Livskraft

"Jeg vil blot sige, at størst af alt er livet selv."
Sørine Gotfredsen kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et liv oftest formes af. Hun ved, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, og hvad der sker med et samfund, når det ikke længere henter næring i litteratur, religion og historie. Men hun tror også på, at vi ikke behøver at være fanget i den tilstand. Selv oplevede forfatteren som barn, at Kim Larsens sange tog bolig i hende og siden gav plads til Grundtvigs.

Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. Gennem den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser Sørine Gotfredsen, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraft.
Det handler om at lede efter dybden i livet frem for at lede dybere i sig selv efter svar og identitet.