Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sociologen Ahmad Durani har i over ti år beskæftiget sig med børn og unge med muslimsk baggrund og har erfaret mange succeshistorier.Blandt disse er denne bog som er forfattet af elver fra to femte klasser på Iqra privatskole Fra Nørrebro.Disse små forfatteres spændende fortællinger illustrerer på hver deres måde børnenes innovative, entusiastiske og kreative evner.Bogen henvender sig især til folkeskole-elever, men giver også en god læseoplevelse til andre som ønsker et indblik i 10-12 åriges fantasiverden.
Denne bog er det samlede værk om 60 ledsageres livshistorier.Ved læsning af denne bog kan vi ikke blive andet end rørte over Profetens sahabahs liv, som skildres heri.Det er vores håb, at denne bog vil udfylde et behov hos dansktalende muslimer om at lære mere om den første generation af muslimer. Disse sahabah – mænd såvel som kvinder der levede på Profetens s. tid – er uden tvivl en inspirationskilde og opmuntring for alle. Disse sahabah r. er en vigtig del af islamiske kultur.Historiens overleveringer om den prægtigste skare, verden har kendt til, er hverken opdigtede beretninger eller gentagen overdreven fascination. Disse mænd var imponerende i deres iman om Islams sandhed og i deres rodfæstede ’aqidah. Dette skyldes, at hele menneskehedens historie ikke har oplevet en lignende dokumentation, sandfærdighed og granskning af kendsgerninger, som i epoken for Islams historie og dens første mænd. Studiet af denne epoke og opfølgningen på dens beretninger blev varetaget med en exceptionel menneskelig indsats. Skiftende generationer af kyndige og store lærde påtog sig denne opgave, hvor de ikke efterlod noget som helst af Islams første epoke, som de ikke underkastede mikroskopisk granskning, nøje studie og kritik.Den betagende glorværdighed, som vi bevidner i historierne om disse store mænd blandt Profetens s. sahabah r. er slet ikke legendariske beretninger, skønt de kan fremstå således grundet deres yderste usædvanlighed. Disse kendsgerninger karakteriserer alt, hvad Sendebuddets sahabah r. havde og besad af personlighedskarakterer og livsstil. Deres historier stråler og skinner; ikke på grund af forfatternes og skildrernes ønsker, men på grund af selve historiernes personer og i takt med den udsædvanlige, velsignede indsats, som de ydede for at opnå overlegenhed og fuldkommenhed.Hvordan kunne disse retskafne mænd opnå, hvad de gjorde, i løbet af få år? Hvordan besejrede de den gamle verden med alle dens imperier og overherredømmer og forvandlede dem til ruiner? Hvordan kunne de med Allahs Koran og ord bygge en ny verden, der rungede med friskhed, glimtede med herlighed og overgik i evner? Frem for alt, hvordan kunne de, med lysets hast, oplyse den menneskelige bevidsthed gennem monoteismens sandhed og feje århundredernes afgudsdyrkelse bort for evigt?Vi vil se den hæderlige opgave, de påtog sig for at befri hele menneskeheden fra tænkningens hedenskab og skæbnens vildfarelse.Lad os nu ydmygt og med fryd komme tættere på disse retskafne mænd, så vi i mødet med dem kan stifte bekendtskab med menneskehedens mest yndefulde, dydige og pragtfulde eksempler.
Her er bogen, der fanger dit barns opmærksomhed med dens smukke fortællinger og farverige håndlavede illustrationer.I et børnevenligt sprog vil den introducere barnet for 11 af de bedste kvinder, der nogensinde har levet.Håndtegnede illustrationer i fulde farver.5 år og opefter.
Khoshal har været rejsende i længere tid og har set meget mere end de fleste på hans alder. Fra sin landsby i det krigshærgede Helmand rejser han adskillige gange helt alene og i en ung alder for at forbedre leveforholdene i sin landsby.Den farefulde færd går gennem afghanske landsbyer, storbyer, bjerge og ørkener og det er hans flittighed i skolen der bringer ham helt til Danmark. Med sig har han erindringen om et hærget land, støvede markeder og glædelige stunder i familiens skød – erindringen om en barndom, der gradvis opløses under hans rejse. Under sit ophold hos plejefamilien i Ordrup møder Khoshal det danske samfund og især den ubekymrede og overfladiske ungdomskultur som står i skarp kontrast til hans egen dybere og reflekterende livssyn.Khoshal gør uddannelse til omdrejningspunktet i sit liv, men undervejs vikles han ufrivilligt ind i Nordeuropas største terrorsag. Pudsigt nok forløber samtlige Khoshals rejser i krigshærgede områder fredeligt og trygt, hvorimod hans rejse til fredelig Danmark viser sig at byde på stik det modsatte…Denne bog, som åbner en verden af krig og gru, ensomhed og glæde, fokuserer især på ungdomslivet, indvandrere og flygtninge og ikke mindst krigen mod terror samt religiøs udøvelse. En fortælling om en ung dreng på vej til at blive voksen samt en hyldest til alle de udlændinge, der har prøvet at bosætte sig i et nyt land og skulle vænne sig til et nyt sprog og en ny kultur – og dette ofte med en grusom fortid bag sig.Samtidsromanen Fra Helmand til Hellerup er den første roman af sociologen Ahmad I. Durani som skildrer de sidste 20 års samfundsudvikling gennem et unikt billede af Danmark og danskerne set med andres øjne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.