Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Forfatteren Arthur Wilkow sætter sig for at skrive en autofiktiv roman, der tager afsæt i mødet med den unge tennisspiller Lenz og deres vej ud af henholdsvis skrive og tennisblokaden. Romanen tager læseren med rundt i hele verden, men det er grænsen mellem virkelighed og fiktion, der bliver mere og mere usikker, jo mere tennisromanen tager form. Mit liv som tennisroman handler om venskab, litteratur og om at være forfatter, men også om at tage chancer og satse alt for kunstens skyld.“Siden i går har tennisromanen eksisteret på Hawaii som en dagbog. I dag, tirsdag middag, sidder jeg ved et bord og bænkesæt i beton i træernes skygge i parken mellem Waikiki Beach og Diamond Head. Imens jeg holder øje med E., der ligger på stranden cirka 100 meter væk, skriver jeg forsigtigt med blodige fingre og knæ. Hvis man vil bade i havet, er man nødt til at famle sig hen over et skarpt rev, der ligger lige under vandoverfladen, mens bølgerne hele tiden blidt trækker én nedad … når man stiger op af vandet, løber blodet tyndt fra små papercuts og blander sig på huden med det hurtigt tørrende saltvand fra Stillehavet.”
Digtene i denne bog er blevet til i skyggen af uhelbredelig kræft, uden dog at være bogens tema. Det er det bestemt ikke, for Knud Steffen er så meget mere end denne sygdom. Og han arbejder vel snarere ud fra sygdom til døden i digtene, på sin helt særegne Steffenske måde! Værket er fuld af digressioner og lister, men samlet set bygger der sig et alvorligt og yderst kompetent landskab af ord og tanker op i værket, der sætter sig hos læseren lang tid efter side. Nogle af digtene har Knud Steffen blandt andet læst op fra på Karlovauniversitetet i Prag og på Det danske Akademi, Rungstedlund.Om KSNs samling "Det gør ikke rigtigt ondt på fisk" (Arena), som på sin vis er måske er den nærmeste forgænger for Min Kontrabog, skrev Lars BukDahl: "Fremragende, turbulent oprømt digtsamling."
Digtsamlingen foregår i en vekselvirkning mellem erindring om mennesker, der er trådt ud af verden, og den stilstand, som døden er. Døden kobles sammen med det liv og samfund, som fortsætter ufortrødent. I sorgens rum er der plads til håbløshed og til tider lys og humor, når jeget bevæger sig gennem verden til fods, i toget, med færgen og på cykel. Formen er ofte enkel, tilstanden fortættet og stemninger væver sig ind og ud af hinanden gennem samlingen som fx:"evighedsplanteri vindueskarmenmens vi spiser hakkebøfog sovshan hostersom en græsslåmaskine""kroppen lander altidpå en særlig mådei kisten og ingen stilheder som dødensså fri og begærlig"Daniel Boysen har taget fotografier til samlingen, som fortæller en sideløbende historie og understøtter tematikker som lys, samling og splittelse - uden at være 1:1 med ordene. Fotografierne markerer desuden overgangen mellem forskellige steder og tilstande i samlingen.Martin lav står for det musikalske lydbillede.Læs mere her: danielboysen.dk
Står på tæer under vand er en fotografisk digtsamling, hvor drømme og virkelighed flettes sammen i ord og billeder. I digtenes univers er havdyrene og havet trukket op på land. Denne forandring gør, at sproget og dagligdagen ændrer sig i denne højaktuelle (klima)digtsamling.Digtsamlingen er blevet til i et samarbejde mellem fotograf Mariana Gil og forfatter Daniel Boysen. Deres samarbejde går langt tilbage, og de har bl.a. lavet filmværker og udstillinger i forbindelse med udgivelsen af Boysens velanmeldte roman På sit yderste (Jensen & Dalgaard, 2019). Fotografierne bevæger sig på kanten af digtene og alting eksisterer på samme tid; derfor findes hverdagens frustrationer og glæder, samtidig med at verden og universet som et hele forandrer sig.vi bestiger verdens højeste bjerg vi går rundt og mærker det som havbund under osMusik af Martin Lau.Daniel Boysen (f. 1986) har skrevet en række anmelderroste romaner og digtsamlinger. Et gennemgående træk i hans skrift er et impressionistisk blik med elementer af fantastik. Hans seneste digtsamling, En vase i brystet , blev i 2018 kåret til én af årets bedste af Litteratursiden.www.danielboysen.dk
Hovedpersonen i Cocaïne forsøger at gøre verden til et bedre sted gennem ord, men også ved hjælp af en hammer og et gigantisk søm. Hvorfor? Fordi Dostojevski siger han skal! Og også fordi vores verden er blevet et alt for skræmmende sted at være. Forladt af sit livs kærlighed vandrer vores hovedperson rundt i Moskvas gader, hvor han fantaserer om alt muligt og ingenting for at holde sig i gang. Han forestiller sig episke kampe på pubber, tildeler Gud og hver mand roller som helt eller skurk i mordsager, og pludselig får han en invitation til at rejse til Stockholm: han har vundet Nobels fredspris! Lyder det for godt til at være sandt? Helt sikkert! Det er meningen! Russisk-belgiske Alexandr Skorobogatov skriver en fortælling frem, der inviterer både forfatteren selv, hovedpersonen og læseren ind i en litterær leg, der sjældent er set før i litteraturen. Cocaïne hylder de ubegrænsede muligheder for den menneskelige fantasi. Det er en litterær rutsjebane i den allerbedste russiske tradition. Aleksandr Skorobogatov anses for at være en af de mest originale russiske forfattere af den postkommunistiske æra. Han har studeret i Minsk, Paris og Moskva og bor nu i Antwerpen. Han har arbejdet som cirkusartist, nattevagt, gadefejer, oversætter, tekstforfatter, journalist for russisk nationalradio, og senere som Benelux-korrespondent for Radio Liberty. Skorobogatov har skrevet noveller, essays, og otte romaner. Hans arbejde er blevet udgivet med stor anerkendelse på russisk, hollandsk, fransk, italiensk og græsk og har modtaget flere litterære priser.
Noveller, der alle foregår i krigszoner rundt om i verdens brændpunkter. Hovedpersonerne er journalister, soldater eller nødhjælpsudsendte, der oplever, at idealer sjældent passer med realiteterne på landjorden.
"Hun havde det fint. Det var det første, jeg så. Hun lå fladt på ryggen i ambulancens hule under et af de der vaffelmønstrede tæpper, og hun havde mudder i ansigtet, og der stak slanger ud fra under tæppet, og en bippende skærm, der lignede en gammel computermodel, stod parkeret mellem hendes fødder som en lille hund, og hun var meget bleg, og hendes ansigt var underligt hævet under en iltmaske, men hun havde det fint."En helt almindelig formiddag bliver Adam kontaktet af sin 15-årige datters skole. Der er sket et uheld. Miriam faldt om og stoppede med at trække været grundet en allergisk reaktion – selvom hun ikke ellers er allergisk. Nu tager familien hul på en ny virkelighed, hvor ens børn kan falde om når som helst, og hvor de skal forsøge at udholde en hverdag, der ligger som en tynd skal over den lurende katastrofe.Sarah Moss blev uddannet på Oxford universitet og underviser i øjeblikket i creative writing på Warwick universitet. Hun har udgivet seks romaner, og hendes værker er tre gange blevet nomineret til Wellcome Book Prize.I Tidevandszonen er Sarah Moss’ første udgivelse på dansk.
Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris. Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum. Skjul er en stærk og rørende roman om én mands fatale og heroiske modstand mod det nazistiske regime i Frankrig, en eksilroman skrevet af en af de store tjekkiske forfattere gennem tiden. En klaustrofobisk klassiker indenfor tjekkisk litteratur, Skjul er én mands sidste kærlighedserklæring til sin kone. “[Hostovsky] undersøger sindssygen, heroismen, og frelsen i en intens, drømme-agtig roman ... Denne dragende roman dramatiserer én mands eksistentielle konflikt i et større perspektiv. - Publishers Weekly “Skjul er et vigtigt eksistentielt værk der lægger sig op ad Albert Camus’s Den Fremmede og Jean-Paul Sartre’s Kvalme ved at spørge ind til identiteten og hvad der er godt og ondt. Selvom den er mørk, bærer værket en særlig poetisk stemme ..." - Scott Neuffer, in Shelf Awareness “Et mørkt fyrværkeri af en bog ..." - Bookanista
En ung teenagepige er på udvekslingsophold i Amerika. En mor og en datter banker på en dør til det hus, der engang var morens barndomshjem. På en bar sidder en kvinde og venter på ham hun er vokset op på samme gade med. Igennem telefonen fortæller en kvinde om sin kulde.Hvordan bruger man sin seksualitet som en superpower? Hvad skal der til for at overbevise nogen om at man er lykkelig, selvom man er barnløs? Det er nogle af de livsvilkår som de femten alsidige noveller snor sig omkring. De deler samme fundament ved at være støbt i en særlig stemning, sat af Viktoria Jäderlings kompromisløse sprog. Der lægges ikke fingre imellem, når det ukontrollerbare i tilværelsen og reaktionerne her på det udspiller sig i gådefulde og skæve fortællinger med scener fra det levede liv.”Bogens noveller har netop den kvalitet, som noveller, har når de er bedst.” -Kristianstadsbladet”Der er en tydelig vilje til at udvide rammerne for novellens form i Viktoria Jäderlings litterære debut. Hun har et sprog som bærer og skaber en stemning, der både lokker og giver kuldegysning.” - Therese Eriksson, Svenska Dagbladet
Isa er en 14 år gammel dreng fra den lille by Gjakova i Kosovo. Han er halv serbisk, hans far er en ukendt, serbisk soldat. Isa er vokset op med moren, Deborah, og stedfaren, Reza, som er veteran fra Kosovo-krigen, og som aldrig har forsonet sig med at have en uægte søn i huset. Isa knytter sig til den tre år ældre halvbror, Shkodran, som er den eneste, der kan beskytte ham mod Reza. Hvid bog mørk vinter strækker sig over én dag. Isa, Shkodran og Reza er ude i skoven med et arbejdshold af krigsveteraner for at fælde træ til brænde. Den ekstreme kulde er en konstant følgesvend i denne koncentrerede og poetiske fortælling om forholdet mellem to brødre og om et skovarbejde, som holder krigens minder på afstand. "Følsomt, indsigtsfuldt og reflekteret om krig og fred, menneske og natur, og menneskenaturen ... I navlebeskuelsens tidsalder er det befriende at læse Eirik Ingebrigtsen (f. 1975, deb. 2001), som på sin stilfærdige og observerende måde synes at ville belyse helt andre ting end sin egen hjerte-smerte ... en stramt komponeret, poetisk og reflekteret fortælling ... den underliggende nerve i forholdet mellem Reza og sønnerne, som Ingebrigtsen så overbevisende etablerer og opretholder, finder tilsidst en udløsning i denne velskrevne og tankevækkende roman om vores europæiske samtid" - SIGMUND JENSEN, STAVANGER AFTENBLAD ”Ingebrigtsen skriver intenst, malende prosa, det er ofte langt mellem hvert punktum, sproget er suggererende rytmisk, historien har en underliggende nerve, og igen viser Ingebrigtsen sig at være en fremragende stilist.” - GRO JØRSTAD NILSEN, BERGENS TIDENDE
"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80. "Hvad jeg elsker ved Lotto er, at den handler om meget mere end heldet, der rammer ét enkelt individ - det er en bog om de overraskende mange situationer, der får betydning for en stor flok mennesker, især læseren!" - Paul Theroux "I denne debutroman af Patricia Wood defineres det gribende i én enkelt stavelse. Lotto er solid guld." Jacquelyn Mitchard
Tre kortromaner fra en af de mest oversete og originale forfatterstemmer i Norge. Henrik Nor-Hansen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Termin i 2017, og i denne samling fra Silkefyret kan man både læse Termin og to af hans andre kortromaner skrevet i perioden 2012-16.Termin - en fremstilling af vold i Norge: Sankthans 1998 bliver Kjetil Tuestad fundet bevidstløs på Hommersåk udenfor Stavanger. Politiet opfatter det som blind vold. Et halvt år senere bliver sagen henlagt. Tuestad oplever en række neuropsykiatriske senskader.En kort evaluering af psykosocialt stress: Efteråret 2013 kører Halvor Leland ind i en folkemængde i Stavanger centrum. Man tror ugerningen er et resultat af en psykose. Under behandlingen kommer det frem, at Leland gennem flere år har været udsat for en del psykosocial stressbelastning.En redegørelse for et rejsestipendie: En norsk forfatter forelsker sig i en afdød kvinde i Toronto. Det skaber et begær som undergraver alt, og han står pludseligt på tærsklen til noget grundlæggende uafklaret.Henrik Nor-Hansen (f. 1967) er bosat i Stavanger. Han debuterede i 1996 som romanforfatter med Krater på krater. Siden har han udgivet flere digtsamlinger, som har placeret ham blandt Norges centrale samtidslyrikere. For Termin. En frem-stilling af vold i Norge (2016) blev han nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.
Tre kortromaner fra en af de mest oversete og originale forfatterstemmer i Norge. Henrik Nor-Hansen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Termin i 2017, og i denne samling fra Silkefyret kan man både læse Termin og to af hans andre kortromaner skrevet i perioden 2012-16.Termin - en fremstilling af vold i Norge: Sankthans 1998 bliver Kjetil Tuestad fundet bevidstløs på Hommersåk udenfor Stavanger. Politiet opfatter det som blind vold. Et halvt år senere bliver sagen henlagt. Tuestad oplever en række neuropsykiatriske senskader.En kort evaluering af psykosocialt stress: Efteråret 2013 kører Halvor Leland ind i en folkemængde i Stavanger centrum. Man tror ugerningen er et resultat af en psykose. Under behandlingen kommer det frem, at Leland gennem flere år har været udsat for en del psykosocial stressbelastning.En redegørelse for et rejsestipendie: En norsk forfatter forelsker sig i en afdød kvinde i Toronto. Det skaber et begær som undergraver alt, og han står pludseligt på tærsklen til noget grundlæggende uafklaret.Henrik Nor-Hansen (f. 1967) er bosat i Stavanger. Han debuterede i 1996 som romanforfatter med Krater på krater. Siden har han udgivet flere digtsamlinger, som har placeret ham blandt Norges centrale samtidslyrikere. For Termin. En fremstilling af vold i Norge (2016) blev han nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.
”Et pas er et lille hæfte med stempler i og et bevis på, at man findes. Hvis man mister sit pas, er man så godt som død i omverdenens øjne. Så må man ikke komme ind i noget som helst land mere. Man skal ud af ét land og må ikke komme ind i et andet. Men Vorherre har lavet det sådan, at mennesker kun kan leve på land. Nu beder jeg hver aften i smug om, at han laver det om, så mennesker kan svømme rundt i vandet i årevis eller flyve i luften.” I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”. Værket er forlagets trettende udgivelse i metamorphosis-serien.
“I SØNDAGS DØDE FAR. Det giver mig arveretten til et ubrugeligt smålandbrug, som alt i alt kan siges at billedliggøre den tomhed, jeg nu sidder tilbage med; jeg ser ingen anden udvej end at flytte ind, i et forsøg på at fylde tomhed med tomhed …” Fraensomhedens lønkammer" er beretningen om en enspænder halvvejs i livet,der siden teenageårene har nægtet at tale, efter han fik Bibelen og detdertilhørende fællesskab i gal hals. I en lang, indre monolog kommer vi tæt påen søns desperate forsøg på at finde sig tilrette i tilværelsen. Tommy Skoglund (f. 1982 i Åsnes) debuterede 2009 med prosadigtsamlingen "Våknesom en del av naturen". 2014 udkom han som romanforfatter med “Fraensomhedens lønkammer”. “Tommy Skoglund har opnået det, han ønsker med sin roman; han får mine tanker til atvandre, kredse rundt, søge efter løsninger. Det er en bog, jeg aldrig bliverfærdig med.”, Britt-Ellen Negård, Glåmdalen Fra ensomhedens lønkammer" er beretningen om en enspænder halvvejs i livet, der siden teenageårene har nægtet at tale, efter han fik Bibelen og det dertilhørende fællesskab i gal hals. I en lang, indre monolog kommer vi tæt på en søns desperate forsøg på at finde sig tilrette i tilværelsen. Tommy Skoglund (f. 1982 i Åsnes) debuterede 2009 med prosadigtsamlingen "Våknesom en del av naturen". 2014 udkom han som romanforfatter med “Fraensomhedens lønkammer”. “TommySkoglund har opnået det, han ønsker med sin roman; han får mine tanker til atvandre, kredse rundt, søge efter løsninger. Det er en bog, jeg aldrig bliverfærdig med.”, Britt-Ellen Negård, Glåmdalen Tommy Skoglund (f. 1982 i Åsnes) debuterede 2009 med prosadigtsamlingen "Våkne som en del av naturen". 2014 udkom han som romanforfatter med “Fra ensomhedens lønkammer”. “Tommy Skoglund har opnået det, han ønsker med sinroman; han får mine tanker til at vandre, kredse rundt, søge efter løsninger.Det er en bog, jeg aldrig bliver færdig med.”, Britt-Ellen Negård, Glåmdalen
"Jeg hed Atle Vilder, var tooghalvtres år, og boede i et ældre hus i en by på Vestlandet. Og byen hed Gran. Og jeg havde boet i huset i otteogtyve år. Og jeg var hjemme i mit hus i Gran, jeg stod ude i køkkenet og så ud ad vinduet. Og på bordet lå et brev. Det var et brev fra Lise, min kone. Jeg havde ikke set hende i flere år." Mørk materie handler om kærlighed, om at vælge sit eget liv og om sætte sig selv fri, om at være både far og søn - og den handler om at have en plan, som måske går på tværs af andres planer. "Tormod Haugland er en charmerende formidler af det komiske i samtidslitteraturen … Knastør humor, ta-da!-agtige afsløringer, fortiden som mørk og sej materie, dunkelt spil med identiteter – det her er redskaberne som den mangeårige leder ved Skrivekunstakademiet i Hordaland har i værktøjskassen ..."BERNHARD ELLEFSEN, MORGENBLADET Tormod Haugland (f. 1962) debuterede med romanen Under i 1994, og har siden udgivet romaner, noveller, digte og dramatik. I 2015 blev Haugland nomineret til Ungdommens kritikerpris for romanen Mørk materie.
Umodne stikkelsbær af Ljudmila Petrusjevskaja“De mødte hinanden – det hænder jo – i køen til en ølkælder. Hun kiggede sig over skulderen og så en mand i finsk jakkesæt med blå øjne og sorte øjenvipper og besluttede: Han skal blivemin. Fordi hun ikke anede, hvor let et bytte det ville blive, gik der noget tid med at vende og dreje hovedet og gå ud og ind af køen.”Disse tolv udvalgte noveller fra den russiske litteraturs grand old lady Ljudmila Petrusjevskaja fører læseren tilbage til halvtredsernes sovjetiske sanatorier for tuberkuloseramte børn, fattigfirsernes hverdag og halvfemsernes overlevelseskamp i det nye markedsøkonomiske Rusland med et par afstikkere ud på det fantastiske overdrev. De er til tider fortalt i den dybeste alvor, til tider med grovkornet humor. Boligknaphed, drifter, puritanisme og mangel på seksualvejledning danner bagtæppe for tolv grumme, men udsøgte noveller.Umodne Stikkelsbær er forlagets niende udgivelse i Metamorphosis-serien
I tæt samarbejde har illustrator, Maria Molbech og forfatter, Sofie Hermansen skabt et visuelt og poetisk værk. Værket tager udgangspunkt i en rejse til Sicilien."Jeg ser agaveplanter svulme, jeg forestiller mig deres geles styrke, hvordan man kunne heale sår, psoriasis, pakke et jaget menneske ind i den kølige tykke gele og lade det hvile"
Nine short stories about Aarhus. Eight writers with personal connections to Denmark, Europe and the world. One meeting place.This book celebrates the art and fellowship of writing. At Godsbanen, a former industrial rail terminus-turned cultural hub in the heart of Aarhus, international writers meet on a weekly basis to talk about their work. This group has together created At The River's Mouth, an interwoven collection of short stories that uses Aarhus as a scene, a character, and a connective tissue.These nine short stories give the reader a new view of the city at the river’s mouth.
I Skoddeheimen er det godt at bo, synes de, som stadig bor der. Men Ølgjer og Liv er rejst derfra, de vil begge til byen. Der møder de hinanden, er i et forhold, går fra hinanden igen og snakker om den fælles skoletid og ser tilbage på deres landlige opvækst. En finurlig og kreativ roman af en stærk norsk forfatter. Olaug Nilssen vandt Brageprisen i 2017. Hun er født i 1977 i Solheimsdalen og er i dag bosat i Bergen. Nilssen har studeret litteraturvidenskab ved Universitetet i Bergen og skrivekunst ved Skrivekunst-akademiet i Hordaland.”Liv studerer og studerer. Bagefter sidder hun i kantinen på det humanistiske fakultet og ryger og tænker, at i morgen skal hun først gå på læsesalen, og så skal hun gå i kantinen og ryge, nej, spise, og så skal hun gå ud og købe den bog, hun mangler, hvis altså hun før det har fundet ud af, om hun har råd til at købe den bog, hvis altså hun nu går hen og finder sig en serviet, så hun kan regne ud, hvor mange penge hun har tilbage, hvis altså hun før det havde skyndt sig og havde fået et kontoudtog i banken, men det har hun ikke.”
I koncentrationslejren Theresienstadt samles unge mennesker fra hele Europa for at beskytte byen mod forfald og nedrivning. Herfra bevæger handlingen sig til Hviderusland, hvor vores hovedperson bliver sendt som specialist til de gamle gravpladser. Gennem en engageret historie om mennesker i alle aldre og fra alle dele af Europa, som hver på sin måde forsøger at arbejde med mindet om folkemordets rædsler, spørger Jáchym Topol, en af tjekkiets største nulevende forfattere, om erfaringerne fra fortiden kan bevares – og i så fald til hvilken pris. Gennem et koldt land er en lakonisk fortalt historie, en arkæologisk gyser med et surrealistisk præg, der lag for lag afdækker den europæiske fortids rædsler efter nazismen og koncentrationslejrene. koncentrationslejren Theresienstadt samles unge mennesker fra hele Europa for at beskytte byen mod forfald og nedrivning. Herfra bevæger handlingen sig til Hviderusland, hvor vores hovedperson bliver sendt som specialist til de gamle gravpladser. Gennem en engageret historie om mennesker i alle aldre og fra alle dele af Europa, som hver på sin måde forsøger at arbejde med mindet om folkemordets rædsler, spørger Jáchym Topol, en af tjekkiets største nulevende forfattere, om erfaringerne fra fortiden kan bevares – og i så fald til hvilken pris. Gennem et koldt land er en lakonisk fortalt historie, en arkæologisk gyser med et surrealistisk præg, der lag for lag afdækker den europæiske fortids rædsler efter nazismen og koncentrationslejrene.
I Skoddeheimen er det godt at bo, synes de, som stadig bor der. Men Ølgjer og Liv er rejst derfra, de vil begge til byen. Der møder de hinanden, er i et forhold, går fra hinanden igen og snakker om den fælles skoletid og ser tilbage på deres landlige opvækst. En finurlig og kreativ roman af en stærk norsk forfatter. Olaug Nilssen vandt Brageprisen i 2017. Hun er født i 1977 i Solheimsdalen og er i dag bosat i Bergen. Nilssen har studeret litteraturvidenskab ved Universitetet i Bergen og skrivekunst ved Skrivekunst-akademiet i Hordaland.”Liv studerer og studerer. Bagefter sidder hun i kantinen på det humanistiske fakultet og ryger og tænker, at i morgen skal hun først gå på læsesalen, og så skal hun gå i kantinen og ryge, nej, spise, og så skal hun gå ud og købe den bog, hun mangler, hvis altså hun før det har fundet ud af, om hun har råd til at købe den bog, hvis altså hun nu går hen og finder sig en serviet, så hun kan regne ud, hvor mange penge hun har tilbage, hvis altså hun før det havde skyndt sig og havde fået et kontoudtog i banken, men det har hun ikke.”
Digtsamlingen foregår i en vekselvirkning mellem erindring om mennesker, der er trådt ud af verden, og den stilstand, som døden er. Døden kobles sammen med det liv og samfund, som fortsætter ufortrødent. I sorgens rum er der plads til håbløshed og til tider lys og humor, når jeget bevæger sig gennem verden til fods, i toget, med færgen og på cykel. Formen er ofte enkel, tilstanden fortættet og stemninger væver sig ind og ud af hinanden gennem samlingen. Daniel Boysen har også skrevet den anmelderroste Fordi ilden er vores og digtsamlingen Røntgen.
Dr. Ritter var ingen hvilken som helst læge. Han var læge med dental specialisering, altså tandlæge, og var der en ting, han vidste, var det netop, hvor mange problemer der kunne være med tænderne. Så, efter at have sagt farvel til alle sine patienter, lagde han sig selv i tandlægestolen og trak dem ud, hver og én. Han skulle alligevel aldrig spise kød igen. Hvem har behov for tænder, hvis man ikke spiser kød, tænkte dr. Ritter. Men han lavede et ekstra gebis i stål, og det gjorde han blot for at være på den sikre side. Så var han klar. “Morgenbladet har kåret Ida Hegazi Høyer til en af Norges bedste forfattere under 35, og denne bog viser på alle måder, hvor rigtigt det valg var. Fortællingen om øde kan, og bør, blive hendes endelige gennembrud, også internatonalt.” — Erle Marie Sørheim, Dagbladet
Sankthansaften 1998 bliver en ung mand fundet bevidstløs på Hommersåk. Politiet mistænker det for at være meningsløs vold. Der efterlyses vidner fra nærmiljøet. Offeret gennemgår en vanskelig genoptræning, med kirurgisk og medicinsk behandling. Et halvt år senere bliver sagen henlagt. Den unge mand forsøger gradvist at komme tilbage til samfundet. Han oplever en række neuropsykiatriske senskader. Forældre og ægtefælle mener, at han har mistet evnen til menneskelig nærkontakt, til intimitet. Foråret 1999 indlægger han sig selv på Psykiatrisk afdeling ved Stavanger Universitetssygehus. Han behandles for dissociative lidelser.
HÅBET OG FESTEN er en finurlig, lille bog om venskab, makuleringsarbejde, bananfluer - og om at være evighedsstudent og drikke vin med en pseudofilosof på et kollegie, som man ikke er flyttet ud af, selvom studietiden for længst er ovre! Den er skrevet af Kjersti Rorgemoen, der regnes for en af Norges unge forfattere, der mestrer den humoristiske, eksistentielle genre. "Når mine kollegaer og jeg ruller de fyldte papirbeholdere ud fra arbejdspladserne i byen forbi kontorassistenterne, der er nedsunket i egne professionelle trivialiteter, så tænker jeg, at jeg serverer disse samfundsmaskineriets lakajer en slurk af Lethe, glemslens flod. Folk har altid gjort mig forvirret med deres ansigter og systemer, jeg kan komme til at tænke både forbandede papirfabrik og forfærdelige tirader, når jeg besøger institutionerne. Jeg er bange for at få Tourettes og pludselig sige sådan nogle ting højt.”
I kampen mellem at bearbejde tabet af sin datter og bevare den kølige overflade møder vi Eva. Mest af alt forsøger hun at finde modet til at slutte sit eget liv, hvilket de tilfældige sammenstød med den tilsyneladende livsglade Monika står i vejen for. Romanen stiller spørgsmålet, hvor meget vi egentligt vover at trænge os på, når nogen har det svært. For hvor meget blander vi os egentligt i hinandens liv, som ven, som medmenneske? Historien kredser omkring de to kvinder, Monika og Eva, som er lige gamle, bor i samme forstad til Stockholm, på samme gade, men i helt forskellige verdener. Begge forsøger de at komme videre efter en stor sorg, men på helt forskellige måder! Den livsglade Monika kører 120 kilometer i timen derudaf med carpe diem som kompasnål, mens Eva tager på arbejde, drikker kaffe og udelukkende venter på, at dagen skal indtræffe, hvor hun tager sit eget liv. De mødes tilfældigt og et ikke planlagt venskab vokser frem. De tager på roadtrip sammen, på noget så vildt som en motorcykel! Men kan venskabet stå distancen ..
Det var min bedstefar, der byggede huset. Det blev sat op lige før Anden Verdenskrig, og selv om hustypen for længst er gået af mode, er de stadigvæk nemme at genkende. Der er noget med vinduernes placering og måden, taget skråner på. Straks efter morens død begynder huset, hun boede i, at forfalde. Det nægter at samarbejde med den, der flytter ind. I Bungalow undersøger Inghill Johansen mekanismerne, som holder noget oppe eller bryder noget ned, og som virker tværs gennem livet og ind i døden. Det handler om det der knager: på bjælkerne og tagrenderne, på huden, håret og skelettet, og på båndene imellem mennesker. Inghill Johansen (f. 1958) debuterede i 1991 med romanen Hjertehvitt. Siden har hun udgivet prosabøgerne Suge (1996), Klage (2001) og Forsvinne (2009). Hun har været nomineret til Brageprisen, og i 2002 modtog hun Tanums kvinnestipend. Foråret 2016 udgav Johansen Bungalow, der fik en strålende modtagelse. Den blev nomineret til Ungdommens kritikerpris. Hun har også modtaget Doblougprisen for sit forfatterskab. Bungalow er forlagets anden bog i METAMORPHORSIS-serien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.