Bøger udgivet af Kriminalforlaget

Vi kender Vlado Kobas Lentz fra Kanal 5’s populære ‘Politijagt’. Nu fortæller han om sit liv i bogen her.Vi kommer helt ind bag facaden, når Vlado tager os med til barndommen i det kommuni­stiske Jugoslavien og teenageårene på Vesterbro i København med en enlig mor.Vlado har været i dansk politi i mere end 30 år. Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken. Egoisme og rethaverisk adfærd er mere reglen end undtagelsen nu om stunder.For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Han gør sig altid umage med at forklare, hvorfor han skriver bøden ud eller sørger for, at sagen kommer for retten. Dialogen er at foretrække frem for sanktioner, mener han. Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til.Vlado – »Goddag, det er færdsels­politiet« er en bog for alle, der elsker at følge med i politiets verden og fordybe sig i true crime-historier.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

»Træk for helvede ind til højre!«»Hvor har du trukket dit kørekort?!«»Fuck dig!«Vi kender det nok allesammen: Den søvnige, den alt for hurtige eller den uopmærksomme bilist, der gør trafikken farlig for os andre. Og af og til fortæller medierne historier om deciderede vanvidsbilister på de danske landeveje, eller om en uenighed på vejene, der er endt i rå vold.Egoismen er blevet større, og selv om de fleste opfatter sig selv som dygtige bilister og hensynfulde trafikanter, glemmes dyder som hensynsfuldhed og hjælpsomhed tit, når vi får et rat mellem hænderne og heftige hestekræfter under køleren.Politifolkene Vlado Lentz og Christian Berthelsen (begge kendt fra tv) følger professionelt med i, hvad der sker derude på asfalten. De bevidner i bogen her, hvordan den sunde fornuft alt for tit går fløjten bag rattet.Der er i hvert fald flere og flere tilfælde, hvor vreden og aggressionerne løber af med os, og langefingeren og hornet kommer i brug. Andre gange har vi bare svært ved at udvise den venlighed og smidighed, der ville få alting til at glide lettere. Hvorfor sker det? Trafikforskere, psykologer og andre med særlig indsigt søger svarene.Vi hører også om, hvordan det er i udlandet. Torsten Jansen var i en årrække som DR’s korrespondent bosiddende og bilist i USA. Forfatteren Leif Davidsen og journalist Matilde Kimer har begge boet i Sovjetunionen/Rusland i årevis. De fortæller om stilen på landevejene i de lande, de kender så godt.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og henholdsvis tidligere og nuværende medarbejdere ved DR.

De fleste forsikringskunder er ærlige mennesker. Men der er nogen, der ikke kan stå for fristelsen til at forsøge at få en erstatning, de ikke har krav på.Forsikringssvindel er kriminalitet, hvor folks opfindsomhed til tider er imponerende. Kreativiteten er stor og ofte underholdende, når det gælder om at komme til lette penge.Fup, svindel og fifleri indeholder en lang række sager om bedrageri i både mindre og stor skala. Bogen giver indblik i, hvordan forsikringsselskaberne arbejder, når der er mistanke om svindel. For eksempel når dyre biler på mystisk vis forsvinder eller involveres i mistænkelige uheld med efterfølgende krav om erstatning.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister. Bjarne Jensen har i mange år efterforsket sager om forsikringssnyd.

Sorøkatastrofen er en dokumentarisk fortælling om den dengang værste togulykke i Danmark siden 2. Verdenskrig. På baggrund af interviews med øjenvidner og aktindsigter fortælles for første gang i bogform den samlede historie om den tragiske togulykke i 1988.Den 25. april 1988 blev Intercity 104 fra Fredericia afsporet og væltede i en skov lidt udenfor Sorø. Togulykken kostede otte personer livet og kvæstede mindst 72. Ulykken satte politiet og redningsberedskabet på en prøve, men midt i tragedien viste borgere sammenhold, da både passagerer og naboer trådte til og hjalp, hvor de kunne.Ulykken skete før mobiltelefonens tid, og kommunikationen på ulykkesstedet var kaotisk. Redningsmandskab og politi kæmpede desperat for at redde menneskeliv. Erfaringerne fra ulykken endte med at få en enorm betydning for, hvordan forskellige myndigheder den dag i dag arbejder sammen på ulykkessteder.Sorøkatastrofen fortæller historien om togulykken.

Smugling er både uskyldigt småsnyd og skruppelløs kynisme. Når vi hører, hvordan nogen har fået en karton cigaretter for meget eller en ekstra flaske billig spiritus gennem tolden, uden at det blev opdaget, opfatter vi det nærmest som under­holdende og harmløst.Men smugleri er også benhård business. Det er jagten på profit, der er drivkraften, når det drejer sig om narkotika i store mængder, våben eller forarmede mennesker på flugt. Smuglernes opfindsomhed er til tider imponerende, mens ­politi og toldvæsen forsøger at holde trit med dem, der ­lader hånt om loven.OVER ALLE GRÆNSER handler om myndighedernes til tider næsten håbløse kamp for at dæmme op for smuglernes stadig mere opfindsomme og energiske indsats for at tjene lette penge. Det drejer sig f.eks. om cigaretter, spiritus, våben, planter, dyr, guld, kunst og mennesker. En stor del af historierne er baseret på beretninger fra det danske toldvæsen, suppleret med udblik til den store verden.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og har tidligere skrevet om forsikringssvindel i bogen Fup, svindel og fifleri (2020).

Kør med politiet gennem 100 års historie og læs fortællingerne om deres patruljevogne og politibiler.Dette er den store bog om dansk politis biler gennem tiden. Fra den første i 1918 – en lejet Hopmobil bygget i USA med plads til seks betjente – til i dag, hvor patruljevognene oftest er Passat eller Touran.Politiet skal følge med – det gælder også på fire hjul. Fortællingen om politiets biler er i sig selv et stykke danmarkshistorie, der på fascinerende vis afspejler den utrolige tekniske udvikling gennem 100 år. Læs om:Danmarks første ’patrouille-Vogn’, der kostede den formidable sum af 5.749,40 kr.De mest udbredte bilmærker, der er anvendt af politiet i årtierne siden 1920’erne.De mange krav, som moderne politibiler skal indfri. Patruljevognene er i dag mobile kommunikationscentre, der samtidig skal have plads til betjentenes sikkerhedsudstyr.Opsigtsvækkende begivenheder, hvor politiets biler har været med i forreste række. Det gælder eksempelvis det tragiske drab på fire unge betjente i 1965, Volvorøveren i 1968 og urolighederne i forlængelse af rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København.Politiets biler er rigt illustreret i farver. Alle, der finder politiets arbejde fascinerende, og alle ægte bilentusiaster vil elske denne bog.Jakob Andresen er journalist ved DR Nyheder. Erik Kristoffersen er tidligere vicepolitikommissær og har haft særligt fokus på politiets biler gennem en lang årrække.

Klemt mellem stormagter i vest og i øst ligger Danmark. Med vores smalle stræder er vi en vigtig indgangsport til Østersøen og Det baltiske Hav. Men hvad ved vi egentlig om de danske stræders betydning for Danmarks sikkerhed under Den kolde Krig?Den hemmelige krig afdækker den stærke interesse, som især Sovjetunionen, DDR og Polen viste for Danmark under Den kolde Krig. Danske byer blev detaljeret kortlagt, og især Sjælland, sydhavsområdet og Bornholm var i fokus for spionage og chikane til havs og i luften.Bogen tager udgangspunkt i tidligere hemmeligstemplet materiale fra USA, Sverige, Danmark og Storbritannien.

Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker. Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner. Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger. Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende. Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

”Skellet går her! Det træ, du har plantet, går langt ind over min grund!””Overhovedet ikke. Skellet går her. Og i øvrigt er jeg godt og grundigt træt af, at du spiller høj musik hver aften sommeren igennem.”Årsagerne er mange, når naboer kommer op at toppes. Det er på samme tid trist og stærkt underholdende at læse, når journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund dykker ned i nogle af de stridigheder, som naboer involverer sig i.Her er historier, der får tårerne til at trille af latter, men også dem, der maner til eftertanke. Hertil kommer en række gode råd til, hvordan man kan løse nabostriden, før den bliver til en konflikt, og hvad man kan gøre for helt at undgå den. Undervejs er der også afsnit om rettigheder som lejer, udlejer og ejer af en lejlighed eller et hus, og hvad man kan gøre, når konflikten først er eskaleret: Hvor skal man søge hjælp og hvordan?Læs Nabostrid, før du kommer på kollisionskurs med din nabo.

Der var engang, hvor Danmark var fuld af parkometre, posthuse og banker med penge i, kameraovervågning hørte ikke til i vores lille land, og det var nemt at blive fristet til at udføre ‘det store kup’ – for pengene lå jo lige dernede i butikken, i banken eller på posthuset. Men at det er sværere end som så at udføre en forbrydelse, vidner denne bog om.Røverhistorier fortæller om dem, der ikke kan modstå fristelsen for hurtige penge, eller som går alt for langt for at hjælpe en ven. Dem, der besidder Olsen-bandens optimisme, men som mangler planlægningen og fornuften, og derfor bliver snuppet lige så ofte som Egon Olsen selv.Røverhistorier er humoristisk læsning om forbrydere, der er dummere, end politiet tillader. Her er ingen løftede pegefingre, historierne står, som de er oplevet af hovedpersonerne selv. Men midt i smilet bliver læseren også mindet om, at selv om en forbrydelse er fjollet og ender galt for forbryderen, så er der stadig ofre undervejs.Bogen henvender sig til både mænd og kvinder, der vil have et godt grin med på vejen. Det er den oplagte gave til vært(ind)en eller til 30-årsfødselsdagen, når en flaske vin bliver for kedelig.Iben Danielsen er journalist. Bogens historier er baseret på tv-serien Røverhistorier skabt af produktionsselskabet Freeport.

Hvem slog Stine Geisler ihjel? Mordet på Stine Geisler under Københavns pinsekarneval i 1990 er et af danmarkshistoriens mest berømte og endnu uopklarede kvindemord. Den anerkendte true crime-forfatter Peer Kaae giver i Jagten på Stine Geislers morder her tre bud på, hvem der er morderen.Bogen er en stærkt personlig beretning om den besættelse, der driver Peer Kaae til at jagte morderen, der er gået fri gennem tre årtier. I løbet af sin utrættelige, årelange research finder han frem til to helt centrale vidner, der ikke har været afhørt i 30 år, begge med afgørende nyt at fortælle. Med deres vidneudsagn og andre nye opdagelser formår Kaae at rekonstruere forløbet omkring drabet time for time – og der er noget, der ikke hænger sammen. Der er noget helt galt ...Jagten på Stine Geislers morder er illustreret med unikke fotografier, hvoraf flere aldrig har været offentliggjort tidligere.

Danmarks bedst skrivende true crime-forfatter, Frederik Strand, har skrevet 'En stump genstand'. Bogen fokuserede på de redskaber, der i nyere tid er blevet brugt til at slå et andet menneske ihjel med. Efterfølgeren 'Med de bare næver' handler om drabssager uden brug af et mordvåben. Hænder kan bruges til meget.Fredrik Strand dykker ned i en række danske drabssager. Hvis et menneske vil slå et andet menneske i ihjel, er det ingen hindring, at der mangler et mordvåben. Gerningsmænd har altid brugt, hvad der nu var for hånden.

Cigaretter, whisky, penge og piger fortæller historien om de danske smuglere fra 1960’erne, der blev folkeeje og kendt i formiddagsaviserne som ‘smuglerkongerne’.Navne som Bent Ricardo Madsen og Alexander Blask blev kendt i offentligheden. Deres meritter var forbundet med fest, farver og piger. Mange syntes, det var lidt sjovt, at smuglerbådene kunne sejle fra Toldvæsenets fartøjer.Selv var de på jagt efter den velstand og de goder, de aldrig havde oplevet i opvæksten. Det kom til at koste dem og deres familier dyrt.

Et offer. En gerningsmand. Et drabsvåben. Det er elementerne i en drabssag. Det lyder enkelt, men er det sjældent. Tit findes offer eller gerningsmand ikke sådan ummidelbart, og drabsvåbnet er måske slet ikke et våben.I EN STUMP GENSTAND gennemgår lederen af Politimuseet Frederik Strand 25 danske drabssager med udgangspunkt i drabsvåbnet. Med forbrydelsens centrale rekvisit som ledetråd folder Frederik Strand dramaerne ud. Han reflekterer tillige over baggrunden for sagerne, der strækker sig fra 1881 til 2005.Frederik Strand er leder af Politimuseet i København siden 2010. Han er cand.mag. i filosofi og historie samt ph.d. i politihistorie (2010) og har tidligere udgivet en lang række bøger, bl.a. Uropatruljen – politiets hårde halse, der modtog Tage la Cour-diplomet i 2021.

En historisk true crime-fortælling fra den danske guldalder.I 1840 blev Ole Kollerød 38 år gammel halshugget på Amager Fælled for mordet på en papirkusk ved Nymølle. I de sidste to år op til henrettelsen sad han i Stokhuskælderen og skrev sine erindringer – en morders bekendelser.Ole Kollerøds historie er en autentisk biografi fra 1800-tallet: et omvendt H.C. Andersen-eventyr, hvor alt ender gruelig galt, og som dermed tegner et andet og grumt billede af Danmark i guldalderen. Biografien føjer sig ind i en stor, europæisk litteraturtradition fra Grimmelshausens Simplicius Simplicissimus til Victor Hugos Les Miserables.Levnedsbeskrivelsen er den sande og farverige fortælling om et højt begavet menneske, hvis liv går til grunde, og den rejser også spørgsmålet om, hvem der i sidste ende havde skylden for, at ”hans forbandede højre hånd” i desperation skar halsen over på en uskyl­dig papirkusk.Forfatter Niels Peter Juel Larsen har gennem mange år været fascineret af Ole Kollerød og hans historie. Juel Larsen har nu gennemskrevet bogen fra 1800-tallets nord­sjæl­­landske dialekt til moderne retskrivning og kommenterer løbende Ole Kollerøds beretning, så den er tilgængelig for den brede offentlighed.

Hvad laver en privatdetektiv egentlig? I bogen her fortæller detektiverne selv om deres arbejde. Der optræder hverken merskumspiber, blå briller eller bløde herrehatte, i stedet får du indblik i et arbejde, der umiddelbart synes at være på kant med loven, men som er en både legal og anerkendt profession.Privat efterforskning handler ikke om lyssky forretninger og sager, der løses ved hjælp af forstørrelsesglas, skæg og blå briller. I stedet er så hverdagsagtige elementer som computeren og mobilen blandt de essentielle værktøjer, når privatdetektiven går på arbejde. I Profession: privatdetektiv tegner Iben Danielsen et realistisk og virkelighedsnært billede af den danske privatdetektiv, der tit arbejder sideløbende med politiet.Som privatdetektiv skal man både være diskret og noget af en menneskekender, når nu ens sager drejer sig om alt fra forsikringssvindel og butikstyveri til utroskab og forsvundne personer.Bogen henvender sig til alle med interesse for true crime og opklaringsarbejde. Profession: privatdetektiv er ikke en manual, men hvis man nu skulle få smag for erhvervet eller en dag får brug for en privatdetektiv, er der godt med inspiration at hente.Iben Danielsen er journalist og forfatter, bl.a. til bøgerne Med snuden i sporet – en bog om politiets hunde (2018) og Røverhistorier (2020).

De hjælper med at bringe børn til verden i ambulancen om formiddagen. De skærer selvmordere ned fra loftskrogen om eftermiddagen. En ambulanceredders job bliver aldrig rutine. Svend Gørup Magnussen fortæller om sine 20 år som falckredder.Han har set chokket og tragedien i øjnene på bilister og passagerer, når ulykken lige var sket, han har reddet folk fra druknedøden og transporteret et utal af mennesker på deres sidste køretur til Restmedicinsk Institut.Magnussen tager dig med i forreste linje, når ulykken er indtrådt. Forfatteren beretter med overskud, nærvær og humor, mens han reflekterer over det spændende, men til tider også ekstremt krævende job.Bogen udkom første gang i 2007. Denne nye udgave slutter af med et interview med paramediciner Torsten Kristensen, der har været ansat i Falk gennem 14 år. Kristensen fortæller bl.a. om, hvordan mobiltelefoner og tilskuernes ønske om mobilfotos og Facebook-dokumentation har ændret vilkårene for redningsarbejderne. Interviewet er foretaget af DR-journalist Jakob Andresen.Bogen henvender sig til alle med interesse for virkelighedens dramaer.

Søren 'Lomme' Larsen er en af hverdagens helte. I mere end 40 år har han sat livet på spil for at redde bl.a. tyske turister, fiskere og lystsejlere fra at dø i Vesterhavets store bølger, lumske revler og voldsomme strøm.»’Vi vælter! Vi vælter!’ Den alarmerende melding lød over VHF-radioen. En kutter var i nød, og de fire mænd ombord var i fare for at forsvinde i havet. Det var et Vesterhav, som denne iskolde vinternat rejste sig med voldsom kraft, med bølger som blev pisket op til otte meters højde af en stærk storm fra nordvest – det ondeste hjørne af alle – og som i stødene nåede de magiske 32 meter i sekundet og dermed passerede orkanstyrke.«I Redningsmanden fortæller Søren ’Lomme’ Larsen om sit liv i Kystredningstjenesten og en hverdag ved Vesterhavet. Han har hjulpet både badegæster, surfere, kajakroere, sømænd, hunde – og såmænd også en norsk skovkat – i land, når de blev fanget af hestehuller, strømmen eller stormvejr.Det handler om at redde liv og om at forholde sig til situationen, når det ikke lykkes, for livet som redningsmand har en bagside. Det handler også om altid at være klar, når alarmen lyder, uanset om det er midt i arbejdstiden eller datterens fødselsdag. For man er redningsmand hele døgnet rundt, og det kræver en familie, som accepterer, at deres kære selv kan drukne i forsøget på at hjælpe andre.

Drabsmænd kan også være kvinder! Selvom de fleste drabsmænd er – netop – mænd, er der stadig mange eksempler på kvinder, der bliver mordere. I bogen her fortæller journalist Anne Lea Landsted om otte danske og internationale mordsager begået ud fra syv forskellige motiver, som politiet arbejder med: Selvforsvar, fanatisme, spænding, begær, hævn, jalousi og profit. Det særlige ved historierne er dog, at alle de beskrevne drab er begået af kvinder.De fleste af bogens cases er danske, f.eks. om lægen på Bornholm, der blev dømt for i ren og skær jalousi at sætte ild til en mands hus, mens hans kone og to børn opholdt sig derinde; men også om den fynske slagterdatter, der for profittens skyld stod bag flere drab; og en kvinde på Randers-egnen, der i selvforsvar endte med at slå sin mand ihjel, efter at han havde udsat hende for fysisk og psykisk vold; men der er også udblik til USA: Manson-kulten, der bl.a. dræbte skuespilleren Sharon Tate; og til Tyskland: den billedskønne Marianne Bachmeier, der skød sit barns morder midt i retssalen.Det er hårrejsende historier, Landsted gennemgår i ’Kvinder der slår ihjel’. Mens hun trævler sagerne op, får vi også en fyldig gennemgang af kvindernes livshistorie og de begivenheder og sociale faktorer, der måske kan være med til at forklare, hvorfor de endte som mordere.Anne Lea Landsted er journalist og forfatter. Hun har bl.a. skrevet 'Golden State Killer' og senest 'Terror i København 1985 – Det fældende bevis' om terrorattentaterne i København i sommeren 1985. Anne Lea Landsted har været nomineret til flere priser for sin undersøgende journalistik.

En ung kvinde findes død under mistænkelige omstændigheder. Ingen ved, hvad der er sket, og om der overhovedet er tale om et drab. Sagen bliver aldrig opklaret og bliver en 'cold case' – men retsmediciner Jørgen Lange Thomsen har en teori om, hvad hun blev udsat for.Cassiopeia er fortællingen om denne 'cold case' set med en retsmediciners øjne. Den fortælles med brug af fiktionselementer, der gør den skræmmende levende, men den er lige så virkelig som de tre andre sager i bogen. De giver alle et betagende og detaljeret indblik i retsmedicinerens arbejde i forbindelse med drabssager, herunder de etiske overvejelser.Bogen er oplagt for alle, der interesserer sig for det retsmedicinske område, true crime og dansk kriminalhistorie.

Helikopterpiloten er historien om et røveri og en usandsynlig røver. En historie om moral, amoral, forbrydelse og straf.Både svenske, danske og internationale medier ryddede forsiderne, da G4S Cashs værdidepot i Stockholm blev røvet tidligt om morgenen den 23. september 2009. En helikopter havde landet på taget af bygningen, og tre maskerede mænd fik adgang til værdidepotet ved hjælp af en forhammer og sprængmidler. 31 minutter senere var de forsvundet med 39 millioner svenske kroner.Fem dage senere anholdt de svenske indsatsstyrker en mand i Arlanda Lufthavn, og han tiltales for groft røveri. Manden var en kendt tv-producer, som havde arbejdet på kendte reality- og talkshows, bl.a. svensk Idols. Derudover havde han helikoptercertifikat …Men hvordan var denne ellers så succesrige mand og familiefar blevet involveret med professionelle kriminelle og blevet del af et af de største røverier i Norden nogensinde? Var det virkelig en tv-producer, der fløj helikopteren? Han blev efterfølgende idømt otte års fængsel, men har hele vejen erklæret sig uskyldig.Bogens forfatter, Håkan Lahger, har interviewet både helikopterpiloten, hans partner, forældre, bror, kolleger og venner og samler dermed brikkerne i et kompliceret puslespil. Bogen giver et et billede af hans liv før røveriet, i den mildest talt dramatiske uge, hvor røveriet fandt sted, og tiden i fængsel. Lahger har også interviewet anklagere, advokater og politifolk, der har arbejdet på sagen. Piloten var en af syv personer, der blev dømt i sagen. Men pengene er stadig ikke fundet, og man mener, at omkring 20 personer var indblandet i røveriet.

Terror i København 1985: Klokken 10.27 springer en bombe foran det amerikanske flyselskab North Westh Orient Airlines’ kontor på Vester Farimagsgade. Ti minutter efter springer endnu en bombe ved synagogen i Krystalgade. Og lidt i elleve placereren terrorist en taske op en ad den bygning på Vesterbrogade, hvor det israelske flyselskab El Al har hovedkontor. Da terroristen har sat tasken og skal til at stikke af, bliver han standset af en ældre dame. Han tager tasken med sig og smider den i Nyhavn. En bliver dræbt og 27 såret ved bombeangrebene. De tre terrorister tager flyvebåden til Malmø og toget videre til Uppsala.En dygtig dansk efterforsker bliver sat på sagen og snart sidder han uden at vide det med nøglen til opklaringen, men der kommer til at gå yderligere fire år og mindstet terrorangreb, før sagen bliver opklaret. For nogen har i fire år holdt vigtige oplysningertilbage.Det fældende bevis – Bomberne i København 1985 er skrevet af journalist Anne Lea Landsted, der tidligere har skrevet true crime-bestselleren 'Golden State Killer' om den amerikanske seriemorder Joseph De Angelo samt 'Mordmysteriet'. Hun skriver dokumentariske historier, som er lige så spændende at læse som en krimi og som giver stof til eftertanke.

En tåget novemberdag i 1960 ankommer bankrøveren Frank Lee Morris med fangenummer 1441 og sygeplejersken Samantha Barnes til Alcatraz med samme færge. Frank for at afsone ti år i verdens mest berygtede fængsel, Sammie som medfølgende ægtefælle til Lenny, der skal begynde i et nyt job som fængselsbetjent på den kolde ø.Begge er tynget af fortiden. Frank er en notorisk flugtkonge og har siden barndommen lidt af en iboende skræk for at være spærret inde. Han lever kun for at komme ud, så han kan opnå det, han aldrig har haft. Sammie er fulgt med Lenny i et forsøg på at starte på en frisk. Men en skygge hviler over deres ægteskab, og hun tror ikke længere på kærligheden.Indtil den reformvenlige viceinspektør ansætter hende som den første kvindelige sygeplejerske på fængselsinfirmeriet, og hun får Frank som patient ...ALCATRAZ 1441 – FLUGTEN er en intens fangeflugtsthriller inspireret af virkelige hændelser. På den kontrastfyldte og undseelige lille klippeø i San Francisco-bugten blander historiske og fiktive figurer sig med hinanden og krydser grænsen mellem to skarpt adskilte verdener: På den ene side af hegnet ligger det flugtsikre fængsel med den stramme disciplin og desperate mænd i klaustrofobiske celler, på den anden ligger fængselspersonalet og deres familiers idylliske civilsamfund med legende børn og velplejede blomsterhaver. Under overfladen er ingen af de to verdener, hvad de giver sig ud for.

Hun blev indblandet i Danmarks største røveri!Da Dorthe mødte Tayeb, ignorerede hun politiets advarsler om, at han var dårligt selskab, der kunne få hende i fængsel. For første gang i sit liv følte hun sig nemlig elsket, og hun udviklede et stærkt bånd til vaneforbryderen.Da Tayeb truede Dorthe til at opbevare 3,5 millioner kroner fra danmarkshistoriens største røveri i sin have, begyndte jorden at brænde under hende. Hun blev anholdt og fortalte politiet, hvor pengene var. Det fik de kriminelle til at opfatte hende som stikker. Hun blev idømt to års fængsel for groft hæleri og sad i samme fængsel som nogle af de mænd, der var tiltalt for kuppet. Det medførte dødstrusler og en konstant frygt for, om truslerne ville blive ført ud i livet.Straffet er Dorthes fortælling om det specielle forhold til Tayeb, tiden efter kuppet mod Dansk Værdihåndtering i 2008, hendes tid i Vestre Fængsel, hvor hun blev gift, hendes ophold i Statsfængslet i Ringe, hvor hun afsonede blandt narkomaner og pushere, og gensynet med Tayeb, da hun skulle vidne mod ham i retten.Straffet er en unik historie der beviser, at virkeligheden overgår fantasien.