Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Per Schultz Jørgensen udfordrer forældre, pædagoger, lærere og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld! Hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndommen, vil være forældet, inden de går ud af skolen. Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi ud vikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dags ordenen skifter. Med STYRK DIT BARNS KARAKTER opfordrer Per Schultz Jørgensen både forældre, pædagoger og lærere til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum.

Første bog på markedet beskriver alle de mest genkendelige følelsesmæssige problemer i en travl og presset hverdag. En guide til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. Hvorfor har jeg det sådan? Hvorfor skammer jeg mig sådan over ikke at slå til? Disse spørgsmål hører de to norske psykologer Rebekka Egeland og Carina Poulsen ofte fra klienter. Svaret er helt enkelt: Det er mere end almindeligt at have det sådan. Det er såre menneskeligt at sammenligne sig med andre og synes, at de er mere succesfulde og lykkelige. Sagen er den, at over halvdelen af os i løbet af livet vil komme til at kæmpe med angst, depression og/eller stress. Skuffelser kan være svære at håndtere, når man er opdraget til at skulle præstere meget. Heldigvis kan vi øve os i at blive bedre til at rumme og håndtere disse følelser og tilstande, så de ikke virker så farlige og fremmede. #HVERDAGSPSYKOLOGI giver indsigt, som kan hjælpe enhver til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. For det er egentligt det, vi alle ønsker os: Et liv med færre negative tanker, mindre stress og mere glæde og øget selvfølelse. Forfatterne viser, hvordan vores personlige egenskaber udfolder sig i samspil med andre mennesker – partneren, moderen, veninden og kollegaen. Læseren får kort og godt inspiration til at håndtere mentale og følelsesmæssige udfordringer på en konstruktiv måde. #HVERDAGSPSYKOLOGI er ikke noget quick fix til at få det bedre. Pointen er, at man skal gøre et stykke arbejde, øve sig – tro på, at man kan få det bedre eller godt igen. Et robust menneske kan rumme sin egen sårbarhed. Modgang, smerte, sorg og skuffelser er nemlig en del af det at være menneske. REBEKKA EGELAND og CARINA POULSEN er begge uddannet psykolog. Rebekka Egeland er daglig leder af og chefpsykolog i Falck Helse, Norge. Carina Poulsen har egen praksis, hvor hun dagligt møder almindelige mennesker med helt almindelige problemer. Bogen blev ved udgivelsen i Norge en bestseller.

Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

De fleste af os har sproget i munden til daglig. Vi bruger det ustandseligt, tygger på det, spytter det ud, henvender os med det, meddeleler os i det. Det er derfor ikke underligt, at sproget, det daglige, talte og skrevne dansk er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget.KOVENDINGER. LIV I SPROGET er ikke en bog om korrekthed eller retskrivning, men en munter fortælling om, hvordan ord og vendinger undertiden løber vildt eller om, hvordan der pludseligt opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Ord og vendinger kan ofte fortælle spændende historie, når man giver sig tid til at grave lidt i sproget.Bogen er langt fra at være en pedantisk redegørelse for sproget og dets historie. I stedet vender forfatteren pandekager med nogle af de ofte overraskende betydninger eller medbetydninger, der ligger i sproget, og som er med til, at sprogbrug kan blive en oplevelse af mangfoldighed og rigdom.Johannes Nørregaard Frandsen, født 1949, er professor og leder af H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Han har tidligere udgivet bøger om bl.a. ”de tre jyske tenorer” Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Johannes V. Jensen. Forfatteren er flittig foredragsholder samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I Brev til mine børnebørn fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre. Musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen pakker en rygsæk med gode minder og den danske sangskat, mens folketingspolitiker Bertel Haarder taler for frisind og folkestyre rundet af en opvækst i Sønderjylland efter Anden Verdenskrig, og familievejleder Lola Jensen tager pulsen på skiftende tiders børneopdragelse. Bogens breve oser af levet liv og tegner et mangfoldigt portræt af det 20. århundrede. En oplagt bog til alle bedsteforældre om dem, der vil hylde sammenholdet på tværs af genertionerne. Med plads til at nedskrive egne tanker og minder sidst i bogen. Mød: Ghita Nørby - Elisabeth Gjerluff Nielsen - Per Schultz Jørgensen - Lola Jensen - Bertel Haarder - Pia Kjærsgaard - Hilda og Keld Heick - Margrete Auken - Kjeld Holm - Annette og Jørgen Due Madsen - Margrethe Kähler - Samuel Rachlin

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

”Blandt det mest værdifulde, der skrives i Sverige netop nu” – Svenske Dagbladet ”Levendegør stor viden og menneskelige erfaringer, så det bliver umiddelbart interessant for læseren og man hele tiden må bladre videre.” – Sydsvenskan ”Elegant illustreret og smukt skrevet. Nina Burton bærer sin lærdom med en lethed i et præcist og elegant sprog.” – AftonpostenVINDER AF AUGUST-PRISEN 2016Renæssancens Europa sprudlede af kunst, filosofi og debat. Videnskaben blomstrede, og opdagelsesrejsende gjorde verden større, mens den nye bogtrykkerkunst revolutionerede hele samfundet og satte ild under opgøret med den katolske kirke.Erasmus af Rotterdam var tidens store stjerne. En uhyre produktiv åndsfyrste – han stod i sin levetid alene bag en femtedel af alle bogudgivelser – som prægede politik, kultur og kunst med sit forsvar for humanisme og lærdom. Han rejste rundt mellem alle kontinentets storbyer og samlede tidens store kunstnere og forfattere omkring sig: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Luther, som han endte i en rasende fejde med. Den svenske forfatter Nina Burton tegner et indlevende og mangfoldigt portræt af Erasmus og renæssances Europa. Hun følger ham ved trykmaskinerne, når han utålmodigt venter på den seneste bog, når han portrætteres af tidens store malere, eller når han må flygte fra den katolske kirkes soldater. Man læser hurtigt videre, mens en fjern tid bliver levende for det indre blik.NINA BURTON, født 1946, er dr.phil. i litteraturvidenskab og forfatter til både historiske fremstillinger og lyrik. Hun er medlem af det svenske Videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest Augustprisen for ”Gutenberggalaksens nova”.

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads. Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022.

PRISVINDENDE OG MESTERLIG BESTSELLERFORFATTER OM NATUREN OG LIVETS STORE CYKLUS ”Den store grund havde en levende atmosfære. Under træerne løb hemmelighedsfulde stier igennem blåbærbuskene, og i baggrunden glitrede et sund. Alt føltes på en gang uforstyrret og åbent. Her ved det lydhøre, gamle sommerhus ville jeg møde naturen. Hvordan skulle jeg så finde stedets skjulte arter? Og kunne jeg overhovedet opfatte deres sprog? Forskelligheder kan jo blive spærrende vægge mellem forskellige livsformer. Men mine spørgsmål skulle snart få meget konkrete svar.” Fintfølende og med en smittende nysgerrighed finder Nina Burton frem til eksistensens forskellige former og udtryk, som det udspiller sig rundt om familiens gamle sommerhus. Egern og fugle, myrer og bier, ræve og grævlinger, fisk og planter giver tilsammen en fornemmelse af det mysterium, som er livet. Som lyriker og essayist har Nina Burton ofte forenet litteratur og naturvidenskab for at skildre verden fra nye synsvinkler. I Livets tynde vægge nærmer hun sig biologiens ufattelige sindrighed og mangfoldighed. Nina Burton, født 1946, er medlem af det svenske litterære selskab De Nio og Vetenskapakademien. Hun er blandt andet blevet hædret med Sveriges store fagbogspris og Det Svenske Akademis essaypris, og hun modtog Augustprisen for sin seneste bog Europas stjerne (da.: 2017). I 2020 blev hun tildelt Övralidsprisen.

Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundredeI de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak, født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information, siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen. Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske. Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen. Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

Ny historisk fortælling af forfatteren til bestselleren Svenskekrigene 1657-60 om enevældens arkitekt, Hannibal Sehested, der var Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas politiske rival Hannibal Sehested (1609-1666) blev født ind i denne verden som en del af eliten, og selvom han tilsyneladende ikke selv lagde stor vægt på at synes af noget, formåede han at agere på højeste niveau i et samfund i rivende udvikling. Danmark-Norge befandt sig i en forvandlingsproces, som omdannede samfundet for altid. Fra et forholdsvis fasttømret samfund bestående af stænder, hvor alle kendte sin plads i livet som adelig, gejstlig, borger eller bonde, til et samfund, hvor det i princippet var kvaliteter og evner, der var afgørende, men hvor der stadig var afgrundsdyb forskel på ens muligheder, alt efter hvor man tilfældigvis var blevet født. Hannibal Sehested nåede at være i front både i den gamle verden, adelsvældens, hvor kongens og statens magt var stærkt indskrænket af den gamle adel, og i den nye, enevældens, hvor kongen i princippet var enehersker. Bogen Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde handler først og fremmest om hans offentlige liv i politik og diplomati for at afdække hans indflydelse, mål og metoder. Det er dermed også et portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende magt til den dybeste afgrund og eksistenskamp og den første genrejsning herefter under den tidligere enevælde. En styreform, hvis første udformning Hannibal Sehested satte sit markante præg på. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. med speciale i 1600-tallets historie. Forfatter til bestselleren Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018).

Nomineret til den prestigfyldte Cundill History Price 2019 Dramatisk biografi om den betydningsfulde muslimske hærfører og sultan Saladin, der i år 1187 formåede at generobre Jerusalem fra de kristne korsfarer - fortalt af en af verdens førende eksperter i korstogene. Kortstogene er en af de blodigste og mest dramatiske begivenheder i europæisk middelalder. Tiden er blevet skildret i populære film og bøger, herunder Jan Guillous serie om tempelridderen Arn og blockbusterfilmen Kingdom of Heaven (2005), men altid fra et kristent perspektiv. Bogen Sultan Saladin skildrer som noget nyt denne konfliktfyldte periode fra det muslimske perspektiv. Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 formående at generobre Jerusalem, forsagede det et ramaskrig i hele Europa. For første gang i næsten 90 år var den hellige by igen under direkte muslimsk ledelse. Men erobringen konsoliderede også Saladins magt på de indre linjer, og siden middelalderen er Saladin blevet hyldet af både kristne og muslimer. Bogen Sultanen Saladin er på en gang en levende biografi om den betydningsfulde hærfører og sultant Saladin og et portræt af hele Mellemøsten i middelalderen. Derudover trækker bogen tråde helt op til vores tid og viser, hvordan og hvorfor Saladin kan hjælpe med at forså Mellemøsten i dag. Jonathan Phillips, født 1965, er ph.d. i historie og professor i korstogstiden på University og London. Han er medudgiver af tidsskriftet Crusades, skribent ved BBC History Magazine og historiemagasinet History Today samt forfatter til en lang række anerkendte bøger om korstogene.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

Shin Dong-hyuk er født i 1983 og voksede op i Camp 14 i Nordkorea, den mest lukkede arbejdslejr i verdens mest lukkede land. Som ung hørte han om en verden uden for lejren. En verden, hvor man kunne spise sig mæt, endda i kød. Shin ville ud – og som den første ”indfødte” nogensinde lykkedes det ham at flygte.PRESSEN SKREV:”Meget få bøger har givet denne anmelder trang til at erklære et land krig, men Blaine Hardens beretning om flygtningen Shin er blandt dem” – Weekendavisen”En af de vigtigste og mest rystende skæbneskildringer i mange år” - Politiken* * * * * * - Jyllands-Posten* * * * * - BerlingskeOm forfatteren: Blaine Harden er en sværvægter i amerikansk journalistik. Gennem årtier var han korrespondent for Washington Post, siden reporter for The New York Times og nu fast skribent for TIME Magazine og The Economist. Han er desuden forfatter til en række bøger.

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete Riisager er enig i diagnosen, men langtfra i de gængse forslag til behandlingen. Hun vil blive husket som en vidende og engageret undervisningsminister (2016-19), der gerne talte tiden imod. Fx da hun i et interview gik i rette med den forestilling, at danske unge skulle leve i en særlig præstationskultur, som påvirker dem negativt. Nej, sagde hun – i Danmark har vi højst en perfektionskultur. I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender hun blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende. Frigørelsens høje pris Siden 1960’erne har vi hyldet den individuelle frihed og frigørelse i en grænseløs verden af muligheder. Imidlertid betaler mange børn og unge nu prisen. Mange vokser op i hjem, hvor der ikke bliver stillet tydelige krav til opførsel og deltagelse. I skolen bliver eleverne bedt om ”at tage ansvar for egen læring” og innovere, før de har lært basale færdigheder. Samfundet tillader, at de udforsker eller skaber sig en hvilken som helst identitet. Vi beder kort og godt vores børn om at gøre det hårde arbejde selv. Vi stiller abstrakte krav – løs gerne klimakrisen! – samtidig med at vi måler og tester dem som aldrig før. Et glødende forsvar SELVBYGGERBØRN er et glødende forsvar for barndommen og ungdommen som en særlig tid, hvor man skal have ro til at dannes som menneske. Forfatteren taler for en stærk skole, hvor læreren får politisk fred til at undervise og være en faglig autoritet. Forældre skal til gengæld turde gå forrest, stille kærlige, men konkrete krav og minde børnene om, at verden ikke hviler på deres spinkle skuldre. Psykisk robusthed kommer af at have rødder til familie, slægt og tradition. For børn er alt nyt – vi behøver ikke konstant at skubbe dem i retning af det grænsenedbrydende. OM FORFATTEREN Merete Riisager, født 1976, er cand.mag.pæd. og tidligere folketingsmedlem for LA samt undervisningsminister (2016-19). SELVBYGGERBØRN er hendes første bog.

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.Hans var 12 år og vidste på det tidspunkt ikke, at han aldrig skulle vende tilbage til sin jødiske familie. Han endte alene i England, hvor han senere uddannede sig til læge og blev gift. Jonathan og hans søskende voksede op på landet i efterkrigstidens Wales. En skygge syntes at følge dem: farens oplevelser og traumer fra barndommen, som aldrig blev nævnt. Flugten fra Berlin og nazismens grusomheder satte sig dybe spor i Hans’ handlinger. Hans excentriske og af og til direkte livsfarlige væremåde formørkede børnenes barndom. I Hans’ alderdom tager han og Jonathan på en rejse, der er den omvendte af turen med Kindertransporten, for at opsøge og konfrontere fortidens spøgelser. Her vækkes mellemkrigsårenes brogede Berlin til live. Det bliver en både nødvendig og smertelig tur, hvor far og søn kommer tættere på hinanden og på en fælles forståelse af skyggens dybe mørke. SKYGGEN FRA BERLIN er en bevægende dokumentarisk fortælling, der tager livtag med et af de helt store eksistentielle spørgsmål i det 20. århundrede: Hvordan kan man leve videre i skyggen af Anden Verdenskrigs umenneskelige rædsel? Det er trods den dystre baggrund en overlevers historie om at forlige sig med fortiden.JONATHAN LICHTENSTEIN er professor i drama ved University of Essex og prisvindende dramatiker.

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden?Årets gang, rytme og sproglige liv Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog. Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfterJohs. Nørregaard Frandsen, født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og er forfatter af utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

Maja Lisa Engelhardt har siden sin debutudstilling i 1985 været regnet som en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere og har i dag et stort og bredt publikum nationalt såvel som internationalt. Særlig stærkt i hendes værk står de 30 kirkeudsmykninger, hun siden 1996 har lavet over hele Danmark samt i USA. I disse værker mødes et moderne kunstudtryk med kirkens tradition og tekst. De mange kirkeudsmykninger varierer fra malede altertavler og store glasmosaikker over farvesætning af kirkerum til de skulpturelle bronzedøre ind til Viborg Domkirke fra 2012. Desuden har hun lavet to udsmykninger i USA; Christ Chapel i Michigan og Den Danske Sømandskirke i New York.Alle værker er fotograferet af Leif Tuxen, der har besøgt kirkerne med kunstneren selv, og bogen indledes med et essay om denne side af Maja Lisa Engelhardts værk ved dr.phil. Else Marie Bukdahl. Gennem bogen kommenteres hvert værk af Engelhardt selv, der fortæller historierne bag værkerne og uddyber sine tanker bag motiver, farve- og materialevalg mv. Bogens ca. 200 billeder viser både helhed, rum og detaljer i de mange særprægede værker. Et udvalg af Maja Lisa Engelhardts kirkeudsmykninger har tidligere været præsenteret i bogen "Mod lyset" (2011). Nu præsenteres alle værkerne for første gang samlet i dette gennemillustrerede pragtværk. OM KUNSTNER, FOTOGRAF OG FORFATTERMaja Lisa Engelhardt (f. 1956) har siden sin debut udstillet over hele Danmark og internationalt i bl.a. New York og Paris og er repræsenteret på en lang række museer. Leif Tuxen (f. 1955), uddannet fotograf og har været fast tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1981. Han har gennem årene fotograferet og arbejdet sammen med Maja Lisa Engelhardt adskillige gange. Else Marie Bukdahl (f. 1937), kunsthistoriker, dr.phil. og fra 1985-2005 rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kunstakademiet. Else Marie Bukdahl har et indgående kendskab til Maja Lisa Engelhardts kunst og har tidligere skrevet artikler om hendes værk.

Den Pulitzerprisvindende historiker og internationalt anerkendte politiske kommentator Anne Applebaum ser opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier.Især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder demokratiets tusmørke. Zoner, hvor demokratiske spilleregler sættes ud af kraft, og hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste.Det, der kendetegner disse magthavere, er en søgen efter entydige og simple systemer. Modsætningen er det åbne samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter. Resultatet er, at den politiske og personlige frihed begrænses. Magthaverne og deres medløbere bruger her konspirationsteorier, politisk polarisering, nostalgiske forestillinger og sociale medier til at sætte den politiske dagsorden – og ændre strukturen i samfund.Demokratiets tusmørke er både en indgående analyse af en skræmmende politisk tendens og Applebaums dybt personlige beretning om, hvordan tidligere venner og allierede har vendt demokratiet ryggen. Den politiske splittelse går igen på det menneskelige plan. Applebaum viser dog gryende tegn på en vej tilbage på rette spor.Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Professor ved London School of Economics. Skribent på Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre. Har også udgivet de anmelderroste bestsellere Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine (2018) og Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956 (2. udgave, 2020).

Johan Rantzaus liv er den reformatoriske verden i en vanddråbe, og han inkarnerer om nogen de idealer og nybrud, der prægede Europa omkring år 1500. Kontinentet var i opbrud. Konger, hertuger og biskopper kæmpede om magten på tværs af landområder, mens et oprør mod pavedømmet langsomt gryede. Da Martin Luther i 1517 slog sine teser op mod den forhadte afladshandel, satte han en lavine i gang, der skulle komme til at forandre Europa for altid. Også Danmark, hvor omvæltningerne gav Rantzau en central plads i historien. Han var en standsbevidst adelsmand, landsknægt og hærfører. Som ung rejste han rundt i det turbulente Europa fra Henrik 8.s England til Santiago i Spanien. Han blev korsridder i Jerusalem og kyssede pavens fødder i Rom, men ved den store Rigsdag i Worms, hvor Luther stod anklaget for kætteri, blev han optændt af de nye reformatoriske ideer. Da Grevens Fejde brød ud om kongemagten i Danmark, førte Rantzau som taktisk og brutal hærfører Christian 3. til sejr og banede således vej for en gennemgribende kirkelig reformation i Danmark. Ved at følge Rantzau rundt i denne renæssanceverden af intriger, magtspil og krig tegner Torben Bramming et levende portræt af en hellig kriger i en brydningstid. Rantzaus eftermæle har været overskygget af hans brutalitet på slagmarken, men hans person og historie rummer mange facetter, som kaster lys over tiden og åbner for nye perspektiver på Reformationen. TORBEN BRAMMING (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg og forfatter til en række bøger, senest den roste Brorson – sjælens digter (sm. med Bente Bramming).

Danmarks sejr over svenskerne – og konsolidering som nationalstatStore Nordiske Krig blev udkæmpet i over 20 år, 1700-1721, og involverede mange europæiske stormagter. I år er det 300 år siden, krigen sluttede, hvilket denne udgivelse markerer.Hovedformålet for en alliance mellem Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland var at knuse den svenske nordeuropæiske dominans. Det blev en langstrakt og blodig affære. For Danmarks vedkommende var deltagelsen i krigen udtryk for en drøm om at blive en stærk og mægtig nation igen efter nederlaget til Sverige i Svenskekrigene i 1600-tallet. Skåne, Halland og Blekinge vendte ikke retur til Danmark, men alligevel må krigen betegnes som en dansk sejr. Sverige mistede sit overherredømme, og det lykkedes Rusland at markere sig som ny europæisk supermagt.Det er denne store nordeuropæiske styrkeprøve, som Den danske drøm om revanche handler om. Synsvinklen er dansk, men samtidig inddrages det internationale perspektiv hvor relevant. Fortællingen drives frem af de store personligheder, der deltog i krigen: krigerkongen Karl 12. af Sverige, zar Peter den Store af Rusland, der ville knytte Rusland til Europa, livstykket August den Stærke af Sachsen-Polen og den flittige administrator, Frederik 4. af Danmark – samt ikke mindst den legendariske dansk-norske søhelt Tordenskiold.Store Nordiske Krig har haft afgørende betydning for, hvordan vi betragter Danmark og vores plads i europæisk sammenhæng i dag. Forholdet til svenskerne er ikke længere præget af had, men nationerne er stadig hinandens ærkefjender på sportsarenaen. Ph.d., historiker og forfatter Lars Christensen skriver levende og vidende om Store Nordiske Krig, som er et vigtigt, men underbelyst kapitel af dansk og europæisk historie.Lars Christensen (f. 1970), ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018) og Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet (2019).

Inspirerende og personlig fortælling om stilhed som nutidens og fremtidens luksus. En larmende tid Vi lever i en larmende tid. Tempoet er højt, trafikken vælter gennem byerne, og den digitale tidsalder lider af kronisk søvnløshed. Selv når corona tvinger os til at sætte tempoet ned, er mange opfyldt af uro. Vi har brug en modgift. Vi har brug for en god stilhed. Der er opstået en ny længsel efter ro, stilhed og tavshed. Efter at blive fortøjet i en stilhed, der giver plads til eftertanke, minder og at noget nyt kan spire frem. I vores larmende verden er stilhed ligefrem blev udryddelsestruet, og der er kun få steder tilbage i verden, hvor man kan opleve en total stilhed. Gennem ørkenen Lyden af stilhed tager udgangspunkt i Sjödins rejse gennem Wyomings ørkenlandskab. Her finder han stilheden i en hverdag, der ellers er præget af livlig snak og møder med mennesker, og han gennemgår en forandring, hvor en god stilhed tager bolig i ham. Stilheden er ikke et mål i sig selv. Den er en forudsætning for et spirende indre liv, for bøn og for at lytte efter det, man i virkeligheden længes efter at høre. I stilheden findes døre, der åbner til andre verdener og vidder. Sjödin møder i bogen mennesker med stor erfaring i stilhed, i at lytte og i bøn. Gennem disse møder udforsker han stilhedens livgivende kraft. Lyden af stilhed er en dybt personlig fortælling om kunsten at værne om det indre livs helhed i en fragmenteret tid. Bliv inspireret til at lytte efter stilheden i dit eget indre. "Jeg tror, at stilheden kan være den glemte eller forladte kraft, som fører os tilbage til et liv med både rødder og vinger. Når man inviterer stilheden indenfor, vælger man fra, man bevæger sig væk fra noget. Det er som at skære et hulrum ud, en lysning, og når det er gjort, er tricket, at man ikke skal fylde det med noget. Ikke til at begynde med i hvert fald. Inden man kommer til noget, som i det hele taget er i nærheden af aktivitet, må man blive ven med stilheden. Stilheden er som en sky fugl. Man må nærme sig forsigtigt.” Fra bogen Tomas Sjödin (f. 1959) er forfatter, præst, foredragsholder og klummeskribent. Optræder ofte i de svenske medier. Udgav i 2015 bestselleren Det händer när du vilar (Det sker når du hviler).

Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

"Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISEN Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, lovgivning, sprog og moral. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der delte Europa i to blokke. Gennem breve, nyligt åbnede arkiver og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og detaljeret, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under den sovjetiske fane. Anne Applebaum (f. 1964) er amerikansk journalist og forfatter, skribent på magasinet Slate og Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag - historien om de sovjetiske straffelejre. "En utrolig vigtig bog ... Klog, indsigtsfuld, objektiv og fantastisk velresearchet." - Antony Beevor "Et nyt standardværk." - Daily mail ”Et af de mest fængslende og seriøse værker om Europas historie. ” - Washington Post “Jerntæppet er en fortræffelig, nytænkende, indsigtsfuld, underholdende og fængslende historie, fyldt med farverige portrætter af Stalins monstre … En bog fuld af ting, vi ikke vidste – men som vi burde have vidst.” - London Evening Standard Årets bedste non-fiction-bog - Time Magazine

Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).