Bøger udgivet af Hovedland

Kristian Massey Møllers nutidsroman Den fortabte søn foregår et sted i det vestlige Jylland. På en gård med far, mor og to drenge, Emil og Peter. Peter skal overtage gården og trimme den til fremtiden. Han får farens fulde opmærksomhed og anerkendelse, mens Emil bliver en besværlig dreng, en outsider. Men med moderen bag sig. Drengestrreger og et fatalt skud med en luftbøsse sender Emil ud på et skråplan. Senere kommer han i smedelære.Emils liv foregår på trods, tåget og omtumlet og dramatisk.Han er demonstrativt i sin modstand imod faren og Peter. Som smed viser han imidlertid en (guds)benådet evne til at svejse. Og det fører ham og læseren rundt i verden, ud på boreplatforme, til Grønland og endelig til Midtvesten i USA. Her indhentes han af sit liv og vedkender sig, at han er kristen. Men inden det sker, har han for længst mødt Linda – på et værtshus, selvfølgelig, hvor han systematisk søger at gå i hundene. Og har forladt hende og deres ufødte barn. Romanen slutter med at den fortabte søn vender hjem.Den fortabte søn er en eksistentiel, kristen fortælling om fortabelse og fornedrelse og håb; den rejser det centrale spørgsmål, om et menneske er i stand til at redde sig selv.Kristian Massey Møller er sognepræst i Odden, på Sjællands Odde.

Wilhelmine Hennemann er i færd med at beskære et træ i sin have, da hun falder ned af stigen og brækker ryggen. En gammel lammet og hjælpeløs ex-nazist! For 600 euro om måneden skaffer nabokonen en sygeplejerske fra Hviderusland, den 23-årige Jelisaweta. Wilhelmine er glad for ordningen, indtil hun finder ud af Jelisawetas nationalitet. Hvorefter freden afløses af en åben krig. Jelisaweta er flygtet fra et forvirret liv; hun har haft en affære med en gift læge på det hospital, hvor hun arbejdede. Hendes ensomme barndom var præget af en mentalt fraværende mor og mormor, der boede hos dem. Det afdækkes i løbet af romanen, at moren er resultatet af en voldtægt mod mormoren begået af en tysk soldat under 2. verdenskrig. Men begge kvinder bærer på ubærlige traumer, og med romanen vil Eva Baronsky fortælle os om vores muligheder for at forstå hinanden.

Fortællingen handler om Apollonia, en ældre dame, der arbejder på teatret, hvor hun syr og reparerer alle kostumerne.Midt i byen ligger teatret. Apollonia kommer ilende. Hun standser ved den lille dør ved siden af hovedindgangen og tager sine nøgler op af tasken. Så låser hun sig ind i teatret.En dag vil hun prøve et af kostumerne – bare et lille øjeblik – og pludselig befinder hun sig midt inde i Shakespeares skuespil, hvor hun møder de mange kendte personer. Det er en rejse i Shakespeares verden, hvor alt kan ske!Bogen er en billedlæsehøjtbog for de børn, der ikke gider se på bøger med store biler eller flyvende monstre, men hellere vil bruge fantasien og indlevelsesevnen, hvis de bare kan få lov. Det er en bog for børn i alle aldre.Den færøske Edward Fuglø, der tidligere har modtaget Den Nordiske Børnebogspris, har selv illustreret bogen.

Bogen handler om drengen Janus, der en dag er på kælketur med sin søster:Pludselig er jeg i fuld fart på vej ned ad bakken. Alene. Sneen fyger om mine ører, og det kilder i maven.Det er næsten som at flyve, men jeg holder godt fast. Alt bliver hvidt.Sådan begynder Janus sin rejse mod stjernerne. En frostklar vinternat tager en valkyrie på hesteryg ham med op i himlen. Her møder han Store Bjørn, der har brug for en frygtløs hjælper til en farlig mission.Edward Fugløs fortælling tager læseren med på en eventyrlig rejse med helteog monstre. Det gælder om at have mod og mandshjerte. Det tror Janus ikke, at han har. Men han kan meget mere, end han tror.Den færøske Edward Fuglø, der tidligere har modtaget Den Nordiske Børnebogspris, har selv illustreret bogen.

Gavn og glæde – Et filosofisk forsvar for naturlighedenI sin bog fremsætter Gemynthe den forjættende påstand: Vor – menneskets – natur er langt bedre end sit rygte. Så god er den, at den tilskynder os til at søge de bedst mulige livsbetingelser for os selv, vore medmennesker og for jorden som sådan. Læren om arvesynden er således et groft justitsmord på vor uskyldige natur, hvor kulturen giver naturen skylden for kulturens forbrydelser.Gemynthe fremsætter på sin joviale, let humoristiske og filsofiske facon den opfattelse, at det er nødvendigt at finde et fælles grundlag, uanset om vi er kristne, muslimer, budhister, jøder, hinduer, taoister, ateister eller socialister --- og medlemmer af en boligforening i udkanten af byen.I bogen finder læseren et overflødighedshorn af naturtro og faunisk inspiration, til livsudfoldelse og fauniske fællesskaber.

Det foregår mest under radaren, der hvor pæne menneskers forestillinger om verden ikke rigtigt slår til. I under verdenen, i Randers, blandt ofre, der ikke har andre reflekser end at slå igen. På hvem som helst, på samfundet, på hinanden.En smålusket forretningsmand ser visse ”muligheder” i at invitere et par, han har mødt i byen, til gensidig fornøjelse hjemme i Tebbestrup uden for Randers. Derhjemme i bakkerne forbereder hans kone, iklædt et stramt bordel-værtinde antræk, et ”erotisk” måltid. Da gæsterne ringer på, er velkomstsmåltidet med de forførende muslinger i ovnen, men det er ikke det frisindede par, der står udenfor, men et par småkriminelle hjemmerøvere, klar til at gå om bord i ”mulighederne”.Kriminalkommissær Marianne Iversen får ikke meget tid til at være hjemme i det nye Skovløberhuset ved Fussingø. Sagerne hober sig op. Underklassens kriminelle fantasier lægger rigeligt beslag på hende og kræver tilsyneladende mere end alt disponibelt mandskab.Under liv er en velskrevet, nuanceret, socialrealistisk krimi om, hvordan et offer forvandles til en forbryder, og om hvordan tilfældigheder kan afgøre, hvordan livet skal forme sig. Det er en krimi, der bringer læseren hele turen fra småborgerlig utryghed i hyggelige omgivelser til skyggesiden af Randers og langt videre til Adenbugens urolige vande.De to tidligere bind med Marianne Iversen, Bunker og Vildspor skrev Karin Hede sammen med nu afdøde Martin Bavngaard.

Biografi og inspirationsbog om Lars Larsen-Ledet.Med forord af Kristian Kristiansen: Tørlagte tanker Han ragede op som et fyrtårn i Danmark og gjorde afholdssagen til en stor og magtfuld folkelig bevægelse. Der blev færre misdannede, de unge skød i vejret, og dumheden fejrede færre triumfer. Fortjenesten herfor var i meget høj grad afholdsbevægelsen og Larsen-Ledet.Henning Sørensens biografi om Larsen-Ledet udkom første gang i 1998. En mand, der i dag er nærmest glemt, bl.a. fordi de toneangivende og tiden nu i næsten 50 år har haft på programmet, at alle skulle beruse sig og ud, hvor de ikke kunne bunde. Det kom de så. Nu synes det i høj grad at være på tide og komme i land i gen.Hvem havde hørt om spøgelsesbilister for 30 år siden? I offentligheden bliver det sædvanligvis kædet sammen med ældre demente borgere … det er en bekvem holdning. Alkoholisme, blandingsmisbrug er en langt mere realistisk årsagsforklaring. Afholdsbevægelsen er generelt blev anset for at være en kikset sag lige siden Larsen-Ledet døde i 1958, fortrængt og latterliggjort.Som et eksempel herpå kan det nævnes, at ikke engang litterater eller litteraturhistorikere synes at vide, at et af det 20 århundredes hovedværker, Tom Kristensens Hærværk er skrevet netop i den toårige periode, hvor Tom Kristensen prøvede at give livet og optimismen en chance: Han stiftede og var medlem af afholdsforeningen Frimændene.Da romanen var skrevet færdig og udgivet meldte han sig ud og forblev i druk resten af livet. Der kom ikke flere større værker fra hans hånd!Men Lars Larsen-Ledet var en elsket mand, for i hans tid fra 1900-1958 faldt forbruget af alkohol til en fjerdedel.I årene fra århundredeskiftet og helt frem til sin var Larsen-Ledet imidlertid også en hadet mand – ikke mindst hadet af værtshusholderne, bryggerne og spiritusproducenterne – ikke blot i Danmark, men over hele verden.At USA blev tørlagt og de nordiske lande meget tæt på at blive det, blev tilskrevet Lars Larsen-Ledet.Det er en af Danmarkshistoriens allerstørste skikkelser, der med bogen omsider fik sin biografi.Forfatteren Kristian Kristiansen har skrevet forord Tørlagte tanker.

Kampen om Staunings Stol foregår i 1940 og beskriver kampen om magten, som foregik bag kulisserne. Her spillede de danske nazister en udfarende rolle, mens f.eks. de danske kommunister havde travlt med at rakke ned på England og Churchill i Arbejderbladet.Besættelsen af Danmark åbnede op for mange muligheder. Skulle Danmark have en Quisling-regering som i Norge? Hvad med kongehuset? Og regeringen? Kunne den bare fortsætte med at … regere, efter 9. April. I skildringen af det første krigsår har Paul Smith fundet alle nuancerne frem i skildringen. I romanen, der baserer sig 100 pct. på kildemateriale. Hans metode kan beskrives som hæmningsløst alsidig.I november 1940 besøgte den sovjetiske udenrigsminister Molotov sin tyske kollega von Rippentrop i Berlin, hvor også Hitler var til stede. Molotov ankom med særtog fulgt af 2 snese efteretningsofficerer, alle iklædt mørkeblå habitter og stråhatte.Det blev ikke noget frugtbart møde, og umiddelbart efter besluttede Hitler sig for at angribe Sovjetunionen.Man var derfor ikke videre interesseret i politisk ballade oppe i mønsterprotektoratetDe danske nazister var ellers opsat på at gentage Moussolinis succes fra 1922, da han marcherede mod rom.Ved Den lille hornblæser på Rådhuspladsen i København havde føreren af de danske nazister, Frits Clausen forberedt en demonstration, der skulle lede frem mod en magtovertalelse … Stauning kunne foreløbig blive siddende … i Staunings stol.

Midt i 1970’erne et sted i Østjylland. Den idylliske provinsby putter sig med Dannebrog smukt vajende over velklippede plæner i den blide ådal omgivet af frodige, kuperede marker. Men skinnet bedrager, indbyggerne er stridbare, arbejdsmanden Harry ser med sympati på skattenægterbevægelsen, advokaten ParagrafPeter fifler med ejendomsopkøberne, skatteinspektør Martinsen plager de lokale håndværksmestre, og den tiltrækkende og blide Lilly kæmper mod overlærerens tilnærmelser. Men midt i den danske idyl er der en, der har lagt et stykke stof omkring halsen på den lokale rentier Christen Degn – og strammet til. Fortællingen rummer et både kærligt og krasbørstigt portræt af den danske folkesjæl, dengang den stadig fandtes. Stenbo var Knud Simonsens debutroman om livet i Danmark lige netop dengang, hvor provinsDanmark og skattenægterbevægelsen trådte frem på Danmarksscenen, til stor forargelse for bl.a. hovedstadens presse. Om STENBO skrev pressen bl.a.: "Usædvanlig lakonisk og nøgtern med dyb ironi ... en solid debut." Annelise Vestergaard i Morgenavisen Jyllands-Posten. "En veloplagt satire, hvor ikke alene den politiske, men også den personlige dobbeltmoral grilles ..." Midtjyllands Avis. "En underholdende og vittigt skrevet historie, der til tider kan lede tankerne hen på både Hans Scherfig og måske især Finn Søeborg. " - Bogmarkedet.

Jacob Ludvigsen, journalist, provo, iværksætter, redaktør og reklamemand udgav for et par år før sin død sine erindringer. Titlen Hobbit i habit skyldes, at hans mor i sin tid oversatte og fordanskede Hobbitten og Ringenes herre, og habit har været hans fortrukne uniform, i mere end en menneskealder. Ofte Habit i sandaler!Jacob Ludvigsens lige fandtes ikke i Danmark. Som en eksponent for og forløser af ideer, der bare var der og ventede på at blive ført ud i livet. Stifter af provobladet Hovedbladet, Redaktør på Ekstrabladet, hvor han gav bladet en ansigtsløftning. Et skub til rækværket omkring bådsmandsgades kaserne skabte Christiania, som han snart forlod. Jacob Ludvigsen har været i parløb med stort set alle skabende kræfter i Danmark, bl.a. med vennen Dan Turell, med Jesper Klein, Victor Andreasen og op til flere af stammen Kløvedal. Siden 1978 forlagde han og Elisabeth Løvegal residensen til periferien af Svaneke, men symptomatisk for parret, fastholdt de gennem alle årene en adresse i København med kontor osv. Ludvigsens erindringer er en perlerække af fortællinger, man fristes til at sige, fra dengang, hvor friheden stadig var en mulighed, også udenfor diverse fristeder. Bogen er gennemillustreret og er at betragte som et katalog over de sidste halvtreds års kulturhistorie

»Det går rigtigt godt i Danmark« og »Danskerne hører til de mest lykkelige i verden.« Sådan lyder den almindelige trosbekendelse. Næsten for godt til at være sandt - og det er det naturligvis heller ikke.Hvad de optimistiske udsagn derimod afspejler er, at de målestokke, som politikerne og deres eksperter bruger, er blinde redskaber der kun er i stand til at måle rent materielle fænomener.Der er ifølge Eskild Tjalve brug for en dybtgående omtænkning: Herom handler Eskild Tjalves bog Visdomssamfundet.»Vi må i vores samfund genprioritere de fælles menneskelige kvaliteter som hjertevarme og hensyn til hinanden. Der er derfor brug for en grundlæggende ny politisk og samfundsmæssig tænkning, nemlig en helhedstænkning, der rummer både intellektet og hjertets visdom.«(Udklip fra bogen)

Det er en bidende kold februardag i 1452. Det brænder på den svenske side af sundet, i Helsingborg. Det er svenskekongen, der er i gang med at lægge Skåne øde i kampen om magten i Kalmarunionen. Senere på året bryder også et par af de store købmandsgårde i Helsingør i brand. Købmandsenken Elne Jeps mister sin gård og må sove i køkkenbænken hos sin datter og svigersøn. Værre endnu bliver det, da Elnes søn sættes i forbindelse med voldtægten og mordet på en ung skånsk kvinde på stranden efter Sct. Hans-festen. Elne Jeps er tæt på at miste ikke blot ejendom, men også anseelse og social position. Hun er nødt til både at følge brandstifternes spor og forsøge at opklare mordet.

Et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.

Her gennemgås hovedstrømningerne i det tyvende århundredes social- og samfundsteori. Fra den moderne families tilblivelse og frem til i dag så Lasch udviklingen som ét langt og tilsyneladende logisk generalangreb på kernefamilien og det private livsrum. En jagt på en alternativ eller mere tidssvarende livsstil. Angrebene er kommet fra såvel venstre som højre, fra samfundsteoretikere, terapeuter og behandlere, fra ungdomskulturerne og fra big business, der gradvist har overtaget og forvandlet det lille hus på prærien eller parcelhuset i forstaden til et bestrålet højrisikoområde, i takt med at flere og flere områder fra hjemmefronten forsvandt og blev underlagt kapital- og statsmagten.Christpher Lasch skrev Den bestrålede familie i midten af 1970erne. Han så familens undergravelse som et forstadium til en ny totalitær samfundsform. Det vakte irritation og vrede i USA. Lasch afviste kritikken og hævdede, at angrebene på familien og privatlivet kun kan besvares ved radikale ændringer af såvel produktionslivets som det offentlige livs vilkår. Sådan set virker det som om Laschs kulturkritik har bevaret sin aktualitet.

Knap et halvt hundrede år efter Marcus Melchiors danske oversættelse foreligger Jan Schwarz´ nyoversættelse af den jiddische forfatter Sholem Aleykhems klassiske værk om Mælkemanden Tevje. Romanen blev oprindeligt udgivet over en tyve års periode 1894-1914 og danner forlæg for den populære musical ´Spillemanden på en Tagryg´. I otte kapitler lærer vi Tevje at kende i dybden og på godt og ondt. Læseren præsenteres for Tevjes monologer om hans fem døtres giftermål, økonomiske fadæser og antisemitisme i Rusland i begyndelsen af det tyvende århundrede - fremstillet på en universel og tidløs måde.Tevje er den mesterfortæller der krydrer sine beretninger med hjemmelavede bibelcitater og filosofiske kommentarer. Som en jødisk Kong Lear må han passivt se til hvordan hans traditionelle familie og verdenssyn synker i grus. Tevje er en af de mest levende karakter i moderne jødisk litteratur hvis religiøse tro og håb er urokkelig. Det mest karakteristiske ved Tevje er hans særegne humor der rettes mod gud og hvermand inklusiv ham selv.I et efterord placeres Sholem Aleichem og hans mesterværk i en historisk og litterær sammenhæng og en ordliste forklarer Tevjes bibelcitater.Sholem Aleykhem blev født i 1859 i Ukraine. I år fejres hans 150 år fødselsdag med oversættelser af hans værker på mangesprog. Han voksede op i en lille landsby, en shtetl, og flytttede til Kiev med sin familie i 1891. Han flygtede fra Kiev efter pogromerne i 1905 og rejste til New York. Et år senere vendte han tilbage til Europa og bosatte sig i Norditalien. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 flygtede han med sin familie til København. Han tilbragte flere måneder som gæst blandt de jiddischtalende i København. Det østjødiske samfund i København bestod af flere tusinde nyligt ankomne immigranter. I vinteren 1915 rejste han for anden gang til New York. Flere hundrede tusind mennesker deltog i hans begravelse i New York i 1916. Sholem Aleykhem er den mest populære jiddische forfattere. Hans mange romaner og noveller med deres humor og indlevelse i den østjødiske verden har opnået klassikerstatus. Efterord ved Jan Schwarz.

Romanen Maries krig handler om en 14-årig pige, hvis far er reserveofficer i 2. slesvigske krig. Hun ser ham komme tilbage fra Dybbøl Skanser, når hans afdeling har hvil, desillusioneret og psykisk nedbrudt. Familien bor i Sønderborg, og da byen bombes, må Marie flygte til en onkels gård nær Kjær By. Her er en deling soldater indkvarteret, og hun stifter bekendtskab med hornblæseren Lille Søren. Efter preussernes invasion af Als, hører Marie, at Lille Søren ligger såret et sted og tager ud for at finde ham. Undervejs ser hun danske tropper gå til modangreb og blive slået tilbage. Herefter besættes onkelens gård af de preussiske soldater. 2. slesvigske krig var den første moderne krig i Europa, og dens rædsler var – fristes man til at sige – tilsvarende moderne. De østrigsk-preussiske soldater introducerede forladergeværet og brugte tog til at komme frem til slagmarkerne. Resultatet blev, at Danmark amputeredes ved foden. Derefter måtte vi indefra vinde, hvad udadtil var tabt, og krigen i 1864 fik således afgørende betydning for dansk identitet og Danmark, som vi kender det i dag. Her mødte helstaten sit endeligt, og her viste nationalfølelsen både sit smukke, men også sit ganske problematiske ansigt. Claes Johansen, f. 1957. læreruddannet i 1985, siden 1992 har han arbejdet som fuldtidsforfatter. Han har udgivet omkring 25 bøger.

Mod en stjerne er en samling prædikener, der vil virke overraskende, underholdende og forhåbentlig stimulerende for læseren.Der er tyngde i indholdet og farve i fremstillingen. Prædikerne er lette at forstå og sigter mod det almene. De bliver hængende i erindringen. Kristian Østergaards prædikener er undertiden skarpe og polemiske, men der går en strøm af historisk bevidsthed og medlevende humor igennem dem.Udvalget af prædikener er foretaget således, at de snildt lader sig læse som selvstændige essays. Kristian Søndergaard inddrager en række af verdenslitteraturens største - bl.a. Dostojevskij, Søren Kierkegaard, Selma Lagerlöf og Friedrich Schiller. Men der er også miniportrætter af danske historiske skikkelser som Leonora Christine, Griffenfeld og Struensee. Kristian Østergaard tager tillige en holmgang med tidens temaer - f.eks. de uundgåelige som islam og præster, der ikke tror på Gud. Mod en stjerne rummer 40 engagerede prædikener, der vidner om en vilje og en evne til at tale om kristendom med moderne mennesker, så det bliver tydeligt, hvorfor det kristne budskab naturligt hører hjemme i en verden, der af tidens profeter betegnes som sekulær.

»Havekunstens store linjer trækkes ind i en lille plet paradis, som fylder mindre end 600 kvadratmeter,« skriver Steen Estvad Petersen, arkitekt, om Havespor.I Havespor inviterer billedkunstner og havearkitekt Kjeld Slot læseren med på en personlig og kulturhistorisk vandring. Slots have har udviklet sig i takt med familien og i takt med oplevelser, behov og refleksioner. Bogen ledsages af reflekterende og inspirerende fotos fra havens skiftende årstider. Havespor giver ingen anvisning på dyrkningstekniske spidsfindigheder, men bogen viser veje og giver ideér til haver, som er meget mere end de planter, vi kommer i jorden.

Robert er hjemme på leave efter en dramatisk episode i Helmand, der kostede hans bedste ven livet. 21 dage skal han have til at gå i København, 21 dage, der burde byde på glædelige gensyn. Men Robert slås med sorg over tabet af vennen og med skyldfølelse. Han befinder sig i en alvorlig identitetskrise.Et andet sted i København er Jenny. Hun har styr på livet og studierne og arbejder på Livlinen som frivillig rådgiver, men under overfladen ligger fortidens spøgelser fra barndommens Vendsyssel på lur, og i den anden ende af røret er en soldat, hvis historie formår at røre hende.Der er langt fra den danske modstandskamp med dens heroiske skildringer - f.eks. efterkrigsfilmen Soldaten og Jenny - til Peter Bredahls psykologiske roman med samme titel om liv og skæbner i det lille krigsførende - og krigshærgede land - som er Peter Bredahl og vores.

II: Kaj Munk - krigen og mordet.Det var i januar 1994 50 år siden, at Kaj Munk blev myrdet af tyskerne. Bjarne Nielsen Brovst har som den første fået lov til at granske de politirapporter, som blev lagt til grund for opklaringen af mordet på Kaj Munk. I en bog, spændende som en kriminalroman, følger man minutiøst hvordan Kaj Munks mordere planlagde mordet og slog til på en kold januardag i 1944. Det er lykkedes Bjarne Nielsen Brovst at finde hidtil udkendte dokumenter. Ligesom det er lykkedes ham at finde frem til Kaj Munks mordere. Nogle af deres breve blev offentliggjort første gang i denne bog. Derfor handler Kaj Munk - krigen og mordet ikke bare om mordet på Kaj Munk. Det er et tidsdokument om tiden fra den 9. april 1940 og frem til den 29. august 1951, den dag, da de to sidste af Kaj Munks mordere blev udvist af landet - og i øvrigt modtaget som helte på Flensborg banegård af nazistiske sympatisører.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er oprindelig uddannet boghandler. Han har i en lille menneskealder været højskoleforstander på Pensionisthøjskolen i Rude Strand ved Odder. Han er en landets absolut populæreste foredraagsholdere med ca. 100 foredddrag om året. Hans forfatterskab omfatter henved 100 titler i alle genrer: digte, romaner og biografier om bl.a. H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Martin A. Hansen og ikke mindst Kaj Munk.

Næsten en hel dag af Sigurd Langs liv. Tilsyneladende sker der ingenting på de seks kvadratmeter i cellen i Aarhus Arrest, men under overfladen dirrer fængslet af nervøs foretagsomhed. Opfindsomheden er stor, hvad enten det gælder indsmugling af narko, studehandler under gårdturene eller hvordan man lettest udholder det monotone arbejde på værkstedet. Ordensmagten er hele tiden til stede, klar til at kropsvisitere og straffe de uregerlige. Søren Lyngbyes fortælling er baseret på selvsyn. Det er en underfundig, realistisk beretning, der giver et fantastisk indblik i den verden, der er lige under.Det bizarre og det anderledes liv er næsten naturligt i denne skildring fra et dansk fængsel, hvor Søren Lyngbye i de sidste 5 år har undervist de indsatte i kunst. Han har siddet som en flue på væggen og hørt fangerne prale af deres bedrifter. Men han har også lagt øre til fortvivlede, syge, vanvittige og helt normale beretninger. Råt veksler med usødet i den barske men også vanvittigt humoristiske fortælling fra fængslet, hvor kun de stærkeste og listigste overlever.Søren Lyngbye er uddannet billedkunstner fra både Det Jyske Kunstakademi og Akademia Sztuk Pieknych i Polen. Han arbejder i dag med udsmykning, kunstneriske show og undervisning. Søren Lyngbye har tilbragt lange perioder af sit liv rundt om i verden på jagt efter inspiration og oplevelser. Det smitter af på hans kunst og livsopfattelse og litterære arbejder. Der er ikke nogen dansk forfatter, der som Lyngbye formår at tviste det rablende uortodokse, geniale og gale med det forbløffende næsten over-normale. Søren Lyngbye har tidligere udgivet novellesamlingen Syv rejsende (1986) og romanerne Den sorte Madonna (1991) og Frejas tårer (2001).

De græske kirkefædre har skabt den mest lysende lærdom. Imponerende som katedraler og ikoner. Denne lille bog handler om kirkens byzantinske rødder og om den livsforvandlende kraft, som gudstroen kan rumme.Det fascinerende, skønne var altid det centrale for oldkirkens fædre, blandingen af ortodoksi og mystik, betoningen af tilværelsens store paradokser.Denne lille bog rummer som de øvrige i serien Visdomsord 30 tekststykker, et til hver dag i måneden.På dansk ved Jakob Brønnum.

Yorkshire er rammen om Candace Robb´s første middelaldermysterium med Owen Archer. Intrigante forhold mellem konge og kirke - mellem hertuger, riddere og middelalderbyens øvrige aktører - er elementer i Candace Robb´s velkomponerede spændingsroman.året er 1363. Den profesionelle bueskytte Owen Archer har mistet sit ene øje og bliver taget i Lordkanslerens og ærkebispens sold som spion. Han skal opklare to dødsfald, der har fundet sted i St.Mary´s kloster. Ikke så få af sporene fører til apoteket. Apotekerens unge kone, Apotekerrosen, påkalder sig såvel de mistænksomme omgivelsers som owen Archers opmærksomhed.Hovedland DaCapo.

I et lettilgængeligt og mundret og sprudlende sprog, på én gang jævnt og raffineret beretter Marianne Jørgensen i 17 korte noveller om alt fra guldbryllup og konfirmation til heste-hviskere og symaskiner. Fortællingerne er små tableauer fra det virkelige liv. Fra det land, som stadig er der. Og for Marianne Jørgensens vedkommende ligger landet i Salling. Marianne Jørgensen (f.1966) er gift med en landmand og mor til tre. Hun er foredragsholder og klummeskribent. Altid med livet på landet som den oplagte vinkling på virkeligheden. På Hovedland er tidligere udgivet Landsby (2006), Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008) og Bondefanget (2010).

Roman fra Ukraine i tiden lige efter Sovjetunionens fald. God ven af liget er en sort, men alligevel humoristisk fortælling om et samfund, hvor det kommunistiske individ endelig er blevet frisat fra staten, men hvor resultatet er nogenlunde det samme, som hvis man sparkede krykkerne væk under en krøbling. I den ny samfundsorden er al moral tilsidesat, sorte penge styrer livets gang, og korruption er et nødvendigt redskab, hvis man vil overleve. Tolja lever en formålsløs tilværelse i et samfund, der ikke har brug for ham, og han tjener sine penge i tvivlsomme jobs, f.eks. som falsk vidne. Hans kone har heller ikke brug for ham - hun har fundet en anden. Overladt til sig selv deler Tolja nu sine vanskeligheder med sin moralsk anløbne ”ven” Dima. Da Tolja lader et ord falde om, at han gerne så sin kones nye kæreste ryddet af vejen, er Dima selvfølgelig mand for at få ordnet den sag. Da tiden kommer for at give oplysningerne om ofret til lejemorderen, vælger Tolja, i en tilstand af afmagt og panik, at give oplysninger om sig selv i stedet for om konens kæreste. At optræde som nr. 1 på lejemorderens hitliste indgyder ham paradoksalt nok noget af den livsgnist, han har manglet. Men da han genfinder troen på sig selv, er det naturligvis for sent at fortryde.Heldigvis overlever han det første forsøg fra lejemorderens side, og det giver Tolja mulighed for at beordre et nyt mord ...Andrej Kurkov (f. 1961) er født i Skt. Petersborg, Rusland, men bor nu i Ukraines hovedstad Kiev. Han har udgivet flere romaner og noveller. Der er tidligere udgivet en bog af ham på dansk, nemlig den roste Døden og en pingvin fra 2004.

En novemberdag 1372 bliver en mand fundet druknet ved Ousefloden i York efter et sammenstød med nogle katedralskoledrenge. Næppe et hændeligt uheld - men hvorfor skulle en simpel bådsmand slåes ihjel blot for at være i besiddelse af en drengs læderpose? Mistanken falder på sognepræsten i Weston; han har i forvejen stødt mange med sin upopulære tro. Men er han mon morder?Owen Archer, kaptajn for ærkebiskop Thoresbys garde, har igennem mange år oparbejdet et omdømme som spion og detektiv, og han bliver hurtigt hentet ind på scenen. Archer finder sig snart splittet mellem mordgåden og omsorgen for sin kone, Lucie, der er gravid med deres længe ventede tredje barn. Men opklaringsarbejdet gør det nødvendigt, at han forlader sit hjem. Snart bliver endnu et lig trukket op af floden, og puslespillet falder langsomt på plads.

Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren. Også på Innhaug, en af de mest velhavende og velholdte gårde i bygden, som ligger i Trøndelag langt oppe i Norge.Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene på Innhaug at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Første del af Anne Karin Elstads storslåede epos om folket på Innhaug er især viet datteren Oline og hendes store kærlighed.Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976. Men først i dag, 30 år efter, foreligger romanen omsider på dansk i Jan Hansens oversættelse. Folkene på Innhaug er på fire bind, som udkom over 3-4 år i Norge. Andet bind, Magret, udkom på dansk i november 2007.»Det er en fryd at læse Anne Karin Elstad. Hun ikke bare skriver bøger, hun er digter. « Olav Berkaak, Nidaros.»Anne-Karin Elstad er en skarp iagttager af familierelationer, og hun formår med en historisk distance at skabe et univers af personer med varme følelser og et temperament, der rummer tilgivelse og overbærenhed. « Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten.»Hun er en stor fortæller med en særlig evne til at skrive medrivende, til så at sige at drage læseren ind i handlingen. Få forbliver uberørt af hendes skrivekunst. « Terje Stemland, Aftenposten.

For ca. 50 år siden var der en håndfuld moderne kunstgallerier på Manhattan i New York. I dag er der mange tusinde. Der er kunst alle vegne, og det der karakteriserer kunsten i dag, skriver Suzi Gablik, er, at den er underlagt de samme markedsvilkår, som produktionen af cigaretter, sportsvogne eller sko.Men tjener kunsten ikke et "højere" formål? Nej, selvfølgelig ikke, lyder svaret fra enhver med forstand på kunst i dag. Den moderne kunst er kunst for kunstens egen skyld, som allerede Kandinsky udtrykte det. Men hvor den moderne kunsts pionerer var besjælet af en idealisme, og kunstneren fremstod som en præst, der kunne ane ånden eller den indre sjæl, så har den modernistiske kunst siden midtvejs i det tyvende århundrede opgivet disse bindinger til en idealistisk tænkning.Suzi Gabliks gennemgang af den sene modernisme, post- og post-postmodernisme munder ud i et spinkelt håb. Håbet finder hun i en ny begejstringsbåret integralisme - og i en genfortryllelse af kunsten som igen præges af et holistisk verdenssyn.Professor Bjørn Nørgaard har skrevet et dansk forord til bogen og har i samarbejde med forlaget valgt en række illustrationer og kunstværker for omsider at give Gabliks bog en billedside: En ny krisensbilledbog.

I sine sprudlende essays om en række af de største forfattere, sætter sognepræst Kristian østergaard strøm på klassikerne. østergaard går direkte til biddet. Han konfronterer klassikerne med de problemstillinger, som vi slås med i dag. Hvem vil have troet, at viagra var et tema hos Goethe, eller at Paris Hilton spiller en rolle hos Molière? Og er det ikke pudsigt og påfaldende, at Blaise Pascal og John Milton beskæftiger sig med terrorismens baggrund?Skriften på væggen er en række portrætter af forfattere, som bliver læst i lyset af bl.a. Murens fald, 11. september og den i sit væsen lidt totalitære ny-ateistiske bølge, som plager medierne. Kristian østergaard viser, hvorledes 20 forfattere formåede at læse skriften på væggen, før andre gjorde det. Der er både humor og holdning i bogens skildringer af forfatternes liv og løbebaner. Vi får besked om, hvem de var, hvad de gjorde, og hvad de sagde. Og hvorfor deres ord giver genlyd i dag. Kristian østergaard går aldrig ad vejen for at bringe en fræk anekdote, der kan perspektivere forfatteren eller hans anliggende.Kristian østergaard er født i 1966. Han har på Hovedland i 2008 udgivet den meget roste prædikensamling Mod en stjerne. Forfatteren har bifag i litteraturhistorie og har sideløbende med sin præstegerning holdt talrige foredrag, skrevet mere end 100 artikler og kronikker i bl.a. Jyllandsposten og Berlingske Tidende, ligesom han er leder af Sommerhøjskolen på Sorø Akademi.fitnessbog Storform. Kristeligt Dagblad lavede i den anledning et portræt af østergaard og skrev »...selvom der i Danmark findes godt 2000 præster, er det svært at finde en, der bare minder lidt om sognepræst ved Sorø Klosterkirke, Kristian østergaard.«