Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes. Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser. Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes?
Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland
En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet."Skærsild" er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.
Han ønsker sig et liv som andre drenge i børnehaven og skolen. Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skoæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han med konsekvenserne af sine handlinger under en ny identitet.”Hvidvaskeren” giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.Wael (f. 1993) er født i Esbjerg og opvokset i København. Han er eksrocker og har også lavet økonomisk kriminalitet. Han lever i dag under en ny identitet.Svante Karlshøj Ipsen (f. 1984) er journalist, tilrettelægger og dokumentarist og laver tv, podcast, artikler og bøger. Han har lavet flere programmer for Danmarks Radio og TV 2.
Dette er ikke en bog med gode råd om kost og motion og der er ingen øvelser i at tænke på en bestemt måde, Det er i det hele taget ikke nogen how-to-bog. For jeg tror ikke på how to længere. Jeg tror ikke længere på at forandring kommer af at andre fortæller os hvad vi skal gøre – hvis det gjorde, ville vi alle sammen være forandrede nu, alle ville være glade og have den krop, vi havde lyst til, for der er rigeligt med how to-bøger og kurser derude. Jeg ved, efter at have oplevet det på min egen krop, at ægte, varig forandring kommer indefra, helt af sig selv. Og at det eneste vi har brug for at få øjnene op for, er hvordan vi selv uskyldigt er kommet til at stå i vejen for vores sinds og krops naturlige balance.Så tillykke med at du nu står med denne bog i hånden. Hvis du vil med i en helt anden retning, hvor du ikke skal arbejde med dig selv, og ikke er nødt til at følge en eneste kost- og motionsplan for at føle dig sund og smuk og leve som du har lyst til, så åbn bogen og tag med på en tur hjem i dig selv. Det er ikke nogen lang rejse, for du er der allerede. Du skal bare lige opdage hvem du virkelig er og hvor smukt du faktisk allerede virker. Mette Louise Holland er psykologog forfatter til bestselleren Dit selvhelbredende Sind. Siden 2013 har Mette Louise arbejdet ud fra De tre principper – en ny, befriende forståelse af sindet som medfødt sundt, helt og smukt. I sin opdagelsesrejse ind i denne forståelse fik hun til sin egen store overraskelse også indsigter, der radikalt ændrede hendes eget forhold til kost, vægt og krop, indsigter hun nu deler i sin nye bog Let – skabt til forandring.
Det sorte armbånd er fortsættelsen til den fængslende krimi Stemmen fra jorden. Drabsefterforsker Mason Teilmanns mangeårige søgen efter en berygtet seriemorder truer med at opsluge hans liv og rive hans verden fra hinanden.Masons instinkter vækkes straks, da Det nationale Cyber Crime Center afslører en hjemmeside, som har forbindelse til en pædofil trafficking-ring. Efterforskningen fører ham til Gayson Lopez, bedre kendt som The Wolf: Et navn, der har hjemsøgt Mason siden hans tid i New Orleans' politistyrke.Hemmeligheder afsløres, og tilliden brister. Vil Mason sejre, eller vil ondskaben triumfere?DET SORTE ARMBÅND er en mesterligt udformet spændingsroman, der vil få dig til at sidde på kanten af stolen fra første side. Forbered dig på en verden af mørke hemmeligheder, ubarmhjertig forfølgelse og uventede drejninger. Dyk ned i denne spændende thriller og oplev den skræmmende sandhed, at ondskaben nogle gange lurer tættere på, end vi nogensinde kan forestille os.Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er forfatter, uddannet grafisk designer og Danmarks ukronede krimidronning. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008, den første bog i hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre, og hendes forfatterskab er oversat til 12 sprog.
En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.
Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.
Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.
Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste forestiller sig.Thomas Breinholt har interviewet førende forskere og fremlægger videnskaben om, hvordan vores sind og krop påvirker hinanden. Han stiller spørgsmålet, om vi har indrettet vores samfund og sundhedssystem rigtigt. Forstår vi overhovedet mange af folks sygdomme, hvis vi ikke kender deres livshistorier?Denne bog handler om årtiers forskning i kroppens selvhelbredende kræfter. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme. Og om mennesker, der har oplevet overraskende helbredelser.Thomas Breinholt (f. 1964) er uddannet cand.agro. og har gennem mange år arbejdet som programtilrettelægger og fakta- og dokumentarchef på TV 2. Han har lavet flere programrækker, der kredser om denne bogs emne – fra "Åndernes Magt" til "Kan man tænke sig rask?"
Skoven er en dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, når mennesket forsøger at beherske naturen. Det er sidste skoledag i 9. klasse, og Ask tager i Dyrehaven for at feste med hele årgangen. Det er nu eller aldrig, hvis han skal score Emma, og måske flirter hun faktisk med ham? Aftenen starter lovende - lige indtil Emma går ind i skoven for at tisse og ikke kommer tilbage.Ask leder efter hende, men hun er som sunket i jorden, og pludselig er det umuligt for ham at finde ud af skoven igen. Der er kun træer, så langt øjet rækker - alligevel har han en følelse af at blive betragtet. Hvad sker der? Kan det passe, at skoven udvider sig? Og hvorfor opfører dyrene sig så underligt?
Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år og en blodig hændelse på det amerikanske kontinent flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning drager Mads til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Mads gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed – og kommer på sporet af en forsvundet Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.MIN BRODERS VOGTER er en roman om krig og kærlighed, om kampen mellem ideologier - og mellem den kynisme og idealisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.
En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …BLODIGT BRYLLUP er en MINI-KRIMI baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.
Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...
For at sikre det engelske herresæde Wentworth, der har været i slægtens besiddelse i generationer, tvinges Lady Victoria Wentworth til at afhænde et af familiens klenodier, et verdensberømt og uvurderligt Van Gogh-maleri. Køberen er Bryce Fenston, manden bag en lyssky bankvirksomhed med kontorer i Twin Towers i New York. Men da Victoria myrdes i sit hjem natten til 11. september 2001, forsvinder maleriet sporløst. Anna Petrescu, der arbejder som kunstekspert for Fenston, befinder sig i North Tower, da det første fly rammer. Hun formodes død. Under dække af denne status kæmper hun for at afsløre sin arbejdsgivers dobbeltspil og for at finde maleriet. Men hendes modstander er nådesløs, og kampen bringer hende verden rundt på en krævende og farlig mission. ”Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den.” Daily Telegraph
New York Trilogien er en samlet udgave af Paul Austers tre romaner By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse, der udgør et tematisk katalog med New York som baggrund."New York var et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, og uanset hvor langt han gik, uanset hvor fortrolig han blev med sit kvarter og dets gader, havde han altid fornemmelsen af at fare vild. Ikke blot fare vild i byen, men også i sig selv...".
Sænkningen af slagskibet Bismarck er en af de mest dramatiske episoder under Anden Verdenskrig. Det 50.000 tons tunge skib, der var udstyret med blandt andet 8 38-centimeterkanoner, var et ingeniørmæssigt vidunder, da det blev søsat i februar 1939. Med sin ildkraft og banebrydende teknik skulle skibet neutralisere den britiske marines overmagt og standse de allieredes livsvigtige konvojtrafik tværs over Atlanten.Bismarck lagde fra kaj i Gotenhafen natten til den 19. maj 1941. Trods alle forsigtighedsforanstaltninger blev det snart observeret af norske modstandsfolk, der straks rapporterede til London. Ud for Bergen blev Bismarck lokaliseret af et britisk rekognosceringsfly, men da det næste fly et døgn senere fløj hen over bugten, var skibet borte. De britiske skibe Hood og Prince of Wales blev sendt ud for at sænke Bismarck. Men hvor var skibet henne? Ude på Atlanterhavet var to store konvojer på vej...Michael Tamelanders og Niklas Zetterlings skildring af den dramatiske jagt bygger på beretninger fra de overlevende og på den nyeste militærhistoriske forskning. Bismarck - kampen om Atlanten indledes med en grundlæggende redegørelse for udviklingen fra 1871 frem til de store slagskibes æra, og den afsluttes med en spændende skildring - time for time - af den dramatiske og skæbnesvangre jagt på Bismarck, materialiseringen af Nazitysklands store håb om herredømmet på Atlanterhavet.Niklas Zetterling (f. 1963) og Michael Tamelander (f. 1960) er svenske militærhistoriske forfattere. De har i fællesskab skrevet en række bøger om 2. verdenskrigs store slag.
En sommeraften i 2009 bliver en gruppe kvinder arresteret på en restaurant i Sudans hovedstad, Khartoum. Deres forbrydelse: De har bukser på. Lubna Ahmad al-Hussein var en af de kvinder, der blev arresteret den aften. Hendes held var, at hun er en kendt journalist – og havde modet og kræfterne til at gøre modstand. Hun nægtede at bøje ryggen og tage sin straf i stilhed. I stedet råbte hun op og fik hele verden til at lytte. I Sudan bliver over 43.000 kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral. Ofte uden at vide, hvad de har gjort forkert. Straffen er pisk, fængsel eller bøde, og de bærer den i stilhed, i skam. En personlig og medrivende historie om en kvinde, der gjorde oprør mod fordømmelse, undertrykkelse og udstødelse. En kvinde, der kæmper for at give tusindvis af kvinder en stemme – og et bedre liv.
Med denne bog har Sofia Manning ønsket at skabe en lettilgængelig indføring i principperne bag coaching. Bogen henvender sig således både til professionelle coaches og til alle andre, der er interesseret i coaching som et redskab til selvudvikling.Skal coaching forklares med en enkelt sætning, handler det om: »At opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale«.Mennesker, der hænger fast i deres gamle historie, indser aldrig, at de har muligheden for at udnytte deres fulde potentiale. De kommer aldrig til at opleve glæden og spændingen ved at udtrykke, hvem de i virkeligheden er – og på denne måde gøre en forskel. Men alle mennesker har muligheden for at tage ansvar og beslutte sig for, hvad de vil med deres liv.Bonusmateriale: Interview med Sofia Mannig
Mørket falder …Sværd tordner …Ondskaben hersker …Eragon og hans drage Saphira har overlevet slaget om Tronjheim, men ikke alle har været så heldige. I de mange magtkampe, der bryder ud efter oprørslederens død, må Eragon manøvrere med al sin snilde, for ikke at bringe spinkle alliancer ud af balance. Nu mere end nogensinde er Eragon det eneste håb for oprørerne, men hvem kan han stole på, og hvad betyder hans uheldsvangre syner? Disse spørgsmål plager Eragon under rejsen til elvernes land, hvor han skal færdiggøre sine evner som Rytter.Mens Eragon optrænes i brugen af magi, overfalder de afskyelige Ra’zac landsbyen Carvahall. De er ude efter Eragons fætter, Roran, som har oplysninger, der kan blive skæbnesvangre for Eragon og hele Alagaësia. Ikke alle vil kunne slippe fra Galbatorix’ mørke kræfter …Den ældste er anden bog i Arven-kvartetten
"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken
Et vidne bliver slået ihjel midt i politiets opklaring af drabet på en advokat. Den unge vicepolitikommisær Malika sættes på sagen, og det viser sig hurtigt at den er mere mangefacetteret end som så; der er ikke tale om endnu et bandemord, men om international kriminalitet, der sender politiet ud i verden. Vi er i foråret 2009, hvor bandekrigen og dermed politiets kamp om ressourcerne raser. Opklaringen af sagen kræver et tæt samarbejde mellem politiet i de involverede lande, men også utraditionelle efterforskningsmetoder, og dem behersker den unge vicepolitikommissær. I den alvorlige situation er tonen bag Politigårdens tykke mure rå, men hjertelig.
Eragons liv ændres for altid, da han under en jagt i skoven finder en smuk blankpoleret sten. Snart udklækkes en drage fra stenen, og Eragon indser, at han er stødt på en arv næsten lige så gammel som Riget selv.Han og dragen Saphira må flygte fra hjemegnen og hovedkulds ud i en verden, hvor magi og ukendte kræfter råder. Med sig har Eragon landsbyens gamle historiefortæller, der indvier ham i Rigets historie og hemmeligheder. Efterhånden forstår Eragon, hvorfor Rigets konge har sendt sine mørke tjenere ud efter ham, og hvorfor han for enhver pris må kæmpe mod kongens grusomheder.Kan Eragon påtage sig sit hverv som arvtager fra de legendariske Drageryttere? Fejler han, er det ikke blot ham selv, men alle frie mennesker, dværge og alfer i Riget, der vil gå til grunde.
Eder aflægges ... br Alliancer sættes på en prøve ... br Styrker tørner sammen ... br br Det er kun ganske få måneder siden, at Eragon for første gang sagde ordet "brisingr", der betyder ild på det gamle sprog. I mellemtiden har han ikke blot lært at fremsige besværgelser, men er også blevet udsat for uhyrlige prøvelser. I det kolossale slag på Den Brændende Slette slap Eragon og hans drage, Saphira, med nød og næppe med livet i behold, men der er ingen tid til hvile. Eragon må sande, at han er bundet af det utal af løfter, han har afgivet, men ikke nødvendigvis kan indfri. br br Først og fremmest har han svoret at hjælpe sin fætter med at befri hans elskede Katrina fra hendes fangenskab i Helgrind, men Roran er ikke den eneste, der har krav på hans troskab. Varden har desperat brug for hans bistand, og det samme er tilfældet for elverfolket og dværgene. Da der bliver ufred blandt oprørerne, og faren er størst, bliver Eragon tvunget til at træffe et valg. Et valg, der vil føre ham gennem Riget og længere endnu. Et valg, der kan føre til uforudset lidelse. br br Brisingr er tredje bog i Arven-serienArven-serien er skrevet af Christopher Paolini. Det er en fantasyfortælling om dragerytteren Eragon of hans drage Saphira, som tager kampen op mod den onde Galbatorix, som også selv er dragerytter. Der er fire bøger i serien, hvor det tredje, og fjerde bind er delt op i to bøger.Christopher James Paolini (f. 1983) er en amerikansk forfatter. Han er bedst kendt som forfatter til Arven-serien, som består af bøgerne Eragon, Den ældste, Brisingr og Arven.
Rasmus Klumps allerbedste historier er den unikke samling historier om den helt igennem danske bjørn, Klump, og hans venner Pingo, Pelle, Skæg og alle de andre.Historierne er fortalt i børnehøjde - her er ingen ubehagelige overraskelser - intet ondt forstyrrer denne verden af finurlighed og humor.I Rasmus Klumps allerbedste historier er hjælpen og løsningen altid lige rundt om næste hjørne.I bogen finder du historierne omRasmus Klump og den røde bilRasmus Klump redder Prinsesse NannaRasmus Klump laver en filmRasmus Klump og PåskeharenRasmus Klump og pandekageskibetRasmus Klump og drageungenRasmus Klump på kageøenRasmus Klump besøger muldvarperneRasmus Klump og juletræetLydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.
En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.
Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".
Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer et stort sikkerhedsfirma. I det lille emirat Abu Zara opererer Bannock Oil. Firmaets direktør Hazel får en alvorlig forskrækkelse, da hun under et besøg i Abu Zara får en ufuldstændig sms fra datteren Cayla om, at denne har set bevæbnede mænd om bord på familiens lystyacht i det Indiske Ocean. Skibet er blevet overtaget af pirater, der har fået oplysninger om dets position af araberen Rogier alias Adam – tilsyneladende bare en steward, men han tilhører en indflydelsesrig klan i en somalisk provins. Han har charmeret Cayla, så hun har taget ham som elsker. Adam og hans slæng sænker båden og bortfører Cayla til Adams bedstefars palads. Adam og bedstefaderen tilhører en fanatisk gruppe, The Flowers of Islam – men hvad Hector ikke ved er, at han har dræbt tre af bedstefaderens sønner, så der også er en personlig blodfejde med i spillet. Planen er at lokke Hector & co. til paladset for at befri Cayla, og for at sætte gang i sagerne sørger Adam for, at Cayla bliver udsat for massevoldtægt og sender en film af episoden til Hazel. Aktionen går i gang, og det lykkes for dem at slippe væk. Hector og Hazel forelsker sig i hinanden, og hun køber hans firma, og alt ånder fred i et par år. Men så slår Adam & co. til igen, bl.a. forsvinder Cayla igen - og hævntogtet er i gang. Afrikas Horn er et actionmættet drama, hvor retfærdighed sker fyldest til sidst."Afrikas Horn" af den garvede sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith er en veltilrettelagt, veludført spændingsroman, der nægter at svigte sin læser." - Berlingske
En gammel kaptajn ankommer til kroen "Admiral Benbow" med en mystisk rejsekiste. Unge Jim Hawkins finder et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Sørøverkaptajnen Flints gemte skat skal findes. Og Jim, doktor Livesey og godsejer Trelawney tager af sted på det gode skib Hispaniola uvidende om, at besætningen mest består af pirater, deriblandt skibskokken Lange John Silver. Med denne pragtudgave af Robert Louis Stevenson's Skatteøen får du den originale, uforkortede fortælling, der nærmest suger dig ind i den eventyrlige skattejagt sammen med unge Jim og Lange John Silver. Selv om romanen er fra 1881, er den stadig en af de helt store klassikere - og læseværdig for alle eventyrlystne fra 8 år. Det er en blodig historie om griskhed, mod, længsel og venskab.Nærværende udgave er uforkortet og sproget er med nænsom hånd opdateret, så man let og flydende suser igennem den medrivende historie. Sørøverkaptajner, pirater, skattekister og en blodigt spændende historie - værsgo!Lydbogen er indlæst af Martin Greis.
Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.