ifølge en samtidig biografisk kilde en søgt og højt estimeret kunstner, men kort efter hans død udviskedes erindringen om ham, og hans billeder blev derefter i århundreder tilskrevet andre mestre.Først så sent som i 1938 publicerede den italienske kunsthistoriker Roberto Longhi en artikel med en håndfuld lærreder, som han mente kunne skyldes danskeren. Hverken han eller andre kunsthistorikere foretog dog yderligere undersøgelser i de næste knapt 50 år, og Keilhaus arbejder fortsatte derfor med at bære andre kunstnernavne eller blot være registreret som ”anonym 1600tals mester”.Således var situationen, da Minna Heimbürger, som dansk kunsthistoriker med mangeårigt virke i Italien, besluttede at foretage arkivundersøgelser om maleren og forsøge at finde frem til værker af ham. Resultatet var overvældende positivt, og i 1988 udgav hun i Italien sin første bog om ham med oplysninger om hans liv og virke samt et katalog med godt 200 af hans værker. Kendskabet til den danske kunstner blev nu udbredt i udlandet, og det tilvejebragte både nye oplysninger og muliggjorde opsporing af mange flere af hans malerier. I dag kendes mere end 320 arbejder af Eberhart Keilhau.Minna Heimbürger er magister i kunsthistorie fra Københavns Universitet og dr.phil. sammesteds fra på en afhandling om forholdet mellem kunstnere og kunstbestillere i det syttende århundrede. Hun er en internationalt kendt forsker bosat i Italien og har et omfattende forfatterskab bag sig, heriblandt artikler og en bog på italiensk om den danske barokmaler Eberhart Keilhau.
Middelalderarkæologen og etnografen Mytte Fentz har under sine længerevarende ophold i Pakistan indsamlet materiale til dette pragtfulde bogværk om Kalashafolket – de sidste kafirer i Hindu Kush.Mytte Fentz følger en stolt tradition af dansk etnografisk forskning i Centralasien samtidig med at hun med denne bog kaster lys på nødvendigheden af at gøre en indsats for at Kalashafolket kan få lov til at bevare deres kultur og levevis i Hindu Kush.I de tre dale Rombur, Bomburet og Birir i det mest uvejsomme område af Pakistan tæt på den afghanske grænse lever dette vidunderlige folk, som ikke alene er underlagt naturens luner, men hvis livsglade og farverige kultur og gamle religion også er under konstant pres fra den omliggende verden.Mytte Fentz skildrer familielivet, traditionerne, festerne og det hårde arbejde hos Kalashafolket, som opretholder livet ved dyrkning af korn, vindruer og valnødder på den sparsomme frugtbare jord i dalene og ved fremstilling af gedemælksprodukter af mælk fra familiernes geder, som ledes til græsning på bjergsiderne.Den dyrkbare jord i dalene vandes ved hjælp af et sindrigt system af vandingskanaler, ligesom vandets kraft udnyttes af de mange vandmøller, som Kalashafolket har bygget i området. Vandmøllerne og den specielle arkitektur – huse, som i flere etager klynger sig til bjergsiderne – beskrives indgående i denne bog og illustreres af tegninger udført af den engelske arkitekt John Harrison, som ledsagede forfatteren på en af hendes rejser til Hindu Kush.Mytte Fentz har levet hos Kalashafolket i længere perioder, og giver os her i ord og billeder et enestående indblik i deres hverdagsliv og skikke.
Horror Vacui is a collection of new works by the internationally acclaimed ceramic artist Morten Løbner Espersen. It is also the title of his 2012 solo exhibition at Trapholt Art Museum – a monumental presentation creating a dialogue between four series of works: vessels, cylinders, glazed clay tablets and drawings.Horror vacui – the fear of empty space – was originally the name of a style of a classical Greek vase from around 1000 B.C. with intricate decorations covering its entire surface. Morten Løbner Espersen's new series, inspired by the forms of antiquity, marks a shift from the strict geometry that has previously characterised his works. Here his dramatic glazes are met with an expressive answer from the clay.
Modern design was established as a discipline and a profession in its own right in the postwar decades, but its ideals and creative practices evolved out of art and architecture.This exchange goes back to a romantic dream of the union of all arts and the transgression from art to life as expressed in the writings and practices of both Richard Wagner and William Morris. But the unifications and transgressions have turned out very differently in the interiors of Art Nouveau, the experiments at Bauhaus, the total design of postwar Modernism and in contemporary hybrid constellations between design, art and architecture.This discussion of cultural vision and thinking in totalities is reflected in cases like Verner Panton’s interior designs, Arne Jacobsen’s SAS Hotel and Peter Behrens’ corporate identity for AEG.Anders V. Munch is professor in Design Culture at University of Southern Denmark and professor II in Design History at Oslo School of Architecture and Design. His background is history of ideas with a Ph.D. on Adolf Loos and a Post.Doc. on the notion ’Gesamtkunstwerk’, the total work of art.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.