Bøger udgivet af Kvan

Lærebog til læreruddannelsen og til videreuddannelsen af lærere. Vejledning vinder frem i forskellige pædagogiske sammenhænge, og læreren må derfor have vejledningskompetencer. Bogen belyser praktiske opgaver, som vejledningsopgaven omfatter. Bogen har relevans for både den almindelige lærer og læreren med særlige vejledningsfunktioner.

Lærebog til idrætsfaget. Bogen er opdelt i fire hovedafsnit:Idrætsfagets fundament som basisfag og kendetegn som undervisningsfagDannelse og identitet i idrættens universIdræt som læringsfagDidaktiske redskaber til idrætsundervisningen

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært. Indhold: Anne Kirketerp og Henrik Knoop:Motivation og frihed i pædagogikkenEinar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik: Angsten for at fejleHelle Bjerresgaard: Anerkendelse af elevens bidragMaja Nørgård Jacobsen: Mentalisering i klasserummetSøren Dupont: Atmosfære og relationer i skolen – grundlagt på fænomenologiPer Schultz Jørgensen: Selvstændighedsmotivet. At være undervejs til sig selvLouise Klinge: RelationskompetenceJan Tønnesvang: Psykologiske behov, motivation og vitaliserende miljøerJudy Gammelgaard: Lærerens empatiMalene Fink Ploug og Emma Rikhof: Motivation gennem elevinddragende undervisningTorben Nørregaard Rasmussen: ’Mening’ som motivationsfaktorJohannes Fibiger: Mestring, motivation og medieringKarsten Agergaard: Evalueringsformers betydning for motivation Mette Pless: Unges motivation i udskolingen

Bogen er en fagdidaktisk bog, som viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen? Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, at disse resurser udnyttes bedst muligt. Bogen er organiseret efter kompetenceområderne i Fælles Mål og er fyldt med konkrete, inspirerende og praksisnære eksempler.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på i skolen. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

Temanummeret introducerer til begrebet 'empiri' og til en række centrale metodiske og kildekritiske indgange, som en studerende skal kende og kunne anvende. I læreruddannelsens fag og moduler og i læreres efteruddannelse indgår der i særlig grad forventninger og krav om en praksistilknytning. I dele af disse studier indgår undersøgelser og indsamling afdata fra skoler, som skal indgåi projekt- og bacheloropgaver. Artiklerne belyser empiriens hvad, hvordan og hvorfor.

Det har længe været et krav til undervisningen i grundskolen,at den skal være målstyret. Hvad skal eleverne lære? - Og lærer de rent faktisk det, de skal? Kravene er ikke nye, men udfordringen opleves som ny for mange. Det er nemt at beskrive aktiviteter i undervisningen, men svært at bestemme læringsindholdet. Med skiftet i de nye Fælles Mål til konkretiserede kompetencemål er udfordringen blevet endnu større. Temanummeret støtter den lærerstuderende og lærerne i at leve op til de nye krav. Hjælp til forståelse af de nye mål bliver kombineret med forslag til konkret praksis.

Literacy - sprog og læring belyser sproget i skolens undervisning og den pædagogiske tanke bag. At lære et fag er at lære et sprog, og en undervisning, som virker, arbejder bevidst med sproget.

Grundbog om historieundervisning. Den skitserer, hvilke kompetencer historielæreren skal besidde. Bogen er også en praktisk brugsbog, der viser, hvordan disse kompetencer kan finde anvendelse. Den viden, de erfaringer og det rum for udfoldelse, historielæreren har, er afgørende for etableringen af en faglig identitet som historielærer.

Bogens artikler tager alle udgangspunkt i fiktive og praksisnære cases, som læseren kan spejle egen praksis i. Med en teoretisk forankring adresseres de konkrete problemstillinger, lærere står overfor, når de skal planlægge, gennemføre og evaluere læse- og skriveundervisningen i indskolingen. Bogen giver således et solidt grundlag for at undervise i læsning og skrivning i indskolingen og sigter med sine konkrete aktivitetsforslag på at klæde lærerstuderende og lærere på til undervisningen.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis meredigitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrerogså didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling:Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til dendigitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

Spil og spildynamikker har til alle tider fascineret mennesker. Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Et godt spil indeholder interessante udfordringer og muligheder for selv at træffe valg. Alt sammen er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Der kan ligge og tillægges mange meningsfulde former for faglighed i et godt spil. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?

Der er flere meget forskellige diskurser om skolens formål. Én handler om elevens personlige udvikling, en anden om behovet for at kvalificere fremtidens arbejdskraft. Skolen er både en ideologisk og politisk kampplads – og et sted, hvor elever og lærere skal forsøge at få etableret en meningsfuld undervisning og hverdag. Nummeret indeholder artikler om både de store udviklingstendenser og lærerens konkrete handlemuligheder inden for disse tendenser.

Folkeskolen er i gang med at indføre et omfattende inklusionsparadigme, som betyder, at flere elever skal ind i normalundervisningen. Samtidig ses en vedvarende uddannelseskløft i unges udbytte af deres skolegang, som betyder, at en stor gruppe unge ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Bogen handler om både inklusions- og eksklusionsprocesser i skolen.

Engelsk - mere end et sprogBogen indeholder 15 artikler om engelsk i folkeskolen og i læreruddannelsen. Den er inddelt i fire hovedafsnit:Engelsk faghistorieSprog og sprogbrugKulturundervisningUndervisning og læringForfatterne er alle undervisere og forskere, som er levende optaget af engelskfagets didaktik og af fagets udvikling. Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende - og til alle andre, der ønsker at vide mere om et af folkeskolens centrale fag.Bogen er redigeret af Vibeke Toft Jørgensen, lektor ved Hjørring Seminarium, og Gudmund Tybjerg, fhv. lektor ved Haderslev Seminarium.

Forlaget skriver:Børn og unges trivsel fylder meget i disse år. Vi har tilsyneladende fået skabt et samfund, hvor stadig flere børn - og især unge - mistrives. Ikke alle er enige om problemets årsag og betydning. Alle synes dog at være enige om, at det at opleve tilhørsforhold i 'fællesskaber' er afgørende for at kunne udvikle en positiv selvforståelse. Temanummeret introducerer til begrebet 'trivsel' og belyser væsentlige udfordringer og diskurser om emnet.

I efteråret 2022 blev der indgået en aftale om reform af læreruddannelsen. Med denne genindføres dansk som andetsprog som undervisningsfag. Samtidig bliver fagområdet en obligatorisk del af grundfagligheden som erstatning for det, der tidligere hed undervisning af tosprogede. Det kalder på opmærksomhed og fordybelse og på en aktualisering af centrale begreber og stofområder! Temanummeret vil belyse fagområdet dansk som andetsprog, så vi i læreruddannelse og skole sammen kan skabe de bedste forudsætninger for, at elever med dansk som andetsprog kan deltage og få det fulde udbytte af skolens undervisning.

Skolens undervisning forbindes ofte med klasseværelset, og det der foregår her. På skolerne mødes man hyppigt af klasseværelser med klassisk indretning, og det kunne se ud til, at den viden, vi har om børns læring, ikke har sat sig større spor. Arkitektur og indretning indlejrer bestemte forståelser af skolens praksis og kan forstærke tendensen til, at lærerne gentager den undervisning, de selv har mødt. Der er dog fornyet interesse for at gentænke skolens rum. Nye skoler, der bryder med tidligere skolebyggerier, fleksible lokaler og tanker om ’den åbne skole’ indtager en central plads her.

INDHOLDDe digitalt UdsatteKatrine K. PedersenForstå børn og unges digitale hverdagChristian MogensenKunstig Intelligens?Jeppe BundsgaardDigitale distraktioner i undervisningenJesper AagaardOnlineliv, følelser og myndighed i skolenLene Kofoed RasmussenUnges trivsel og identitetsdannelse i en onlinetidStine Helding RandSociale medier og algoritmer i hverdagen – at vokse op med platformenes rammesætning af det sociale livMalene Charlotte LarsenFra digital fagportal til faktisk undervisningMaiken NorupDigitale muligheder for at udvide undervisningenChristian Dalsgaard

Digitalisering er over en årrække blevet en central del af vores tilværelse, både indenfor uddannelsesinstitutioner, i familier og hos individer. Og med telefoner, tablets, internet og sociale medier i lommen har vi ændret vores vaner. Vores privatliv, børnenes skoleliv og de fagprofessionelles arbejdsliv har fået en onlinedimension, som vi alle må forholde os aktivt til. Med afsæt i skolens pædagogiske praksis vil dette temanummer forholde sig til børns digitale liv og deres fællesskaber, digital undervisning, lærerens opgave, læringsportaler, forældre og børn i relation til det digitale.

Denne bog handler om at ­skabe fællesskab i undervisningen. Den består af tretten artikler, som tager afsæt i forskning, teori og erfaringer fra konkret undervisning. Og artiklerne giver desuden almene og skolefaglige eksempler på, hvordan skoler og undervisere konkret kan arbejde med didaktiske tiltag, som fremmer både oplevelsen af og læringen gennem fællesskaber i skolen.

INDHOLDKønsbevidst pædagogik – hvad, hvorfor og hvordan?Tekla CangerHunedderkopper og Håndkøbsdamer – et normkritisk blik på litteraturlæremidlerLaura Østergaard BusseniusNærmere en kønsklog skoleDorthe StaunæsKøn og identitet i det danske sprogSanni Nimb og Ida FlörkeHjernens betydning for udvikling af køn og identitetAnn Elisabeth KnudsenSeksualundervisning i grundskolenLine Anne Roien, Venka Simovska & Christian GraugaardHomoseksualitet og identitetKarin Cohr LützenInklusion og eksklusion af drengeneKristina Malmer Rasmussen

I vores samfund deles mennesker traditionelt op i to grupper henholdsvis mænd og kvinder. Men denne binære kønsforståelse debatteres og udfordres i disse år, og flere vælger at se på køn ud fra flere perspektiver. Man må så spørge: Hvad er køn, og hvordan er køn forbundet med identitet? I folkeskolen er køn og identitet relevante emner både som indhold i undervisningen og som noget, som vedrører og har betydning for alle deltagere i denne undervisning. Temanummeret vil belyse begreberne køn og identitet og komme med bud på, hvordan vi som skole kan favne de muligheder og udfordringer, som debatten og de nye perspektiver rejser.

Hvordan kan skolen som fællesskab sikre den enkelte elevs faglige og sociale trivsel? Hvordan kan vi som skole undgå, at børn ekskluderes fra skolens læringsmiljø?