Bøger udgivet af Frydenlund

Tryk på kontakten er et inspirationskatalog og en praktisk håndbog for undervisere, der skal undervise deres klasser virtuelt – det være sig på grundskoler, ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser.Bogen fortæller, hvordan man kan etablere og udvikle en god klassekultur gennem virtuel undervisning, og den tilbyder en række redskaber til rammesætning, organisering, kontakt og relationsarbejde.Forfatterne sætter også fokus på udfordringer i den virtuelle undervisning, og på hvordan disse kan mødes. Blandt andet præsenterer de en række øvelser, der etablerer, styrker og opretholder kontakten og kendskabet til de andre, man er sammen med – hver for sig.Ditte Gøricke Jensen er cand.mag. i dramaturgi, kunsthistorie og dansk suppleret med fag i pædagogik og psykologi. Pernille Hedegaard Bøgh har en diplomuddannelse i voksenundervisning og pædagogisk psykologi. Derudover er hun uddannet skuespiller og dramalærer. Forfatterne driver sammen firmaet Link, der tilrettelægger kurser og workshops i bl.a. klassekultur og -ledelse, kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering og trivsel.

Glas fylder mere og mere i byggeriet i hele Danmark, især i København.Peter Olesen har til denne bog udvalgt 25 glasbyggerier i hovedstaden for at vise læserne, hvor meget glas nu om dage fylder i bybilledet, og hvor meget dette byggemateriale ændrer byens udseende.Tag med på en spændende og overraskende tur gennem et København i glas. Vi kommer blandt andet forbi Botanisk Have, Tivoli, Rådhuspladsen, Nordhavn, Holmbladsgade, Ørestad og Jagtvej.Her uddeles både ris og ros, for ikke alle steder fungerer glasset lige godt, uanset hvor moderne det end er som byggemateriale.Peter Olesen (født 1946) er forfatter og journalist. Siden 1988 har han skrevet og redigeret 66 bøger, mange af dem om København. Gennem årene har han modtaget en lang række priser og legater.

Denne bog handler om de muligheder, der opstår, når læringsrummet bliver internationalt. Det handler ikke kun om at udbyde en uddannelse på engelsk, det handler i langt højere grad om, hvad man underviser i, hvordan man gør det og hvilke læringsmål, det skal føre frem til. Det gælder, uanset om eleverne eller de studerende er danske eller kommer hertil fra andre lande og kulturer.Netop dét er bogens fokus, og den kan forhåbentlig inspirere mange undervisere til at udvikle deres egen undervisningspraksis. Bogens kapitler er praktisk orienterede og indeholder konkrete eksempler – eller scenarier – fra forskellige fagområder og uddannelsesniveauer. Kapitlerne handler bl.a. om udvikling af interkulturelle kompetencer, sprog, gruppearbejde, undervisning og læringsmål.Når læringsrummet bliver internationalt henvender sig til gymnasielærere på internationale linjer og undervisere på videregående uddannelser, hvor internationale forløb er en del af uddannelserne.Den er en del af serien Didaktik. Seriens bøger går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning inden for området.Karen M. Lauridsen er lektor (emerita) på Forskningsbaseret Center for Universitetspædagogik og Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet og affiliated faculty på Centre for Higher Education Internationalisation på Università Cattolica del Sacro Cuore i Milano, Italien. Hun publicerer og holder foredrag eller workshops om internationalisering af videregående uddannelse både i Danmark og internationalt.

I Køn, magt og mangfoldighed diskuterer forfatterne nogle af de spørgsmål, som er aktuelle i 2010’ernes køns- og ligestilingsdebat: Hvad er køn? Hvorfor er der stadig uligestilling? Kan der skabes fællesskab og forandring? Hvad er et ligestillet og retfærdigt samfund? Hvor er kønsforskningen i alt dette?Kønsforskning er i sit udgangspunkt tværfagligt, og gennem inddragelse af andre faggrene, f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, kommunikation og psykologi, spreder Køn, magt og mangfoldighed sig over alle dele af samfundet. Bogens kapitler handler om:• Feministisk tænkning fra det globale syd• Slip offeret fri – om offerroller og passivgørelse• Queer-teorier, social og politisk forandring• Klasse og feministisk forskning• Køn og medierepræsentation – journalistiske foretillinger og praksisser• Danske selvbilleder i et kulturmøde• Ældreomsorg i et feministisk, poststrukturalistisk blik• Social dumpning i rengøringsarbejdet• Kvinde- og ligestillingspolitiske fora i Folketinget• Nydanske homoseksuelle og intimt medborgerskab• Det unge faderskab• Køn, race og etnicitet i blandede parforholdForfatterne er: Lise Lotte Hansen, Signe Arnfred, Line Skovgaard Juhl, Christina Hee Pedersen, Christel Stormhøj, Iben Charlotte Aamann, Rikke Andreassen, Anna Maria Collin Hansen, Cecilie Aaby, Christina Dalsgaard Clausen, Lene Bull Christiansen, Hanne Marlene Dahl, Mette Marie Stæhr Harder, Yvonne Mørck, Kenneth Reinicke, Rashmi Singla og Christina Naike Runciman. De er alle tilknyttet Center for Køn, Magt & Mangfoldighed ved Roskilde Universitet (RUC).

Der lå millioner i Dorthes haveSøndag 10. august 2008 bragede en gummiged gennem muren til Dansk Værdihåndtering i Brøndby. Seks hætteklædte røvere med automatvåben og skudsikre veste stormede ind i optællingsrummet og stjal omkring 70 mio. kr.Dorthe Mørchs ekskæreste regnes for en af arkitekterne bag kuppet. Hans andel af udbyttet vurderes til ca. otte mio. kr. Politiet mener, at han efter kuppet kørte til Frankrig med halvdelen af pengene. Den anden halvdel gravede han ned i Dorthes have.Dorthe blev anholdt juleaften 2008 og fik efterfølgende en dom for groft hæleri. Hun har tilbragt 11 måneder og 21 dage i fængsel, heraf de første syv måneder i Vestre Fængsel, hvor den første måned var i isolation. Resten af tiden afsonede hun på en lukket kvindeafdeling i Statsfængslet i Ringe.Efter Dorthes løsladelse skulle hun vidne mod sin ekskæreste i retten – til trods for at hun havde modtaget utallige dødstrusler i fængslet, da hun blev opfattet som stikker fra de andre indsatte.I Straffet fortæller Dorthe Mørch om den værste tid i sit liv; da hun kom i fængsel og frygtede for sit liv. Hun fortæller om at have et forhold til en vaneforbryder, som politiet havde advaret hende imod, og om hvordan det lykkedes hende at finde kærligheden igen og blive gift i Vestre Fængsel.Dorthe håber, at hendes historie kan advare andre kvinder om, at det kan gå rigtig galt, når man involverer sig med kriminelle.I dag er 33-årige Dorthe Mørch løsladt, og hun lever et roligt liv med sin nye mand på en hemmelig adresse. Hun har fortalt sin historie til journalist Britt Nørbak.

Konflikt og konsensus ser bl.a. på:– Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer?– Hvordan eller om politikerne og arbejdsmarkedets parter driver ligestilling i dag.– Kønskvotering som det mest kontroversielle ligestillingsredskab.– Polarisering i kvinders og mænds holdninger.I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske. Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.Bogen er redigeret af Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet og Drude Dahlerup, professor emerita ved Stockholms Universitet og gæsteprofessor på RUC.Øvrige forfattere er Jørgen Goul Andersen, Lise Rolandsen Agustín, Ditte Shamshiri- Petersen, Mari Teigen og Maria Thiemer.

Det er ikke meget, vi i dagens Danmark hører eller læser om de økonomisk og socialt dårligst stillede ældre. Ældre på samfundets underflade er en unik beretning om de ældre mennesker, som lever deres liv i kanten af samfundet, midt i storbyens driftige liv, hvor ingen rigtigt får øje på dem.Vi inviteres med ned under overfladen, og inden for i de ældres hverdagsliv, der er præget af fattigdom, ensomhed, fysiske og psykiske helbredsmæssige problemer og for mange også et misbrug.Bogen kommer ikke med løsningsforslag til de problematikker og paradokser, der rejses undervejs. Men den viser, at disse mennesker allerede besidder styrke, livsduelighed, vedholdenhed, virketrang, mod og socialt engagement, og at det første skridt på vejen mod at hjælpe dem er erkendelsen af dette.Ældre på samfundets underflade henvender sig til studerende på universitets- samt professionsuddannelser, akademikere, frivillige og alle andre med interesse i emner som gerontologi, storbyliv og velfærdssamfundets blinde vinkler.Jon Dag Rasmussen er kandidat og ph.d. i pædagogisk antropologi. Han er særligt optaget af personer, fællesskaber og fænomener, som de findes og udspiller sig i samfundets periferier og grænseområder.

Røverhistorier fortæller om dem, der ikke kan modstå fristelsen for hurtige penge, eller som går alt for langt for at hjælpe en ven. Dem, der besidder Olsen-bandens optimisme, men som mangler planlægningen og fornuften, og derfor bliver snuppet lige så ofte som Egon Olsen selv.• P forsøgte at røve en DSB-kiosk, men nåede aldrig at gennemføre forbrydelsen, før han blev anholdt for en anden forbrydelse – som han heller ikke havde begået.• Jesper blev spærret inde i den sportsbutik, han forsøgte at bestjæle.• Henrik stjal en bunke designermøbler, men kom til at bruge sit eget pas, da han skulle opbevare dem hos Shurgard.• Morten fuskede med flaskeautomaten, så han kunne indkassere penge for de samme flasker igen og igen – men han var ikke helt så usynlig, som han selv troede.• Lasse begik et bankrøveri, men glemte, at der findes farvepatroner. Og det er svært at komme af med helt røde pengesedler.Røverhistorier er humoristisk læsning om forbrydere, der er dummere, end politiet tillader. Her er ingen løftede pegefingre, historierne står, som de er oplevet af hovedpersonerne selv. Men midt i smilet bliver læseren også mindet om, at selv om en forbrydelse er fjollet og ender galt for forbryderen, så er der stadig ofre undervejs.Bogen henvender sig til både mænd og kvinder, der vil have et godt grin med på vejen. Det er den oplagte gave til vært(ind)en eller til 30-årsfødselsdagen, når en flaske vin bliver for kedelig.Iben Danielsen er journalist. Bogens historier er baseret på tv-serien Røverhistorier skabt af produktionsselskabet Freeport.

Teknologiforståelse i skolen er en samling af undervisningsforløb til de lærere, der vil give deres elever en introduktion til de digitale platformes mange problemstillinger. Det handler om digital dannelse, og bogen giver en lang række konkrete værktøjer til at undervise skolebørn fra 1. til 9. klasse i teknologiforståelsens basale, komplekse, etiske og tekniske dimensioner.IndskolingenBogens undervisningsforløb lærer eleverne i indskolingen basal forståelse for computere og styresystemer. Med lege og lettilgængelige programmer illustrerer forløbene for de yngste, hvordan vi mennesker sender beskeder til og imellem computere.Mellemtrinnet og UdskolingenTil mellemtrinnet og udskolingen finder I forløb, der lærer eleverne, hvordan man kommer i gang med at kode og programmere, og forløb, der præsenterer eleverne for relevante overvejelser om, hvordan de lærer at tage vare på deres privatliv på internettet.Teknologiforståelse i skolen henvender sig til lærere i faget teknologiforståelse på alle klassetrin, men rummer også forløb, der kan bruges i matematik, samfundsfag eller dansk.Hvert forløb er sat op i overskuelige trin med illustrationer og links til gratis programmer og videoer undervejs, hvilket gør bogen ekstra brugervenlig som e-bog.

Man hører ofte klager over, hvor vanskeligt det er at forbinde teori og praksis i matematikundervisningen. Praktikerne finder sjældent nytte i, hvad de opfatter som højtflyvende og terminologitunge teoretiske begreber, mens nogle forskere finder, at under­visningens praksis er impressionistisk, jordstrygende og mangler teoretisk fundering.Heldigvis behøver det ikke at være sådan. For griber man det rigtigt an, er der ikke noget så praktisk som en god teoretisk konstruktion. Det bliver tydeligt i denne bogs syv kapitler, som alle er skrevet af praktiserende gymnasielærere i matematik, der har gennemført uddan­nelsen til matematikvejleder ved Roskilde Universitet.Matematikvejledning i gymnasiet viser, hvordan forskellige begrebsapparater fra forskningen i matematikkens didaktik kan bruges som konkrete hjælpe­midler i afdækningen og afhjælpningen af gymnasie­elevers læringsvanskeligheder i matematik. Bogens indledning rummer tillige korte introduktioner til fem vigtige teoretiske konstruktioner anvendt i de syv kapitler.Matematikvejledning er det tredje bind i serien, der formidler indsigter og resultater fra matematikvejlederuddannelsen. Første bind, Fra snublesten til byggesten, udkom i 2016, og andet bind, Læringsvanskeligheder i matematik, udkom i 2017.

Forskerne bag Seniorarbejdsliv ser bl.a. på:Hvad skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet?Hvad får seniorerne til at forblive erhvervsaktive?Hvilken betydning har efteruddannelse for fastholdelse i jobbet?Er seniorpolitikker entydigt godt, eller kan de rumme potentiale for konflikter?Er alder et kriterium ved afskedigelser?Har arbejdsgiveren fordomme over for ældre medarbejdere?Oplever seniorer, at de diskrimineres på arbejdspladsen?Seniorarbejdsliv sætter med data og fakta bag politikernes fornemmelser og mediernes historier.Forfatterne er tilknyttet forskningsinstitutioner som Teamarbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Aalborg Universitet. Forfatterne er: Karen Albertsen, Lars L. Andersen, Ulrik Gensby, Per H. Jensen, Annette Meng, Peter Nielsen, Flemming Pedersen, Jeevitha Yogachandrian Qvist, Emil Sundstrup og Wouter de Tavernier.

Parate børn baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt: Et projekt, der har bestået af aktuelle etnografiske studier i tre danske daginstitutioner suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.Bogen viser bl.a., at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaseredeværdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

Vi skal kunne holde ud at være sammen. Både i dag og på langt sigt – lokalt, globalt, i vores hverdagsliv og i vores naboskaber. Derfor skal vi tage social bæredygtighed alvorligt, så vi undgår social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering.Begrebet social bæredygtighed er endnu relativt uafklaret og difust. Det skyldes til dels, at man har fundet det nemmere at definere bæredygtighed ud fra en økonomisk og økologisk ramme. Det vil forskerne i Social bæredygtighed imidlertid lave om på.I Social bæredygtighed analyserer de begrebet tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi. Det giver stor spændvidde og gør det muligt at kvalificere og nuancere debatten om social bæredygtighed.Bogens forfattere giver også en række konkrete bud på, hvordan social bæredygtighed skal forstås både begrebsligt, normativt og i praksis, ligesom de diskuterer, hvad der ikke er social bæredygtighed.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.

Forsikringssvindel er kriminalitet, hvor folks opfindsomhed til tider er imponerende. Kreativiteten er stor og ofte underholdende, når det gælder om at komme til lette penge.Fup, svindel og fifleri indeholder en lang række sager om bedrageri i både mindre og stor skala. Bogen giver indblik i, hvordan forsikringsselskaberne arbejder, når der er mistanke om svindel. For eksempel når dyre biler på mystisk vis forsvinder eller involveres i mistænkelige uheld med efterfølgende krav om erstatning.Fup, svindel og fifleri er en underholdende true crime-fortælling om forsikrings­svindlere. Men forfatterne sætter også den eksisterende lovgivning og politiets manglende indsats til debat. For kan det virkelig være rigtigt, at andres (forsøg på) svindel gør forsikringerne dyrere for alle os, der overholder reglerne?Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister. Bjarne Jensen har i mange år efterforsket sager om forsikringssnyd.

Selvom vi bruger meget tid, energi og engagement på arbejds­pladsen, har vi kun begrænset indflydelse på opgavens udførelse, organiseringen af arbejdet og på de strategiske beslutninger.Demokratisering af arbejdslivet kan være en løsning på mange problemstillinger, vi møder i arbejdslivet: bureaukratisk kontrol, undertrykkelse af faglighed, meningsløshed, begrænsede læringsmuligheder og stress. Men demokrati er ikke noget, der kommer af sig selv, og det tager tid. Der kan være forhindringer på vejen, og nogle gange udvikler demokrati sig til pseudodemokrati.Bogen peger både på positive og negative erfaringer med demokratisering og viser, hvordan det kan være omdrejningspunkt for et sundere og mere produktivt arbejde. Samtidig kan demokratisering af arbejdet være en kilde til demokratisering af samfundet som helhed.Bogen baserer sig på arbejdslivsforskning, men er udformet som en let tilgængelig debatbog. Hensigten er at skabe debat om emnet.Deltag i debatten på http://demokratisering.dk.

Historisk materialisme har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.Cand.mag. i historie Reinout Bosch argumenterer i bogen for, at vi – stillet over for denne udfordring – må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Skal vi forstå fortiden – og lære af den – behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien.Bogen giver en indføring i den historisk materialistiske teori og dens begreber, ikke som levn fra fortiden, men som en aktiv modspiller til det herskende postmoderne hegemoni.

Siden årtusindeskiftet har flere og flere elever deltaget i regelmæssig udeundervisning, og den nyeste forskning viser da også, at knapt en femtedel af danske grundskoler har en eller flere klasser, der undervises i udeskoleforløb i naturen, på grønne arealer eller med besøg på kulturinstitutioner – ofte i skolens nærområde.Bogen beskriver og diskuterer resultater fra de seneste 20 års forskning i udeskole med fokus på det historiske og sundhedsmæssige aspekt. Her præsenteres læseren for ­resultaterne af de hidtil største danske forskningsprojekter i form af TEACHOUT-studiet samt Udvikling af Udeskole.Bogens sidste del giver læseren mulighed for at vurdere dansk udeskoleforskning i et internationalt perspektiv. Her gennemgås kortfattet tolv landes hidtidige forskning og arbejde med udeundervisning og med en særlig opmærksomhed på skotsk udeundervisning.Udeskole – TEACHOUT-projektets resultater henvender sig især til skoleledelser, lærere, pædagoger og studerende med interesse for de potentialer, udeskole har, ligesom den bestemt også bør skabe refleksion hos politikere, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvordan grundskolen kan fremme sundhed, trivsel og læring.

Senior og selvstændig er bogen til dig, der nærmer dig eller har nået pensionsalderen, men som ikke er færdig med arbejdsmarkedet. Du har stadig lyst til at arbejde, men på en ny måde – som selvstændig med egen virksomhed. Abelone Glahn har interviewet 14 seniorer om, hvorfor de er gået selvstændig i den tredje alder.Du møder ledelseskonsulenten, handymanden, bed & breakfast-parret, it-programmøren, strikkeeksperten, smykkedesigneren, oversætteren, skolelederen, parterapeuterne, podcasteren, arkitekten og familierådgiveren.Bogens anden del fortæller, hvad du skal være opmærksom på. Lige fra hvordan du opretter en virksomhed over forretningsplan, helbred og økonomisk service­eftersyn til markedsføring, netværk, kunder og konkurrenter.Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver, har skrevet en lang række bøger og blogger om downsizing af boligen på vej ind i den tredje alder.

Denne bog er et bidrag til den verserende debat om gymnasiereformen fra 2017. Her lægges der vægt på at styrke studieforberedelse, faglighed og dannelse i gymnasieskolen. I aftaleteksten kommer dette blandt andet til udtryk under overskriften ’styrket faglighed’, hvor fire nye kompetencer – innovative, globale, digitale og karrieremæssige – introduceres.Nye kompetencer i gymnasiet indeholder en introduktion til og et kapitel om hver af kompetencerne. Bogen har til formål at give kandidater på teoretisk pædagogikum samt lærere på stx, hhx, htx og hf en indsigt i disse kompetencer, som de forstås med forskningsmæssigt udgangspunkt og med en kobling til den praksis, man udøver som lærer i gymnasieskolen.Synspunktet i bogen er, at der i arbejdet med de nye kompetencer er hjælp at hente fra almendidaktikken, hvorfor den indleder med et kapitel om dette.Forfattergruppen består af forskere, der arbejder med pædagogik og didaktik inden for ungdomsuddannelserne.

I Danmark siger vi, at skolen skal afspejle samfundet, men kommer det til udtryk i undervisningen, at samfundet i dag er præget af etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed? Interkulturel didaktik kommer med forslag til, hvordan man som lærer kan bringe spørgsmål om forskelligheder, kultur og kulturmøder ind i klasseværelset.Tilgangen for Interkulturel didaktik er inspireret af forskere, der på forskellig vis har diskuteret relationer mellem etnicitet, kultur, uddannelse og race. De lægger vægt på at uddanne lærere sådan, så de kan bygge bro mellem etniske, kulturelle og religiøse grænser, samt behovet for en interkulturel didaktik, der arbejder med transkulturel forståelse som udgangspunkt for dialog.Indledningsvist diskuteres teoretiske tilgange og perspektiver i bogens første del, hvor der ses nærmere på den didaktiske praksis i anden del.Tine Brøndum er ph.d. i uddannelsesvidenskab og specialkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet. Peter Hobel er lektor, ph.d. i fag- og skrivedidaktik ved Syddansk Universitet og underviser på BA-uddannelsen i Interkulturel Pædagogik. Morten Meisner er master i Gymnasiepædagogik og lektor i historie, geografi og samfundsfag ved Duborg-Skolen samt ekstern lektor ved teoretisk pædagogikum ved Syddansk Universitet.

For mange i Vesten klæder sovjetfortiden og den kolde krig stadig Rusland i en uigennemsigtig grålig tåge. Når talen falder på det store land i øst, tænker man straks på oligarker, spioner, internettrolde og en både aggressiv og listig udenrigspolitik – Rusland er et land, mange har en fornemmelse af, men ikke rigtig kender!Landet har undergået massive forandringer, siden Sovjetunionen faldt fra hinanden. Etniske grupper lever side om side i tætbyggede storbyereller i spredte bondesamfund i et udstrakt land, der arealmæssigt er klodens største. Her lever og blusser religionen stadig, og fortiden synes præget af storhed – ikke mindst for russerne selv.Flere sider af Rusland nuancerer vores forestillinger om det store land og lader solen skinne igennem de grå fordomme. Bogen er inddelt i tre hoveddele:Historiedelen ser på landets historie fra det første Kiev-Rusland i 900-tallet til Sovjetunionens sammenbrud – med hovedvægten på zardømmets sidste år og Sovjet-perioden.Samfundsfagsdelen begynder med genoprettelsen af Rusland i 1990’erne og frem til i dag.Religionsdelen fokuserer på Den russisk-ortodokse Kirkes historie og rolle i nutidens russiske samfund.Flere sider af Rusland kan benyttes til KS-undervisningen på hf, men den kan også bruges som temabog i historieundervisningen, i religion(både C- og B-niveau) og til samfundsfagligt arbejde med demokrati,ideologi og styreformer. Ikke mindst kan den benyttes af den, som blotvil vide mere om Rusland.

De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse fortæller historien om arabernes erobringer i Mellemøsten, Centralasien, Nordafrika og Europa, der vendte op og ned på den eksisterende kultur- og magtorden.Med støtte fra samtidige kristne kilder, senere muslimske beretninger og moderne historieskrivning skildrer forfatteren forløbet af erobring­erne og fremhæver deres betydning for samtid og nærmeste eftertid.Bogen giver tillige læseren indblik i, hvordan islam etablerede sig som religion og vandt fodfæste i det udstrakte landområde fra Sind og Transoxanien i øst til Marokko og Portugal i vest.De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse er skrevet til undervisning i historie (evt. i samspil med religion) på ungdomsuddannelserne, men henvender sig også til den alment interesserede læser.Jørgen Junker Grimstrup har været lektor i historie og geografi på Viborg Kate­dralskole fra 1986 til 2016. Han er cand.mag. i historie og geografi.

»Arendt bør blive læst i dag, fordi hun var så klarsynet i sin forståelse af de farer, vi stadig står over for, og fordi hun advarede os imod at blive ligeglade eller kyniske. Hun opfordrede os til at tage ansvar for vores politiske skæbner. Hun lærte os, at vi har evnen til at handle i fællesskab, at tage initiativ, at begynde, at kæmpe for at gøre frihed til konkret virkelighed.«Sådan forklarer den amerikanske filosof Richard J. Berstein, hvorfor vi skal forholde os til filosoffen Hannah Arendt den dag i dag, selvom hun døde for mere end 40 år siden.Hun var først og fremmest kendt for sin bog om Adolf Eichmann-retssagen og for det kontroversielle udtryk ’ondskabens banalitet’. Men siden hendes død og især inden for det seneste årti er interessen for hendes politiske tænkning nærmest eksploderet.I Derfor skal vi læse Hannah Arendt indkredser den amerikanske filosof Richard J. Bernstein en række grundlæggende politiske problemer og vildfarelser i vor tid. Han spørger, hvordan vi kan forstå dem gennem Arendts tænkning: flygtninges ret til rettigheder, racisme og segregering, politiske løgne og virkelighedsforvrængning samt personligt og politisk ansvar.Det er alle emner, som Arendts tænkning indædt har beskæftiget sig med, og som stadig skaber store politiske problemer – og hvis vi ønsker at være med til at løse dem, tilbyder Arendt os et sted at begynde.

I seks kapitler gennemgår PsykC både kernestof og de relaterede emner, som eleverne skal igennem i psykologi på C-niveau på ungdomsuddannelserne. De får også trænet de kompetencer, som er relevante for læreplanens faglige mål. Det sker gennem arbejds- og refleksionsspørgsmål og eksempler på ak­tuelt stof. Kort sagt: PsykC er den nye grundbog til psykologifaget.I bogens første kapitel indføres eleverne i, hvordan man arbejder i psykologifaget på C-niveau. Kapitel 2 gennemgår psykologiens videnskabelige metoder og de kritiske spørgsmål, man kan stille til specielt empiriske undersøgelser. Videnskabsteorien bliver holdt på et fornuftigt og hverken for skrabet eller omfattende niveau.De efterfølgende fire kapitler er opbygget om hvert sit tema, og stofmængden er afpasset, så hvert kapitel kan læses som litteratur til et forløb i undervisningen. Temakapitlerne handler om:Hvilke faktorer der påvirker menneskets udvikling gennem livet.Kognition og læring, og hvordan livet i en digitaliseret verden påvirker vores kognitive evner.Identitetsarbejde og de psykologiske udfordringer, som mange møder for første gang i ungdommen.Menneskets skyggesider.I hvert kapitel inddrages de fleste af de fire kernestofområder (udviklingspsykologi, person­lighedspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi), og der præsenteres en vifte af psykologiske perspektiver, så eleverne får en fornemmelse for psykologiens pluralistiske væsen.Magnus Riisager er lektor i psykologi på Slagelse Gymnasium og han har skrevet flere bøger, bl.a. Fagdidaktik i psykologi (som fagredaktør og bidragyder) (Frydenlund, 2018).

En mytepoetisk beretning om ulvehunden Buck, der bliver stjålet fra sit hjemsted i Californien og sendt til Klondike, Alaska, hvor den skal tjene som slædehund. Foruden historien om Bucks rejse, der bestandigt forandrer den, indeholder bogen novellesamlingen Fra Alaska, der underfundigt skildrer menneskeskæbner og det hårde liv i Alaska i slutningen af 1800-tallet. Amerikaneren Jack London (1876-1916) førte et eventyrligt liv som sømand, vagabond, guldgraver, krigskorrespondent m.m. Fra sit omtumlede liv hentede han stof til en lang række uhyre populære romaner, hvor handlingen - levende, romantisk og naturalistisk - ofte foregår i ødemarken. Bogen indgår i Frydenlunds serie Jack London Spænding, der tæller seks bind: En klondikehelt bind 1 og 2, Når naturen kalder, Vagabondliv, Sydhavet og På tro og love.

Mit barn har autisme – sådan taler vi om det giver svar på hvordan, hvorfor og hvem man kan fortælle om sit barns autisme. Her er gode råd, konkrete eksempler og ressourcer, der hjælper jer som forældre med at indgå i positive samtaler om jeres barns diagnose og udfordringer.Bogen består af tre dele. Første del præsenterer dig for de mest hensigtsmæssige måder at fortælle om diagnosen til børn i forskellige aldersgrupper og på forskellige udviklingsstadier. Anden del undersøger fordele og ulemper ved at dele diagnosen med andre, herunder familie, venner, skolepersonale og dit barns klassekammerater. Tredje del består af arbejdsark, der nemt kan kopieres, og som er udarbejdet specielt til at hjælpe børn til at forstå deres autismediagnose.Raelene Dundon er psykolog og leder af psykologhuset Okey Dokey Childhood Psychology, der tilbyder hjælp og vejledning til børn og unge med angst og autisme. Hun er mor til tre børn, hvoraf to har autisme, og bor i Melbourne i Australien.Bogen er skrevet til forældre, men også pædagoger, lærere, socialrådgivere og psykologer kan med fordel læse med.

Hvordan opleves det at blive mor til et barn med handicap? Hvad sker der praktisk og følelsesmæssigt, og hvordan håndterer man denne livsforandring?16 mødre giver i denne bog et åbent, ærligt og unikt indblik i de praktiske og følelsesmæssige forandringsprocesser, der sættes i gang, når barnet viser sig at være eller blive et andet end ventet.Fortællingerne følges op af et kapitel, der ud fra en psykologisk vinkel beskriver, hvad det indebærer, når man bliver forældre til et barn med handicap. Det er en bog til dem, der står i samme situation. Det er en bog til familie og pårørende, som står udenfor og kigger ind. Det er også en bog til de fagfolk, der møder forældre og børn i deres professionelle liv som vejledere, rådgivere og behandlere.Mor forfra er en bog, der gør os alle klogere og giver nye indsigter.

En novembernat i 2014 tæver 21-årige Arla Macleod sin mor, stedfar og lillesøster til døde med en hammer – øjensynlig uden grund. Drabene bliver kendt som ’Macleod-massakren’, og Arla indlægges på en sikret psykiatrisk institution og nægter i årevis at udtale sig til pressen. Hun står først frem med sin historie, da hun bliver kontaktet af journalisten Scott King, der er vært for kult-podcasten Seks stemmer.Igennem sine interviews med Arla og de få, der er villige til at udtale sig om hende, sporer King sig langsomt ind på sagen, og han begynder så småt at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der bærer skylden for de blodige drab.I takt med at puslespillet falder på plads, trækkes han ind i en slangerede af hemmeligheder, internettrusler og uhyggelige ’lege’, hvis deltagere leder efter en anden verden. Som en sort tråd igennem det hele løber historierne om mystiske, sortøjede børn, som dukker op så mange steder, at de dårligt bare kan være en forstyrret morders fantasi.

Forbrænding af fossile brændstoffer skaber ikke blot velstand, men udgør også en risiko for, at vi er ved at udrydde os selv. Opråb fra videnskaben har stået på siden 1970, og selvom rækken af internationale topmøder om klimaet er lang, er det endnu ikke lykkedes at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren.I Klimaet under forandring – og hvad så? sætter en gruppe danske filosoffer bl.a. fokus på klimavidenskabens historie og på den klimaskepticisme, der er fulgt. Hvor sikre kan vi være på det, som klimaforskningen fortæller os? Hvis forudsigelserne er korrekte, hvad skal så motivere os til at handle? Frygt eller fornuft? Eller hensynet til kommende generationer? Dertil kommer spørgsmålet om byrdefordeling. Hvem skal betale for den grønne omstilling? Har vi overhovedet råd til det?Bogen forsøger at besvare disse spørgsmål og undersøger muligheden for at udforme en klimapolitik, der er både effektiv og retfærdig. Ifølge forfatterne kalder klimaudfordringerne på en forståelse for videnskabelige kendsgerninger, men også på en helt ny tilgang til global retfærdighed.Bogens bidragsydere er: Jan Faye, Claus Strue Frederiksen, Morten Ebbe Juul Nielsen, Lærke-Sofie Klok Due og Andreas David Krog.

»Man kan aldrig tale for meget om selvmord. Jo mere vi tør tale om det, desto bedre kan vi hjælpe, men også forebygge«, siger de hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.Englespor er en fortælling om Katrine Lund, en ung pige med et skrøbeligt sind. Hun kæmper med psykisk sårbarhed, med lavt selvværd, med selvskade og selvmordstanker. Bogen er et udvalg af Katrines dagbøger gennem ni år.Katrine får hjælp undervejs. Men hun har svært ved at lukke familie, venner og behandlere ind bag facaden, dér hvor det gør ondt. Hun mister fodfæstet igen og igen, og det bliver ikke lettere, da hun indleder et årelangt forhold til sin efterskolelærer. Som 23-årig tager hun sit eget liv.Englespor henvender sig til andre unge, der går med selvmordstanker – og som forhåbentlig gennem Katrines historie og udfordringer opdager, at selvmord aldrig er en del af løsningen. Bogen henvender sig også til efterladte efter selvmord samt psykologer, læger, pædagoger og andre, der ønsker at forstå de tanker og vanskeligheder, som en selvmordstruet kæmper med.Katrines mor Susanne Bertram har skrevet bogens forord. Psykolog Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering bidrager med et fagligt forord om unges udvikling i puberteten og om, hvad der er på spil for selvmordstruede.