Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Historien om 20 års nedtur for dansk natur og miljø Dansk landbrug har gennem to årtier udviklet sig til et økonomisk såvel som moralsk fallitbo: Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund og landbokulturen stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer og milliarder af støttekroner kører de fleste bedrifter på pumperne og overlever kun takket være EU-støtten. Alligevel opretholder vi med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmændene truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. I de stadigt større bedrifter lider malkekøer, grise og kyllinger, der presses til det yderste, mens MRSA-stafylokokker og salmonellabakterier breder sig. Startskuddet til landbrugets dybe økonomiske og moralske nedbrud blev affyret i 2001, da den nyudnævnte fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) opfordrede til kamp mod »stokroseidyllen i dansk landbrug«. Siden da er det kun lykkedes at sætte turbo på landbrugets gældsætning. I 2001 skyldte de danske jordejere 190 mia. kroner væk, i dag har de næsten fordoblet gælden til 360 mia., hvilket gør de danske landmænd til de mest forgældede i EU. Stik imod hensigten blev det til en tragisk afvikling i stedet for en gylden udvikling. Sådan ligger landet i 2019. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor har det fået lov at ske, og hvem står bag? Og endelig– kan den onde cirkel brydes, så det atter bliver dejligt at bo ude på landet? Det leverer bogen klare svar på i en letforståelig form.
ET SELVOPLEVET DOKUMENTARISK DRAMA, SOM GIVER STOF TIL EFTERTANKE My blev ”kendt” af offentligheden for små tre år siden, da hun som 18-årig med vilje kastede sig ud af en bil, der kom kørende med høj hastighed ad Frederikssundsmotorvejen midt i myldretiden – med hendes mor bag rattet. My havde igennem en årrække været en del af det psykiatriske system og havde mistet lysten til at leve. Mens Mys krop blev voldsomt smadret i ulykken, overlevede hun mirakuløst og indledte en hård fysisk genoptræning, som samtidig blev startskuddet på en ny indsigt og tro på fremtiden. Den unge kvindes historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Det er i høj grad også en bog om håb og identitet. Om at gå fra at være en ung, sårbar pige, som ingen kan forstå eller diagnosticere, til at blive et menneske med en indsigt og viljestyrke,som kan inspirere andre i en lignende situation. I bogen fortæller My sin egen historie, men vi hører også de mennesker, der er tættest på My, fortælle om, hvordan det er at have et barn, en søster eller en veninde, som man kan se har det rigtig dårligt, men som man ikke formår at hjælpe. Det er en kendsgerning, at halvdelen af unge kvinder mellem 18 og 24 år kæmper med psykiske problemer. Hver femte elev i niende klasse har udvist selvskadende adfærd, mens antallet af forsøg på selvmord blandt især piger er tredoblet på 20 år. Udover at tale til de unge læsere og deres pårørende er bogen for enhver, som har med unge mennesker at gøre; ikke mindst i psykiatrien og uddannelsesinstitutioner.
Glæd dig til tredje og sidste bind i Jan-Philip Sendkers smukke og hjerteskærende Burma-trilogi om modgang, ukuelighed og en kærlighed, der er stærkere end alt andet. Ko Bo Bo er 12 år og bor hos sin onkel U Ba i den smukke by Kalaw i Burma. Bo Bo er en speciel dreng. Han holder sig helst for sig selv – og han har en usædvanlig evne: Han kan aflæse andre menneskers følelser i deres øjne. Hans far besøger ham kun en gang om året, og hans mor er blot et fjernt minde. Men en dag fortæller U Ba ham historien om hans forældre: To mennesker, der elsker hinanden, men hvis kærlighed er truet af politiske begivenheder – og ikke mindst af hans mors sygdom, som er omgærdet af mystik. Bo Bo beslutter sig for at drage ud for at finde sine forældre. Han er overbevist om, at han kan gøre sin mor rask. Sendker skriver i sin vanlige fængslende stil og vil uden tvivl begejstre de mange læsere, der har ventet med længsel på det sidste bind i den populære bestseller-serie.
Leder du efter en ny krimiserie? Er du fan af Elly Griffiths og Robert Galbraith? Så er der godt nyt! Døden på stranden er første bind i en ny serie af Ann Cleeves, som er kvinden bag den populære tv-serie "Vera". Som altid inddrager Cleeves på mesterlig vis de smukke omgivelser og lader dem danne baggrund for en atmosfærefyldt og overraskende krimiintrige. Kriminalbetjent Matthew Venn har netop deltaget i sin fars begravelse efter ikke at have haft kontakt med ham i mange år. Da Matthew forlod det strengt religiøse miljø, han voksede op i, vendte hans familie ham nemlig ryggen. Men nu, foran kirken, modtager han et opkald fra en kollega. Der er fundet et lig af en mand på stranden i nærheden. Manden er blevet stukket ned med en kniv. Ingen ved, hvem han er. Hans eneste kendetegn er en tatovering af en albatros. Sagen fører Matthew direkte tilbage til det miljø, han troede, han havde lagt bag sig, og mens hans fortid kolliderer med nutiden, afdækker han en række dødbringende hemmeligheder i det lille, sammentømrede samfund. Døden på stranden er klassisk britisk krimi, når den er allerbedst.
Der findes så meget fantastisk inden for fantasy: Trolde, drager, monstre, alfer, magiske verdener ... og helte selvfølgelig. Men det kan være svært at komme i gang med selv at tegne figurerne. Bogen her hjælper dig med at få gang i dit eget kunstneriske arbejde og lærer dig trickene til at få billederne til at se professionelle ud. Nemme trin-for-trin-billeder viser, hvordan du kommer fra den første skitse til et færdigt resultat. Anatomi, tips til modeller, inspiration og sjove tanker om fantasyens verden - det her er bogen, som alle fantasyelskere har brug for.Peter Bergting er Sveriges måske bedst kendte fantasytegner. Han har tegnet alt fra bogomslag til tegneserier og børnebøger.
En ny debatbog om kulturens betydning i det danske samfund. De senere år er de statslige institutioner blevet beskåret med to procent om året i en omprioritering af de offentlige midler. Det skal sikre, at der er penge nok til den velfærd, som danskerne forventer. Men omprioriteringen af penge til fx sygehuse og skattelettelser har langsigtede konsekvenser. Danmarks kulturliv er hårdt ramt af grønthøsteren, og nedskæringerne medfører, at folkeoplysning er truet, kulturarv risikerer at gå til, og vigtig faglig viden tabes på gulvet. Det bekymrer tilsyneladende ikke danskerne. Adskillige undersøgelser har i de senere år vist, at op mod halvdelen af befolkningen mener, at kulturbudgettet er det første sted, de vil spare. På længere sigt er det måske fundamentet for, at vi overhovedet opfatter os selv som et samfund med fælles fortællinger og værdier, der er truet, når kultur ikke længere føles som et kollektivt anliggende og ansvar? Situationen maner til eftertanke. Den kulturarv, vi står på, er en gave fra et tidligere, mindre velstående dansk samfund, der ikke desto mindre var fremsynet nok til at investere i fremtiden.Derfor skal vi stoppe op og beslutte, hvor vi vil hen – som mennesker og samfund. Denne bog er et forsøg på at finde ud af,hvad vi vil med kulturen i Danmark. Hvad har værdi for os som samfund? Hvad giver vores generation videre? Hvor skal vi investere midler og kræfter? Og er der noget, vi vil undvære? Svarene gives af 42 kulturpersonligheder, fra Rane Willerslev og Kasper Holten til Mette Bock og Bertel Haarder.
DE TO CENTRALEUROPÆISKE STATER POLEN OG UNGARN ER DE SENERE ÅR KOMMET PÅ KOLLISIONSKURS MED EU’S KERNEVÆRDIER. MEN KAMPEN OM HVAD CENTRALEUROPA ER, OG SKAL VÆRE, ER SLET IKKE NY. For 100 år siden, da Første Verdenskrig sluttede, var det ikke på forhånd givet, hvordan de gigantiske, centraleuropæiske landmasser skulle organiseres. Burde de være præget af tysk kultur, tysk arbejdsmoral, tysk økonomi og tysk historie, til alles bedste, natürlich, uden smålig skelen til hvad de andre folkefærd måtte mene om det? Eller burde der tværtimod oprettes et bælte af selvstændige, demokratiske bufferstater mellem de to evige aggressorer Tyskland og Rusland, for at bevare freden (og lidt for at få oprettet en selvstændig tjekkoslovakisk stat)? Eller hvad med et gigantisk, polskdomineret, multinationalt rige mellem Østersøen og Sortehavet, ligesom i de gode, gamle dage, for effektivt at stække Rusland og lige så effektivt at styrke Polen? I dag kæmpes der så igen. De liberale ledere i Vest frygter, at regeringerne i Polen og Ungarn gør EU svag og splittet ved at forbryde sig mod de fælles værdier, når det gælder demokrati- og retsstatsopfattelse. I Warszawa og Budapest hævder magthaverne derimod, at de beskytter de ægte europæiske værdier mod det dekadente, homoseksuelle, sekulære, vegetariske, cyklende, migrant- og terroristfyldte Vesteuropa.
ENESTÅENDE BOG TIL DEMENTE MENNESKER, DERES PÅRØRENDE OG HJÆLPERE Min historie – en sanse- og erindringsbog er komponeret over et udvalg af livsaspekter/nøgleområder, der ved at stimulere sanser, følelser og erindring har til hensigt at understøtte fortællerens selvfølelse og selvbillede, der netop svækkes ved det hukommelsestab, der følger med Alzheimers sygdom.Bogen kan både rumme tekst, billeder, mindre genstande og dufte. Under hvert livsaspekt/nøgleområde indgår hjælpespørgsmål til inspiration for fortælleren. Bogen kan således anvendes som et væsentligt værktøj i almen samtale, samvær og relationsarbejde, herunder indgå i målrettet sanse- og reminiscensterapi.Flere og flere danskere rammes i dag af demens. Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens skønnes ca. 87.000 danskere at være ramt af sygdommen. En prognose fra samme kilde indikerer, at antallet er stigende, og det estimeres, at flere end 100.000 danskere vil være ramt af sygdommen i 2025.Udvalget af bogens fokusområder og de tilhørende spørgsmål er udarbejdet af Gad i samarbejde med akademisk konsulent Nina Henriksen, som har både personlig og faglig indsigt i målgruppen, og de er blevet kvalificeret af leder af demensplejehjemmet Dagmarsminde May Bjerre Eiby samt post.doc. Marie Kirk fra Psykologisk Institut, der forsker i demensområdet og i reminiscensterapi.
Da Ruth Galloway bliver inddraget i opklaringen af mordet på en kurator på et lokalt museum i Norfolk, trækkes hun samtidig ind i et univers spækket med okkulte kræfter og skræmmende personligheder. Også privat har Ruth nok at se til som enlig mor til den datter, hun har med vicekriminalkommissær Nelson.Ruth Galloways støt voksende fanskare i Danmark kan se frem til endnu en spændende mordgåde med Ruth og Nelsons uafklarede forhold som baggrundstæppe.Døden på museet er fjerde bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
Fotografen Mark har været en skygge af sig selv siden sin hustrus pludselige død, men han vender tilbage til livet, da han forelsker sig i Evie. Inden længe flytter Evie ind i Marks vidunderlige hus ved kysten. Men snart kommer Evie ud for en række uheld i hjemmet, som bekymrer hendes venner. Er det Mark, der står bag? Og hvordan døde Marks første kone egentlig? En aften bliver politikommissær Stephanie King kaldt ud til Mark og Evies hjem. Her finder hun to tilsyneladende døde menneskekroppe i en seng … fuld af blod. Politiet sætter omgående alt ind på at få opklaret, hvad der er sket, men sandheden er langt vanskeligere at finde frem til end først antaget … Drevet til mord er første bog i en triologi.
Til læsere af Pigen uden navn: En atmosfærefyldt og gribende roman inspireret af virkelige hændelser. Inara Erickson er single og bor og arbejder i Seattle, hvor hun netop har sikret sig en stor stilling. Hendes tilværelse forandrer sig imidlertid brat, da hendes elskede tante Dahlia dør og efterlader hende sin ejendom, Rothesay, på en lille ø, hvor Inara tilbragte alle sin barndoms somre. Da Inara gennemgår huset, falder hun over et usædvanligt smukt silkebroderet ærme fra en kimono. Hun sætter sig for at undersøge historien bag det fortryllende broderi og afdækker dermed en grusom historie, som viser sig at være flettet sammen med hendes eget liv. Ærmet er broderet af Mei Lien, som for et århundrede siden blev tvunget bort fra sit hjem og sendt ud på en rejse, der beseglede hendes og hendes slægts skæbne, og som ikke alene ryster Inara i sin grundvold men også tvinger hende til at træffe et umuligt valg …
Der er gået næsten ti år, siden Julia Win rejste til Burma for at lede efter sin forsvundne far. Nu er hun tilbage i New York, hvor hun arbejder i et førende advokatfirma. Men skønt karrieren kører på skinner, er hendes privatliv ved at gå i opløsning. Julias forlovede har forladt hende, og i kølvandet på en ufrivillig abort og et stigende arbejdspres er hun ulykkelig og udmattet.Da hun en dag under et vigtigt forretningsmøde hører en fremmed, fortvivlet kvindestemme i sit hoved, afviser hun den i første omgang som et udslag af overanstrengelse og angst. Men stemmen forsvinder ikke. Tværtimod. Og den begynder også at stille spørgsmål, som Julia har prøvet at fortrænge: Hvorfor bor du alene? Hvem holder af dig? Hvad vil du stille op med dit liv?Julias søgen efter svar fører hende tilbage til Burma og ud på en uforudset opdagelsesrejse, som drager både hende og læseren med ind i en verden fuld af mystik, romantik og fortvivlede hemmeligheder.
Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.
BEMÆRK - Lille bog med 126 sider. Ny, nervepirrende kriminovelle fra den globalt storsælgende Gillian Flynn. I En hjælpende hånd møder vi en snu ung kvinde, der kæmper for at overleve ved at begå forskellige former for mere eller mindre harmløs bedrageri. På en regnfuld april morgen er hun i færd med at læse auraer i butikken Den spirituelle hånd, da den smukke, velhavende Susan Burke gør sin ankomst. Som en ferm menneskender diagnosticerer vores fortæller øjeblikkeligt Susan som en ulykkelig kvinde, der er ivrig efter at give sit ensomme liv et skud dramatik. Men så snart ’seeren’ besøger det urovækkende viktorianske hjem, der har været kilden til Susans rædsel og ulykke, indser hun, at hun måske ikke er nødt til at lade som om, at hun tror på spøgelser. Miles, Susans teenage-stedsøn, gør ikke sagen bedre med sin foruroligende opførsel og makabre forestillingsevne. Snart er de tre låst i en isnende kamp for at finde ud af, hvor den virkelige ondskab lurer og hvad, om noget, der kan gøres for at undslippe den. En hjælpende hånd er en perfekt mandelgave, venindegave eller litterær godbid til enhver, der elsker spænding. Flynns sidste bog, Kvinden der forsvandt, blev et verdensomspændende fænomen, og er i dag solgt i over 13 millionereksemplarer.
Her er bogen til alle, der har mødt kærligheden, men som ikke klarede den ”til døden jer skiller”. For hvad stiller vi op med alle vores løfter og drømme, når kærligheden slutter? Er alting så forbi? Nej, det tror sognepræst Anna Mejlhede ikke på. For selv om hun gennem sit eget personlige liv har en del erfaringer med at blive både gift og skilt, tror hun stadig på ægteskabet og kærligheden. I Alt forladt tager hun på en rejse ind i kærlighedens væsen i håb om at nærme sig kærlighedens ærlige og menneskelige ansigt. Et ansigt, der nok kan ændre form og skræmme livet af os indimellem, men som vi aldrig må give op overfor – lige meget, hvor mange gange, vi er blevet skuffet. Dette er bogen til dem, der er blevet forladt. De kan læse om sorg, ulykke, vrede, hævn og tilgivelse. De vil finde trøst – og forhåbentlig også komme til at grine, når de hører historierne fra andre i samme situation, der har ageret på … skal vi sige: uortodokse måder. Dette er også en bog til dem, der er gået. De kan læse om svigt, skyld og skam, om ærlighed og egoisme, og måske kan de endelig lade skuldrene synke og trække vejret lidt lettere. Alt forladt er inspireret af de mange samtaler, sognepræsten har haft igennem årene med par, der kom for at blive gift (eller gift igen), samt de par, der var ved at forlade hinanden. Desuden har hun talt med ti mennesker, der har indvilget i at dele deres historie med os. Selv om vores parforhold er afgået ved døden, er kærligheden i verden ikke død. Den er bare besvimet lidt. Måske skal den have kunstigt åndedræt, hjertemassage og en ordentlig omgang kærlig omsorg, inden den liver op igen, men vi må aldrig give op og slippe håbet. Kærligheden vil altid findes – og den finder også dig igen.
Livet med kronisk sygdom har fokus på mennesker med kroniske sygdomme. De lever et liv med begrænsninger, og bogen omhandler de sundhedsfaglige interventioner, som de forskellige sundhedsprofessionelle faggrupper kan tilbyde den kronisk syge. Mennesker lever længere i dag end tidligere, og da der samtidig er et intensiveret fokus på den livskvalitet, det kan føre med sig, bliver muligheden for at mestre kronisk sygdom meget betydningsfuld i fremtiden.Bogen er skrevet af en gruppe forfattere med meget forskellige baggrunde, hvilket betyder, at emnet bliver belyst fra mange perspektiver.Livet med kronisk sygdom er opbygget i fire dele. Den første indeholder en redegørelse for epidemiologien i relation til kroniske sygdomme og de konsekvenser, som det har på samfundsniveau.Anden del har patient- og pårørendeperspektivet i fokus og omhandler desuden, hvordan man har organiseret sundhedsindsatsen over for patienter med kroniske lidelser, bl.a. gennem forløbsprogrammer, sundhedsaftaler osv.Bogens tredje del behandler identifikation og stratificering af patientgrupper og indeholder desuden en beskrivelse af de redskaber, der findes til formålet. Det danner baggrund for resten af kapitlerne i tredje del, hvor patientperspektivet bl.a. beskæftiger sig med betydningen af aktiv inddragelse af og samarbejde med den kronisk syge patient.Bogen sidste del koncentrerer sig om patientorganisationer og om det frivillige arbejde, der bliver udført til fordel for mennesker med kroniske sygdomme.
Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Evidensbaseret medicin (EBM) foreligger i 4. reviderede udgave. Bogen indeholder de samme kapitler som 3. udgave, men alle kapitler er opdaterede og medtager den nyeste viden på området. Det er både en lærebog og en opslagsbog for alle, der ønsker at basere deres medicinske praksis på den bedst tilgængelige viden. Forfatterne har alle beskæftiget sig med evidensbaseret medicin både i praksis og som undervisere i en årrække. Foruden redaktørerne, Inger Bak Andersen og Peter Matzen, drejer det sig om Malene Fabricius Jensen, Henrik Jørgensen, Jonna Skov Madsen, Ann M. Møller, Henrik Røgind, Thorkil Thorsen og Klaus Witt. »Denne bog kan stærkt anbefales, og den bør indgå i alle klinikeres armamentarium. Bogen er oplagt som en grundbog ved forskningstræningsmodulet i den lægelige videreuddannelse.« - Ugeskrift for Læger
Bogens første og grundlæggende del gennemgår epidemiologiens tre hovedområder: beskrivelse, analyse og intervention. Herudfra forklares begreber, analysemetoder, forskellige studiemetoder og hvordan epidemiologien kan bruges til sundhedsfremmende formål.Anden del af bogen har fokus på anvendelse af den epidemiologiske viden. Blandt andet diskuteres grundlæggende infektionsepidemiologi og erhvervs- og livsstilsepidemiologi. Fremtidsperspektivet præsenteres kort under genetisk epidemiologi og folkesundhedsepidemiologi, og det afsluttende afsnit omhandler fremtidens epidemiologi.Bogen er skrevet til studerende på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, men kan også anvendes af færdiguddannet sundhedspersonale fra forskellige faggrupper.
Vidste du, at … … godt 1 million danskere har type 2 diabetes eller et forstadie til sygdommen?… cirka 200.000 danskere har sygdommen uden at vide det?Men der håb forude – for du kan spise dig rask. Det er det utvetydige budskab i Diabeteskuren. Du behøver ikke finde dig i at leve med diagnosen type 2 diabetes eller frygte, at du får den. Du kan gøre noget ved det. I Diabeteskuren tager Alice Apel Hartvig og Majbritt L. Engel et fast greb om den sygdom, som bliver mere og mere udbredt, også blandt børn og unge. Og så serverer de opskriften på en ny og diabetes venlig livsstil - med otte sunde og enkle leveregler, der har en både forebyggende og helbredende effekt uden at vende hverdagen helt på hovedet.Alle vil have gavn af at afprøve levereglerne, men de er nøje tilpasset mennesker, der er insulinresistente eller er på vej til at blive det. Målet er at stabilisere blodsukkeret, så man i sidste ende kan undgå medicin og sygdommens begrænsninger.Forfatterne fortæller, hvilke madvarer der skal på menuen – og hvilke, man skal undgå, og de forklarer, hvorfor og hvordan man får både mad og motion til at lykkes i en travl hverdag.Bogen byder også på 80 lækre, nemme opskrifter for hele familien!
Mahtob Mahmoody er fire år, da hun i 1984 rejser med sine forældre på ferie til faderens hjemland, Iran. Hverken Mahtob eller hendes mor, Betty, har nogen anelse om, at faderen har helt andre planer med rejsen – og dem – end blot et to ugers familiebesøg i Teheran. Mor og datter ender reelt som fanger i det præstestyrede land, skarpt overvåget af faderens familie.Efter 18 måneder lykkes det dem endelig at flygte hjem til USA, men her slutter mareridtet ikke. Nok er de undsluppet faderen, men de er ikke frie. Konstant frygter de, at han skal gøre alvor af sine trusler: At kidnappe Mahtob og slå moderen ihjel.Forfulgt er en rystende beretning om at leve et liv i evig frygt. Gennem datterens knivskarpe erindringer forstår vi, hvor høj en pris, et barn må betale; også længe efter, at hun er blevet voksen. Det er samtidig en historie om kærlighed, der er tæt på at blive til had – og om den svære kunst at tilgive, så man endelig kan leve som et frit menneske.
Bogens titel At studere sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen markerer, at der er tale om andet og mere end en studiehåndbog. Bogen retter sig specifikt til studerende i sygeplejerskeuddannelsen og er tænkt som en hjælp særligt i det første studieår. Bogen tydeliggør de forventninger og krav, der er forbundet med start på en videregående uddannelse.At studere sygepleje er bogens fokus. Der er kapitler, der fagspecifikt retter sig mod de teoretiske og kliniske studier i sygepleje gennem uddannelsen, hvor der inddrages en række eksempler, som er med til at folde ud, hvordan sygepleje kan studeres. Bogen behandler centrale spørgsmål som: Hvordan møder du en patient? Hvordan samarbejder du med en vejleder? Hvordan bliver du bevidst om din måde at lære på, herunder hvilke metoder er centrale for din læring? Hvilken betydning har en studiegruppe for din læring og trivsel? Hvordan håndterer du det, at gå til eksamen? Forfatterne er alle sygeplejersker, som har en særlig viden og erfaringer med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning gennem mange år i sygeplejerskeuddannelsen.
Denne bog er til inspiration for alle os, som indimellem mangler mod og vilje til at stå ved det, vi mener og gøre noget ved det, vi synes, er forkert. Det er en bog til forældre, til lærere og ledere. Det er en bog om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse – af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede – og det er en bog om, hvordan man trods modstand bevarer energien og viljen til at tage kampene, når de skal tages. I 2011 blev skoleinspektør Lise Egholm kåret som Årets Leder. Det er første gang en offentlig leder er blevet kåret, men det er ikke første gang Lise Egholm har gjort sig bemærket. Hun har været en markant stemme i debatten om folkeskolens rolle i forhold til børn, socialt belastede familier, integration mv. Hun har gjort Rådmandsgades Skole, tidligere en af Nørrebros mest belastede, til en gedigen succeshistorie.Lise Egholms valgsprog er Kys, Krav og Kommunikation. Og så enkelt er det faktisk. Hun elsker børn, men er ikke bange for stille klare krav til dem - eller til deres forældre og skolens lærere. Hun er en passioneret pragmatiker, som vil have resultater. Lærerne skal gøre deres arbejde, børnene skal lære noget – også dem, som ikke har det hele med hjemmefra – og mor og far skal være ordentlige forældre. Lise Egholm siger tingene lige ud – nogle gange uden at være særlig politisk korrekt, for hun er ikke bange for at træde andre over tæerne, hvis det er nødvendigt. Og målet er altid det samme: At give børnene de allerbedste muligheder her i livet.
Det anslås, at cirka 30.000 østrigske børn mellem 6 og 14 år fandt vej til Danmark i de private hjælpeaktioner, der blev iværksat efter de to verdenskrige. Hjælpen blev ydet i den bedste mening, for havde børnene ikke fået en tre måneders pause fra sult, nød og sygdom, ville mange af dem formentlig være døde. Omvendt kan man spørge, hvad det gør ved et lille barn med krigstraumer at blive sendt 900 kilometer væk fra sin familie – helt alene og uden at kunne sproget? I Wienerbørn giver Elisabeth, Hilde, Kurt, Inge og Frantz deres personlige beretning om at være wienerbarn i Danmark, og hvordan det siden prægede deres liv. Hilde genså aldrig sin mor og sine søstre, efter hun var steget på toget til Danmark. Kurt blev adopteret af sin danske familie – varehusfamilien Daell – og skabte sig et godt liv i Danmark. Elisabeth spurgte mange år senere sin biologiske mor: ”Hvordan kunne du dog sende dit seksårige barn alene til et fremmed land?” ”Det var jeg nødt til. Ellers vidste jeg, at du ville være død,” lød svaret. Bogen giver med sin fortællende stil og grundige research et lyslevende indblik i efterkrigstidens Europa og det unikke stykke hjælpearbejde, der fandt sted. Det er også en lille bid Danmarkshistorie, som hermed ikke får lov at gå i glemmebogen.Wienerbørn er bogen til alle dem, der blev grebet af Claras krig.På www.wienerbarn.dk er det desuden muligt at læse flere historier og dele sin egen eller sin families historie om wienerbørnene.
Fra at være gogo-danser, Lommer-pige, blive mor som 18-årig, til at medvirke i film, blive hyret til en date med shahen af Iran, en nat med Simon Spies, hun har været luksus-escortpige, ombejlet af Københavns kulturelle og lettere berusede elite, slået igennem som kunstner, været gift med forfatteren Henrik Stangerup, skilt igen, mistet sin datter og fået hende tilbage.Med sit omtumlede og begivenhedsrige liv er 65-årige Susanne Krage et frisk pust i en tid, hvor værdierne er kernefamilie, speltbrød og samtalekøkken. Mens unge kvinder slider sig i stykker for at passe ind i konceptet, fastholder Susanne sin personlige livsfilosofi: Hellere kaotisk end kedeligt.I denne bog fortæller hun om, hvordan det gik til, at arkitekt-datteren fra den katolske pigeskole fik smag for det uborgerlige med al den charme og forvirring, der hører med til et liv delt mellem barer, teatre, rigmænd og kreative sjæle. Med stor fortællelyst lader hun os få et kig ind i 70’ernes vilde københavnerliv, den kulørte, kunstneriske og indimellem forbudte verden. Hold fast og læs med, for kedeligt… det er det i hvert fald ikke.
Første del af Sundhedsfaglig ledelse indeholder teori om ledelse og tværfaglighed og bygger på forskningsbaseret viden om ledelse af sygeplejefaget. Anden del er erfaringsbaseret og bygger på fungerende lederes strategier og erfaringer med selvledelse. Her kommer chefsygeplejersken, oversygeplejersken, afdelingssygeplejersken og specialisten til orde. I bogens tredje del behandles områderne selvledelse, ansvar og ledelse på tværs af del 1 og 2 med en teoretisk og filosofisk tilgang.Sundhedsfaglig ledelse adskiller sig fra rækken af danske ledelsesteoretiske bøger ved at have et professionsperspektiv, og den egner sig derfor til professionsbachelor- og masterstudier, hvor ledelse og selvledelse er en del af indholdet. Bogens fokus på selvledelse er meget relevant for studerende i grunduddannelsen, hvor kompetencemålene omfatter at udvikle egne kompetencer, prioritere, koordinere og delegere sygepleje samt samarbejde tværfagligt. Bogens redaktører har begge i hhv. 2006 og 2007 forsvaret ph.d.-afhandlinger om sygeplejefagets ledelsespraksis.
I alt fire år tilbringer Mathias i Sibiriens fortvivlede ingenmandsland, hvor magtesløsheden råder, kammeraterne dør som fluer, og ligene hober sig op i stakkevis uden for fangebarakkernes vinduer.Mathias Høeg overlever kun, fordi han er lidt af en praktisk troldmand. Som snedker er han ferm med sine hænder, kan stort set reparere alt og dermed tjene lidt til at købe det mest fornødne. På forunderlig vis lykkes det ham endda at fremstille et kamera, som han tager flere billeder med under sit fangenskab. Tilsvarende har han, trods de nådesløse odds, alligevel overskud til at aflægge vidnesbyrd om oplevelserne i form af talrige noter, der efterhånden tager form som en dagbog.Mathias Høeg udgav selv sine erindringer i relativ ubemærkethed under 2. Verdenskrig. Det er den historie, Helle Retbøll Carl har fundet frem og her præsenterer i nænsom bearbejdelse. Hun har bl.a. tilføjet flere af Mathias Høegs noter om tiden op til tilfangetagelsen og fortæller på baggrund af interviews med familiemedlemmer, hvad der fulgte efter de opslidende år i fangenskab.De sønderjyske skæbner i russisk krigsfangenskab er et stærkt overset, men meget væsentligt kapitel i danskernes historie. Sammen med fotografierne er Mathias Høegs dagbog en enestående dokumentation af deres vilkår og et uafrysteligt vidnesbyrd om den ukendte soldat og krigsfange, hvis liv regeringerne under 1. Verdenskrig uden tøven ofrede i millionvis i en meningsløs krig.
Ayaan Hirsi Ali har været længe undervejs. Og hun er endnu ikke kommet hjem. For hvor hører man til, når man har forladt sin familie, sine rødder, sin religion - og er truet på livet? Den prisbelønnede kvindesagsforkæmper er rejst til USA. For at føle sig fri og for at finde sig selv. Men det er ikke uden omkostninger at forlade islam og offentligt kritisere både religionen og dens mere radikale udøvrere. Og det er i bogstaveligste forstand heller ikke gratis at leve et liv med frit valg på alle hylder i en verden af overflod og fristelser, når ingen har forberedt én på konsekvenserne af at have et personligt ansvar. Med selvironi, dyb alvor og skræmmende indsigt konfronterer Ayaan Hirsi Ali den uvidenhed og berøringsangst, der ofte præger debatten om islam. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer, sin families tragedier og mødet med muslimer her i Vesten illustrerer den somaliskfødte forfatter skånselsløst, hvorfor vellykket integration kræver, at vi tør forholde os til ubehagelige emner som sex, vold, penge og religion. Nomaden er en stærk, uafrystelig og dybt personlig rejse fra en muslimsk stammekultur i Afrika til et moderne liv i USA. Men bogen giver også et modigt bud på, hvorfor millioner af kvinder bliver undertrykt, misbrugt og mishandlet i islams navn.Ayaan Hirsi Ali har fået tildelt Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris 2010. "For mig er de tre skønneste ord i det gryende sprog i den vestlige modstand mod tyranni: Ayaan Hirsi Ali." - Christiopher Hitchens, forfatter til "Gud er ikke stor" "Fire stjerner. Hvad enten man er enig med Ali eller ej i hendes diagnose (konflikt) og løsning (oplysning), må NOMADEN regnes for en tankevækkende og dermed vellykket debatbog." - Politiken "Vi skal være taknemmelige for, at (...) Ayaan Hirsi Ali har haft modet til at skrive om sit liv og dermed give os mulighed for en bredere forståelse og indsigt i tilværelsens mangfoldighed." - dknyt.dk "Sikke en kvinde!" - Weekendavisen "Fire stjerner. Ayaan Hirsi Ali er provokerende og spændende og uomgængelig." - Jyllands-Posten "Fire stjerner." - Nordjyske Stiftstidende "Læs hendes bog. Den er uomgængelig i almen dannelse anno 2010." - Kristeligt Dagblad "Fire stjerner." - Berlingske Tidende
Clara Kramer var en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby, Zolkiew. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet antisemit. Men hr. Beck var også en mand, der ikke kunne leve med, at mennesker blev skudt som dyr.18 mennesker levede sammen i et beskyttelsesrum, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den femtenårige Clara førte dagbog under samtlige tyve rædselsvækkende måneder, hun tilbragte i dette skjulested – om alt fra hr. Becks affære med hendes nabo til SS-folkenes natlige drukture i rummet over dem.Claras krig er en gribende, livsbekræftende og dybt personlig beretning om en ung piges utrolige kamp for at overleve – og om en verden, hvor selv en fjende kan vise sig at være din eneste redning.Clara Kramer (født Schwarz) bor i dag i New Jersey, USA. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington D.C."En enestående beretning om overlevelse (…) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." -The Daily Telegraph"På én og samme tid en gribende thriller og et hjerteskærende drama (…) Denne bog er sikker på at opnå status som en klassiker inden for historien om Holocaust." - Booklist "Fem stjerner (...) Clara Kramers dagbog fra den polske kælder er et monument, der tager pusten fra læseren og giver tårer i øjnene (...) Giv denne (også) spændende bog til en kær og forkælet teenager; vedkommende vil få et tankefuldt udtryk i ansigtet, der vil klæde hende eller ham resten af livet." - Politiken "Erindringerne fra denne polske 'Anne Frank' er så afgjort læsværdige. På trods af al gruen." - Fyens Stiftstidende "Fem stjerner (...) Her er der ingen tvivl om autenticiteten. Dette er en bog, der burde blive en klassiker i Holocaust-litteraturen. Den har de samme kvaliteter som Anne Franks dagbog, men mens Anne Frank blev myrdet, så overlevede Clara Kramer og gav os alle denne bog." - Berlingske Tidende"Næppe heller tvivl om, at den netop udkomne »Claras krig« (...) ender som en klassiker udi Holocaust-litteratur." - Dagbladet Ringkøbing-Skjern"Fem stjerner (...) Claras historie er ufattelig, men sand. Desværre." - Jyllands-Posten"Historien er gribende, overvældende og helt umulig at ryste af sig igen efter endt læsning (...) Denne families lidelser, deres angst, forsøg på at opretholde en rest af værdighed i de mest umulige situationer får man ikke ud af hovedet igen. Man kan kun anbefale bogen til alle og enhver. Den er et enestående portræt over menneskenes muligheder: Deres potentiale til at udføre de mest grusomme handlinger, såvel som til at sætte deres eget og dermed også deres families liv på spil for at hjælpe andre." - Kristeligt Dagblad "Clara Kramers enestående og medrivende bog skal være stærkt anbefalet (...) En fremragende bog (...) Med bogen er der tale om Holocaust set fra neden, fra ofrenes synsvinkel, hvor ofrene får ansigt og karakter og bliver mennesker af kød og blod, til forskel fra de anonymiserede jødiske masser, vi ofte ser for os, når talen falder på Holocaust." - historie-online.dk "Stærk og anbefalelsesværdig (...) Man kan ikke få nok af den slags erindringer fra mørket, når de er af en så høj kaliber, som det er tilfældet med 'Claras krig', en bog, hvis grusomheder denne anmelder havde svært ved at ryste af sig. Man kan det ikke, fordi bøger som disse nager én med det nødvendige spørgsmål: Hvad ville man selv have gjort? Ville man have gjort det moralsk rigtige som hr. Beck? (...) Derfor har vi brug for at blive naget. Igen og igen, og tak for det, Clara Kramer." - Weekendavisen "Den er moralsk uden at være kvalmende, og dyrisk uden at handle om dyr." - Weekendavisen ”En rystende oplevelse… det er så stærkt, at man mangler ord” - Jon Stephensen, Smagsdommerne DR2”… fuldstændig fremragende… sjælsrystende! CLARAS KRIG er et must!” - Anna Grue, Smagsdommerne DR2”Ekstremt fascinerende og meget stærk… Læs den!” - Frederik Wiedemann, Smagsdommerne DR2”Læs den, læs den, læs den!” - Smagsdommerne DR2 "CLARAS KRIG er fantastisk fra start til slut. Vi har hørt historien før, den unge jødiske pige, der under jorden fører dagbog. Hvad skiller så denne bog ud? Det faktum, at Clara overlevede. Bogen bliver derfor mere refleksiv og dybere, i og med at Clara har dagbogen til at huske detaljerne, men senere har hun erhvervet sig klogskab og viden om området, som kun tidens grundige overvejelse kan tilvejebringe. " - kulturkapellet.dk "En gribende, rystende historie, skrevet af en ung jødisk pige dag for dag, alt mens verden er af lave, personer deporteres langt væk og forsvinder, familiemedlemmer dør, tyskerne myrder og bliver myrdet - og alligevel sidder man med en fornemmelse af, at det kan ske igen her eller der. Bogen skal opleves og gennemleves." - Helsingør Dagblad"En gribende og absolut anbefalelsesværdig bog." - Magasinet rØST
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.