Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Sørine Gotfredsen hviler den ellers altid skarpe og polemiske pen, når hun i denne åbenhjertige og personlige bog fortæller om Søren Kierkegaard som guide midt i kærlighedssorger og eksistentiel hjemløshed. For hvilken forskel kan Kierkegaard gøre i dag, 200 år efter hans fødsel? Tag Gotfredsen på ordet og oplev, hvordan Kierkegaard meget konkret møder det moderne menneske og hjælper det til at forstå sig selv:”Kierkegaard kan give den enkelte en vidunderlig følelse af at være genkendt og forstået, fordi han tænker så klart og indfølt. Selv de overvejelser, man troede umuligt kunne give mening for andre, udlægger han på en måde, der gør det åbenbart, at også dette hører det menneskelige til. Kierkegaard bliver den samtalepartner, der kan følge én i enhver tænkelig retning, fordi han ved tankens kraft altid er foran. Han kender til de yderste hjørner af det menneskelige sind, og hvis man af og til har følt sig fortabt et sted i det indre vildnis, kan man være ret sikker på, at Kierkegaard selv har været der. Han kender fortvivlelsen i hver en afkrog og kan forklare, at vi ikke har til opgave at flygte fra vanskelighederne. Men derimod at lade os opbygge i mødet med dem.”Mødet med Kierkegaard gav Sørine Gotfredsen et nyt syn på sig selv, på livet og på kærligheden. AT LEVE MED KIERKEGAARD viser, at enhver kan erfare det samme.

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Fortællingerne om disse kongemord omhandler nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk historie. Begivenheder, hvor vold og drab blev de afgørende politiske midler.Kongemordet som politisk redskab tog man med sig fra vikingetiden. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen, kristendommen, meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed.I dag ser vi oftest politiske pressionsmidler som resultatet af meget jordiske processer og behov, men i middelalderen spillede religion en langt større rolle. Svendrups bog er med til at sætte denne forskel i perspektiv.

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm.Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse.Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning.I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt.SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år.Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding.LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes.Den unge diktatorKim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene.Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure.TransformationenI bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var.Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk.JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic, USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn. Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse. Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed. Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.

Pave Frans har udråbt 2016 til Barmhjertighedens jubelår. Han går forrest ved at udgive sin første egentlige bog, der viser en udadvendt, modig og reformivrig pave, som taler direkte til det enkelte menneske. Paven skriver i bogen: ”Kirken er ikke sat i verden for at fordømme mennesket, men for at lade det møde den inderlige kærlighed, som Guds barmhjertighed er. For at det kan ske, er det bydende nødvendigt, at vi kommer ud. Vi skal ud af vores kirker og sogne og opsøge fok dér, hvor de lever, lider og håber.” Med pave Frans har verden fået en åndelig leder, hvis position, karisma og indflydelse når langt ud over det snævert kirkelige. Om forfatteren Pave Frans, født 1936 i Argentina af italienske forældre. Pave siden marts 2013.

”Opløftende … Denne bog viser, hvordan Victorias barnlige uartighed ændrede sig til en kongelig, viljefast, kompleks natur, hvilket andre biografi forfattere har haft en tendens til at forenkle.”New York Times”Børster den støvede myte af denne ekstraordinære monark … Bairds Victoria er ikke den kvinde, vi forventer at møde. Hendes dronning er en ren billedstormer: følelsesladet, demonstrativ, sanselig og dreven.”The New York Times Review (editor's choice)Blandt årets bedste bøger 2016The New York Times EsquireVictoria blev født i 1819 som den femte i arverækken til den britiske trone. En relativt almindelig pige skulle få en ualmindelig skæbne. Barnløshed og dødsfald i familien tvang Victoria til at bestige tronen i 1837 – blot 18 år gammel. Hun var kuet af en ulykkelig barndom og en dominerende mor. Victorias tyske fætter Albert skulle blive et vendepunkt: Tidligt forelskede Victoria sig brændende og fik lov at gifte sig med ham. Sammen fik de ni børn. Og Det Britiske Imperium fik en stærk og selvsikker dronning, der hentede enorm støtte i sin indsigtsfulde og begavede mand.Victoria forbindes oftest med snerpethed og konservatisme. Sandheden er, at dette billede i høj grad skyldes hendes yngste datter, Beatrice, som efter sin mors død i 1901 redigerede dronningens dagbøger og breve og derigennem opbyggede myten om en from og moralsk kvinde.Julia Baird har som den første historiker nogensinde haft adgang til de kongelige arkiver på slottet Windsor. Bogen bygger på grundig research, der viser Victoria som en temperamentsfuld, intelligent og sanselig kvinde. Sammen med prins Albert udnyttede hun sin politiske indflydelse maksimalt, var fascineret af moderne videnskab og var sig de enorme sociale spændinger i samfundet fuldt bevidst."Victoria" tegner et indsigtsfuldt og levendeportræt af verdens mægtigste kvinde som privatperson og officiel dronning. I begge roller knyttede hun stærke og ubrydelige bånd til andre mennesker. Da Albert døde i 1861, var Victorias sorg monumental i årevis.Senere fandt hun støtte i kontroversielle venskaber: med Disraeli, landets første premierminister med jødisk baggrund, en skotsk opvarter og en indisk Munshi, tjener.Forholdet til de voksne børn var ofte kompliceret, og livet ved hoffet præget af konflikter og skandaler.Dronning Victoria regerede i mere end 63 år. Hun kan ikke kaldes egentlig feminist, for hun arvede sit embede. Men hun viste med sit eget liv som eksempel, hvordan familieliv kunne forenes med et krævende embede.I den forstand er dronning Victoria langt fra bare en historisk skikkelse – hun er verdens første moderne kvindelige monark.Julia Baird er australsk historiker, ph.d., og journalist. Hun arbejdede i en årrække for bl.a. amerikanske Newsweek og er tilknyttet New York Times, The Guardian, Washington Post m.fl . ved siden af at være studievært i Australien.

”Bogen har intellektuel tyngde og dramatisk styrke som en tsunami.” The TimesNår vi taler historie, handler det sjældent om isvintre, tørke eller økosystemer. Peter Frankopan viser i sit ambitiøse og skelsættende værk, at forholdet mellem menneske og det naturlige miljø er en afgørende, hvis ikke definerende, faktor i den globale historie. Fortidens større naturkatastrofer og ekstreme vejrhændelser kan i høj grad kaste lys over de enorme klimamæssige udfordringer, vi dagligt konfronteres med."Den foranderlige klode" giver stemme til en ufortalt historie om menneskehedens usædvanlige evne til at tilpasse sig til og forme de naturlige omgivelser gennem tiden: om hvordan religion og sprog har præget vores syn på natur og miljø, om vikingesamfundets opståen som konsekvensaf flere års mislykket høst, om den nordamerikanske ekspansions forbindelse til et soludbrud i 1700-tallet og om, hvordan et vulkanudbrud på Island blev en vigtig faktor for Osmannerrigets fald. Trangen til at manipulere med vejret er en længere historie om krig og imperalisme.I en tour de force af en fortælling fra Big Bang til vores egen tid foretager forfatteren arkæologiske, meteorologiske, geologiske og demografiske nedslag og udgravninger, som belyser samspillet mellem menneske, natur, miljø og klima. Et samspil i konstant forandring og bevægelse.

Smuk gave- og brugsbog"Troens almanak 2024" er tilrettelagt af Charlotte Rørth, journalist og forfatter til en række populære bøger om tro. Hun har gennem hele sit liv været stærkt knyttet til Norden, dens natur og kultur. I almanakken udforsker hun året og troens liv gennem digte og citater, salmevers, bibeltekster og egne ord og ikke mindst kunstværker, der afspejler hendes nordiske rødder. Undervejs dukker livsmønstre tydeligere frem, og hun ser en nær forbindelse mellem sit nuværende liv som bedsteforælder og det ansvar for at hædre hverdagen og naturen, som påhviler hende på vegne af de næste generationer. "Troens almanak 2024" er rigt illustreret med fortrinsvis nordiske værker. Bogen giver mere plads til læserens egne tanker og noter end tidligere års almanakker i samme serie. Om forfatteren: Charlotte Rørth, født 1962, er journalist og forfatter, bl.a. til bestselleren "Jeg mødte Jesus".

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie.Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro. Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

I april 2016 ville Johannes Sløk være blevet 100 år, og i den anledning udgives en revideret og udvidet udgave af Kjeld Holms bog fra 2007 om tænkeren og teologen Johannes Sløk og et venskab for livet. Johannes Sløk (1916-2001) var en af de fire Aarhus-teologer og betragtes som en af sin generations største intellektuelle. Han var professor i teologi og grundlagde i 1967 Institut for Idehistorie; han var en kras debattør, en blændende underviser og formidler og ikke mindst afholdt mentor for unge studerende som Jan Lindhardt og Kjeld Holm, der senere skulle gøre sig gældende. Om forfatteren Kjeld Holm, født 1945, er teolog, idehistoriker og debattør. Indtil 2015 var han biskop over Aarhus Stift.

Pragtværk om nyere dansk kirkekunst i anledning af reformationsjubilæet 2017 skrevet af landets førende kunstkritikere. Redigeres af teolog, kunsthistoriker og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen og biskop emeritus Karsten Nissen. Kunsten og kirken har talt sammen i 2000 år. Til nogle tider frugtbart, til andre tider anstrengt, men de har aldrig kunnet slippe hinanden. I modsætning til andre af tidens reformatorer tillod Martin Luther kirkekunst, hvis den havde et forkyndende element. De protestantiske kirkerum er derfor oftest udsmykket med altertavler og anden kunst. I Danmark er traditionen for at lade moderne kunstnere udsmykke kirkerum stærk og levende."En åben dør, som ingen kan lukke" undersøger forbindelserne mellem den lutherske teologi og nogle af vore stærkeste udtryk for moderne kirkekunst. Gennem lutherske kernebegreber som fx nåde, den direkte adgang og menigheden får tolkningen af de respektive værker nye dybder.Bogen viser og beskriver værker af vores fremmeste kirkekunstnere, heriblandt Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Erik Heide, Søren Ulrik Thomsen, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard og Erik A. Frandsen.

Alle de bedste bibelhistorier fortalt for børn i alderen 3 til 6 år.I denne flotte børnebibel til de mindste fortæller biskop Steen Skovsgaard sjovt og i børnehøjde de bedste fortællinger fra bibelen. Alle de kendte historier er med: Fra Adam og Eva, Moses med de ti bud og Daniel i løvekulen til Jesu fødsel julenat, påsken, den barmhjertige samaritaner og alle de andre store lignelser. Alle historier er illustreret med varme og sjove tegninger af Gill Guile.STEEN SKOVSGAARD er kendt for at kunne fortælle om kristendom og tro i et ligefremt og folkeligt sprog, så alle kan være med og føle sig inddraget. Han er biskop over Lolland-Falsters Stift og forfatter til en række bøger.

Martin Luther (1483-1546) har spillet en afgørende rolle i Europa mellem middelalderen og moderniteten. Som ung munk udfordrede han kejseren, kirken og paven, fordi han ønskede en universel forandring af kristendommen. Særligt afladstanken og præstevældet bød ham imod. Det lykkedes – trods kolossale sværdslag – ikke at reformere katolicismen.Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Han oversatte egenhændigt Bibelen fra ende til anden og skabte med protestantismen ikke bare en ny forståelse af kirke og kristendom, men også af samfundsindretning, familieliv og menneskesyn.Med stor indsigt og indlevelse beskriver Heinz Schilling mennesket og rebellen Luther som en aktør i et storslået drama om religion og dens rolle i en verden præget af store forandringer og opbrud."Intet mindre end fremragende ... En gave til den danske læseverden"WEEKENDAVISEN"Den rene lystlæsning ... Bør læses af enhver med interesse for Vestens historie" - 6 stjernerJYLLANDS-POSTEN"Heinz Schillings fremragende bog foreligger nu endelig på dansk"KRISTELIGT DAGBLAD

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Kunsten at finde håb og livsmod gennem trøst“I Om trøst skubber den sprudlende forfatter, professor og tidligere politiker Michael Ignatieff den kommercielle, overfladiske følelse væk og dykker ned i dens dybere vande.” THE NEW YORK TIMESNår vi mister en, vi elsker, når vi lider nederlag, eller når katastrofen rammer, leder vi efter trøst. Engang tilhørte trøstens sprog præster og filosoffer – nu er det næsten forsvundet fra vores sprog. I nyere tid har vi i Vesten i stadig stigende grad søgt svar på menneskelivets store prøvelser gennem videnskab, politik og psykologi.Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod. Uden at forherlige livets tunge sider viser forfatteren, hvordan mennesket kan opleve et livgivende nærvær ved at åbne sig for kunstens, filosofiens, musikkens, kærlighedens og venskabets helende kraft. Bogen sætter nutidens kriser og eksistentielle udfordringer i perspektiv. Vi er ikke alene. Alle tider har haft deres kriser. Alle tider har haft brug for trøst. Michael Ignatieff, født 1947, er forfatter, historiker og tidligere leder af det canadiske Liberal Party og Edward R. Murrow professor for Press, Politics and Public Policy på Kennedy School of Government, Harvard University. Bosat i Wien og tidligere rektor for Det Centraleuropæiske Universitet. Om trøst er Michael Ignatieffs første bog oversat til dansk.

De gamle breves hemmeligheder om krig og kærlighedI 1987 begår Peter Nejsums tyske morfar, Heinz, selvmord i en alder af 77 år. Han hænger sig uden varsel i huset på Frederiksberg, og det kommer som et uforklarligt chok for Peter, som var særligt knyttet til ham. Hvad var morfaren mon blevet indhentet af? Hvad var det, familien nok vidste, men ikke ville vide af?I 2020 dukker en kasse med gamle breve fra Heinz op på Peters mors loft. Peter og hans kone, Ulla, tager arkivkassen med til Leipzig for at træde i morfarens fodspor og forstå fortiden. Langsomt rulles et liv op, og de begynder at forstå, hvad der drev den dannede og åndfulde Heinz helt ud til grænsen – og over den.Heinz’ breve er skrevet til danske Inger, som er Peters mormor. Heinz og Inger møder hinanden for første gang i 1930 til en kostumefest i Leipzig, hvor de siden slår sig ned – hjulpet af Ingers højborgerlige familie. En stormende forelskelse fører til bryllup og barn; Heinz’ journalistiske karriere går strygende. Men pludselig bryder Anden Verdenskrig ud, og Heinz drager i krig på nazisternes side, mens Inger må rejse hjem til Danmark.Krigen sætter i mange år frem nye grænser for parrets kærlighed. Adskilt af krigen begynder parret en omfattende brevveksling. Heinz sender breve først fra østfronten, så vestfronten og siden fra sit krigsfangenskab i USA. Hans ord gennemtrænges af en længsel efter sin elskede og sin elskede datter – og en afmagt over for krigen. Heinz mærker nu de hårde konsekvenser af sine sympatier og sværmerier."Min morfars hemmeligheder" er et levende vidnesbyrd om at være efterkommer til en mand, der traf et valg, som fik fatale konsekvenser. Brevene og rejsen tvinger Peter til at revidere synet på sin morfar. Kan han også tilgive ham? Peter Nejsum og Ulla Bidstrup, begge født 1965, er teologer og forfattere. Bogen er baseret på Peters morfars historie.

Eksistentielle tanker og billedskøn inspiration til året 2023Maja Lisa Engelhardt er en yderst populær billedkunstner. Mange kender hendes kirkeudsmykninger, hvor hun demonstrerer en udsøgt sans for farver og materialer. Troens almanak 2023 har naturen og årstidernes skiften som udgangspunkt for billede og tekst – den natur og de årstider, som er en evig kilde til inspiration for kunstnerens eget arbejde. Maja Lisa Engelhardt har nøje udvalgt og sammensat materialet til hver uge – hendes egne værker og tekster indgår blandt et udvalg af især danske og nordiske digtere og malere. Lyset spiller for os en særlig rolle, og netop lyset får også en religiøs dimension, som læseren kan spejle sig i. Troens almanak 2023 er en brugsbog – en kalender, der viser månederne, ugerne og dagene med de kirkelige højtider. Bogen tegner også en vej gennem årets landskab, hvor ord og billeder giver mulighed for pauser og anledning til eftertanke. Selvstændig opfølger til den populære Troens almanak 2022 kurateret af Lisbeth Smedegaard Andersen. Velegnet som gavebog.Velillustreret.

Engang var Osmannerriget en af verdens største og vigtigste stormagter, men ved indgangen til Første Verdenskrig var riget i knæ. Internt var man plaget af uro, forfejlede reformer og en årelang konflikt med Italien samt nationalister på Balkan. Efter en tabt krig fødtes det moderne Tyrkiet.Ved krigens begyndelse lå også Rusland mod nord på spring for at splitte riget op sammen med Storbritannien og Frankrig. Da det stod klart, at osmannerne ikke længere kunne holdes ude af verdenskrigen, satte de deres lid til en alliance med Tyskland, og i 1915 rykkede fronten mellem de allierede og centralmagterne til Mellemøsten. I begyndelsen lykkedes det osmannerne at forsvare rigets hovedstad, Konstantinopel, blandt andet i det storstilede slag ved Gallipoli, men til sidst måtte riget bukke under. Ud af den følgende opsplitning voksede det moderne Tyrkiet.Allerede under krigen var den ungtyrkiske bevægelse begyndt at forberede en kommende nationalstat under sloganet ”Tyrkiet for tyrkerne” – med omfattende konfiskering af ejendom og etnisk udrensning af landets mindretal, først og fremmest armenierne. Den britiske historiker Eugene Rogan fremstiller med et væld af kilder konfliktens udvikling på begge sider af fronten i dette internationale storværk. På medrivende vis fletter han overvejelser og beslutninger på øverste niveau sammen med betydningen for de menige soldater og den civile befolkning - og giver et balanceret billede af en krig, hvis udfald har præget regionen lige siden.Eugene Rogan er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han har skrevet en række værker, bl.a. den internationale bestseller The Arabs, og hans bøger er oversat til flere sprog. "Mesterligt" ★ ★ ★ ★ ★ ★ Berlingske"Varmt anbefalet" - Information"Den første store samlede fremstilling på dansk om Osmannerriget under Første Verdenskrig er både aktuel historie og formidling på højt niveau" ★ ★ ★ ★ ★ Claus Bundgård Christensen i Kristeligt Dagblad"Rogan skriver som de bedste engelske historikere gør - spændende, vidende og velunderbygget." - Weekendavisen

Den utrolige fortælling om Danmarks måske vigtigste kommunist på den internationale scene Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Han havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter.Som barn var Georg Laursen stille og indadvendt, men i løbet af sin ungdom i begyndelsen af 1900-tallet blev han glødende kommunist. Hele sit voksenliv var han dedikeret til den kommunistiske sag, selv da han som medarbejder ved Kominterns hovedkvarter i Moskva må have haft et klart billede af Stalins terrormetoder. På nærmest mirakuløs vis undgik han selv de brutale udrensninger.Undervejs i sin karriere var han blandt andet hemmelig agent i Berlin. Her mødte han sit livs kærlighed, Elfriede, men blev også fængslet for spionvirksomhed og sad i månedsvis i det berygtede Moabitfængsel. Han bistod senere Komintern med at udarbejde strengt fortrolige karakteristikker af danske kommunister og andre politikere til de centrale arkiver i Moskva.AGENT FOR LENIN OG STALIN tegner et portræt af en tilsyneladende helt almindelig og indtil nu ukendt ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Afdækningen af Georg Laursens skæbne bliver samtidig en fortælling om sovjetkommunismens samlede historie og dens skræmmende påvirkning af et Europa i opbrud.JULIE BIRKEDAL RIISBRO (f. 1981) er cand.mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet. Arbejder som underviser og har blandt andet forelæst på Folkeuniversitetet. Har udgivet to forskningsbaserede artikler om Georg Laursen (2015, 2016). Er desuden forfatter eller medforfatter til adskillige andre artikler og bogbidrag om beslægtede emner, herunder ”Komintern og verdensrevolutionen – de første ti år” (2012).NIELS ERIK ROSENFELDT (f. 1941) er dr.phil. og fhv. universitetslektor. Førende ekspert i Sovjetunionens historie med en lang række anerkendte bøger bag sig, bl.a. Stalin. Diktaturets anatomi (2006), Lenin. En revolutionær fundamentalist (2008) samt, som medforfatter, Den røde underverden (2019). Modtager af H.O. Lange Prisen for fremragende forskningsformidling og Sven Henningsen Legatet for årets bedstedanske populærvidenskabelige bog inden for samtidshistorie, statskundskab og international politik.

21. juni 2020 – på Grønlands nationaldag – blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling. Siden har debatten bølget om statuen og den fortid, den repræsenterer. I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. Den personlige historieStemmer fra Grønland giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne. Centralt står den fattige, tuberkuloseramte fisker Peter Gundel, som blev ven med den tilflyttede danske læge Jørgen Hvam, med hvem han førte en lang korrespondance. Rundt om Gundel står et righoldigt persongalleri af indfødte grønlændere og tilkomne danskere, mænd og kvinder, høj og lav.Med afsæt i kulturanalyse og samfundsteori kommer forfatteren helt tæt på almindelige menneskers ønsker, håb og drømme i en tid præget af kolossale samfundsændringer.Ingen helte og skurkeBogen fremstiller gennem både grønlandske og danske kilder nuancerne i de dansk-grønlandske relationer. Der er ingen helte eller skurke, og bogen vælger ikke side i debatten om, hvorvidt dansk kolonialisme i Grønland var god eller ond. Hverdagen, som den bliver filtreret gennem datidens stemmer, er mere nuanceret. Samtidig afmonterer kilderne myten om Danmarks og Grønlands ”fælles historie”. Grønland og Danmark delte ikke nogen fælles virkelighed, og de fortællinger og rationaler, som parterne har ageret ud fra, er forskellige. Det giver derfor bedre mening at tale om Danmarks og Grønlands forbundne historier. Heri ligger en vigtig erkendelse af, hvad relationen var og er – og i fremtiden har mulighed for at blive.Om forfatterenKirsten Thisted (f. 1957) er lektor, ph.d. og ansat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har siden 1980’erne forsket i grønlandsk litteratur samt i relationerne mellem Grønland og Danmark. Har blandt anet udgivet: Således skriver jeg, Aron (1999), Grønlandsforskning (red. 2005), From Oral Tradition to Rap. Literatures of the Polar North (red. 2011 med Karen Langgaard); Denmark and the New North Atlantic. Narratives and Memories in a Former Empire (red. 2020 med Ann-Sofie N. Gremaud).

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede.Bent Melchior, tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

Romanforfatter og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad Jens Smærup Sørensen reflekterer med skarp pen og åbent sind over det enkelte menneskes plads i livet, historien og de store fællesskaber. REFLEKSIONER består af et par og fyrre korte essays om sproget og verden, ytringsfriheden, løgnen og den omsiggribende uvirkelighed. Om rigdom og forbrug, om krig og kapitalisme, om moderniteten og robotterne. Om frihed og fællesskaber og individualisme, om folket og eliten. Om angst og tillid og skam, ondskab, barmhjertighed og tro. Om land og by, naturen og årstiderne. Om litteraturen og tidsånden. JENS SMÆRUP SØRENSEN, født 1946, har i årtiere været af landets mest toneangivendedanske forfattere. Har bl.a. modtaget De gyldne laurbær for romanen "Mærkedage". Er desuden klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Befrielsen i maj 1945 var længe ventet og udløste lettelse, jubel og håb for fremtiden. Men hurtigt skulle der blive kamp om danskernes sjæle, for de gamle partier skulle vinde vælgerne tilbage inden det første folketingsvalg den 30. oktober. De store moralske debatter og dilemmaer kom hurtigt på dagsordenen: De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Der lød også kritik af fiskerne, som havde sejlet jøderne over Øresund, men hvad vendte jøderne hjem til?Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.Per Stig Møller, født 1942, er dr.phil., forfatter samt tidligere folketingsmedlem og minister for Det Konservative Folkeparti. Hans mange udgivelser tæller bl.a. den anmelderroste biografi Kaj Munk. Digter, præst og urostifter samt debatbogen De fire isbjerge.

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han er en internationalt anerkendt musiker og har optrådt på de største scener i verden. I begyndelsen af 1990'erne satte den igangværende flygtningekrise imidlertid tanker i gang. Da Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag hegn på vestbredden. Ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer jødiske, muslimske og kristne musikere sammen, opstod. I 2010 lykkedes det at åbne en københavnsk musikskole, Goldschmidts Musikakademi, hvor børn med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde kan mødes om at synge og spille. Siden er der åbnet afdelinger i Aalborg og på Udrejsecenter Sjælsmark. For intet kan som musik nedbryde skel mellem mennesker."Manden, der ville reparere verden med musik" er både en personlig beretning om at finde vej gennem livet med et talent, der forpligter, og en familiehistorie om at overleve pogromer og flugt uden at give slip på sin identitet og kultur. Verden kan måske ikke repareres, men har brug for en smule håb og musik.Henrik Goldschmidt (født 1959) er oboist, ansat i Det Kongelige Kapel og initiativtager til Middle East Peace Orchestra samt Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til Daniel Øhrstrøm (født 1979), som er forfatter og journalist ved Kristeligt Dagblad.

Vorherre i himlen er under beskydning fra sin egen menighed på jord, og luften er tyk af røg. Professorer og præster proklamerer frejdigt, at de ikke længere tror på Gud – og hvis de gør, så er det af den afmægtige, inkompetente slags. Opstandelse er for de umoderne, og Bibelens hovedperson er den følsomme Jesus, ikke den forsonende Kristus.Men hvad er egentlig hoved og hale i de senere års debat om Gud, tro og opstandelse? Og er der mon en grænse for, hvor meget tidsånden kan få lov til at fjerne af den kristne tænkning, før der ikke mere er tale om kristendom?Med skarp pen og stort udsyn tager dr.theol. Carsten Breengaard fat på debatten og påviser, at der ikke er meget nyt i opgøret med en almægtig Gud, men også, at opgøret afsporer kristendommen. Vorherre skal nok klare sig trods tvivlende præster, men hvad med os andre? Uden sprog for en tro, der tilsiger en skabende kraft bag verden, bliver menneskelivet overfladisk. Når vi står over for hinanden i eksistensens yderpunkter, kræves et sprog, der kan bære. Carsten Breengaard (f. 1943) er dr.theol. og tidligere lektor i kristendomshistorie ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, bl.a. Muren om Israels hus (1982), Kristenforfølgelser og kristendom (1992) og Paradis-sekten - frelseshistorie og kristen identitet (2008).