Bøger udgivet af Kvan

Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fremmer børnslyst og motivation til at lære, deres evne til at finde på idéer og tænke ialternativer? I dette temanummer bliver fantasibegrebet forbundet med bådeæstetik, faglighed, medbestemmelse – og ikke mindst med det legende element ibørns udvikling og læring.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Eleverne iskolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan erman en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, atautoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeretstilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordandenne autoritet kan udvikles og vedligeholdes. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Selvom mangeønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært atafgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolenstår i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder ogbegrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Med dettenummer tager KvaN et tema op, som både er aktuelt og klassisk. Det aktuellekommer af revisionen af Fælles Mål og opgøret med målstyringen. Der er i den anledning brug for at overvejeog gentænke undervisningsformerne. Det klassiske handler om nogetgrundlæggende, som enhver underviser må forholde sig til. Al undervisningudfolder sig nemlig i spændingsfeltet mellem det faglige indhold ogundervisningens form. Denne dobbelthed er selve grundlaget for elevers læring.Nummeret handler også om, hvordan valget af undervisningsformer kan være medtil at fremme den form for erkendelse og dannelse, som læreren ønsker atfremme.@font-face {font-family:"MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-alt:"ＭＳ 明朝"; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"\@MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennemfortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på ogmåder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordanfortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilkeformer antager fortællinger i dag i børn og unges liv?

En lærebog og eninspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kangøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelti tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’:Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, ogkan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på atarbejde kreativt i skolen.

De pædagogiske spørgsmål kan ikke besvares videnskabeligt, men kun ud fra et helhedssyn på mennesket og dets bestemmelse.Denne bog er et bud på et sådant helhedssyn. Og ud fra dette drøfter den en række vigtige emner. Eksempelvis beskrives samtalens pædagogik som et alternativ til valget mellem den frie og den autoritære opdragelse.Andre kapitler behandler emner som "Sansning og intellekt". "Er lykke en skolesag?" og "Etik og pædagogik".Bogen er en grundbog i pædagogisk filosofi, som ikke fortaber sig i historiske udredninger, men som ud fra en sammentænkning af en eksistensfilosofisk og en livsfilosofisk betragtning diskuterer væsentlige pædagogiske spørgsmål på et overordnet systematisk niveau.

Test- og evalueringskulturen ser ud til at være kommet for atblive, og det er derfor en vigtig del af en lærers professionalitet at have etgodt og kritisk kendskab til test- og prøveformerne. Denne vurdering angiverretningen for indholdet i dette nummer af KvaN. Der er således både overordnedekritiske analyser af test- og evalueringskulturen, af konkrete test og afbrugen af data i skolen. Og det introducerer til prøve- og testformer medhenblik på at klæde lærere og lærerstuderende på til at kunne navigere i etbredt evalueringslandskab og til at træffe selvstændige valg afevalueringsmetode.

Begrebet bæredygtighed optræder hyppigt og i mange sammenhænge. Og set i forhold til skole og undervisning har bæredygtighed mange former og mange begrundelser. I KvaN ønsker vi at stille skarpt på bæredygtighed i et klimaperspektiv. Hvilken betydning har og skal bæredygtighed have i en skolesammenhæng? Og hvilken rolle skal skolen spille i forhold til tanker om bæredygtighed, hvor også hensynet til andre bæredygtighedsemner har betydning for, hvordan klimaproblematikken kan forstås og vurderes? Eksempler på disse andre emner har vi fx i FNs verdensmål. Temanummeret giver bud på svar på disse spørgsmål og uddyber den viden, der foreligger.

De sidste to hundrede år har skole-hjem-samarbejdet eksisteret som begreb i den danske folkeskole. Det har indgået i skiftende formålsparagraffer, at skolen skal løse sin opgave i samarbejdemed forældrene. Det tages for givet, at skole-hjem-samarbejde er til alles bedste, men der spørges sjældent til, hvordan det faktisk føles for familierne at indgå i dette samarbejde. Der stilles store krav til både forældre og lærere. I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.

Bogen giver en bred introduktion til fagområdet ’Lærerens Grundfaglighed’. Den har en særlig fælles tematisk indgang til alle LG-moduler, og tilbyder hermed også en overordnet tematisk tilgang til studerendes arbejde med PL-prøve og bacheloropgave. I forhold til den kompleksitet, der kendetegner skolens hverdag, kan det give god mening at anlægge et overordnet perspektiv på tværs af modulerne og de forskellige typer af emner, som de er optaget af. Alle LG-moduler og centrale emner inden for hvert enkelt modul behandles i denne bog i forhold til temaet Frihed og ansvar.

Det er en central læreropgave at udvikle gode relationer til eleverne. Nyere forskning peger på, at relationskompetence er en af de vigtigste lærerkompetencer, og relationsarbejde er nu et indholdsområde i faget praktik i læreruddannelsen. Men selvom de fleste er enige om relationskompetencens vigtighed, er den svær at definere nærmere. Hvad vil det sige at kunne indgå i relationer på en konstruktiv måde? Kan det overhovedet læres, og hvordan kan der arbejdes med det i læreruddannelsen? Temanummeret giver bud på disse spørgsmål og introducerer til og uddyber den viden, der foreligger om relationskompetence.

Læring er igennem en kort årrække blevet et centralt begreb i den danske undervisningsverden, ikke mindst i grundskolen. Begrebet har overtaget scenen og taget terræn fra tvillingebegrebet ’undervisning’, og en stor del af de initiativer og bestemmelser, som i disse år former vores tanker om undervisning, kan forstås med perspektivet ’læring’.KvaN-nummeret handler om, hvordan ’læring’ kan forstås ud fra forskellige paradigmer, teorier og forskning – og om hvordan denne forståelse kan indgå som en støtte for lærerens planlægning og gennemførelse af undervisning.

Det er nu det almindelige, at der i alle klasser i skolen er elever, som har dansk som andetsprog. Derfor er det en nødvendighed, at læreren er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som tager hensyn til og gør brug af disse særlige elevforudsætninger. Det drejer sig både om at håndtere flerkulturel kompleksitet med flerkulturelle børne- og ungdomsgrupper og om andetsprogspædagogik. Temanummeret introducerer til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, andetsprogstilegnelse og interkulturelle praksisformer.

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?

Folkeskolereformen fra 2014 er udtryk for en ambition om, at den danske skole placerer sig i ’verdenseliten’. Den skal ligge i top i den internationale rangorden. Skolen skal i fremtiden varetage mange forskellige opgaver – ifølge skeptikere så mange, at vægten i arbejdet forskydes fra undervisning til læring og kompetenceudvikling. Det gælder om at lære at lære i stedet for at tilegne sig en specifik viden. Temanummeret undersøger baggrunden for og tendensen i denne udvikling og drøfter, hvordan undervisningens ’indhold’ kan fastholde en central placering i skoleudviklingen

Læreren og pædagogen er begge optaget af børns udvikling. Alligevel er der grundlæggende forskel på deres arbejde og deressyn på formålet med det. I et samfundsperspektiv er der forskel på baggrunden for at oprette skoler og daginstitutioner. I nutidens skole er der behov for og forventninger om, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børns udvikling og læring. Dermed stilles der også nye krav til de uddannelser, som skal udruste dem, der skal løse opgaven i praksis, til at leve op til disse krav. Temanummeret belyser de udfordringer, der opstår i samarbejdsrelationen mellem de to personalegrupper, og giver eksempler på konkrete problemer og muligheder i det daglige samarbejde i skolen.

I den offentlige debat fremstilles faglighed og dannelse ofte som modsætninger. Bogen viser, hvordan faglighed og dannelse er bundet tæt sammen – både i skolens fag og i læreruddannelsen. Artiklerne belyser temaet – ud fra almen pædagogiske vinkler og ud fra centrale fag i skolen.

Drenge klarer sig dårligere end piger i skolen. Findes der en særlig drengepædagogik? Bogen om drengene i skolen giver et nuanceret bud på, hvilke kvaliteter i skolen og i undervisningen der skal tilgodeses, for at drengene ikke sakker bagud.

Bogen fokuserer på teknologi og særlige rammer, som kan understøtte differentiering. Bogen beskriver differentieringsmulighederne og fungerer både som en lærebog og en bog om udvikling af læremidler.

Hvordan hænger lærerens faglighed og identitet sammen? Er der brug for en øget professionalisme i den nye skole? Temanummeret belyser disse udfordringer set i lyset af den nye skolereform og set i forhold til den enkelte læres behov for at udvikle en professionel læreridentitet.