Bøger udgivet af Multivers

SØGER MAN AT få bekræftet det mytologiske billede af Clarice som en smuk, kølig og lukket forfatter, går man forgæves her. I brevene overrumpler hun os med sin ømhed, sine blotlagte svagheder, sin menneskelighed. Og selvom man mærker en modvilje mod at blive læst biografisk, åbner forfatteren også for sit forhold til sine værker og sit arbejde med skriften og giver os nye blikke på litteraturen, både andres og den hun selv skabte. Men også moderskabet, venskabet, familien, forfatterpligter, oversættelsesgenvordigheder og meget andet diskuteres af denne brevskriver, der gennem hele sit voksenliv synes både at plages af og insistere på særligt én ting: sin ret til at tvivle.

— Mit Smukke Bæst, ser du det nu, din mor har aldrig elsket dig. Er du ked af det? Sover du?Det smukke bæst er et ondt eventyr om en forsømt pige, hendes guddommeligt smukke, men enfoldige bror og deres selvoptagede mor. Med sin udpenslede vold og ødipale mareridtsstemning var romanen, skrevet af den dengang kun 20-årige Marie-Claire Blais, et særsyn i 50'ernes Canada. Den vakte enorm forargelse, men betragtes i dag som et uomgængeligt hovedværk i det 20. århundredes canadiske litteratur. Marie-Claire Blais hører til samme generation af canadiske forfattere som Margaret Atwood (The Handmaid's Tale), der om sit rystende møde med romanen sagde:"Bogen gjorde mig meget utilpas, af andre end blot de åbenlyse grunde: volden, mordene, antydningerne af incest og skriftens hallucinatoriske intensitet var sjældne i datidens canadiske litteratur, men endnu mere skræmmende var tanken om, at denne utroligt velskrevne, bloddryppende fantasi var skrevet af en kun 19-årig pige."

Et flertal af menneskene på jorden har stadigvæk opstanden imod det politiske tyranni til gode. Ligeledes erfarer de fleste også i dag dagligt indskrænkningen af deres frihed igennem trykket fra den såkaldt ydre realitet. Med udgangspunkt i to ur-scener i den europæiske friheds historie viser den tyske filosof Peter Sloterdijk, hvordan begge disse former for undertrykkelse er varianter af stressoplevelser. Hans grundlæggende interesse gælder konflikten mellem frihed og socialitet og opkomsten af den potentielt asociale og samfundsnedbrydende frihed.

“Germanere” kaldte romerne dem for to tusind år siden. Selv kaldte de sig andre ting: saksere, kimbrere, goter, langobarder, vandaler, batavier, frisere og markomanner. Langt senere er ordet “germansk” blevet brugt til at betegne en række beslægtede sprog, hvoraf dansk er et – hver eneste danske, svenske eller norske sætning rummer en række ord af “germansk” oprindelse, hvoraf flere genfindes på engelsk og tysk.Hvilken historie ligger der bag? Hvem var egentlig oldtidens germanere, og hvorfor er de siden blevet hentet frem af glemslen og støvet af for at spille en rolle i nationalistisk propaganda, især under nazismen?Mærkeligt nok er det svært at finde klare svar på så enkle spørgsmål. Germanernes historie og efterliv hænger sammen med hele den nordiske og nordeuropæiske historie siden oldtiden og handler om tanker og forestillinger, der har spillet en stor rolle og stadig er farligt ladet.Tore Janson undersøger sprogenes historie og historierne om de mennesker, der har talt og skrevet dem. Det er en farverig, detaljeret og omskiftelig historie, der endnu ikke er afsluttet – også selvom der ikke længere findes germanere.

Angstens gave er et essay om angst og litteratur. Bogen foretager en forskydning i samtidens opfattelse af angst. Fremfor at begribe angst som et sygeligt fænomen, der skal fastsættes i kliniske kategorier, kastes der lys over angsten som et opbyggeligt fænomen, der ligger til grund for selverkendelse og litterær skabelse.Gennem en række nedslag i den skandinaviske litteraturhistorie vises det, hvordan angsten er et tematisk omdrejningspunkt og en central drivkraft for både selvindsigt, trosforhold, natursansning og omverdensforståelse. Det bliver tydeligt hos de tre forfattere, som står i centrum i denne bog: August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgård.Vi er vant til at forbinde angst med tab. Angst for at tabe kontrollen, angst for at tabe ansigt, angst for at dø. Vi overser, at angsten giver. Angst giver anledning til sjælelig forvandling og kalder til ydre og indre kamp. Det kan litteraturen bidrage til at gøre os klogere på.

På alle måder et gigantisk værk – om dramatikeren, digteren og mennesket Bertolt Brecht, som sammen med Helene Weigel og deres børn søgte ly under det danske stråtag – om det drama, der udspillede sig i tiden og på teatret

Penge, valuta og de finansielle markeder – et overblik giver på en overskuelig måde et godt overblik over sammenhængen mellem den danske statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik samt koblingen til de finansielle markeder og deres indbyrdes sammenhænge. Bogen beskriver de mest centrale begreber som eksempelvis renter, fordringer, penge og likviditet samt forskellen mellem rentespænd, rentemarginal og rentestruktur. Der gives også en detaljeret beskrivelse af Nationalbankens pengepolitiske redskaber og valutapolitiske redskaber til forsvar for den danske kronekurs samt statens indenlandske og udenlandske låntagning. Desuden indeholder bogen en kort og praktisk anvendelig gennemgang af de mest centrale forklaringsfaktorer for udviklingen i den danske valutakurs, statsobligationsrenter m.v. Penge, valuta og de finansielle markeder – et overblik er nyttig for alle, som gerne vil videre mere om penge, valuta, statsgældspolitik og sammenhængen mellem disse emner, som alle har betydning for globaliseringen af dansk økonomi. Den kan bruges både som lærebog inden for dansk valuta- og pengepolitik og sammenhængen med de finansielle markeder samt som opslagsværk for alle, som har behov for viden forud for analyser af de finansielle markeder i Danmark.

Midtvejs på vores vandring gennem livet - Dantes Guddommelige Komedie. Dantes Guddommelige Komedie, der foregår i påskeugen år 1300, er en fortælling om en vandring gennem de tre dødsriger: Helvede, med dets evige pinsler, Purgatoriet (eller Skærsilden) med de timelige prøvelser, og Paradiset, hvor salige sjæle opholder sig nær Gud, men ikke har glemt det jordiske liv. Fortællingen kan betragtes som den første europæiske jeg-roman, idet fortæller og læser følger vandreren "Dante" gennem smerte mod forløsning og stadig større erkendelse. I begyndelsen føres han af digteren Vergil, senere af sin elskede Beatrice, som han ikke fik i live. Komedien er blandt meget andet verdenslitteraturens særeste og mest storslåede kærlighedsfortælling. Oversættelsen ved Ole Meyer følger Dantes versrytme og baserer sig ligesom denne på talesproget. Den Guddommelige Komedie hører til den klassiske litteraturs mesterværker. Den er formentlig blevet til under Dantes landflygtighed i årene 1307-21. Alt tyder på at Dante selv var bevidst om at have skabt et værk der ikke svarede til noget hidtil kendt og derfor kun vanskeligt lod sig beskrive ud fra gængse begreber. Hans egen betegnelse for det er "Komedie" (Comedía), hvortil en eftertid har tilføjet udtrykket "Den Guddommelige". Titlen har ikke noget med teater at gøre, men skyldes ifølge overleveringen, at værket ender godt og at dets stil ikke er ensartet "tragisk" og ophøjet.

Det moderne samfund skaber ny information i et hidtil uset tempo, men også misinformation. Forskning og videnskab har en vigtig mission i at skelne mellem sandt og falsk i informationsstrømmen, men mange videnskabelige institutioner udbreder nu den forestilling, at der ikke kan skelnes mellem sandt og falsk, og bidrager til misinformationen med ideologisk farvet pseudoforskning. Bogens påstand er, at forskning ikke må underordnes ideologier, og den bringer eksempler på, at det er netop, hvad der sker på universiteter, hos offentlige myndigheder og i NGO’er. Bogen ser nærmere på nogle af woke-bevægelsens centrale tekster fra ind- og udland og viser, at de mangler videnskabelig gyldighed og – mest bekymrende – forsøger at sætte den videnskabelige selvregulering ud af kraft.

Denne bog illustrerer, hvordan kunstnere verden over på hver deres måde forsøger at bidrage til løsningen af den globale økologiske krise. Ralph Sanne (f. 1946) er cand.scient. i biologi, geografi og geologi.

Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980 er den samlede fortælling om den elektroniske musiks fremkomst og opblomstring i Danmark. Historien begynder med en række koncerter i Tivoli i København med det russiske Theremin-instrument i 1928 og rundes af i 1980, hvor den elektroniske musik efterhånden er blevet en integreret del af store dele af mainstream-musikken. De mellemliggende 52 år viser en overraskende mangefacetteret historie om teknologisk og kunstnerisk udvikling drevet frem af pionerer med stor nysgerrighed over for nye musikalske produktionsmuligheder og nye klange. I bogen møder vi en række klassisk uddannede komponister som for eksempel Else Marie Pade, Jørgen Plaetner og Fuzzy, der tidligt tog den elektroniske musik til sig, men vi møder også mange ukendte amatørkomponister, der eksperimenterede med spolebåndoptagere og byggede egne instrumenter. Bogen afdækker også, hvordan den tidlige elektroniske musik manifesterede sig langt fra det traditionelle musikliv, blandt andet inden for billedkunsten, i tidlige eksperimentalfilm og i underholdningsbranchen. Her gemmer der sig historier om syngende hunde, der kom til tops på de amerikanske hitlister, om festklædte ingeniører, der dansede til computermusik sidst i 1950’erne, og elektronisk lydterapi, der gjorde patienterne døve. Historien udfoldes på baggrund af et stort reseracharbejde og inddrager interviews med komponister og et væld af datidige kilder. Gennem beskrivelser af de musikalske værker og lydeksperimenter afdækkes en væsentlig og farverig, men stort set glemt og ubeskrevet del af dansk musikhistorie.

Marcel Prousts værk er åndens uendelige strøm. Den kender hverken til stagnation eller nogen form for død, skriver Ernst Robert Curtius i sit brillante essay fra 1925, skrevet tre år efter Prousts død, to år før det sidste bind af À la recherche du temps perdu (På sporet af den tabte tid) udkom. Curtius skriver endvidere, at Prousts stil er den åndelige energis triumf over oplevelsen. Den er indsigtens præcisionsinstrument, der gjorde ham i stand til at opdage nye nuancer af væren. Med sin kritiske metode sætter Curtius fokus på metaforik, på rum og tid, på kontemplationens betydning, på kærligheden som en sygdom, på æstetik og på kunsten som forløsende kraft. Curtius’ essay er et uomgængeligt bidrag til forståelsen af Prousts sætninger og åndelige orientering.

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Komponisten og dirigenten Paul von Klenauindtager en helt særlig position i dansk musikliv. Som 18-årig rejste han i 1901 til Tyskland og siden Østrig, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Her mødtes han med tidens vigtigste kulturnavne og komponerede store, ambitiøse værker, bl.a. ni symfonier og en række operaer, hvis ligeikke er set herhjemme. Klenau var progressiv og mente, at Danmark var musikalsk tilbagestående, men han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi. Derfor blev der tyst omkring ham, da han døde i 1946. Hensigterne med denne biografi er at pege på kvaliteterne i Klenaus musik, at medvirke til at få ham ud af det tusmørke, han har befundet sig i siden sin død, og at give mulighed for en mere frugtbar refleksion over et menneske, der foretog sig nogle afgørende valg i forhold til sit liv, sin kunst og sit eftermæle.

Udvalg af Dylan Thomas' digte på dansk ved Jon Høyer.For første gang findes nu et fyldigt udvalg af den store walisiske poet Dylan Thomas' digte på dansk. Dylan Thomas (1914-1953) var en af det 20. århundredes største engelsksprogede digtere. Med sin sproglige originalitet, som undertiden sammenlignes med Shakespeare, fornyede han det engelske sprog markant. I dette udvalg er alle Thomas' fem digtsamlinger repræsenteret, og udgivelsen rummer alle de mest kendte af digtene, deriblandt "Do Not Go Gentle Into that Good Night" og "The Force that through the Green Fuse Drives the Flower".

"Den bedste bog jeg har læst om klimakrisen. Et fremragende og suverænt formidlet mix af videnskab, filosofi og et løsningsorienteret bud på håndteringen af klimakrisen." – Dansk Bibliotekscenter"I den sympatisk motiverede ambition om at forene naturvidenskabens og humanismens sprog mærker man tydeligt åndsfællesskabet med Bodins afdøde læremester, Peter Bastian" – InformationKlimakrisen truer. Alle ved det. Hvorfor handler vi ikke? Videnskabsfolk advarer om smeltende poler, medierne er fulde af klimadebat, og bekymringen vokser overalt i samfundet. Alligevel går den grønne omstilling alt for langsomt. Klimaet er blevet en folkesag, men reelt bevæger vi os med sneglefart.Problemet er fundamentalt: Klimakrisen har rod i selve vores måde at leve og tænke på. Den kan ikke afværges med overfladisk symptombehandling – elbiler, vindmøller og genbrugskaffekopper – men må føre til dybere samfundsforandringer. Klimakampen kan kun vindes, hvis moderne teknologi kobles med nye idealer for det lykkelige og meningsfulde menneskeliv. Klimakrisens rødder er på én gang et videnskabeligt overblik over klimakrisen, en filosofisk analyse af vores kultur, et manifest for et mere meningsfuldt samfund og en guide til, hvad du kan gøre for at komme ind i klimakampen. Anders Holst Bodin (f. 1988) er ph.d. i fysik og har forsket i bæredygtig energiteknologi i Danmark og USA. Desuden spiller han klarinet, har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og været i mesterlære hos forfatter og musiker Peter Bastian.

Else Marie Pades karriere som komponist er usædvanlig: Hun var elektronisk pioner i 1950’erne, blev siden næsten totalt glemt, men fik i 2001 en uventet genopdagelse, der gjorde hende anerkendt i ind- og udland. I bogen sætter Henrik Marstal fokus på Else Marie Pades musikalske liv fra teenagetiden som jazzsanger til det sidste værk som 87-årig. Han undersøger endvidere hendes status som kvinde i et mandsdomineret musikmiljø og ser desuden nærmere på den særlige relation til populærmusikkulturen, som hendes musik udviser. Biografien trækker blandt andet på breve, dagbogsoptegnelser og erindringsskitser, som først blev tilgængelige efter komponistens bortgang i 2016. Henrik Marstal var i 2001 medforfatter til den portrætartikel om Else Marie Pade i Dansk Musik Tidsskrift, som skulle bane vejen for genopdagelsen af hende. Han blev efterfølgende en del af den yngre generation af musikere og musikformidlere, som havde nær kontakt til komponisten.

For snart 100 år siden rullede den første pølsevogn ud på gaden, og Danmarks nationale gadekøkken var født. Siden har pølsemænd serveret en ristet med det hele, når danskerne skulle stille den lille sult. Denne bog er en hyldest til pølsevognens plads i danskernes kulinariske hjerter – med et omfangsrigt billedmateriale og interviews med forfattere, kokke, billedkunstnere, forskere og ikke mindst pølsemænd og -damer. Hvordan har madkultur, industriel udvikling og arkitektur påvirket pølsevognen – fra 1920’ernes kogte pølse med rundstykke til 2010’ernes økologiske ristede med rodfrugtmos? Der er sket lidt af hvert, men er der alligevel sket for lidt nyt til at redde vores allesammens pølsevogn? Pølsevognen, som vi kender den, er døende, og endnu har ingen beskrevet dette unikke klenodie så gennemført som denne bog. Du står nu med en del af Danmarkshistorien i hånden.

Bog med biografi + cd med Carl Alstrup-sange og monologerJubelen ville ingen ende tage, når revyskuespilleren Carl Alstrup (1877-1942) viste sig på en scene med sine pudsige monologer og morsomme viser. Han var tidens store komiker, der tog publikum med storm, når han sang Maggidudi eller Bobby, du må ha’ ondt i håret. I dag huskes han især for Manden på risten – en vise om den fattige mands glæder på risten foran en restaurant.Men Carl Alstrup var langtfra selv tilfreds med sin karriere som revystjerne. Han havde intet højere ønske end at blive seriøs skuespiller, fordi han mente, at der skulle være en vis balance mellem det komiske og det tragiske. I begyndelsen af 1920’erne forsøgte han sig som seriøs skuespiller ved at optræde i Shakespeares Othello og Dumas’ Kean, men den hårde kritik førte ham ned i en dyb afgrund. Først efter mange års kamp lykkedes det ham at få sit gennembrud som karakterskuespiller i Den gode soldat Svejk.Man har ofte sagt, at revygenren er den sværeste af dem alle. For Carl Alstrup var revygenren nok sværest at frigøre sig fra. Denne biografi fortæller, hvordan han gjorde det.

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt. Karl Ove Knausgårds roman Min kamp er sand. Det har de fleste læsere fornemmet, og derfor har de læst den. Den handler om virkelige personer, oghandlingen er ikke opdigtet. Den er en fiktionsfri fiktion.Fiktionsfri fiktion af Hans Hauge er ikke blot en guide til Knausgård, men også til andre fiktionsfri fiktioner og fiktioner, der næsten er blottet for fiktion, faktuelle fiktioner, autofiktioner, friktionsfri fiktioner og ’faking fictions’. Udgangspunktet er bøger af danske, norske, svenske, russiske, tyske, franske, engelske og amerikanske forfattere.

Céleste Albaret var Marcel Prousts husholderske og eneste fortrolige i hans livs sidste otte år, 1913-1922, hvor han lige til det sidste skrev på den roman, han var begyndt på for flere år siden: På sporet af den tabte tid.Proust isolerede sig og undlod helst at forlade sit arbejdsrum, sengen. Gik han ud eller modtog gæster, var det som regel et led i en research til romanen.Céleste tilså ham, kendte hans vaner, havde samtaler med ham, tilberedte hans café au lait. Hun fandt sig i hans bizarre manier og forfængelighed, og var der straks, når han forlangte det mindste. Hun var ved hans side, da han døde.Gennem hendes erindringer, der først blev nedskrevet da hun var 82, kommer vi til en nærmere forståelse af Proust som menneske, hans arbejdsmetode, hans vedholdende optagethed af værket og hans kamp mod sygdommen og døden.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til. Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater. Bogen er en bestræbelse på at afdække netop dette fænomen. Det populære musikteater er en ph.d.-afhandling fra Center for Urbanitet & Æstetik ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik blev i Danmark lagt i årene under og efter første verdenskrig i form af offentlige byggestøtteordninger, huslejeregulering og byplanlægning. København var i den lokale udmøntning en spydspidskommune, hvis bygge- og boligpolitiske dispositioner i det væsentligste dannede skole for nabobyen Frederiksberg og de fleste større danske bykommuner.Der var tale om et radikalt brud med den liberale tradition, som havde hersket, siden urbaniseringsprocessen med industrialiseringen blev sat i gang i midten af 1800-tallet. Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat er det første videnskabelige bidrag til belysning af disse meget centrale træk i boligpolitikkens tidlige historie og sætter udviklingen i perspektiv i forhold til de samtidige boligpolitiske dispositioner i Europas storbyer og den boligpolitik, der i Danmark formuleredes i 30´erne og i efterkrigstiden. Bogen er en bearbejdet udgave af forfatterens Ph.d.-afhandling, der i 2006 blev tildelt Arbejderhistorieprisen.

En afhandling om Det Kongelige Teaters gæstespil i Hamburg og Berlin i 1937-39. På baggrund af et omfattende kildemateriale følger man spillet bag kulisserne mellem gæstespillets forskellige aktører: Den danske gesandt i Berlin, Det Kgl.Teaters ledelse og de danske og tyske myndigheder. Samtidig gennemgås Det Kgl. Teaters og privatteatrenes politiske repertoire. Bogen kaster lys over et stof, der har været så godt som ignoreret af forskningen, og det reviderer i flere tilfælde det gængse syn på dansk teater i 1930'erne.

En undersøgelse af skizofrenes udsigelse, tankeforstyrrelse og kommunikation, disputats forsvaret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Tankeformer og talemåder bidrager til forståelsen af grundlaget for tankeforstyrrelserne ved skizofreni. Undersøgelsen heraf anvender teorier fra klassisk psykopatologi, psykologi, semiotik, psykoanalyse og kognitionsanalyse. Bogen gennemgår hidtidige forskningsteorier på området, inklusive psykoanalysens og fænomenologiens forståelse af skizofren tænkning. Bogen behandler ydermere: Begreberne deixis og udsigelse, som anses for fundamentalt forstyrret ved skizofreni. Udviklingen af individets psykiske evne til at lokalisere og orientere sig i kommunikationen. En model for forståelsen af udsigelsesstrukturen hos den skizofrene. En sammenlignende analyse af skreven og talt kommunikation ved skizofreni og ikke-psykotiske tilstande. Konsekvenser for samtale med skizofrene mennesker. Konsekvenser for den fremtidige forskning i skizofrene menneskers tænkning. Bogen demonstrerer, at det psykiatriske felt er funderet på flere teorier end de naturvidenskabelige, og den har interesse for forskere og studerende såvel inden for psykiatri som inden for humaniora og psykologi.

Henrik Pontoppidan er ikke nogen hjemmefødning, hvis forfatterskab begrænser sig til en skildring af danske forhold i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han har sit åndelige hjemsted i europæisk sammenhæng. Dette gælder ikke mindst for romanen Lykke-Per. I denne afhandling har Pontoppidans identitetsfilosofi i Lykke-Per en central placering - og med sin opfattelse af, at identitet forudsætter viljen til ikke at blive som 'de andre', men i stedet turde være "hiin Enkelte", hører Pon-toppidan hjemme i en tradition, der fra Heidegger, Nietzsche, Schopenhauer, Kierkegaard går tilbage til Goethe og Leibniz. Bogen er derfor ikke kun et bidrag til Pontoppidan-forskningen, men kan tillige læses som et opgør med (post)modernitetens identitetsløshed og ansvarsforflygtigelse.

Jeg er ikke borger i FinlandJeg er ikkemedlem af noget skide samfundFinland og allelande i verden kan rende mig i røvenjeg eruniversets barn, solnedgangens barnjeg står alene og sermin generation fare vild i ensyg labyrint af maskiner og reglerLARRY SILVÁN (1955-1976) udgør en kort parentes i den finlandssvenske litteraturhistorie. Han dukkede op ud af det blå , fældede en hård dom over sin samtid og forsvandt lige så hurtigt igen. Silváns rå og uforsonlige, men også glimtvis ømme digte har gjort ham til et kultfænomen i Finland og Sverige. Hermed introduceres han for første 9 788779 176256 gang på dansk.

VILHELM TOPSØE (1840-81) var som indflydelsesrig forfatter og chefredaktør for Dagbladet, datidens mest læste avis, et centralt placeret vidne til krigen og nederlaget i 1864, som blev så afgørende for Danmarks skæbne.Som ung studentikos satiriker skildrer han tiden op til krigen, som seriøs forfatter skriver han med I Solskin i 1867 den første roman om, hvordan krigen slog ned i et dansk provinsmiljø, og som Dagbladets chefredaktør tager han afstand fra de opslidende politiske stridigheder, som fulgte nederlaget. Topsøes mange indfaldsvinkler giver et rigt facetteret billede af denne komplekse tid, som blev så afgørende for vores selvforståelse. Med Jason med det gyldne skind fra 1875 skrev Topsøe dansk litteraturs første naturalistiske roman.

Jørgen Bentzon (1897-1951) var en hovedskikkelse inden for dansk musik fra midten af 1920’erne og til sin død. En usædvanlig og dybt original personlighed med en ekstraordinær kunstnerisk og intellektuel begavelse. Han var elev af Carl Nielsen og markerede sig tidligt som modernist med sin meget artistiske musik, der gav ham prædikat som en intellektuel mester inden for tidens kammermusik. Men få år efter skiftede han fuldstændig spor. I 1930’erne kastede han sig idealistisk over det folkeligt musikopdragende arbejde og blev kendt for sin fine kormusik for amatører. Også hans store satsninger inden for opera og symfoni i 1940’erne rummer musik af varig værdi. Han var ældre fætter til komponisten Niels Viggo Bentzon, og slægtskabet havde stor betydning for begge.