Vejen gennem kaos

Kaos og krise er nøgleord både i Hermann Hesses værker og i hans eget liv. Det begynder med den fjortenårige Hermanns brud med familien, og det når højdepunktet i årene under og efter første verdenskrig, hvor Hesses ægteskab, forfatteridentitet og livsforståelse bryder sammen. Men Hesse finder et nyt ståsted, viderefører sit forfatterskab og giver det ny intensitet og dybde. Hans møde med psykoanalysen og Østens spiritualitet er her af afgørendebetydning.

I denne tekstsamling belyses Hesses livsvej gennemkunstneriske tekster, artikler, breve og essays. Centralt står den selvbiografiske beretning ”Kurgæst”, hvor Hesse ironiserer over sig selv og samtiden, men også giver udtryk for de indsigter og holdninger, der blev bærende for ham.
”Sådan var det i hele mit liv: alt kom igen, de samme bekymringer, de samme lyster og glæder, de samme tillokkelser, altid stødte jeg hovedet igen på de samme kanter, kæmpede med de samme drager, jagede efter de samme sommerfugle, gentog hele tiden de samme konstellationer og tilstande, og dog var det en evig ny leg, altid skøn igen, altid farlig igen, altid ophidsende igen.” (”Kurgæst”)