Bag om Sorøkatastrofen
Sorøkatastrofen er en dokumentarisk fortælling om den dengang værste togulykke i Danmark siden 2. Verdenskrig. På baggrund af interviews med øjenvidner og aktindsigter fortælles for første gang i bogform den samlede historie om den tragiske togulykke i 1988.
Den 25. april 1988 blev Intercity 104 fra Fredericia afsporet og væltede i en skov lidt udenfor Sorø. Togulykken kostede otte personer livet og kvæstede mindst 72. Ulykken satte politiet og redningsberedskabet på en prøve, men midt i tragedien viste borgere sammenhold, da både passagerer og naboer trådte til og hjalp, hvor de kunne.
Ulykken skete før mobiltelefonens tid, og kommunikationen på ulykkesstedet var kaotisk. Redningsmandskab og politi kæmpede desperat for at redde menneskeliv. Erfaringerne fra ulykken endte med at få en enorm betydning for, hvordan forskellige myndigheder den dag i dag arbejder sammen på ulykkessteder.
Sorøkatastrofen fortæller historien om togulykken.
Vis mere