Bøger udgivet af Multivers

Den berømmede nyoversættelse (2002-2014) nu som paperback.Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid er mange i én: en kærlighedsroman, en samfundsskildring, en moderne bevidsthedsroman, en psykologisk krimi, en metaroman og et sjælens bekendelsesskrift. Blandt hovedpersonerne finder vi æsteten Charles Swann, der besættes af luksusluderen Odette, og så er der værkets jeg, Marcel, der på skift forelsker sig i Gilberte, hertuginden af Guermantes og Albertine, som han vil eje, samt den voluminøse baron Charlus, der forelsker sig i violinisten, Morel, der fører ham bagom dansen. Værket blotlægger det højere parisiske borgerskabs salonliv, skikke, talemåder og gradvise forfald i overgangen fra den franske adelsstands fald til det moderne samfund stormer frem. Paperback-udgaven er i syv bind og sælges kun samlet. 1. Swanns verden. Oversat af Else Henneberg Pedersen2. I skyggen af unge piger i blomst. Oversat af Else Henneberg Pedersen og Peter Borum3. Guermantes' verden. Oversat af Niels Lyngsø4. Sodoma og Gomorra. Oversat af Niels Lyngsø5. Fangen. Oversat af Lars Bonnevie6. Albertine forsvundet Oversat af Lars Bonnevie7. Den genfundne tid. Oversat af Niels Lyngsø.

"Svendborgdigte" blev skrevet under Bert Brechts eksil fra nazityskland 1933-39, hvor han boede i Karen Michaëlis hus i Svendborg. Digtene har ikke før i sin helhed været udgivet på dansk, men foreligger derimod på alverdens andre sprog. Den udkommer i forbindelse med en dramatisering af digtene på BaggårdTeatret.Med tysk og dansk tekst.Bertolt Brecht (1898-1956) er i Danmark mest kendt for sin dramatiske, men internationalt regnes han også for at være en stor lyriker – på linje med Goethe, Schiller og Heine.

Et overblikover

Oversat af Lars Bonnevie. Marcel og Albertine bor sammen i familielejligheden i Paris. Moren er bortrejst. Marcel elsker ikke længere Albertine, men lader hende overvåge af chaufføren og Andrée. Morel forlover sig med Jupiens niece, Charlus bifalder. Albertine vil tage til Verdurins selskab, men grundet frk. Vinteuils formodede tilstedeværelse, vil Marcel forhindre det. Jalousien snurrer i ham. I smug tager han selv til selskabet. Swann dør. Marcel og Albertines forhold når bristepunktet.

Det er fra fangehuller og fra klamme knejper, fra tøjter, mordere og sindssyge, at man skal høre sandheden. Det vidste Dostojevskij – og han viste det i sine værker. Derfor er han en stor forfatter. Så paradoksalt kan det udtrykkes, når Eduard Thurneysen, en af den dialektiske teologis fædre, i eksalteret og ekspressionistisk Weimarrepublik-stil kaster sig over Dostojevskijs forfatterskab. I anledningen af 200-året for den russiske forfatter F.M. Dostojevskijs fødsel og i 100-året for bogen Dostojevskij (1921) udgives den schweiziske præst Eduard Thurneysens (1888-1974) indflydelsesrige og sprængfarlige bog om Dostojevskijs hovedværker. Undervejs i teksten møder vi et fantastisk og fanatisk persongalleri med repræsentanter fra fortid og samtid. I flæng kan nævnes Vladimir Lenin, maleren El Greco, forfatterne Stefan Zweig, Hermann Hesse, Gottfried Keller, Lev Tolstoj, Henrik Ibsen, August Strindberg, J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Nietzsches Zarathustra, apostlen Paulus, evangelisten Lukas, den kontroversielle teolog Franz Overbeck samt – væsentligst – hovedpersonerne fra Dostojevskijs store romaner.

Gud har skabt verden, god og mægtig, tilgiver og straffer. Sådan har ordene lydt i tusind år. Nu er de svage. Er gud mand, kvinde, non-binær? En usynlig kraft? Gud er fri fantasi, gud tales til live med ord, gud er virkelig, så længe ordene om gud virker. Når ingen taler om gud, er gud død. Så er der plads til gud overalt.

"Andet og mere end en komponistbiografi", ❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken "En absolut anbefalelsesværdig bog", ★★★★★ – Berlingske"Fortræffelig biografi" – Dansk BibliotekscenterIngen komponist i det 20. århundrede var i højere grad såvel et produkt som et gidsel af sin politiske samtid end den sovjetiske komponist Dmitrij Sjostakovitj. I sin levetid fra 1906 til 1975 var han på godt og ondt for Vesten et spejl ind til en verden, man ikke helt forstod. For Sovjetunionen var han et redskab, som staten kunne anvende til at påvirke Vestens opfattelse udadtil samt til at kontrollere kulturlivet indadtil. Men Sjostakovitj var først og fremmest en komponist, der gerne ville have lov til at skrive sin egen musik, uden at blive spændt for en ideologisk stridsvogn. Dette er biografien om Sovjetunionens mest betydningsfulde komponist, om hans private og offentlige liv, om hans værk, og om hvordan opfattelsen af ham i både Øst og Vest konstant har skiftet og fortsat er under forandring. Mikkel Thrane Lassen (f. 1971) er cand.mag. i historie og religion, forfatter og lektor. Han har tidligere udgivet bøger om Italiens historie og om Europas historie i perioden 1814-1914.

Lidt spredte rim på folkets eget sprog, kaldte Petrarca selv sine verdensberømte sonetter, canzoner, sestiner, ballader og madrigaler. Det er en slags lyrisk protokol over digterens liv og trængsler fra den langfredag morgen i 1327 han ser to blå øjne i Sankte Claras kirke i Avignon og frem til hans egne sidste år i Norditalien. Donna Lauras død under den store pestepidemi i 1348 er et knudepunkt i digtene. Italiensk og dansk tekst.Der er tale om anden, fuldstændige udgave med alle digte, der erstatter den tidligere for længst udsolgte udgave, som udkom i 2005.

"Det er essays, uhyre velskrevne", "fremragende" ❤️❤️❤️❤️❤️ – PolitikenEnhver læser af Marcel Prousts omfattende romanværk På sporet af den tabte tid bliver grebet af de små æstetiske lykkechok, helten oplever, når to sansede indtryk falder sammen på tværs af tid. Mens de ufrivillige erindringer fremkalder en særlig lykkefølelse, som er det eneste sted, helten kan fordybe sig i tingenes essens, er det i det levede liv, han gør sig sine erfaringer. De eksistentielle tematikker, som åbner sig for læseren bag den poetiske leg med metaforer, handler om tab af kærlighedsobjekter og om seksualiteten, som træder ind i vores liv som traumer, der først forstås, længe efter de har indfundet sig. Heltens møder med kunsten og dens udøvere fremmaner dertil et særligt syn på det at skabe.I ni essays udfolder dr.phil. og psykoanalytiker Judy Gammelgaard den sansede verden, kærlighedens verden og skabelsens verden i På sporet af den tabte tid. Bogens afsluttende essay samler trådene, og med døden som sigtepunkt tegnes omfanget af den poetik, der kan læses ud af Prousts romanværk.

Konfucius er Kinas bedst kendte filosof, og de tanker, som kommer til udtryk i konfucianismen, er nærmest blevet synonyme med traditionel kinesisk kultur. I Samlede samtaler har Konfucius’ elever og deres elever i århundrederne efter hans død nedskrevet deres erindringer af samtaler, mesterens udtalelser og observationer af hans adfærd. Samlede samtaler fremstår således som den ældste kerne i konfucianismen, og i mere end to tusinde år har utallige kinesere konsulteret værket for at forstå Konfucius, sig selv og de ideer, der har præget de kinesiske samfund gennem tiderne. Fra 1313 til 1905 var teksten obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne udgivelse af værket, som også rummer den første biografi om Konfucius fra Sima Qians Historikerens optegnelser, er oversat og kommenteret af Bent Nielsen, cand.phil, ph.d., lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet blandt andet A Companion to Yijing Numerology and Cosmology (2003) og med Gimpel & Bailey Creative Spaces (2012).

Kaos og krise er nøgleord både i Hermann Hesses værker og i hans eget liv. Det begynder med den fjortenårige Hermanns brud med familien, og det når højdepunktet i årene under og efter første verdenskrig, hvor Hesses ægteskab, forfatteridentitet og livsforståelse bryder sammen. Men Hesse finder et nyt ståsted, viderefører sit forfatterskab og giver det ny intensitet og dybde. Hans møde med psykoanalysen og Østens spiritualitet er her af afgørendebetydning. I denne tekstsamling belyses Hesses livsvej gennemkunstneriske tekster, artikler, breve og essays. Centralt står den selvbiografiske beretning ”Kurgæst”, hvor Hesse ironiserer over sig selv og samtiden, men også giver udtryk for de indsigter og holdninger, der blev bærende for ham.”Sådan var det i hele mit liv: alt kom igen, de samme bekymringer, de samme lyster og glæder, de samme tillokkelser, altid stødte jeg hovedet igen på de samme kanter, kæmpede med de samme drager, jagede efter de samme sommerfugle, gentog hele tiden de samme konstellationer og tilstande, og dog var det en evig ny leg, altid skøn igen, altid farlig igen, altid ophidsende igen.” (”Kurgæst”)

Filosofiens trøst er skrevet ca. 524 af en mand, som sad fængslet og ventede på at blive henrettet for forræderi mod kong Theodorik. Forfatteren Boethius var en fornem romersk senator og dybt fortrolig med hele antikkens filosofi og litteratur. I sin desperate situation fandt han trøst ved at forestille sig en samtale med Filosofien selv i skikkelse af en kvinde. Prosa veksler med digte i mange versemål og rap dialog med dybsindige udredninger af tidløse eksistensspørgsmål.Filsofiens trøst er blevet kaldt´tusind års bestseller´. Den var længe den mest læste bog i Europa efter bibelen og er kommet mange udgaver. I Danmark er den kun udkommet én gang før, i 1756. Det anonyme skrift Theoderiks historie skildrer goterkongens regeringstid - og giver Boethius´ baggrund i samtiden og beskriver hans henrettelse. Begge skrifter er oversat af Torben Damsholt.

Diderik Buxtehude (1637-1707) er en af den europæiske barokmusiks vigtigste komponister. Hans kunstneriske fantasi satte nye musikalske standarder, og med sin fusion af det eksperimenterende, det legende og det lærde blev han et forbillede for Johann Sebastian Bach, der beundrede ham højt. Buxtehude var født i Danmark og begyndte sin karriere i Helsingør og Helsingborg. Som 31-årig tiltrådte han et af Nordeuropas vigtigste organistembeder i Mariakirken i Lübeck, og resten af sit liv boede og arbejdede han i den nordtyske by. Desværre er sporene efter hans liv ret utydelige. Der findes kun et enkelt billede af ham, og flere af hans hovedværker er gået tabt. Men i dag, hvor barokkens musik er mere populær end nogensinde, er Buxtehudes musik genstand for stor international opmærksomhed, og han er i dag nok den danske komponist, der er mest udbredt på verdensplan. I denne bog, den første af sin art på dansk i mange år, præsenterer komponisten og forfatteren Karl Aage Rasmussen os for et af Danmarks største musiknavne nogensinde.

Vivaldi (1678-1741) er et af den klassiske musiks allerstørstenavne, kendt verden over, og en række af hans værker er blandt de oftest spillede og hørte i den samlede vestlige musikhistorie. Men i nyere tid drejer historien om Vivaldi sig om en genopdagelse. Selv basale oplysninger om Vivaldis liv og virke er først blevet klarlagt i sidste århundrede, og musikken selv var da også – utroligt nok – gemt og glemt i mere end 150 år, før den i 1950’erne blev genstand for intense studier og siden da har tryllebundet alverdens musikere og lyttere. Ikke mindst de udødelige violinkoncerter De fire årstider har slået Vivaldis navn fast i en grad, så det aldrig igen vil blive glemt.Trods sin opvækst i underklassen steg Vivaldi til tops i lagunebyen Venezias kulturelle smeltedigel, men allerede mod slutningen af sit liv gled den rødhårede præst langsomt ud i glemslen, inden han døde forarmet, syg og glemt i Wien, hvor han havde håbet at vinde ny anerkendelse. Men de eviggyldige toner, der udgør Vivaldis bedste værker, har vi stadig. At al denne musik blev til sideløbende med en præstegerning, intens virksomhed som impresario og talrige koncertrejser – og at Vivaldi endog døjede med plagsomt åndedrætsbesvær – gør hans kunstneriske bedrifter endnu mere enestående.Karl Aage Rasmussen vækker i denne bog musikken til live med nye synsvinkler og fortæller Vivaldis bemærkelsesværdige, glemte historie. Og så slår han et slag for, at hvad der måske i dag kan virke som lidt poppede, underlødige elementer i Vivaldis musik, faktisk var stærk og ofte nyskabende musikalsk kommunikation på hans egen tid. I dag har Vivaldi status som en af barokmusikkens største mestre, på linje med de jævnaldrende Bach og Händel.

Sneglzilla, Malk De Koijns andet album, satte nye standarder for, hvor fabulerende, gakket og verbalt akrobatisk det danske sprog kan tage sig ud. Musikalsk fandt Blæs Bukki, Geolo G og Tue Track inspiration i alverdens kilder, med hvilke de skabte et af de mest originale albums på dansk – et kludetæppe af fuldfed funk, cirkus-sax, electro-beats og salsa på skraldespansk. Niels Fez Pedersen fortæller om et af dansk hiphops vildeste albums, et univers af alter ego'er, udsyrede fortællinger, rappoesi og svedige beats.

VAGN HOLMBOE er den store danske komponist i generationen mellem Carl Nielsen og Per Nørgård. Carl Nielsen fik ham ind på musikkonservatoriet i København. Per Nørgård blev hans berømte elev. Men selv om Vagn Holmboe blev efterkrigstidens store nordiske symfoniker, og selv om han som komponist af strygekvartetter er blevet sat på niveau med Bartók og Sjostakovitj, har afgørende sider af Holmboes musik og privatliv indtil nu været ukendte for offentligheden. Thomas Michelsen har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger. Med dem åbner sig en verden af buddhistisk inspireret filosofi og en indsigt i et ekstremt fokuseret og determineret menneske, der allerede som teenager planlagde, hvad han skulle nå som kunstner i løbet af sit liv. Vagn Holmboes musik har været opfattet som nordisk i traditionen fra Carl Nielsen. Men den har sine rødder så langt væk som i arabisk musik, og for komponisten var det allerede i hans ungdom klart, at man kom nærmere det sande i tilværelsen, jo mere man nærmede sig Tibet. Dette og meget andet åbnes der for i fortællingen om Holmboes liv og musik. Fra han kom til verden i Horsens, over hans ungdoms musikalske dannelsesrejse til Rumænien og frem til komponisten efter voldsomme indre og ydre kampe trak sig tilbage fra sin stilling på toppen af dansk musikliv, hvor han var professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, for at leve i fred med sin musik i den naturidyl, han havde skabt i Ramløse Bakker nord for Arresø i Nordsjælland.

"Spejlingen mellem menneskeliv, kvindeliv og mytologi er virtuost vibrerende" ❤️️❤️️❤️️❤️️❤️️❤️️ – Politiken "yderst stærkt, helstøbt og uroligt klogt" ★★★★★ – Jyllands-Posten I Averno gennemskrives et livsforløb fra besværet barn- og ungdom til alderdommens indsigt og resignation, med stor lyrisk erindringskraft og stedvis satirisk brod. De mørke digte rækker fra menneskelivets forgængelighed til universets endeløshed, og med et genbesøg hos den græske mytologis guddomme Persefone, Demeter og dødsrigets Hades undersøges mor-datter-relationens almene, men intrikate natur. Louise Glück er en af Amerikas største nulevende digtere. Hun har udgivet tolv digtsamlinger, hvoraf Averno fra 2006 er den tiende. I 2020 tildeltes hun nobelprisen i litteratur. Med denne udgivelse præsenteres hun på dansk.

Fortælleren i denne korte roman ser tilbage på en gang hun rejste med kystbåden fra det nordvestligste Island til Reykjavik. Her kommer hun til at dele kahyt med en ældre, gift kvinde, Salome eller Sala, som i brudstykker afdækker sit livs historie – om alt det, der har fyldt mest i tilværelsen: børnene, kærligheden, synden, arbejdet, det daglige slid for at overleve i en barsk natur. Alt sammen berettes det frem i en intens, intim atmosfære skabt under samtalens tillid. I hjemlandet er Í sama klefa (1981) det af Jakobína Sigurðardóttirs værker, der læses mest og optrykkes oftest. Den islandske titel kan både betyde ”i samme kahyt” og ”i samme celle” – med den danske titel betones både romanens konkrete ramme og dens almene kvindehistoriske dimension.

Hvor langt vil du gå for kærligheden? Det spørgsmål sætter Yukio Mishima på spidsen i denne lille perle fra hans sene forfatterskab. I bogen møder vi et ungt officerspar, som bliver sat over for deres livs sværeste beslutning, da et militært kupforsøg bryder ud i Tokyos gader. Valget mellem at følge kærlighedens eller pligtens kald forvandles dog hurtigt til et spørgsmål om liv og død, da de indser, at de kun igennem selvmordet kan opnå den forløsning, de søger.Fædrelandskærlighed er det første af Mishimas værker, som er oversat til dansk direkte fra japansk.

”En skrigen går over himlen” Året er 1944, og vores hovedperson, en amerikansk løjtnant ved navn Tyrone Slothrop, må forholde sig til alle de bomber, der i 2. Verdenskrigs sidste måneder regner ned over London og rammer lige netop der, hvor han har haft sex. Da myndighederne opdager dette sammenfald, slynges Slothrop ud på en fantasmagorisk rejse gennem et krigshærget Europa, på jagt efter den mystiske Raket 00000. Thomas Pynchons legendariske mesterværk er et mørkt og gådefuldt højhastighedstog fuld af ukvemsord, absurde hændelser og generelt vanvid. Det er også en skarp analyse af den vestlige verdens dødbringende romance med teknologi, en ustyrligt morsom bog og en sproglig tour de force, man sent vil glemme. ”Sin generations største, vildeste forfatter.” – The Guardian

Forårsbølger er en fantastisk erindringsbog - en dramatisk kærlighedshistorie mellem den da 22-årige komponist Carl Nielsen og den 14-årige Emilie Demant Hatt. Teksten har ikke tidligere været offentliggjort. Den er noget af en sensation for Carl Nielsen-forskere, fordi den udfylder et vigtigt tomrum i kildematerialet. Samtidig henvender den sig gennem sin medrivende historie til alle og enhver. Den er således et naturligt supplement til Min fynske barndom.Bogen er illustreret med bl.a. hidtil ukendte noder, fotografier og kærlighedsbreve, som Emilie Demant Hatt har bevaret.Bogen er ledsaget af noter og et forord skrevet af Carl Nielsen-forskeren John Fellow.

Oversat af Niels Lyngsø.Voyeuren Marcel overværer Charlus’ og vesteskrædderen Jupiens højlydte homoseksuelle samleje i en gård. Derouten mod synd og kaos er igang. Saint-Loup er en svirebror. Hertugparrets ægteskab knirker. Odette overtager ledelsen i selskabslivet. Prinsen af Guermantes tilkendegiver overfor Swann, at han længe har fundet Dreyfuss uskyldig, men hyklet det modsatte. Marcel igen i Balbec, nu med sin moder; badestedet har mistet sin glans. Genoplevelsen af sidste ophold gør ham syg som følge af bedstemoderens død. Marcel genser Albertine. Hun danser bryst mod bryst med veninde på kasino. Marcel mistænker hende for lesbiske tilbøjeligheder. Suspekte demimonder spores overalt. Selskabslivet skildres. Charlus forelsker sig i Morel. Fortælleren møder billedhuggeren Ski og etymologi-professor Brichot. Charlus og Morels forhold skildres. Marcel vil bryde med Albertine, men får nys om, at hun agter sig til Trieste med frk. Vintueils lesbiske veninde. Ude af sig selv af jalousi beslutter han sig til at gifte sig med Albertine og tager hende med sig til Paris.

En katastrofe er en overgang til en ny tilstand. At blive forladt kan være en katastrofe, som efterlader sjælen tom.Lukket inde i sig selv, svært ved at lukke op.Tomhed frigør angst for intet og begær efter at være.At tilsløre tomheden afslører tomheden.Maskespil, ironi, ensomhed, smagen af aske.Det modsatte af tomhed er tro, selv pervers tro.At se verden åbne sig og få retning.Tro er mere end religiøs tro.Tro kan gælde én selv og andre, principper og sager.Tro kan ikke kommanderes, så hvad er en lykkelig katastrofe?Ole Thyssen, f. 1944, filosof og professor emeritus fra CBS.

En adelsmand voldtager en ung kvinde. Hun bliver gravid og ender som prostitueret. Han glemmer hændelsen. Da han 10 år senere sidder som medlem af juryen i en retssag om giftmord, genkender han hende blandt de anklagede. Ved en fejl dømmes hun til strafarbejde i Sibirien, og han overvældes af samvittighedskvaler. Da han erkender, at han er den sande skyldige, lægger han sit liv om: Han giver afkald på sin ejendom, tager afstand fra sin adelige omgangskreds og beslutter sig for at gifte sig med sit offer – også selvom hun vil helst vil være fri.OPSTANDELSE (1899) er Tolstojs store religiøse udviklingsroman om den brødebetyngede og idealistiske fyrst Nekhljudov, der beslutter sig for at ændre alt – både inden i og uden for sig selv. Den er skrevet på tærsklen til det 20. århundrede, hvis idealisme og utopier, Rusland på mange måder inkarnerede. Romanen er psykologisk kompleks som ANNA KARENINA og en stort anlagt fortælling som KRIG OG FRED, men i modsætning til de tidlige romaner bærer den også præg af Tolstojs kompromisløse politiske og religiøse anarkisme. Den var anledningen til, at forfatteren i 1901 blev ekskommunikeret af den russiske kirke, og dens skildring af vejen til menneskeligt fællesskab er stadig slående i sin radikalitet.

Wien er hovedpersonen i Heimito von Doderers I TIDERNES DYB, en roman, der tegner et lige dele muntert og melankolsk portræt af en kejserlig hovedstads vals mod undergangen. Fra tiden omkring Første Verdenskrig og det østrig-ungarske kejserdømmes fald til de brølende 20’ere møder vi alt fra alkoholiserede aristokrater og ærlige småhandlende til rastløse eventyrere, arbejdere, officerer og svindlere. Et panoramisk karaktergalleri, der ikke mindst ses igennem romanens “helt”, major Melzers, øjne. Bogen er skrevet i skyggen af to verdenskrige og udkom i et sønderbombet Wien i 1951. Det, der var tilbage af byen, hørte erindringen til. I Doderers store efterkrigsroman, en klassiker i østrigsk litteratur, rejser det habsburgske Wien sig fra ruinhoben som et spøgelsesagtigt flimrende og labyrintisk fletværk af fortælletråde, der forgrener sig i alle retninger. Som læser er man nødsaget til at sagtne farten for ikke at fare vild."Doderer er lige så legesyg som Pynchon, han er en tysk sprogkunstner af samme rang som Mann, han skriver med en psykologisk indsigt som Schnitzler, han mestrer metaforen som Nabokov, og han er, på sin helt egen måde, en galning."– Daniel Kehlmann

"Det var forkert af mig at købe denne notesbog, meget forkert. Men nu er det for sent at fortryde, skaden er sket."En dag, grebet af en pludselig indskydelse, køber Valeria en sort, skinnende notesbog. 43 år gammel, med to voksne børn, en uopmærksom mand og et kontorarbejde, hun udfører uden lidenskab, er hun opslugt i rollen som husmor i efterkrigstidens Italien. På de blanke, forbudte sider begynder Valeria at finde sin egen stemme, der udfolder et undertrykt indre liv, og en ny uigenkaldelig bevidsthed fødes. Den forbudte notesbog, oprindeligt udgivet i 1952, er et vidnesbyrd om en præfeministisk æra med afgørende betydning for alle efterfølgende generationer. En genopdaget klassiker og en direkte inspiration for vores tids største forfattere som Elena Ferrante og Annie Ernaux. Men frem for alt er bogen et litterært mesterværk om menneskets fragmenterede følelsesliv og foranderlige længsler. Sagt om Den forbudte notesbog: "Som at bryde ind i et helt nyt univers."– Annie Ernaux "Når jeg skriver, læser jeg i en periode kun bøger, der ikke alene underholder, men bliver trofaste følgesvende. Den rolle har Alba de Céspedes’ bøger haft for mig."– Elena Ferrante "Som en arvtager til Virginia Woolf foregriber Céspedes den rå ærlighed, der karakteriserer forfattere som Deborah Levy, Sheila Heti og Rachel Cuck."– The Financial Times

SØGER MAN AT få bekræftet det mytologiske billede af Clarice som en smuk, kølig og lukket forfatter, går man forgæves her. I brevene overrumpler hun os med sin ømhed, sine blotlagte svagheder, sin menneskelighed. Og selvom man mærker en modvilje mod at blive læst biografisk, åbner forfatteren også for sit forhold til sine værker og sit arbejde med skriften og giver os nye blikke på litteraturen, både andres og den hun selv skabte. Men også moderskabet, venskabet, familien, forfatterpligter, oversættelsesgenvordigheder og meget andet diskuteres af denne brevskriver, der gennem hele sit voksenliv synes både at plages af og insistere på særligt én ting: sin ret til at tvivle.

Et flertal af menneskene på jorden har stadigvæk opstanden imod det politiske tyranni til gode. Ligeledes erfarer de fleste også i dag dagligt indskrænkningen af deres frihed igennem trykket fra den såkaldt ydre realitet. Med udgangspunkt i to ur-scener i den europæiske friheds historie viser den tyske filosof Peter Sloterdijk, hvordan begge disse former for undertrykkelse er varianter af stressoplevelser. Hans grundlæggende interesse gælder konflikten mellem frihed og socialitet og opkomsten af den potentielt asociale og samfundsnedbrydende frihed.

“Germanere” kaldte romerne dem for to tusind år siden. Selv kaldte de sig andre ting: saksere, kimbrere, goter, langobarder, vandaler, batavier, frisere og markomanner. Langt senere er ordet “germansk” blevet brugt til at betegne en række beslægtede sprog, hvoraf dansk er et – hver eneste danske, svenske eller norske sætning rummer en række ord af “germansk” oprindelse, hvoraf flere genfindes på engelsk og tysk. Hvilken historie ligger der bag? Hvem var egentlig oldtidens germanere, og hvorfor er de siden blevet hentet frem af glemslen og støvet af for at spille en rolle i nationalistisk propaganda, især under nazismen? Mærkeligt nok er det svært at finde klare svar på så enkle spørgsmål. Germanernes historie og efterliv hænger sammen med hele den nordiske og nordeuropæiske historie siden oldtiden og handler om tanker og forestillinger, der har spillet en stor rolle og stadig er farligt ladet. Tore Janson undersøger sprogenes historie og historierne om de mennesker, der har talt og skrevet dem. Det er en farverig, detaljeret og omskiftelig historie, der endnu ikke er afsluttet – også selvom der ikke længere findes germanere.

Angstens gave er et essay om angst og litteratur. Bogen foretager en forskydning i samtidens opfattelse af angst. Fremfor at begribe angst som et sygeligt fænomen, der skal fastsættes i kliniske kategorier, kastes der lys over angsten som et opbyggeligt fænomen, der ligger til grund for selverkendelse og litterær skabelse. Gennem en række nedslag i den skandinaviske litteraturhistorie vises det, hvordan angsten er et tematisk omdrejningspunkt og en central drivkraft for både selvindsigt, trosforhold, natursansning og omverdensforståelse. Det bliver tydeligt hos de tre forfattere, som står i centrum i denne bog: August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgård. Vi er vant til at forbinde angst med tab. Angst for at tabe kontrollen, angst for at tabe ansigt, angst for at dø. Vi overser, at angsten giver. Angst giver anledning til sjælelig forvandling og kalder til ydre og indre kamp. Det kan litteraturen bidrage til at gøre os klogere på.