Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Multivers

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Nora Ikstena
    248,95 kr.

    "Jeg forsvandt i dagevis for at slippe for at amme mit barn. Min mælk var bitter, det var uvidenhedens og ødelæggelsens mælk. Jeg skånede mit barn for den."En fertilitetslæge uden moderinstinkt. En pige, som vokser op hos bedsteforældrene og får kvalme af den sovjetiske skolemælk. Det er stemmerne i Nora Ikstenas delvist selvbiografiske Modermælk, en roman om forholdet mellem en mor og en datter, om afgrundsdyb depression og boblende livslyst – og om den kvælende hverdag i et autoritært, sovjetstyret Letland.NORA IKSTENA (f. 1969) er en af Letlands mest markante nulevende forfattere. Efter studier på Letlands Universitet og University of Columbia grundlagde hun institutionen Latvian Literature Center. Hendes debutroman fra 1998 udkom på dansk i 2001 under titlen Livets fest. Siden har hun skrevet mere end tyve bøger i alle genrer, heriblandt adskillige romaner, novellesamlinger, biografier og essays. Modermælk er hendes internationale gennembrud og er oversat til 24 sprog.

  • af Marie-Claire Blais
    218,95 kr.

    — Mit Smukke Bæst, ser du det nu, din mor har aldrig elsket dig. Er du ked af det? Sover du?Det smukke bæst er et ondt eventyr om en forsømt pige, hendes guddommeligt smukke, men enfoldige bror og deres selvoptagede mor. Med sin udpenslede vold og ødipale mareridtsstemning var romanen, skrevet af den dengang kun 20-årige Marie-Claire Blais, et særsyn i 50'ernes Canada. Den vakte enorm forargelse, men betragtes i dag som et uomgængeligt hovedværk i det 20. århundredes canadiske litteratur. Marie-Claire Blais hører til samme generation af canadiske forfattere som Margaret Atwood (The Handmaid's Tale), der om sit rystende møde med romanen sagde:"Bogen gjorde mig meget utilpas, af andre end blot de åbenlyse grunde: volden, mordene, antydningerne af incest og skriftens hallucinatoriske intensitet var sjældne i datidens canadiske litteratur, men endnu mere skræmmende var tanken om, at denne utroligt velskrevne, bloddryppende fantasi var skrevet af en kun 19-årig pige."

  • af Jørgen Hansen
    183,95 kr.

    Johan Adam Krygell (1835-1915) var en usædvanlig skikkelse i 1800-tallets danske musikliv. Krygell var født og opvokset i Næstved, men selv om familien var fattig, så lykkedes det Krygell at blive organist takket være hans store musikalske talent. Krygell kom på Kjøbenhavns Musikkonservatoriums første elevhold, og efter små tyve år som organist i Herlufsholms Kirke blev han i 1880 den første organist i den nybyggede Sankt Matthæus Kirke i København. Her slog han sit navn fast som en af tidens førende organister, berømt for sit improvisationstalent. Udover orgelmusik skrev Krygell musik i de fleste genrer. Hans musik er en usædvanlig blanding af et senromantisk følelsesladet udtryk og en kontrapunktisk barokinspireret teknik, som han mestrede som få andre. Denne biografi er den første nogensinde om Johan Adam Krygell.

  • - i europæisk litteratur gennem det 19. århundrede (bd. 1-2)
    af Marie-Louise Svane
    478,95 kr.

    Den franske revolution, Napoleon i Ægypten, Tusind og én nat, rejseberetninger fra Konstantinopel, Kairo, Palæstina og Algeriet er forskellige spor i europæisk kultur fra starten af det 19. århundrede. Interessen for Orienten var forbundet med kolonial stormagtspolitik på de asiatiske og afrikanske kontinenter, men også med entusiastisk udforskning af østlig kultur og oversættelser af persiske, tyrkiske, indiske og arabiske klassiske tekster til europæiske sprog. J.W. Goethe drømmer sig tilbage til barmakidernes storhedstid i Bagdad, Lord Byron fortæller dramatiske haremshistorier med noter om egne oplevelser i Tyrkiet, H.C. Andersen er fortryllet i Konstantinopel, Alexandre Dumas omgiver sin helt, Greven af Monte-Cristo, med et spind af gåder, der har at gøre med grevens skjulte fortid i Orienten. Orienten som horisont favner det 19. århundredes europæiske orientinteresse i bredden og viser, hvordan fascinationen af den orientalske verden går hånd i hånd med aktuelle spørgsmål og anliggender i den europæiske kontekst. I bogens kapitler behandles berømte og mindre kendte engelske, franske, tyske og nordiske forfatteres orient-fortællinger og bidrag til en stadig aktuel diskussion om Europas selvforståelse i forhold til nabokulturerne i Øst.

  • af Bendt Viinholt Nielsen
    198,95 kr.

    Rued Langgaard (1893-1952) er i dag en verdensberømt komponist. Sådan var det ikke på hans egen tid, hvor Langgaard blev betragtet som ”dansk musiks tragiske tilfælde”, fordi man syntes, at hans geniale talent var løbet af sporet. I dag har vi fået en helt anderledes forståelse for hans usædvanlige musik, der ofte var langt forud for sin tid. Den førende Langgaard-ekspert Bendt Viinholt Nielsen fortæller i denne bog historien om en komponist, der allerede i sin barndom havde en intens opfattelse af musikkens placering i en kosmisk kamp mellem det gode og det onde. Den vision blev både en drivkraft og en belastning for Langgaard, og det samme gjaldt hans kamp med den moderne verden og dens musik. Med ny viden om Rued Langgaards liv, ikke mindst hans fysiske og psykiske udfordringer, og hans ulykkelige ungdomsforelskelse i den mystiske Dora, der kom til at præge hans musik det meste af livet, kommer vi tættere end nogensinde på mennesket bag den exceptionelle musik.

  • af Anne Carson
    148,95 kr.

    Albertine-øvelsen er en hybrid mellem digt og teori. Den handler om Marcels besættelsesagtige forelskelse i Albertine i På sporet af den tabte tid. '"Den sjoveste og mest begavede introduktion til Proust" ❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken"Efterlader mig en smule svimmel. Eller måske snarere beruset. Af vid, legesyge og dyb alvor" ★★★★★★ – Kristeligt Dagblad

  • - Nedslag i den musikalske avantgardes kulturhistorie
    af Mikkel Thrane Lassen
    248,95 kr.

    Dette er en bog om musikværker, som mange har hørt om – men de færreste har hørt. Da Arnold Schönberg i 1918 dannede Selskabet for private opførelser, opstod et brud i musikhistorien. Selskabet var beregnet til, at nye musikværker kunne opføres uden publikum, der efter komponistens opfattelse ikke havde evne til at vurdere ny musik. Bruddet mellem komponist og publikum var derefter en realitet og nåede sit højdepunkt i den amerikanske komponist Milton Babbits herostratisk berømte artikel ”Who Cares if You Listen?” Den tilsyneladende mangel på interesse for publikum kom i 1900-tallet til udtryk i en række værker, som fik mange lyttere til at mene, at moderne komponister helt havde mistet interessen for formidling og dialog med udenforstående. Denne bog handler om en række af de komponister og værker, som i deres mangel på forankring i en traditionel musiktradition vakte furore, skabte vrede og var medvirkende til at fremmedgøre det moderne publikum overfor den europæiske kunstmusik. Bogen behandler fx John Cages stykke med 4 minutter og 33 sekunders tavshed og Karlheinz Stockhausens Helikopter-Quartett, hvor de fire strygere befinder sig adskilt fra hinanden i hver deres helikopter. Undervejs stilles spørgsmålet: Var værker som disse bare pjat og provokation, eller lå der dybere filosofiske og kulturhistoriske overvejelser bag? Om forfatterens seneste udgivelse, Sjostakovitj – en sovjetkunstner, skrev pressen: ”Andet og mere end en komponistbiografi” – Politiken ”En absolut anbefalelsesværdig bog” – Berlingske ”Litterære vitaminer og kalorier i hobetal” – Kristeligt Dagblad ”Selv den mest forslugne læser vil føle sig forkælet af denne bog. Så medrivende et sprog er ikke hverdagskost” – Weekendavisen

  • af Gilles Deleuze
    278,95 kr.

    At sige ja er ikke at bebyrde sig, at påtage sig det værende, men at befri, at sætte det levende fri. Nietzsche og filosofien er anerkendt som en af de vigtigste indføringer i både Nietzsches og Deleuzes egen filosofi. Den banede vejen for efterkrigens generation af franske filosoffer som gennem Nietzsche så nye måder at leve og tænke på der på samme tid brød med og genoptog spørgsmålet om hvad filosofi er til for. Filosofi er skabelse, siger Deleuze, og skabelse er udvælgelse. Filosoffen er en stormende ja-siger, en kunstner der i aggression og perversion omdanner meningen og værdien med vores tilværelse. Nietzsche er ja’ets og nej’ets filosof fordi han forstår det negative ved det positive, nemlig at ethvert sandt ja uløseligt hænger sammen med evnen til at sige nej. Filosoffen er bryderen, forbryderen der med lægens hammer slår statuer i stykker for at se hvad de egentlig gemmer på af værdier. Filosofi er derfor til for at bedrøve, at skade det der kun alt for let forgår: Lad jer kun omstyrte!

  • af Mikołaj Grynberg
    198,95 kr.

    Fortællingerne i denne bog taler til dig. De bevæger, fordi de insisterer på dig som vidne, en flue på væggen. Det, du lytter til, er menneskeskæbner, grufulde, underfulde, stilfærdige menneskeskæbner og familieskæbner, beretninger om individuelle og kollektive sorger og traumer. Det er stærke fortællinger om polske jøders skæbner, mesterligt fortalt.”Disse små indtrængende prosatekster bevæger og foruroliger på samme tid. Hvis diagnosen, de stiller, er rigtig, har vi et kæmpe problem i Polen” – Olga Tokarczuk, Nobelprismodtager 2018

  • - Antonio Lucio Vivaldi
    af Karl Aage Rasmussen
    198,95 kr.

    Vivaldi (1678-1741) er et af den klassiske musiks allerstørstenavne, kendt verden over, og en række af hans værker er blandt de oftest spillede og hørte i den samlede vestlige musikhistorie. Men i nyere tid drejer historien om Vivaldi sig om en genopdagelse. Selv basale oplysninger om Vivaldis liv og virke er først blevet klarlagt i sidste århundrede, og musikken selv var da også – utroligt nok – gemt og glemt i mere end 150 år, før den i 1950’erne blev genstand for intense studier og siden da har tryllebundet alverdens musikere og lyttere. Ikke mindst de udødelige violinkoncerter De fire årstider har slået Vivaldis navn fast i en grad, så det aldrig igen vil blive glemt. Trods sin opvækst i underklassen steg Vivaldi til tops i lagunebyen Venezias kulturelle smeltedigel, men allerede mod slutningen af sit liv gled den rødhårede præst langsomt ud i glemslen, inden han døde forarmet, syg og glemt i Wien, hvor han havde håbet at vinde ny anerkendelse. Men de eviggyldige toner, der udgør Vivaldis bedste værker, har vi stadig. At al denne musik blev til sideløbende med en præstegerning, intens virksomhed som impresario og talrige koncertrejser – og at Vivaldi endog døjede med plagsomt åndedrætsbesvær – gør hans kunstneriske bedrifter endnu mere enestående. Karl Aage Rasmussen vækker i denne bog musikken til live med nye synsvinkler og fortæller Vivaldis bemærkelsesværdige, glemte historie. Og så slår han et slag for, at hvad der måske i dag kan virke som lidt poppede, underlødige elementer i Vivaldis musik, faktisk var stærk og ofte nyskabende musikalsk kommunikation på hans egen tid. I dag har Vivaldi status som en af barokmusikkens største mestre, på linje med de jævnaldrende Bach og Händel.

  • af Samuel Beckett
    158,95 kr.

    Bjergtaget af På sporet af den tabte tid skrev Samuel Beckett i sine unge år – længe før Godot og Nobelprisen – dette særdeles lærde og levende essay om Prousts store romanværk. Med referencer til den klassiske oldtids sagn, religion og filosofi og til litterære værker, litteraturhistorie og filosofi undersøger Beckett blandt andet vanens og tidens magt hos Proust i en tekst, der både gør læseren klogere på Proust og Becketts egen senere produktion, der på mange måder var inspireret af Proust.“Prousts personer er således ofre for denne dominerende betingelse og omstændighed ‒ Tid – ofre, som laverestående væsener er ofre, kun bevidste om to dimensioner og pludselig konfronteret med højdens mysterium: ofre og fanger. Det er ikke muligt at flygte fra timerne og dagene. Hverken fra i morgen eller i går. Vi kan ikke flygte fra i går, fordi i går har ødelagt os eller er blevet ødelagt af os. Sindsstemningen er uden betydning. Ødelæggelse har fundet sted. I går er ikke en milepæl, der er passeret, men en dags-sten på årenes slagne landevej og uigenkaldeligt en del af os, i os, tung og farlig. Vi er ikke bare mere trætte på grund af i går, vi er også nogle andre, ikke længere hvad vi var før gårsdagens ulykke. En ulykkelig dag, men ikke nødvendigvis ulykkelig i sit indhold. Personens gode eller onde handling har hverken realitet eller betydning. Kroppens og intelligensens umiddelbare glæder og sorger befrugter hinanden på så uendeligt mange måder.”

  • af Nanna Balslev
    198,95 kr.

    I Danmark er jeg født blev nærmest en nyklassiker ved udgivelsen. Med dancehall-albummet, Natasjas første på dansk, anviste hun en ny retning i dansk musik. Med en tåre på kinden efter hendes pludselige død og protestsangen Gi' mig Danmark tilbage på læberne erklærede Danmarks ungdom sin kærlighed til reggaepioneren Natasja.Nanna Balslev fortæller om naturtalentet Natasjas mod, modgang og lange vej til anerkendelse, men også om en integritet ud over det sædvanlige, der førte til et af 00'ernes mest markante albums.

  • af Michael Gonzalez
    198,95 kr.

    Marquis de Sade detonerede som en bombe, da pladen udkom. Anne Linnet, allerede kendt for sin afdæmpede folk- og imødekommende poprock, udgav nu et album med hårde, uforsonlige tekster om at sprænge rammer – og om sadomasochisme! I et nyt, mørkt lydunivers blev længsler og magtbalancer undersøgt i et 80'er-elektronisk tonesprog kombineret med Linnets stensikre tæft for at skrive pop-ørehængere.Michael Gonzalez gør os klogere på det banebrydende albums tilblivelse og modtagelse i en tid præget af omvæltninger.

  • af Jan Poulsen
    198,95 kr.

    Minutes To Go er det senere så berømte rockband Sort Sols debutplade, udgivet under navnet Sods. Som den første danske punk-lp var albummet inspireret af navnlig den engelske scene, og de korte, højenergiske sange var ulig noget andet, der før var skabt på dansk jord. Meningen var blot at lave rav i den, men de fire unge mænds album blev ikke bare startskuddet til en helt ny musikbølge, men også en ny ungdomsbevægelse. Jan Poulsen fortæller historien om, hvordan et af de vigtigste nybrud i dansk musik blev til.

  • af Henrik Marstal
    198,95 kr.

    Værsgo, Kim Larsens første soloplade, var tænkt som et lille frikvarter uden for Gasolin's fastere rammer, og Larsen havde selv ingen større forventninger til albummet. Hurtigt viste det sig dog, at hans sprudlende og legende fusion af folkesang, viser, beat og blues skulle skrive sig direkte ind i den danske folkesjæl – med evergreens som Joanna og Det er et i dag et vejr. Henrik Marstal ser nærmere på, hvordan Christianshavn, dansk sangtradition og løssluppen jam skabte en milepæl i musikhistorien i 1973.

  • af Hardy Bach
    124,95 - 148,95 kr.

    I fire kapitler fortælles om voldsomme begivenheder, der alle har fundet sted i Randers. Vi begynder i 1340 med Niels Ebbesens drab på den kullede greve og slutter i 1922 med generalstrejken, som lagde byen stille i en hel måned. Undervejs aflægger vi besøg hjemme hos Randers- forfatterne Steen Steensen Blicher og Karin Michaëlis – også her udspiller sig dramatiske begivenheder! Vi strejfer således både den ’store’ mandlige og den ’lille’ kvindelige historie og får på denne måde et stykke Danmarkshistorie belyst gennem lokale dramaer.

  • af Louise Glück
    198,95 kr.

    I sin første samling efter modtagelsen af Nobelprisen er Louise Glück som vanligt både ligetil og gådefuld. Der er drømme, dialoger og dybe indsigter om stort og småt på disse sider, hvor et helt liv udfolder sig på få linjer – fra børn på bilens bagsæde til alderdommens resignation og dødens nærvær. Fra nærende vintermad til søvnige drinks i solen.

  • - The Danish Model
    af Bjarne Hastrup
    328,95 kr.

    The Danish social welfare model has helped place Denmark solidly among the leading countries in the Western world. Social Welfare — The Danish Model charts the dynamics between the public sector, the business sector and the civil sector. These are the three main actors in the continued negotiations about the Danish model; it is through their agreement (and disagreement) that new and improved versions of the model emerge in support of the country’s progress and competitive advantage. And – not least – in support of a society that is a decent society for all. Bjarne Hastrup (MSc. Political Science) is Managing Director and Co-Founder of DaneAge Association, and a Director of DaneAge Foundation. He is very active in the social welfare debate in Denmark and has written a number of books and articles on this topic. He also teaches graduate and undergraduate courses in the Danish social welfare model and social welfare economics at the University of Copenhagen.

  • af Jens Cornelius
    198,95 kr.

    Emil Reesen (1887-1964) var den populære altmuligmand i dansk musik. Han er i dag bedst kendt for sin operette Farinelli, men havde en karriere, der spændte bredere end nogen anden dansk komponist. Reesen komponerede alt fra revyviser til raffinerede orkesterværker og balletter. Samtidig havde han en dirigentkarriere på højeste niveau, der gjorde ham til en af de kendteste danskere i radioens guldalder. Reesens musikalske begavelse var utrolig, og han brugte sine talenter til at afprøve alle slags stilarter. Det var en del af hans kunstneriske natur at forklæde sig i musikken – og at underholde sit publikum. Den alsidighed kom senere til at betyde, at han ikke blev regnet for helt klassisk nok. Derfor har der ikke før været skrevet en bog om Emil Reesen, en af de mest succesfulde danske musikpersonligheder i det 20. århundrede.

  • af Dante Alighieri
    343,95 kr.

    Midtvejs på vores vandring gennem livet - Dantes Guddommelige Komedie. Dantes Guddommelige Komedie, der foregår i påskeugen år 1300, er en fortælling om en vandring gennem de tre dødsriger: Helvede, med dets evige pinsler, Purgatoriet (eller Skærsilden) med de timelige prøvelser, og Paradiset, hvor salige sjæle opholder sig nær Gud, men ikke har glemt det jordiske liv. Fortællingen kan betragtes som den første europæiske jeg-roman, idet fortæller og læser følger vandreren "Dante" gennem smerte mod forløsning og stadig større erkendelse. I begyndelsen føres han af digteren Vergil, senere af sin elskede Beatrice, som han ikke fik i live. Komedien er blandt meget andet verdenslitteraturens særeste og mest storslåede kærlighedsfortælling. Oversættelsen ved Ole Meyer følger Dantes versrytme og baserer sig ligesom denne på talesproget. Den Guddommelige Komedie hører til den klassiske litteraturs mesterværker. Den er formentlig blevet til under Dantes landflygtighed i årene 1307-21. Alt tyder på at Dante selv var bevidst om at have skabt et værk der ikke svarede til noget hidtil kendt og derfor kun vanskeligt lod sig beskrive ud fra gængse begreber. Hans egen betegnelse for det er "Komedie" (Comedía), hvortil en eftertid har tilføjet udtrykket "Den Guddommelige". Titlen har ikke noget med teater at gøre, men skyldes ifølge overleveringen, at værket ender godt og at dets stil ikke er ensartet "tragisk" og ophøjet.

  • - En undersøgelse af videnskabernes ontologiske belysning hos Edmund Husserl, Alexandre Koyré og Gaston Bachelard
    af Søren Gosvig Olesen
    343,95 kr.

    Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien. Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

  • - Helten blottet for karakter
    af Mário de Andrade
    248,95 kr.

    Macunaíma er den berømte klassiker om, hvordan Brasilien bliver brasiliansk. En litterær uafhængighedserklæring – satirisk, kritisk og fabulerende. Kort sagt, en vilter fortælling der bringer antihelten Macunaíma fra urskovens dyb til storbyens vanvid. ”De grinende piger lærte ham, at kæmpeaben ikke var nogen abe, den hed en elevator og var en maskine. Tidligt om morgenen lærte de ham, at al den kvidren, brølen, råben og skrigen, hylen, snorken og larmen ikke kom fra dyr, men var bilhorn, ringeklokker, fløjter, al denne dytten og båtten, det hele var maskiner. De brune leoparder var ikke brune leoparder, de hed derimod Ford, Hupmobile, Chevrolet, Dodge, Marmont og var maskiner. Træmyreslugeren, de ildsprudlende slanger, inaja-palmerne, de rygende curuatá-palmer var derimod lastbiler, sporvogne, tog, lysreklamer, trafiksignaler, radioer, motorcykler, telefoner, drikkepenge, plakater, skorstene ... De var maskiner, hele byen var en stor maskine!” Mário de Andrade (1893-1945) var en af bagmændene bag den brasilianske litterære modernisme, der først og fremmest gik ud på at gøre sig fri af den europæiske og amerikanske dominans og finde sin egen identitet og kultur. I Brasilien går han for at være modernismens far. Hans stil var nyskabende, vilter og frodig, og hans værker er blevet kaldt uakademiske og sært originale, da han har en forfriskende uformel stil. Macunaíma repræsenterer en sproglig fornyelse i brasiliansk litteratur, blandt andet med sit livlige talesprog. Selv var han ikke nogen halvstuderet røver – han var uddannet pianist, en meget anerkendt musikforsker og litteraturkritiker og kendt for sit indgående kendskab til brasiliansk etnografi, myter og lokale traditioner, som han forskede i i mange år og undersøgte på sine store rundrejser i Brasilien og flere nabolande. Alt dette er grundlaget for Macunaíma, som han efter eget udsagn skrev i løbet af seks uger i hængekøjen, mens han morede sig gevaldigt. Bogen markerer bruddet med udenlandsk kulturindflydelse og er således en litterær uafhængighedserklæring, som han blev hyldet for helt frem til sin død i 1945.Med efterord af Inger Sjørslev

  • - (sampak med engelsk oversættelse)
    af Nes Lerpa
    398,95 kr.

    Comes with an English translation of the entire text.Den danske kunstner Nes Lerpa blev af malerkolleger kraftigt opmuntret til at rejse ud, væk fra Danmark og ud at møde kunsten i den store verden. Han boede i lange perioder i Lapland og i London på skift. Mødet med en italiensk skønhed, hvis familie ovenikøbet ejede et middelalderligt fæstningstårn ved Middelhavet, gjorde, at det blev Italien, han slog sig ned i. Siden 1974 har han boet lige meget i Italien og i Danmark og arbejdet i sine atelierer i henholdsvis Albissola i Norditalien og Asserbo i Nordsjælland. Born abstract er et forsøg på at indfange Nes Lerpas hele oeuvre og liv i ord og billeder. Bogen flyder med indtryk og udtryk fra udstillere, kunstnere og forfattere, som han har mødt på sin vej rundt i verden. Asger Jorn, Hans Øllgaard, André Masson, Phillip Martin, Emilio Vedova er nogle af de mange kunstnere, der har inspireret hans fascinerende abstrakte æstetik. Han har samarbejdet med adskillige musikere om installationsværker med musik og billeder, skabt protestudstillinger og udsmykket hele byer. Nes Lerpa er en internationalt anerkendt kunstner, som lever og arbejder i Danmark og Norditalien. Han har udgivet flere bøger om sin malerikunst. Denne bog er udgivet i anledning af kunstnerens 80-års fødselsdag som ”kronen på værket”.

  • af Michael Rasmussen
    198,95 kr.

    Selvhjælpsbøgerne på dansk om oprydning, skønhedspleje og mindfulness fra perioden 2000-2020 udgør i dette studie vejledninger til det gode liv. Forfatteren forholder sig til de moralske og æstetiske idealer, der kommer til udtryk i den populære litteratur om at rydde op, at blive smuk og at leve i nuet. Ved at bygge på humanvidenskab, sociologi og filosofi tegner Jeg og min krop et billede af den aktuelle forestillingsverden og dens baggrund i tænkningens historie. Adskillige værdier er under omvurdering i dag. Mange afviser det perfekte og det almene for omvendt at hylde det unikke som den egentlige værdi. Inden for en helhedsforståelse af samtidskulturen opridser bogen de typiske måder, som man opfatter skønheden og unikheden på. Hermed kan bogen belyse nutidige fænomener som sexchikane og wokeisme.

  • af Nes Lerpa
    348,95 kr.

    Den danske kunstner Nes Lerpa blev af malerkolleger kraftigt opmuntret til at rejse ud, væk fra Danmark og ud at møde kunsten i den store verden. Han boede i lange perioder i Lapland og i London på skift. Mødet med en italiensk skønhed, hvis familie ovenikøbet ejede et middelalderligt fæstningstårn ved Middelhavet, gjorde, at det blev Italien, han slog sig ned i. Siden 1974 har han boet lige meget i Italien og i Danmark og arbejdet i sine atelierer i henholdsvis Albissola i Norditalien og Asserbo i Nordsjælland.Born abstract er et forsøg på at indfange Nes Lerpas hele oeuvre og liv i ord og billeder. Bogen flyder med indtryk og udtryk fra udstillere, kunstnere og forfattere, som han har mødt på sin vej rundt i verden. Asger Jorn, Hans Øllgaard, André Masson, Phillip Martin, Emilio Vedova er nogle af de mange kunstnere, der har inspireret hans fascinerende abstrakte æstetik. Han har samarbejdet med adskillige musikere om installationsværker med musik og billeder, skabt protestudstillinger og udsmykket hele byer.Nes Lerpa er en internationalt anerkendt kunstner, som lever og arbejder i Danmark og Norditalien. Han har udgivet flere bøger om sin malerikunst. Denne bog er udgivet i anledning af kunstnerens 80-års fødselsdag som ”kronen på værket”.

  • af Jørgen Ellegård Frederiksen
    178,95 kr.

    Leif Kayser var allerede som barn meget musikalsk og fik som 19-årig opført en symfoni under ledelse af den berømte dirigent Tor Mann. Året efter fik han opført sin 2. symfoni og blev udråbt som den ny Carl Nielsen. Han valgte overraskende at tage til Rom for at uddanne sig til katolsk præst, men fortsatte dog med at komponere. Efter at han i 1964 blev løst fra sit præsteembede, koncentrerede han sig om at komponere og at undervise på konservatoriet. Kaysers musikalske indsigt og hukommelse var navnkundig, og som instrumentator var han blandt vore bedste. Kaysers kompositioner omfatter næsten alle genrer og besætninger, og han er den mest produktive danske orgelkomponist i det 20. århundrede. Hans katolske baggrund giver sig ofte til kende i musikken, både åndeligt og stilistisk

  • af Bertel Krarup
    178,95 kr.

    Finn Høffding (1899-1997) var en nøglefigur i dansk musik med et usædvanlig bredspektret virke, og fra slutningen af 1920’erne til midten af 1950’erne var han en af de førende komponister herhjemme. Desuden var han en pædagog af Guds nåde og en fremragende igangsætter og organisator, hvis initiativer satte sig dybe spor i musiklivet og har vigtige aflæggere den dag i dag. Hans kompositoriske palet omfattede alt fra forskellige former for musik for amatører til symfoniske værker for koncertsal og operaer i stor skala. Selv om Høffding gennem de sidste tre årtier af sit liv blev betragtet som dansk musiks nestor, gled han efterhånden ud i glemslens skygge. Med denne bog kastes der nyt lys over denne fascinerende personlighed og hans rige værk.

  • af Lisbeth Ahlgren Jensen
    183,95 kr.

    Johannes Frederik Frøhlich (1806-1860) var en vigtig skikkelse i dansk musikliv i første halvdel af 1800-tallet. Han var vidunderbarn og solist allerede som femårig, og blot 15 år gammel blev han knyttet til Det Kongelige Teater. Her steg han i graderne fra violinelev til dirigent for teatrets fornemste genre, operaen. Han blev desuden den første formand for Musikforeningen i København. Desværre betød hans dårlige helbred, at hans karriere ikke blev lang. Som komponist i den danske guldalder udmærkede Frøhlich sig med musik til Bournonvilles populære balletter, men størst interesse har nok hans rene instrumentalmusik, der omfatter en symfoni, violinkoncerter, strygekvartetter og adskillige kammermusikværker. Denne bog er den første samlede fremstilling af Frøhlichs liv og musik, og udover at fortælle om et spændende og ambitiøst komponistliv viser den også, at Frøhlichs musik tæller mesterværker, der fortjener at blive bedre kendt.

  • af Peder Kaj Pedersen
    178,95 kr.

    Bernhard Christensen (1906-2004) havde en enestående position i dansk musik som den første komponist, der inddrog jazz i sine værker, og han blev også pioner inden for en ny musikpædagogik på grundlag af rytmisk musik. Med skoleoratoriet ”De 24 timer” og sine sange til PH’s revyer, bl.a. ”Tag og kys det hele fra mig” og ”Byens lys”, satte han lyd til kulturradikalismen. I begyndelsen måtte han dog skrive den jazzinspirerede musik under pseudonym, fordi han samtidig var organist i Christiansborg Slotskirke. I sit lange liv komponerede Bernhard Christensen også orgelmusik, kirkemusik og orkesterværker, bl.a. klaverkoncerter og musik til to nyskabende balletter til Det Kongelige Teater. Denne bog fortæller om en kunstner i en kulturel overgangstid. Han blev ikke modtaget med åbne arme, men han etablerede et musikkulturelt grundlag, der havde bærekraft frem i tiden.

  • - En lommebog for børnelæger og andre interesserede
    af Martin Lehmann Boesen, Charlotte Myrup & Marek Zak
    158,95 kr.

    Formålet med denne bog er at give en kortfattet oversigt over klassifikation og behandling af pædiatriske reumatologiske sygdomme. Den indeholder udredningsforslag, et indblik i diagnostiske kriteriersamt simple monitoreringsredskaber. Herudover indeholder bogen en liste over de hyppigst anvendte lægemidler. Bogen er tænkt som et redskab i det daglige kliniske arbejde og vil forhåbentlig tjene som kilde til inspiration i forbindelse med udredning af patienter med bindevævslidelser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.